Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 820
Offentligt
1778452_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
21. juli 2017
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger
i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse
af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den
danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af
dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-225/16
Titel og kort sagsresumé
Ouhrami
Sagen vedrører: 1. Skal tilbagesendelsesdirektivets
artikel 11, stk. 2, fortolkes således, at den her
omhandlede periode på fem år beregnes a. fra det
tidspunkt, hvor indrejseforbuddet (eller med
tilbagevirkende kraft: den hermed ligestillede
erklæring om, at udlændingen er uønsket) blev
udstedt, eller b. fra den dato, hvor den pågældende
kort sagt
faktisk har forladt EUmedlemsstaternes
område, eller c. fra et andet tidspunkt? 2. Skal
tilbagesendelsesdirektivets 11, stk. 2, under
hensyntagen til anvendelse af overgangsreglerne
fortolkes således, at denne bestemmelse indebærer, at
afgørelser, der er truffet, før dette direktiv trådte i
kraft, og hvis retsvirkning er, at adressaten i de ti
følgende år skal opholde sig uden for Nederlandene,
og at indrejseforbuddet, som kan anfægtes ad rettens
vej, er fastsat ud fra alle relevante omstændigheder i
det konkrete tilfælde, ikke længere har retsvirkning,
såfremt varigheden af denne forpligtelse på det
tidspunkt, da dette direktiv skulle være gennemført,
eller på [org. s. 24] det tidspunkt, da det konstateres,
at afgørelsens adressat opholdt sig i Nederlandene,
overskrider varigheden af den i denne bestemmelse
omhandlede periode?
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Processkridt
Dom
Dato
26.07.17
1
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 820: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/7-17
1778452_0002.png
C-255/16
Falbert (sag forelagt af Københavns Byret)
Sagen vedrører: Er der tale om en forskrift, som skal
notificeres i medfør af artikel 8, stk. 1,jf. artikel 1, stk.
1, nr, 2, nr. 5, og nr. 11, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 98/34ÆF af 22. juni 1998 om en
informationsprocedure med hensyn til tekniske
standarder og forskrifter, som ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv af 20. juli 1998 om
ændring af direktiv 98/34ÆF om en
informationsprocedure med hensyn til tekniske
standarder og forskrifter, når følgende lægges til
grund: a) der skal gennemføres en lov om ændring af
en lov om visse spil, lotterier og væddemål, ved
hvilken ændringslov der skal gennemføres en
bestemmelse om straf bl.a. for den, der forsætligt eller
groft uagtsomt "udbyder spil, lotterier eller væddemål
her i landet uden at have bevilling efter § 1", og for
den, der forsætligt eller groft uagtsomt "reklamerer
for spil, lotterier eller væddemål, der ikke er omfattet
af en bevilling efter § 1", og b) det fremgår af
bemærkningerne til forslaget til ændringsloven, at det
med de nævnte strafbestemmelser har været
hensigten dels at præcisere eller indføre et forbud
mod spil, som på internettet udbydes af udenlandske
spilleselskaber, og som er rettet direkte mod det
danske marked, dels at forbyde reklamering bl.a. for
spil, der udbydes på internettet af udenlandske
spilleselskaber, idet det af samme lovbemærkninger
fremgår, at der efter de regler, der gjaldt før
ændringerne ikke er tvivl om, at foranstaltning af spil
er ulovligt, hvis et udenlandsk spilleselskab anvender
salgskanaler, hvor spillet rent fysisk sælges inden for
Danmarks grænser, men der er mere tvivl om,
hvorvidt udenlandske spil, der retter sig mod danske
spillere og rent fysisk er placeret uden for Danmark,
også er omfattet af bestemmelsen, og der derfor er
brug for at præcisere, at disse spil er omfattet. Videre
fremgår det af bemærkningerne, at det foreslås at
indføje et reklameforbud mod spil, lotterier og
væddemål, som ikke har bevilling efter denne lov, og
at ændringen er i overensstemmelse med det
gældende forbud i hestevæddeløbslovens § 12, stk. 3,
men er en præcisering af den gældende tips- og
lottolovs § 10, stk. 4. Det fremgår videre af
bemærkningerne, at forbudet skal sikre de
spilleudbydere, der har en bevilling fra de danske
myndigheder mod konkurrence fra selskaber, der ikke
har en sådan bevilling og dermed ikke lovligt kan
udbyde eller formidle spil i Danmark.
