EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 832
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 40. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 19. maj 2017

kl. 7.30

vær. 2-133

Desuden deltog:

Kenneth Kristensen Berth (DF), næstformand, Jan E. Ellemann- en en (V), an E. ørgensen (V),

Kri ten en

akob Jørgensen (V),

Kjer Hansen (V), Merete S (V), Eva Kjer Peter Hummelgaard Thom en (S), Søren Sønderg

Jakob Ellemann-Jensen heel be (KF), Hansen (V), Merete

(EL), Rasmus NordqviPeter Hummelgaard Niel en (SF). (S), Søren

Scheelsbeck (KF),

t (ALT) og Holger K. Thomsen

Søndergaard (EL), Rasmus Nordqvist (ALT) og Holger K. Nielsen

(SF).

ulturmini ter Mette Boc (på egne af udenrigsmini teren)

Desuden deltog:

kulturminister Mette Bock, finansminister Kristian Jensen, erhvervs-

Punkt 1. Ekstraordinært rådsmøde nr. 3542

uddannelses-

anliggender) (artikel 50) den 22. maj 2017

minister Brian Mikkelsen,

(almindelige

og forskningsminister Søren

Pind og undervisningsminister Merete Risager.

Kulturministeren:

eg forelægger rådsmødet på egne af udenrig mini teren. Det er tre punkter på dette råd møde,

jeg alle forelægger til orientering. eg forelægger pun terne amlet

–

de to før te på ores åbne møde og under det

punkt luk es mødet af hens n til forhandling ituationen og de forhandlingstakti e o ervejel er.

Punkt 1. Ekstraordinært rådsmøde nr. 3542 (almindelige anliggender) (artikel 50)

den 22. maj 2017

1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd (artikel 50) den 22. eller 23. juni 2017



Politi drøftel e

Kulturministeren forelagde rådsmødet på vegne af udenrigsministeren.

Rådsmøde 3542

–

bilag 1 ( amlenotat ide 2)

Det Europæi e Råd 22-23/6-17

–

til orientering, og at det til kommenteret

Kulturministeren

sagde, at der var tre punkterbilag 2 (fortroligt) (udkastsidste punkt villedag orden edr.

blive forelagtarti lukkede døre af hensyn til forhandlingssituationen og de forhandlingstak-

for el 50 forud for mødet i DER 22-23/6-17)

Det Europæi e Råd 22-23/6-17

–

bilag 1 (fortroligt) (udkast til kommenteret dag orden)

tiske overvejelser.

Kulturministeren

regeringen til lutter ig naturligvi be lutningen om nedsættel e af en midlertidig tekni

arbejdsgruppe, der al

Det

forhandlingerne

(artikel 50) den 22. eller 23. juni

råd

Forberedelse af møde i

følge

Europæiske Råd

med Storbritannien og drøfte EU-27’s

positioner på de mange komp

2017

rede spørgsmål.



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3542

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Det Europæiske Råd 22-23/6-17

–

bilag 2 (fortroligt) (udkast til

2. Udkast til Rådets afgørelse om oprettelse af en arbejdsgruppe

DER

kommenteret dagsorden vedr. artikel 50 forud for mødet i

(artikel 50)



Vedtagel e

22-23/6-17)

Rådsmøde 3542 Råd 22-23/6-17

–

bilag 1 (fortroligt) (udkast til

Det Europæiske

–

bilag 2 (fortroligt) ( amlenotat side 2)

EUU alm. del dagsorden) 677 (fortroligt) (Fortroligt re ideret udkast til rådsafgørel e om

kommenteret (16)

–

bilag

nedsættel e af ad ho -gruppen edr. arti el 50)

Kulturministeren:

Jeg forventer ingen drøftelse af forberedelsen af det andet punkt ved-

Kulturministeren:

eg for enter umiddelbart ingenjuni i artikel 50-format, da der forment- punkt edrørende Det Euro

rørende Det Europæiske Råd den 22. eller den 23. drøftel e af forberedel en af det andet

ligenæppe vil 22. eller den 23. nyt for EU-27’s stats- og regeringschefernæppe il så kort

Råd den være ret meget juni i arti el 50-format, da der formentlig at drøfte ære meget n t for EU-27’s

stats-

efter valget ogat drøfte å af en ny regering i Storbritannien. Sagen er dogi på dagsorde- Sagen er dog på dagsorde

gerings hefer dannelsen ort efter alget og dannel en af en n regering Storbritannien.

nen, da DER er permanentaldt til at drøfte eventuelle spørgsmål relateret til Brexit.

da DER er permanent ind indkaldt til at drøfte eventuelle spørgsmål relateret til Brexit.

