EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 83: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/11-16

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 83
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

4. november 2016

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-660/15 P

Titel og kort sagsresumé

Viasat Broadcasting UK mod Kommissionen

(appel)

Påstande: In the light of the foregoing, Viasat

respectfully requests your Court to: set aside the

judgment in Case T-125/12, Viasat Broadcasting UK

Lid v Commission, and annul Commission Decision

2011 /839/EU of 20 April 2011 on measures

adopted by the Danish state in favour of

TV2/Danmark (EUT 201 1 L 340, s. 1), and order

the defendant at fiirst instance to pay the costs of

Viasat both incurred in the first instance and before

your Court. In the alternative, Viasat asks your Court

to set aside the judgment under appeal, and refer the

case back to the General Court, and reserve the costs

of the proceedings at first instance and on.

Sverige mod Kommissionen (appel)

Appel af sag T-306/12, Spirlea mod Kommissionen.

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Finansministeriet

Kulturministeriet

Erhvervs- og

Vækstministeriet

Kammeradvokaten

Processkridt

Dato

10.11.16

C-562/14 P

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

17.11.16

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-243/15

Titel og kort sagsresumé

Lesoochranárske zoskupenie VLK

Er det muligt at sikre adgangen til effektive retsmidler

og retten til en upartisk domstol, som fastlagt i artikel

Interessant

Miljø- og

Fødevareministeriet

Miljøstyrelsen

Processkridt

Dom

Dato

08.11.16

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 83: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/11-16

47 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, i tilfælde af en formodet

krænkelse af retten til et højt miljøbeskyttelsesniveau,

som gennemført på de af Den Europæiske Union

fastsatte betingelser, i særdeleshed ved Rådets direktiv

92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af

naturtyper samt vilde dyr og planter, og navnlig

[retten til] at bidrage til høring af offentligheden

angående et projekt, der kan have væsentlig

indvirkning [org. s. 2] på særlige bevaringsområder i

det europæiske økologiske net under betegnelsen

NATURA 2000, samt de rettigheder, som sagsøgeren

i sin egenskab af national almennyttig

miljøbeskyttelsesorganisation gør gældende i henhold

til artikel 9 i konventionen om adgang til oplysninger,

offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt

adgang til klage og domstolsprøvelse på

miljøområdet, og inden for de grænser, der er fastlagt

i Domstolens dom af 8. marts 2011, C-240/09, selv

når den nationale ret afbryder domstolsprøvelsen i en

tvist angående vurderingen af en afgørelse, hvormed

[denne organisation] er blevet nægtet status som part i

en administrativ procedure vedrørende udstedelse af

en tilladelse, således som det er sket i den

foreliggende sag, og opfordrer [organisationen] til at

anlægge sag og gøre gældende, at organisationen er

blevet forbigået i denne administrative procedure?

C-41/15

Dowling e.a.

Sagen vedrører: 1) udelukker andet selskabsdirektiv

da under alle omstændigheder, herunder under

omstændighederne i denne sag, udstedelsen af et

påbud i medfør af section 9 i Credit Institutions

(Stabilisation) Act 2010 i henhold til ministerens

opfattelse, hvorefter den er nødvendig, når et sådant

påbud har den virkning, at selskabets kapital forhøjes

uden generalforsamlingens samtykke, at der tildeles

nye aktier, uden at de tilbydes eksisterende aktionærer

som forkøbsret uden generalforsamlingens samtykke,

at den nominelle værdi af selskabets aktier sænkes

uden generalforsamlingens samtykke, og at selskabets

stiftelsesoverenskomst og vedtægter i denne

forbindelse ændres uden generalforsamlingens

samtykke? 2) udgjorde det af High Court i medfør af

section 9 i Credit Institutions (Stabilisation) Act 2010

udstedte påbud i forhold til Irish Life and Permanent

Group Holdings plc og Irish Life and Permanent plc

da en tilsidesættelse af EU-retten?

Concurrence

Skal artikel 5, nr. 3), i Rådets forordning (EF) nr.

44/2001 af 22. december 2000 om retternes

kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af

retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område

fortolkes således, at en godkendt forhandler, der

anser sig for krænket, i tilfælde af en påstået

overtrædelse af forbud mod videresalg uden for et

selektivt distributionsnet og via en markedsplads med

onlinesalgstilbud på en række websteder, der drives i

Erhvervsstyrelsen

Dom

08.11.16

C-618/15

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

09.11.16

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 83: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/11-16

forskellige medlemsstater, har mulighed for at

anlægge sag med henblik på at bringe det deraf

følgende ulovlige forhold til ophør for retten i den

stat, på hvis område det indhold, der er lagt ud på

internettet, er eller har været tilgængeligt, eller stilles

der krav om en anden tilknytning?