Gusa
1. Bevarer en unionsborger, som 1) er statsborger i en
anden medlemsstat, 2) lovligt har opholdt sig i og
arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende i en
værtsmedlemsstat i omkring fire år, 3) er ophørt med
at arbejde eller med sin erhvervsaktivitet som følge af
mangel på arbejde og 4) har tilmeldt sig
arbejdsformidlingen som arbejdssøgende, sin status
som selvstændig erhvervsdrivende i henhold til artikel
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Skatteministeriet
Erhvervsministeriet
Erhvervsstyrelsen
GA
26.07.17
C-442/16
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Beskæftigelses-
ministeriet
GA
26.07.17
2
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 820: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/7-17
1778452_0003.png
7, stk. 1, litra a), i direktiv 2004/38/EF enten i
medfør af direktivets artikel 7, stk. 3, litra b), eller på
anden måde? 2. Hvis ikke, bevarer han da sin ret til
ophold i værtsmedlemsstaten uden at han opfylder
kriterierne i artikel 7, stk. 1, litra b) eller c), i direktiv
2004/38/EF, eller er han kun beskyttet mod
udsendelse i henhold til artikel 14, stk. 4, litra b), i
direktiv 2004/38/EF? 3. Hvis ikke, er et afslag på
ydelse til arbejdssøgende (som er en særlig, ikke-
bidragspligtig kontantydelse i henhold til artikel 70 i
forordning nr. 883/2004/EF) i forhold til en sådan
person, fordi vedkommende ikke har kunnet
dokumentere en ret til at opholde sig i
værtsmedlemsstaten, forenelig med EU-retten, og
navnlig artikel 4 i forordning nr. 883/2004/EF?
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
A-1/15
Titel og kort sagsresumé
UDTALELSE 1/15
Spørgsmålet vedrører foreneligheden med traktaterne
af den påtænkte aftale mellem Den Europæiske
Union og Canada om overførsel og behandling af
passagerlisteoplysninger, og navnlig følgende
spørgsmål: Er den påtænkte aftale forenelig med
traktatens bestemmelser (artikel 16 i TEUF) og Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder (artikel 7 og 8 samt artikel 52, stk. 1), for
så vidt angår individets ret til beskyttelse af
personoplysninger? Er artikel 82, stk. 1, litra d), og
artikel 87, stk. 2, litra a), i TEUF den rette hjemmel
for Rådets retsakt om indgåelse af den påtænkte
aftale, eller skal denne retsakt have artikel 16 i TEUF
som retsgrundlag?
Liberation Tigers of Tamil Eelam (LTTE) mod
Rådet for Den Europæiske Union (appel)
Påstande: Den appellerede dom ophæves. Domstolen
træffer endelig afgørelse vedrørende de spørgsmål,
der er genstand for denne appel, og appellanten
frifindes.
Sagsøgeren i de forenede sager T-208/11 og T-
508/11 tilpligtes at betale Rådet for Den Europæiske
Unions omkostninger i forbindelse med den sag og
den foreliggende appelsag
Hamas mod Rådet (appel)
Rettens dom i sag T-400/10 annulleres. Domstolen
træffer endelig afgørelse vedrørende de spørgsmål,
som er genstand for denne appel og sagsøgeren i sag
T-400/10 tilpligtes at betale de af Rådet afholdte
omkostninger i første instans og i forbindelse med
denne appel.