C-448/14

Davitas

Sagen vedrører: Er det af sagsøgeren markedsførte

produkt »De Tox Forte« et levnedsmiddel eller en

levnedsmiddelingrediens med ny molekylestruktur i

henhold til artikel 1, stk. 2, litra c), i forordning (EF)

nr. 258/97? Er det navnlig tilstrækkeligt for at svare

bekræftende på dette spørgsmål, at dette produkt

med indholdsstoffet klinoptilolit i dets særlige

primære molekylestruktur ikke blev anvendt som

levnedsmiddel før den 15. maj 1997, eller kræves det

desuden, at dette produkt skal være fremstillet

gennem fremstillingsprocessen med en metode, som

fører til en ny eller bevidst modificeret

molekylestruktur, og at der altså skal være tale om et

stof, som ikke tidligere har eksisteret i naturen i denne

form?

Enefi

Sagen vedrører: Spørgsmål 1: Skal artikel 4, stk. 1 og

stk. 2, litra f) og k), i Rådets forordning (EF) nr.

1346/2000 af 29. maj 2000 om konkurs fortolkes

således, at insolvensbehandlingens virkninger, som

reguleres af lovgivningen i den medlemsstat, hvor

insolvensbehandlingen er indledt, kan omfatte

fortabelse af rettigheden for en kreditor, som ikke har

deltaget i insolvensbehandlingen, til at gøre sin

fordring gældende i en anden medlemsstat eller

udsættelse af tvangsfuldbyrdelsen angående denne

fordring i den pågældende medlemsstat? Spørgsmål 2:

Er det relevant, at den fordring, som gøres gældende

ved tvangsfuldbyrdelse i en anden medlemsstat end

den, hvor behandlingen er indledt, er en

skattefordring?

Home Credit Slovakia

Sagen vedrører: 1) Skal begreberne »papir« og »andet

varigt medium« i artikel 10, stk. 1, [sammenholdt med

artikel 3, litra m),] i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om

forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets

direktiv 87/102/EØF (EFT L 133 af 22.5.2008, s. 66;

herefter »direktiv 2008/48/EF«) fortolkes således, at

de omfatter – ikke blot teksten (den fysiske »hard

copy«) af det af aftaleparterne underskrevne

dokument, som skal omfatte de elementer

(oplysninger), som kræves efter artikel 10, stk. 2, litra

a)-v), i direktivet, men også ethvert andet dokument,

hvortil denne tekst henviser, og som i henhold til

national lovgivning udgør en integreret del af aftalen

(eksempelvis et dokument med »generelle

kontraktvilkår«, »kreditvilkår«, en »liste over

udgifterne«, en »afdragsplan« udarbejdet af

kreditgiveren), selv om dette dokument i sig selv ikke

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

09.11.16

C-212/15

Justitsministeriet

Dom

09.11.16

C-42/15

Justitsministeriet

Finanstilsynet

Forbrugerombudsman

den

Dom

09.11.16

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 83: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/11-16

opfylder kravet om »skriftlig form« i henhold til

national lovgivning (eksempelvis fordi det ikke er

underskrevet af aftaleparterne)?

C-568/15

Zentrale zur Bekämpfung unlauteren

Wettbewerbs Frankfurt am Main

1. Skal artikel 21, stk. 1, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om

forbrugerrettigheder (EUT 2011, L 304, s. 64)

fortolkes således, at der for forbrugeren, hvis den

erhvervsdrivende har en telefonlinje med henblik på

at kunne blive kontaktet telefonisk i forbindelse med

den indgåede aftale, ikke må opstå højere udgifter,

end der ville være opstået for forbrugeren for et

opkald på et almindeligt (geografisk) fastnet- eller

mobiltelefonnummer? 2. Er artikel 21, stk. 1, i

direktiv 2011/83/EU til hinder for en national

bestemmelse, hvorefter forbrugeren i tilfælde, hvor

den erhvervsdrivende med henblik på at kunne blive

kontaktet telefonisk i forbindelse med den indgåede

aftale har oprettet en servicetjeneste på et 0180-

nummer, skal bære de udgifter, som teleudbyderen

beregner for benyttelsen af denne tjeneste, også i

tilfælde, hvor disse udgifter er højere end de udgifter,

der ville være opstået for forbrugeren for et opkald til

et almindeligt (geografisk) fastnet- eller

mobiltelefonnummer? Er direktivets artikel 21, stk. 1,

i det mindste ikke til hinder for en sådan national

bestemmelse i tilfælde, hvor teleudbyderen ikke

videregiver nogen del af den betaling, som han

afkræver forbrugeren for kontakten på 0180-

nummeret, til [org. s. 3] den erhvervsdrivende?