Interessent
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Processkridt
Udtalelse
Dato
26.07.17
C-599/14 P
Udenrigsministeriet
Dom
26.07.17
C-79/15 P
Udenrigsministeriet
Dom
26.07.17
3
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 820: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/7-17
1778452_0004.png
C-389/15
Application
European Commission against
Council of the European Union
The annulment of the decision of the Council of 7
May 2015 authorising the opening of negotiations on
a revised Lisbon Agreement on Appellations of
Origin and Geographical Indications as regards
matters falling within the competence of the
European Union.
Matzak
Skal artikel 17, stk. 3, litra c), nr. iii), i direktiv
2002/88 om visse aspekter i forbindelse med
tilrettelæggelse af arbejdstiden fortolkes således, at
den giver medlemsstaterne ret til at udelukke visse
kategorier af brandmænd ansat af det offentlige
brandvæsen fra alle bestemmelserne til gennemførelse
af dette direktiv i national ret, herunder de
bestemmelser, hvorved arbejdstid og hviletid
defineres?
For så vidt som direktiv 2002/88 om
visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af
arbejdstiden ikke indeholder minimumsstandarder,
skal det da fortolkes således, at det ikke er til hinder
for, at den nationale lovgiver opretholder eller
vedtager en bredere definition af arbejdstid?
Henset
til artikel 153, stk. 5, TEUF og målene med direktiv
2002/88 om visse aspekter i forbindelse med
tilrettelæggelse af arbejdstiden, skal dette direktivs
artikel 2, for så vidt som det definerer de vigtigste
begreber, der anvendes i direktivet, bl.a. arbejdstid og
hviletid, da fortolkes således, at det ikke finder
anvendelse på begrebet arbejdstid, der gør det muligt
at fastsætte lønnen i forbindelse med tilkaldevagt?
Udgør direktiv 2002/88 om visse aspekter i
forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden en
hindring for, at tilkaldevagt betragtes som arbejdstid,
når de krav, der stilles til arbejdstageren i denne
vagtperiode (f.eks. forpligtelsen til at reagere på
arbejdsgiverens opkald inden for en frist på 8
minutter), selv om den udføres i arbejdstagerens
hjem, i betydeligt omfang begrænser dennes mulighed
for at udføre andre aktiviteter?
Den Slovakiske Republik mod Rådet for Den
Europæiske Union
Påstande:
Rådets afgørelse (EU) 2015/1601 af 22.
september 2015 om midlertidige foranstaltninger til
fordel for Italien og Grækenland på området
international beskyttelse (1) annulleres.
Rådet for
Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
Ungarn mod Rådet for Den Europæiske Union
Påstande:
Rådets afgørelse (EU) 2015/1601 af 22.
december 2015 om midlertidige foranstaltninger til
fordel for Italien og Grækenland på området
international beskyttelse (1) (herefter »den anfægtede
afgørelse«) annulleres.
Subsidiært: den anfægtede
afgørelse annulleres for så vidt, som den vedrører
Ungarn.
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Erhvervsministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
Patent- og
varemærkestyrelsen
Beskæftigelses-
ministeriet
GA
26.07.17
C-518/15
GA
26.07.17
C-643/15
Udenrigsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
GA
26.07.17
C-647/15
Udenrigsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
GA
26.07.17
4
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 820: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/7-17
1778452_0005.png
Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.
C-670/15
Šalplachta
Kræver en fysisk persons ret til effektiv
domstolsadgang i grænseoverskridende tvister som
omhandlet i artikel 1 og 2 i Rådets direktiv
2003/8/EF af 27. januar 2003 om forbedret adgang
til domstolene i grænseoverskridende tvister gennem
fastsættelse af fælles mindsteregler for retshjælp i
forbindelse med tvister af denne art, at den retshjælp,
som ydes af Forbundsrepublikken Tyskland, omfatter
ansøgerens udlæg til oversættelse af erklæringen og
bilagene til ansøgningen om retshjælp, når ansøgeren
samtidig med sagsanlægget søger om retshjælp ved
den ret, hvor sagen føres, og som også har
kompetence som modtagende myndighed som
omhandlet i direktivets artikel 13, stk. 1, litra b), og
ansøgeren selv har fåetudfærdiget oversættelsen?