de Lange

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 3 i Rådets direktiv

2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle

rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn

til beskæftigelse og erhverv fortolkes således, at den

finder anvendelse på en skattefordel i en

skattelovgivning, hvorefter udgifter til uddannelse på

visse betingelser kan fratrækkes i den skattepligtige

indkomst? 2) Skal princippet om forbud mod

forskelsbehandling på grund af alder som almindeligt

EU-retligt princip anvendes på en skattefordel,

hvorefter udgifter til uddannelse kun kan fratrækkes

på visse betingelser, også i det tilfælde hvor denne

skattefordel falder uden for det materielle

anvendelsesområde for direktiv 2000/78/EF, og

denne ordning ikke gennemfører EU-ret? 3) a) Kan

en ulige behandling i strid med princippet om forbud

mod forskelsbehandling på grund af alder som

almindeligt EU-retligt princip begrundes på en måde,

som er omhandlet i artikel 6 i direktiv2000/78/EF?

b) Hvis dette ikke er tilfældet, hvilke kriterier gælder

da ved anvendelsen af dette princip eller for

begrundelsen af en sondring på grund af alder? 4) a)

Skal artikel 6 i direktiv 2000/78/EF og/eller

princippet om forbud mod forskelsbehandling på

grund af alder fortolkes således, at en uligebehandling

Justitsministeriet

10.11.16

C-548/15

Beskæftigelsesministe-

riet

Dom

10.11.16

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 83: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/11-16

på grund af alder kan begrundes, når begrundelsen

for denulige behandling kun vedrører en del af de

tilfælde, der omfattes af sondringen på grund af alder?

[Org. s. 21] b) Kan sondringen på grund af alder

begrundes med lovgivers opfattelse,hvorefter en

skattefordel ikke behøver at være til rådighed efter

enbestemt alder, fordi de personer, der gør krav

herpå, har et »selvstændigt ansvar« for at nå det med

skattefordelen tilstræbte mål?

C-528/15

Al Chodor e.a.

Indebærer den omstændighed, at der ikke ved lov er

fastsat objektive kriterier for at vurdere, om der er

væsentlig risiko for, at en udenlandsk statsborger

forsvinder [(artikel 2, litra n), i forordning nr.

604/2013 (EUT L 180, s. 31)], i sig selv, at der ikke

kan ske frihedsberøvelse på grundlag af artikel 28, stk.

2, i den nævnte forordning?

Europa-Kommissionen mod Den Hellenske

Republik

Påstande: Det fastslås, at Den Hellenske Republik har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 2

og 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF (1) af 21. maj

1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og

planter, a) idet den ikke har truffet passende

foranstaltninger for at undgå forringelse af

naturtyperne og levestederne for arterne samt

forstyrrelser af de arter, for hvilke området er

udpeget, og b) har tilladt tiltag (uden at gennemføre

en passende vurdering af dets virkninger som fastsat i

artikel 6, stk. 3), der i sig selv eller i forbindelse med

andre planer eller projekter kan påvirke den

omhandlede lokalitet væsentligt ved at formindske

eller ødelægge yngleområdet for den prioriterede art

Caretta caretta, som befinder sig i dette område,

hvilket forvolder forstyrrelser for den omhandlede

art, og som endelig formindsker og ødelægger

klithabitaterne 2110, 2220 og den prioriterede

naturtype 2250 samme direktivs artikel 12, stk. 1, litra

b) og d), idet den ikke har truffet de nødvendige

foranstaltninger til at indføre en streng og effektiv

beskyttelsesordning for havskildpadden Caretta

caretta (prioriteret art) i bugten Kyparissia med

henblik på at undgå enhver forstyrrelse af denne art i

yngleperioden og enhver aktivitet, der kan beskadige

eller ødelægge dens yngleområder. Den Hellenske

Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Schaefer Kalk

1. Er Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012

ugyldig og tilsidesætter den formålene med direktiv

2003/87/EF, for så vidt som den i artikel 49, stk. 1,

andet afsnit, bestemmer, at CO2, som ikke overføres

som omhandlet i artikel 49, stk. 1, første afsnit,

medregnes som udledt af anlægget, der har frembragt

CO2-mængden? 2. Er Kommissionens forordning

(EU) nr. 601/2012 ugyldig og tilsidesætter den

formålene med direktiv 2003/87/EF, for så vidt som

den i afsnit 10 i bilag IV bestemmer, at CO2, der

Udlændinge-,

Integrations-, og

Boligministeriet

10.11.16

C-504/14

Miljøstyrelsen

Dom

10.11.16

C-460/15

Energistyrelsen

10.11.16

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 83: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/11-16

overføres til et andet anlæg til fremstilling af PCC

(udfældet kalciumkarbonat), medregnes som udledt af

anlægget, der har frembragt CO2-mængden?

Forenede

sager C-

313/15 og

C-530/15

Eco-Emballages (sag C-313/15)

Omfatter begrebet emballage som defineret i artikel 3

i direktiv 94/62/EF, som ændret ved direktiv

2004/12/EF, kartonrør (ruller, rør og tromler), som

der er spolet et fleksibelt materiale rundt om, såsom

papir eller plastfolie, og som sælges til forbrugerne?

Melitta France e.a. (sag C-530/15)

Omfatter begrebet emballage som defineret i artikel 3

i direktiv 94/62/EF, som ændret ved direktiv

2004/12/EF, »kartonrør« (ruller, rør og tromler),

som der er spolet et fleksibelt materiale rundt om,

såsom papir eller plastfolie, og som sælges til

forbrugerne?

C-297/15

Ferring Lægemidler

Skal artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2008/95/EF af 22. oktober 2008 om

indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning

om varemærker og den tilknyttede retspraksis

fortolkes således, at en varemærkeindehaver lovligt

kan modsætte sig fortsat markedsføring af et

lægemiddel foretaget af en parallelimportør, når

importøren har ompakket lægemidlet i en ny, ydre

emballage og genanbragt varemærket i en situation,

hvor varemærkeindehaveren har markedsført

lægemidlet samme volumen- og pakningsstørrelser i

alle de E0S-I.ande, hvor lægemidlet udbydes til salg?

Spørgsmål 2) Skal det første spørgsmål besvares

anderledes, hvis varemærkeindehaveren i såvel

eksportlandet som i importlandet har markedsført

lægemidlet i to forskellige pakningsstørrelser, nemlig

10 stk.-pakninger og 1 stk.-pakninger, og importøren

har indkøbt 10 stk.-pakninger i eksportlandet og

ompakket dem til 1 stk.-pakninger, hvorpå

varemærket er genanbragt, inden markedsføringen i

importlandet?

Vereniging Openbare Bibliotheken mod

Stichting Leenrecht

1. Skal artikel 1, stk. 1, artikel 2, stk. 1, litra b), og

artikel 6, stk. 1, i direktiv 2006/115 fortolkes således,

at »udlån« som omhandlet i disse artikler også

omfatter tilrådighedsstillelse uden direkte eller

indirekte økonomisk eller kommerciel fordel af

ophavsretligt beskyttet materiale såsom romaner,

eventyrsamlinger, biografier, rejseberetninger, børne-

og ungdomslitteratur, når tilrådighedsstillelsen

forestås af en alment tilgængelig offentlig institution -

derved, at en kopi i digital form (kopi A) placeres på

institutionens server, hvorved en bruger sættes i stand

til at kopiere eksemplaret ved downloading på sin

egen computer (kopi B), - hvorved det eksemplar,

som brugeren laver under downloadingen (kopi B),

ikke længere kan bruges efter et begrænset tidsrum,

Udenrigsministeriet

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Sundhedsstyrelsen

Lægemiddelstyrelsen

Dom

10.11.16

Miljø- og

Fødevareministeriet

Miljøstyrelsen

Dom

10.11.16

C-174/15

Kulturministeriet

Dom

10.11.16

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 83: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/11-16

og - hvorved andre brugere i dette tidsrum ikke kan

downloade kopien (kopi A) på deres computer?

C-156/15

Private Equity Insurance Group

1) Skal bestemmelserne i artikel 4 i direktiv

2002/47/EF om realisering af finansiel sikkerhed,

henset til første og fjerde betragtning til direktivet,

fortolkes således, at disse bestemmelser alene finder

anvendelse på konti, der anvendes ved afregning i

forbindelse med værdipapirafviklingssystemer, eller

således at de også finder anvendelse på enhver konto,

der er åbnet i en bank, herunder en anfordringskonto,

der ikke anvendes ved afregning af

værdipapirtransaktioner?

Salaberria Sorondo

Er fastsættelsen af en øvre aldersgrænse på 35 år som

betingelse for deltagelse i en udvælgelsesprøve med

henblik på ansættelse som betjent ved politiet i den

selvstyrende baskiske region forenelig med

fortolkningen af artikel 2, stk. 2, artikel 4, stk. 1, og

artikel 6, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 200/78/EF

af 27. november 2000?