Den Tjekkiske Republik mod Kommissionen
(appel)
Påstande:
Den appellerede dom ophæves.
Forordning nr. 885/2013 (1) og forordning nr.
886/2013 (2) annulleres i deres helhed.
Europa-
Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger. Subsidiært:
Den appellerede dom
ophæves.
Artikel 3, stk. 1, artikel 8 og artikel 9,
stk. 1, litra a), i forordning nr. 885/2013 og artikel 5,
stk. 1, artikel 9 og artikel 10, stk. 1 litra a), i
forordning nr. 886/2013 annulleres.
Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
Hälvä e.a.
Skal artikel 17, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/88/EF om visse aspekter i
forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden
fortolkes således, at dens anvendelsesområde kan
omfatte et arbejde som det ovenfor beskrevne i et
børnehus, hvori arbejdstageren fungerer som afløser
for erstatningsforældre til børn, der er i det offentliges
varetægt, på erstatningsforældrenes fridage, i disse
perioder bor sammen med [org. s. 21] børnene under
familielignende forhold og i disse perioder
selvstændigt sørger for børnenes og familiens behov
på samme måde, som forældre generelt gør?
Comune di Corridonia m.fl.
Sagen vedrører: Henset til bestemmelserne i artikel
191 TEUF og artikel 2 i direktiv 2011/92/EU, kan
iværksættelse af en screening med henblik på
afgørelsen af, om der skal foretages en vurdering af
indvirkningerne på miljøet (og en eventuel
gennemførelse af en sådan undersøgelse) efter
anlægget er blevet opført, anses for forenelig med
EU-retten, når en national retsinstans har annulleret
tilladelsen med henvisning til, at projektet ikke har
været genstand for en screening med henblik på
afgørelsen af, om der skulle foretages en vurdering af
Justitsministeriet
Dom
26.07.17
C-696/15 P
Udenrigsministeriet
Dom
26.07.17
C-175/16
Beskæftigelses-
ministeriet
Dom
26.07.17
Forenede
sager
C-196/16 og
C-197/16
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
26.07.17
5
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 820: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/7-17
1778452_0006.png
indvirkningerne på miljøet, idet [org. s. 16]
bestemmelser i national ret, der var i strid med EU-
retten, fastslog, at det var ufornødent at foretage en
sådan screening?
C-226/16
Eni e.a.
Skal artikel 8, stk. 2, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 994/2010 af 20. oktober
2010 fortolkes således, at den er til hinder for, at en
medlemsstat pålægger naturgasleverandører yderligere
forpligtelser ved at lade kunder, der ikke er nævnt i
samme forordnings artikel 2, stk. 1, være omfattet af
»de beskyttede kunder«, hvis forbrug bidrager til at
definere rækkevidden af den lagringspligt, der har til
formål at sikre kontinuiteten i forsyningen?
Skal
artikel 8, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 994/2010 af 20. oktober 2010
fortolkes således, at den er til hinder for, at en
medlemsstat pålægger naturgasleverandører krav
vedrørende den lagrede gasmængde,
udtrækningskapaciteten og den lagringskapacitet, der
er erhvervet for de rettigheder, der svarer til
størrelsen af det lager, der skal holdes på denne
medlemsstats område, når det i denne bestemmelse
samtidig foreskrives, at ministeren i forbindelse med
vurderingen af en leverandørs lagringskapacitet skal
tage hensyn til de andre reguleringsinstrumenter, som
den pågældende råder over?