J.D.

Skal begrebet energi fra vandkraft som vedvarende

energikilde, der anvendes i artikel 2, litra a),

sammenholdt med artikel 5, stk. 3, og 30. betragtning

til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv

2009/28/EF af 23. [org. s. 2] april 2009 om fremme

af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder

og om ændring og senere ophævelse af direktiv

2001/77/EF og 2003/30/EF (EUT L 140, s. 16),

udelukkende fortolkes som energi, der er produceret

på vandkraftværker ved udnyttelse af hældning på

overfladevand, herunder floder, eller også energi, der

er produceret på et vandkraftværk (der hverken er et

pumpekraftværk eller er udstyret med

pumpefunktion), der er placeret et sted, hvor en

anden virksomheds industrispildevand udledes?

Hemming

Når en person, der ansøger om tilladelse eller

fornyelse af en tilladelse til at drive sexvirksomhed,

skal betale et gebyr bestående af to dele, hvoraf den

ene vedrører den administrative behandling af

ansøgningen og ikke kan tilbagebetales, og den anden

vedrører forvaltningen af tilladelsesordningen og kan

tilbagebetales, hvis tilladelsen ikke udstedes: (1)

betyder kravet om betaling af et gebyr, herunder den

anden del, der kan tilbagebetales, som et EU-retligt

spørgsmål og uden videre, da, at de indstævnte havde

en udgift til deres ansøgninger, som var i strid med

artikel 13, stk. 2, i direktiv 2006/123/EF om

tjenesteydelser i det indre marked, for så vidt som

dette gebyr oversteg enhver omkostning, som

Westminster City Council måtte have til behandling

af ansøgningen? (2) afhænger en konklusion, om at et

sådant krav skal anses for at indebære en udgift – eller

i givet fald en udgift, der overstiger Westminster City

Finanstilsynet

Dom

10.11.16

C-258/15

Beskæftigelsesministe-

riet

Dom

15.11.16

C-4/16

Energistyrelsen

15.11.16

C-316/15

Miljøstyrelsen

Dom

16.11.16

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 83: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/11-16

Councils omkostninger til behandling af ansøgningen

– af virkningen af yderligere (og i bekræftende fald

hvilke) omstændigheder, f.eks.: a) beviser, der

godtgør, at betalingen af den anden del, der

kantilbagebetales, påførte eller kunne påføre en

ansøger visse udgifter eller tab, b) størrelsen af den

anden del, der kan tilbagebetales, og det tidsrum,

hvor den tilbageholdes, inden den tilbagebetales, eller

c) enhver besparelse i Westminster City Councils

omkostninger til behandling af ansøgninger (og

dermed den del, som ikke kan tilbagebetales), som

skyldes, at alle ansøgere skal forudbetale et gebyr

bestående af begge dele?

C-301/15

Soulier og Doke

Er de ovenfor anførte bestemmelser i direktiv

2001/29/EF af 22. maj 2001 til hinder for en ordning

som den, der redegjort for i nærværende afgørelses

præmis 1, der overlader udøvelsen af retten til at

tillade digital reproduktion og tilgængeliggørelse af

»udgåede bøger« til godkendte

rettighedsforvaltningsselskaber, samtidig med at den

tillader ophavsmændene til disse bøger eller deres

retssuccessorer at modsætte sig udøvelsen af denne

ret eller at bringe den til ophør på de betingelser, som

er fastsat heri?

Betriebsrat der Ruhrlandklinik

Sagen vedrører: Finder artikel 1, stk. 1 og 2, i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde

anvendelse på udsendelse af et foreningsmedlem til

en anden virksomhed med henblik på at udføre

arbejdsopgaver efter dennes faglige og organisatoriske

instrukser, hvis foreningsmedlemmet ved sin

indmeldelse i foreningen har forpligtet sig til at stille

sin fulde arbejdskraft til rådighed også for

tredjemand, hvorfor medlemmet modtager en

månedlig betaling fra foreningen, som beregnes efter

de sædvanlige kriterier for den pågældende

virksomhed, og foreningen til gengæld for

udsendelsen modtager refusion af

personaleomkostninger for medlemmet samt et

administrationsgebyr?

Bayer CropScience et Stichting De Bijenstichting

De præjudicielle spørgsmål vedrører

anvendelsesområdet for termen ”emissioner til

miljøet” samt i forlængelse heraf fortolkningen af

miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 2, for så vidt

angår begrebet ”emissioner til miljøet”.