Coty Germany
1) Kan selektive distributionssystemer, som er rettet
mod salg af luksus og prestigevarer, og som primært
tjener til at sikre varernes »image af luksus«, udgøre et
konkurrenceelement, som er foreneligt med artikel
101, stk. 1, TEUF? 2) Hvis første spørgsmål besvares
bekræftende: Kan det udgøre et konkurrenceelement,
som er foreneligt med artikel 101, stk. 1, TEUF, hvis
medlemmer af et selektivt distributionssystem, der
opererer i detailleddet, generelt forbydes at involvere
eksterne virksomheder i forbindelse med internetsalg
på en måde, som er synlig udefra, uden at det er
afgørende, om producentens legitime kvalitetskrav
tilsidesættes i det konkrete tilfælde? 3) Skal artikel 4,
litra b), i forordning (EU) nr. 330/2010 fortolkes
således, at et forbud mod at involvere eksterne
virksomheder forbindelse med internetsalg på en
måde, som er synlig udefra, som pålægges
medlemmerne af et selektivt distributionssystem, der
opererer i detailleddet, udgør en tilsigtet begrænsning
af detailhandlerens kundegruppe? 4) Skal artikel 4,
litra c), i forordning (EU) nr. 330/2010 fortolkes
således, at et forbud mod at involvere eksterne
virksomheder i forbindelse med internetsalg på en
måde, som er synlig udefra, som pålægges
medlemmerne af et selektivt distributionssystem, der
opererer i detailleddet, udgør en tilsigtet begrænsning
af passivt salg til slutbrugere?
Energistyrelsen
GA
26.07.17
C-230/16
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
GA
26.07.17
6
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 820: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/7-17
1778452_0007.png
C-277/16
Polkomtel
1. Skal artikel 13 sammenholdt med artikel 8, stk. 4, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF
af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem
elektroniske kommunikationsnet og tilhørende
faciliteter (adgangsdirektivet (EUT L 108, s. 7) i den
oprindelige affattelse fortolkes således, at de nationale
tilsynsmyndigheder, når de pålægger en udbyder med
stærk markedsposition forpligtelser vedrørende
omkostningsbaserede priser, for at fremme
effektiviteten og skabe holdbar konkurrence har
beføjelse til at fastsætte prisen for de tjenesteydelser,
der er omfattet af denne forpligtelse, på et niveau, der
er lavere end de omkostninger, som udbyderen har
afholdt i forbindelse med tjenesteydelsen, som er
verificeret af de nationale tilsynsmyndigheder, og som
anerkendes at have en årsagssammenhæng med
denne tjenesteydelse? 2. Skal artikel 13, stk. 3,
sammenholdt med artikel 8, stk. 4, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7.
marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem
elektroniske kommunikationsnet og tilhørende
faciliteter (adgangsdirektivet) (EUT L 108, s. 7) i den
oprindelige affattelse sammenholdt med artikel 16 i
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder fortolkes således, at de nationale
tilsynsmyndigheder har beføjelse til at pålægge
udbyderen, som er forpligtet til at fastsætte
omkostningsbaserede priser, en forpligtelse til at
fastsætte priserne årligt ud fra de seneste
omkostningsdata og forelægge den på denne måde
fastsatte pris samt omkostningsbegrundelsen for de
nationale tilsynsmyndigheder til verificering, før
prisen introduceres på markedet? 3. Skal artikel 13,
stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og
samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og
tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) (EUT L 108,
s. 7) i den oprindelige affattelse sammenholdt med
artikel 16 i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder fortolkes således, at de
nationale tilsynsmyndigheder kun kan forlange, at en
udbyder, som er forpligtet til at udbyde
omkostningsbaserede priser, skal tilpasse prisen, hvis
udbyderen i første omgang selvstændigt har fastsat
prisen og er begyndt at anvende den, eller således, at
tilsynsmyndighederne også er berettiget til dette, hvis
udbyderen ganske vist anvender den pris, som de
nationale tilsynsmyndigheder tidligere har fastsat,
men det fremgår af omkostningsbegrundelsen for den
næste indberetningsperiode, at den pris, som de
nationale tilsynsmyndigheder tidligere har fastsat,
overstiger udbyderens omkostninger?
UBS et Alain Hondequin, Holzem, et consorts
1. Dækker den undtagelse, der gælder for »tilfælde,
der er omfattet af straffelovgivningen«, som findes
såvel sidst i artikel 54, stk. 1, i Europa- Parlamentets
og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om
Erhvervsstyrelsen
GA
26.07.17
C-358/16
Justitsministeriet
GA
26.07.17
7
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 820: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/7-17
1778452_0008.png
markeder for finansielle instrumenter, om ændring af
Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF
og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF som
først i dette direktivs artikel 54, stk. 3, navnlig på
baggrund af artikel 41 i Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«),
som fastslår princippet om god forvaltning, en
situation, som i henhold til national lovgivning er
omfattet af en administrativ sanktion, men som med
henblik på den europæiske konvention til beskyttelse
af menneskerettigheder og grundlæggende
frihedsrettigheder (»EMRK«) anses for at henhøre
under straffelovgivningen, såsom den i hovedsagen
omhandlede sanktion, som er pålagt af den nationale
regulerende myndighed
den nationale
tilsynsmyndighed
og som består i at pålægge et
medlem af det nationale advokatsamfund at ophøre
med at udøve et hverv som medlem af ledelsen eller
noget andet hverv, som er underlagt et krav om
godkendelse, i en enhed, som er underlagt den
pågældende myndigheds tilsyn, og pålægge den
pågældende at træde tilbage fra alle sådanne hverv
snarest muligt? 2. For så vidt som den førnævnte
administrative sanktion, der betragtes som sådan i
national ret, henhører under en administrativ
procedure, i hvilket omfang er den forpligtelse til at
opretholde tavshedspligten, som en national
tilsynsmyndighed kan påberåbe sig i henhold til
artikel 54 i direktiv 2004/39/EF, da betinget af
kravene vedrørende retfærdig rettergang, herunder
adgang til effektive retsmidler, således som de følger
af chartrets artikel 47, set i forhold til de parallelle
krav, som følger af EMRK’s artikel 6 og 13 om
retfærdig rettergang og adgang til effektive retsmidler,
samt de garantier, som er fastslået i chartrets artikel
48, navnlig med henblik på aktindsigt for den person,
som er blevet pålagt den administrative sanktion, i
alle sagens akter hos den myndighed, der har pålagt
den administrative sanktion, og som samtidig er den
nationale tilsynsmyndighed, med henblik på at
forsvare de interesser og borgerlige rettigheder, som
tilkommer den person, som er blevet pålagt
sanktionen?
C-490/16
A.S.
1) Finder domstolsbeskyttelsen som omhandlet i
artikel 27 i forordning nr. 604/2013 også anvendelse i
forbindelse med fortolkningen af betingelserne for at
anvende det kriterium, der er fastsat i artikel 13, stk.
1, når en medlemsstat træffer afgørelse om ikke at
behandle en ansøgning om international beskyttelse
på et tidspunkt, hvor en anden medlemsstat allerede
har påtaget sig ansvaret for at behandle ansøgerens
ansøgning på samme grundlag, og når ansøgeren har
anfægtet denne afgørelse? [Org. s. 11] 2) Skal
betingelsen om ulovlig passage som omhandlet i
artikel 13, stk. 1, i forordning nr. 604/2013 fortolkes
uafhængigt og selvstændigt eller sammenholdt med
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Dom
26.07.17
8
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 820: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/7-17
1778452_0009.png
artikel 3, nr. 2), i direktiv 2008/115 om
tilbagesendelse og Schengengrænsekodeksens artikel
5, der definerer begrebet ulovlig grænsepassage, og
skal denne fortolkning anvendes på artikel 13, stk. 1, i
forordning nr. 604/2013? 3) Skal begrebet ulovlig
passage som omhandlet i artikel 13, stk. 1, i
forordning nr. 604/2013 i lyset af besvarelsen af det
andet spørgsmål og under hensyn til
omstændighederne i den foreliggende sag fortolkes
således, at der ikke sker ulovlig grænsepassage, når en
medlemsstats offentlige myndigheder organiserer
grænsepassagen med henblik på at sikre gennemrejse
til en anden EU-medlemsstat? 4) Såfremt det tredje
spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 13, stk.