Grækenland mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens afgørelse af 23. marts

2015, SA.28876 (2012/C) (ex CP202/2009)

vedrørende den statsstøtte, som Grækenland

indrømmede selskaberne Stathmos

Emporevmatokivotion Peiraia & Cosco Pacific

Limited, annulleres. Europa-Kommissionen tilpligtes

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kulturministeriet

Dom

16.11.16

C-216/15

Beskæftigelsesministe-

riet

Dom

17.11.16

C-442/14

Miljø- og

Fødevareministeriet

Miljøstyrelsen

Dom

23.11.16

C-314/15

Miljø- og

Fødevareministeriet

Energistyrelsen

Dom

23.11.16

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 83: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/11-16

at betale sagens omkostninger.

C-662/15

Lohmann & Rauscher International

Skal artikel 1, stk. 2, litra f), artikel 11, bilag I, punkt

13), og bilag VII, punkt 3), sidste led, fortolkes

således, at distribution af medicinsk udstyr under

klasse 1, som fabrikanten har ladet gennemgå en

procedure for overensstemmelsesvurdering og lovligt

forsynet med CE-mærket, kræver en yderligere

procedure for overensstemmelsesvurdering, hvis

oplysningerne vedrørende lægemiddelnummer

(Pharmazentralnummer) på det medicinske udstyrs

ydre emballage er blevet klæbet over, den påklæbede

etiket indeholder oplysninger om importøren og det

ham tildelte lægemiddelnummer, og de øvrige

oplysninger stadigt er synlige?

Bund Naturschutz in Bayern et Wilde

I. Sagerne udsættes. II. I henhold til artikel 267 TEUF

indhentes en præjudiciel afgørelse fra Den

Europæiske Unions Domstol af følgende spørgsmål:

1. Skal punkt 7, litra c), i bilag I til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13.

december 2011 om vurdering af visse offentlige og

private projekters indvirkning på miljøet (herefter:

»VVM-direktivet«) fortolkes således, at bestemmelsen

også omfatter udvidelse af eksisterende veje med

mindst fire kørebaner? 2. Såfremt det første

spørgsmål besvares bekræftende: [Org. s. 3] Er punkt

7, litra c), i bilag I til VVM-direktivet mere specifik

end punkt 7, litra b), i bilag I til VVM-direktivet, og

har denne bestemmelse derfor forrang? 3. Såfremt det

første eller det andet spørgsmål besvares benægtende:

Forudsætter begrebet »motortrafikvej« i punkt 7, litra

b), i bilag I til VVMdirektivet, at det relevante

vejafsnit er en international hovedtrafikåre som

omhandlet i ECE-aftalen om internationale

hovedtrafikårer? 4. Såfremt det første, det andet eller

det tredje spørgsmål besvares benægtende: Finder

begrebet »anlæg« i punkt 7, litra b), i bilag I til VVM-

direktivet anvendelse på en vejudvidelse, hvor den

eksisterende linjeføring ikke ændres væsentligt? 5.

Såfremt det fjerde spørgsmål besvares bekræftende:

Forudsætter begrebet »anlæg« i punkt 7, litra b), i

bilag I til VVM-direktivet en mindstelængde for det

pågældende vejafsnit? Skal der i bekræftende fald

være tale om et ubrudt vejafsnit? Udgør

mindstelængden i bekræftende fald mere end 2,6 km

ubrudt eller – hvis længden af flere, ikke ubrudte

vejafsnit skal lægges sammen – mere end i alt 4,4 km?

6. Såfremt det femte spørgsmål besvares benægtende:

Finder punkt 7, litra b), andet alternativ, i bilag I til

VVM-direktivet (anlæg af motortrafikveje) anvendelse

på en vejudvidelse inden for et bebygget område som

omhandlet i ECE-aftalen om internationale

hovedtrafikårer?[Org. s. 4] III. I sagen med journal-

nr. 8 B 15.1296 fastsættes sagens værdi ved ændring

af kendelsen afsagt af Verwaltungsgericht Ansbach af

Sundheds- og

Ældreministeriet

Lægemiddelstyrelsen

Dom

24.11.16

C-645/15

Miljø- og

Fødevareministeriet

Transport- og

Bygningsministeriet

Dom

24.11.16

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 83: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/11-16

14. juli 2014 for begge retsinstanser til hver 30 000

EUR. IV. I sagen med journal-nr. 8 B 15.1297

fastsættes sagens værdi for ankesagen til 15 000 EUR.