1, i forordning nr. 604/2013 da som følge heraf
fortolkes således, at den er til hinder for, at en
tredjelandsstatsborger tilbageføres til den stat, hvori
den pågældende oprindeligt er indrejst på EU’s
område? 5) Skal artikel 27 i forordning nr. 604/2013
fortolkes således, at de frister, der er fastsat i artikel
13, stk. 1, og artikel 29, stk. 2, afbrydes, når ansøgeren
har udøvet sin ret til domstolsbeskyttelse, og navnlig
når dette også indebærer forelæggelsen af et
præjudicielt spørgsmål, eller når den nationale ret
afventer Den Europæiske Unions Domstols
besvarelse af et sådant spørgsmål, der er forelagt i en
anden sag? Subsidiært spørges, om disse frister løber i
et sådant tilfælde, selv om den ansvarlige medlemsstat
imidlertid ikke har ret til at afslå at modtage den
pågældende?
C-519/16
Superfoz
1) Kan artikel 27, stk. 10, i forordning (EF) nr.
882/2004 af 29. april 2004, eller andre af Den
Europæiske Unions retsregler eller generelle
principper, som Den Europæiske Unions Domstol
måtte finde relevante, fortolkes således, at
bestemmelsen eller princippet er til hinder for en
national bestemmelse, hvorved der indføres en afgift
til finansiering af den offentlige
fødevaresikkerhedskontrol, som alene skal betales af
detailhandlere, der sælger fødevarer eller en
kombination af fødevarer og nonfood-produkter,
uden at den pågældende afgift vedrører en specifik
offentlig kontrolforanstaltning, der iværksættes i
tilknytning til eller til fordel for de afgiftspligtige? 2)
Skal spørgsmålet besvares anderledes, såfremt der i
stedet for en afgift var blevet fastsat et beløb, som
skulle indbetales til en offentlig myndighed af de
samme afgiftspligtige virksomheder med henblik på
dækning af udgifterne til fødevarekvalitetskontrol, om
end formålet med fastsættelsen af dette beløb alene
ville være at udvide ansvaret for finansieringen af
denne kontrol til samtlige aktører i fødevarekæden? 3)
Er der tale om statsstøtte, som i henhold til artikel
107, stk. 1, TEUF er uforenelig med det indre
marked, for så vidt som den fordrejer eller truer med
at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige
visse virksomheder eller visse produktioner, når visse
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
26.07.17
9
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 820: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/7-17
1778452_0010.png
erhvervsdrivende fritages for en
fødevaresikkerhedsafgift, som alene skal betales af
bestemte detailhandlere, der sælger fødevarer eller en
kombination af fødevarer og nonfoodprodukter
(navnlig større virksomheder, der driver detailhandel
medfødevarer), og som anvendes til finansiering af de
udgifter, der er forbundet med udførelsen af offentlig
kontrol på området for fødevaresikkerhed,
dyrebeskyttelse og -sundhed samt plantebeskyttelse
og -sundhed, eller udgør fritagelsen for den nævnte
afgift i det mindste ikke en integrerende del af en
statsstøtte, som skal anmeldes til Europa-
Kommissionen i henhold til artikel 108, stk. 3,
TEUF? 4) Er EU-rettens principper, herunder
navnlig lighedsprincippet, princippet om forbud mod
forskelsbehandling, princippet om fri konkurrence
(herunder forbuddet mod omvendt
forskelsbehandling) samt friheden til at oprette og
drive egen virksomhed, til hinder for en national
bestemmelse, hvorefter: a) pligten til at betale
[TSAM] alene pålægges større virksomheder, der
beskæftiger sig med detailhandel med fødevarer? b)
forretninger eller mikrovirksomheder med et
salgsareal på mindre end 2 000 m2, som ikke indgår i
en koncern, og som ikke tilhører en virksomhed, der
anvender et eller flere ordmærker, og som på
nationalt plan råder over et samlet salgsareal på
mindst 6 000 m2, er undtaget fra [TSAM’s]
anvendelsesområde?