C-541/15

Freitag

Skal artikel 18 og 21 TEUF fortolkes således, at

myndighederne i en medlemsstat er forpligtet til at

anerkende en navneændring for en statsborger i den

pågældende medlemsstat, hvis denne samtidig er

statsborger i en anden medlemsstat, og i denne

medlemsstat gennem en navneændring, som ikke er

knyttet til en familieretlig statusændring, har fået sit

oprindelige, ved fødslen givne efternavn (tilbage),

selvom generhvervelsen af navnet ikke er sket under

familiemedlemmets sædvanlige ophold i den anden

medlemsstat og efter hans ansøgning?

CTL Logistics

Sagen vedrører: 1. Skal EU-retlige bestemmelser,

navnlig artikel 30, stk. 1, første punktum, stk. 2, stk.

3, stk. 5, første afsnit, stk. 6, i direktiv 2001/14/EF

fortolkes således, at krav om tilbagebetaling af afgifter

for benyttelse af infrastruktur, som er aftalt eller

fastsat mellem en infrastrukturforvalter og en ansøger

i en rammeaftale, er udelukket, hvis sådanne krav ikke

gøres gældende ved de procedurer, der er fastsat for

det nationale tilsynsorgan, og de tilsvarende retslige

procedurer, i forbindelse med hvilke disse afgørelser

fra tilsynsorganet efterprøves? 2. Skal EU-retlige

bestemmelser, navnlig artikel 30, stk. 1, første

punktum, stk. 2, stk. 3, stk. 5, første afsnit, stk. 6, i

direktiv 2001/14/EF fortolkes således, at krav om

tilbagebetaling af afgifter for benyttelse af

infrastruktur, som er aftalt eller fastsat mellem en

infrastrukturforvalter og en ansøger i en rammeaftale,

er udelukket, hvis de omtvistede afgifter ikke

forudgående er blevet forelagt det nationale

tilsynsorgan? 3. Er en civilretlig efterprøvelse af

rimeligheden af afgifter for benyttelse af infrastruktur

på grundlag af en national civilretlig bestemmelse,

som giver domstolene mulighed for at kontrollere

rimeligheden af fastsættelsen af en ydelse, når denne

fastsættes ensidigt af den ene part, og eventuelt selv

ved egen afgørelse at fastsætte den ud fra et rimeligt

skøn, forenelig med EUrettens bestemmelser, som

forpligter infrastrukturforvalteren til at overholde

generelle retningslinjer for fastsættelsen af afgiften

såsom kravet om omkostningsdækning (artikel 6, stk.

1, i direktiv 2001/14/EF) eller kriterierne vedrørende

markedsbæredygtigheden (artikel 8, stk. 1, direktiv

2001/14/EF)? 4. Hvis tredje spørgsmål besvares

bekræftende: Skal den civile domstol ved sin

skønsudøvelse overholde kriterier i direktiv

2001/14/EF vedrørende fastsættelsen af afgifterne

for benyttelse af infrastruktur, og i givet fald hvilke?

5. Er den civilretlige efterprøvelse af afgifters

rimelighed på grundlag af den i spørgsmål 3 nævnte

nationale bestemmelse forenelig med EU-retten, for

så vidt som de civile domstole fastsætter afgiften

Social- og

Indenrigsministeriet

Udlændinge-,

Integrations-, og

Boligministeriet

24.11.16

C-489/15

Transport- og

Bygningsministeriet

24.11.16

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 83: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/11-16

under afvigelse fra jernbaneforvalterens generelle

afgiftsprincipper og -størrelser [org. s. 3], selv om

jernbaneforvalteren ifølge EU-retten er forpligtet til

at sikre ikkediskriminerende ligebehandling af alle

adgangsberettigede (artikel 4, stk. 5, i direktiv

2001/14/EF)? 6. Er den civilretlige

rimelighedsefterprøvelse af en infrastrukturforvalters

afgifter forenelig med EU-retten i betragtning af den

omstændighed, at EUretten lægger til grund, at

tilsynsorganet har kompetence til at træffe afgørelse

om uenigheder mellem infrastrukturforvalteren og

den adgangsberettigede om afgifterne for benyttelse

af infrastruktur eller om størrelsen eller strukturen af

de afgifter for benyttelse af infrastruktur, som den

adgangsberettigede skal betale eller ville skulle betale

(artikel 30, stk. 5, tredje afsnit, i direktiv

2001/14/EF), og at tilsynsorganet i lyset af potentielt

mange tvister ved forskellige civile domstole ikke

længere ville kunne sikre en ensartet anvendelse af

jernbanelovgivningen (artikel 30, stk. 3, i direktiv

2001/14/EF)? 7. Er det foreneligt med EU-retten,

navnlig artikel 4, stk. 1, i direktiv 2001/14/EF, hvis

nationale bestemmelser forlanger en beregning af

samtlige infrastrukturforvalterens afgifter for

benyttelse af infrastruktur, som udelukkende er

baseret på direkte omkostninger?