C-646/16
Jafari
Uddrag af de præjudicielle spørgsmål: 1. Skal der ved
fortolkningen af artikel 2, litra m), artikel 12 og artikel
13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af
kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken
medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en
ansøgning om international beskyttelse, der er
indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i
en af medlemsstaterne (omarbejdning), herefter
»Dublin III-forordningen«, tages hensyn til andre
retsakter, med hvilke Dublin III-forordningen har
berøringspunkter, eller skal disse bestemmelser
tillægges en betydning uafhængigt heraf? 2. Såfremt
Dublin III-forordningens bestemmelser skal fortolkes
uafhængigt af andre retsakter: a) Skal den
omstændighed, at en medlemsstat under de forhold,
der foreligger i hovedsagerne, og som er kendetegnet
ved, at de fandt sted i en periode, hvor de nationale
myndigheder i de stater, der spillede den største rolle i
denne forbindelse, stod over for et usædvanligt stort
antal personer, der ønskede at rejse gennem deres
område, reelt har accepteret en indrejse på sit område,
der alene fandt sted med henblik på at rejse gennem
den pågældende medlemsstat og ansøge om
international beskyttelse i en anden medlemsstat,
anses for »visum« som omhandlet i Dublin III-
forordningens artikel 2, litra m), og artikel 12?
Såfremt spørgsmål 2, litra a), besvares bekræftende: b)
Justitsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Udenrigsministeriet
Dom
26.07.17
10
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 820: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 21/7-17
1778452_0011.png
Skal det med hensyn til den reelle accept af indrejsen
med henblik på gennemrejse lægges til grund, at
»visummet« har mistet sin gyldighed ved udrejsen fra
den pågældende medlemsstat? c) Skal det med hensyn
til den reelle accept af indrejsen med henblik på
gennemrejse lægges til grund, at »visummet« stadig er
gyldigt, såfremt udrejsen fra den pågældende
medlemsstat endnu ikke har fundet sted, eller mister
»visummet« uanset den udeblevne udrejse sin
gyldighed på det tidspunkt, hvor en ansøger endeligt
opgiver sit forehavende om at ville rejse til en anden
medlemsstat? d) Indebærer den omstændighed, at
ansøgeren opgiver sit forehavende om at ville rejse til
den medlemsstat, der oprindeligt var tænkt som
destination, at der er tale om, at der er begået svig,
efter at »visummet« er udstedt, som omhandlet i
Dublin III-forordningens artikel 12, stk. 5, således at
den medlemsstat, der har udstedt »visummet«, ikke er
ansvarlig? Såfremt spørgsmål 2, litra a), besvares
benægtende: e) Skal formuleringen »[at en ansøger]
ulovligt har passeret grænsen til en medlemsstat ad
land-, sø- eller luftvejen, og at den pågældende er
indrejst fra et tredjeland« i Dublin III-forordningens
artikel 13, stk. 1, fortolkes således, at der under de
nævnte særlige forhold i hovedsagerne ikke skal
antages at foreligge en ulovlig passage af den ydre
grænse?
11