C-461/14

Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien

Påstande: Det fastslås, at Kongeriget Spanien indtil

den 29. juli 2008, der er datoen for udpegning af et

særligt beskyttet område for fugle, har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 3 i direktiv

85/337/EØF (1) som ændret ved direktiv 97/11/EF

(2) og 2003/35 (3) om vurdering af visse offentlige og

private projekters indvirkning på miljøet, artikel 4,

stk. 4, i direktiv 2009/147/EF (4) om beskyttelse af

vilde fugle, og tilsidesat sine forpligtelser i henhold til

artikel 6, stk. 2, i direktiv 92/43/EF (5) om bevaring

af naturtyper samt vilde dyr og planter fra den nævnte

dato for udpegningen af et særligt beskyttet område

for fugle. Kongeriget Spanien tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Stowarzyszenie Olawska

Skal artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om

håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder

(EUT L 157[, s.] 45) fortolkes således, at en indehaver

af ophavsrettigheder, der er genstand for krænkelse,

kan kræve erstatning i henhold til almindelige

ophavsretlige principper for den skade, som den

pågældende har lidt, eller betaling af et beløb, der

svarer til det dobbelte eller i tilfælde af forsætlig

krænkelse [org. s. 2] det tredobbelte af det passende

vederlag, uden at det er nødvendigt at godtgøre, at

der er lidt et tab, og at der foreligger årsagsforbindelse

mellem det forhold, der har forvoldt krænkelsen af

ophavsrettigheden, og det lidte tab, når det fremgår af

artikel 13 i direktiv 2004/48, at retten fastsætter

Energistyrelsen

Miljøstyrelsen

Dom

24.11.16

C-367/15

Kulturministeriet

24.11.16

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 83: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/11-16

erstatningen under hensyntagen til de aspekter, der er

nævnt i artikel 13, stk. 1, litra a), og at den

udelukkende som et alternativ, når det er

hensigtsmæssigt, kan fastsætte erstatningen til et fast

beløb på grundlag af de elementer, der er nævnt i

direktivets artikel 13, stk. 1, litra b)? Er det i

overensstemmelse med direktivets artikel 13 på

begæring af den berørte part at tildele erstatning med

et fast beløb, der er fastsat på forhånd, og som udgør

det dobbelte eller det tredobbelte af det passende

vederlag, når der henses til, at det fremgår af 26.

betragtning til direktivet, at direktivets formål ikke er

at indføre en pligt til at fastsætte en erstatning, der har

karakter af straf?

Forenede

sager C-

408/15 P og

C-409/15 P

Ackermann Saatzucht GmbH & Co. KG m.fl.

mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den

Europæiske (appel)

Påstande: Det fastslås, at Retten begik en retlig fejl i

sin kendelse i sag T-559/14, da den fastslog, at

appellanterne ikke er individuelt berørt af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

511/2014 af 16. april 2014 om de

overholdelsesforanstaltninger fra Nagoyaprotokollen

om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og

retfærdig deling af de fordele, der opstår ved

udnyttelsen af disse ressourcer, som brugere i

Unionen skal respektere (1). Rettens kendelse i sag T-

559/14 ophæves i sin helhed, og det fastslås, at

appellanterne er umiddelbart og individuelt berørt af

den anfægtede forordning, og dermed, at

annullationssøgsmålet skal antages til

realitetsbehandling. Sagen hjemvises til Retten med

henblik på realitetsbehandling.

ABZ Aardbeien Uit Zaad Holding BV m.fl. mod

Europa-Parlamentet og Rådet for Den

Europæiske Union (appel)

Påstande: Det fastslås, at Retten begik en retlig fejl i

sin kendelse i sag T-560/14, da den fastslog, at

appellanterne ikke er individuelt berørt af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

511/2014 af 16. april 2014 om de

overholdelsesforanstaltninger fra Nagoyaprotokollen

om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og

retfærdig deling af de fordele, der opstår ved

udnyttelsen af disse ressourcer, som brugere i

Unionen skal respektere (1). Rettens kendelse i sag T-

560/14 ophæves i sin helhed, og det fastslås, at

appellanterne er umiddelbart og individuelt berørt af

den anfægtede forordning, og dermed, at

annullationssøgsmålet skal antages til

realitetsbehandling. Sagen hjemvises til Retten med

henblik på realitetsbehandling.

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

24.11.16