3. Udkast til Kommissionens forhandlingsmandat for artikel 50-forhandlingerne om Storbritanniens udtræde



Vedtagel e

KOM (2017) 0218

Rådsmøde 3542

–

bilag 3 (fortroligt) ( amlenotat side 2)

KOM (2017) 0218

–

bilag 2 (fortroligt) (ud ast til forhandling mandat art. 50 forhandlingerne

1108

Storbritannien udtræden af EU)

Punktet var lukket.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

2. Udkast til Rådets afgørelse om oprettelse af en arbejdsgruppe (artikel 50)



Vedtagelse

Rådsmøde 3542

–

bilag 2 (fortroligt) (samlenotat side 2)

EUU alm. del (16)

–

bilag 677 (fortroligt) (Fortroligt revideret

udkast til rådsafgørelse om nedsættelse af ad hoc-gruppen vedr.

artikel 50)

Kulturministeren:

Regeringen tilslutter sig naturligvis beslutningen om nedsættelse af en

midlertidig teknisk Brexit-rådsarbejdsgruppe, der skal følge forhandlingerne med Storbri-

tannien og drøfte EU-27’s positioner på de mange komplicerede spørgsmål.

1109

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

3. Udkast til Kommissionens forhandlingsmandat for artikel 50-forhandlingerne

om Storbritanniens udtræden af EU



Vedtagelse

KOM (2017) 0218

Rådsmøde 3542

–

bilag 3 (fortroligt) (samlenotat side 2)

KOM (2017) 0218

–

bilag 2 (fortroligt) (udkast til forhandlingsmandat art. 50

forhandlingerne om Storbritanniens udtræden af EU)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

1110

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1118

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

Punkt 2. Rådmøde nr. 3541 (uddannelse, ungdom, kultur og sport

–

kultur- og sportsdelen)

den 22.-23. maj 2017

Kulturministeren

sagde, at dagsordenen for det kommende rådsmøde for kultur- og

sportsdelens vedkommende havde fem punkter. Af disse var der et punkt på det audiovi-

suelle område, et kulturpunkt og tre punkter om idræt. Alle punkter var til orientering.

8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv

2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i

medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester i betragtning af de

ændrede markedsforhold



Generel indstilling

KOM (2016) 0287

Rådsmøde 3541

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (142)

–

bilag 204 (regeringens høringssvar af 2/10-

15 om audiovisuelle medietjenester)

KOM (2016) 0287 svar på spm. 1 om, hvilken linje regeringen

følger i Rådets forhandlinger om revision af AVMS-direktivet på

arbejdsgruppeniveau, fra kulturministeren

EU-note (15)

–

E 50 (EU-note af 2/6-16 om det digitale indre

marked: nye regler for audiovisuelle medier)

EUU alm. del (16)

–

bilag 620 (udvalgsmødereferat side 902 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 31/3-17)

EUU alm. del (16)

–

bilag 258 (udvalgsmødereferat side 278 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 18/11-16)

Kulturministeren:

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet med henblik på gene-

rel indstilling om sagen. Jeg indhentede forhandlingsoplæg om forslaget i Europaudvalget

den 31. marts.

Forslaget har som bekendt til formål at modernisere AVMS-direktivet i lyset af den stadig

større sammensmeltning mellem klassisk tv og indhold/tjenester, som bliver udsendt via

internettet - og i lyset af såkaldte videodelingsplatforme som YouTube, der giver et stort

udbud af audiovisuelt indhold på nettet. Samtidig lægges der i forslaget op til at bevare

AVMS-direktivets grundlæggende formål om at sikre den frie bevægelighed af audiovisu-

elle medietjenester i EU, beskytte forbrugere og fremme kulturel mangfoldighed og me-

diefrihed.

Jeg vil i dag begrænse mig til at orientere udvalget om den seneste udvikling i forhand-

lingssituationen og regeringens syn på det maltesiske formandskabs kompromisforslag,

som det ser ud nu.

Flere lande, herunder Danmark, finder, at forslaget

–

i lyset af manglende klarhed over

konsekvenser

–

ikke er klar til generel indstilling på rådsmødet den 23. maj. Dette insiste-

1119

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

rer formandskabet og Kommissionen dog på, og formandskabet fastholder ambitionen

om en generel indstilling på rådsmødet.

Det, der gør, at vi finder, at forslaget i den foreliggende form ikke er klar til en generel

indstilling på rådsmødet i maj, omhandler to dele af forslaget.

For det første gælder det den del af forslaget, der i Kommissionens oprindelige forslag

vedrører en udvidelse af direktivets anvendelsesområde med videodelingsplatforme så-

som YouTube. Det maltesiske formandskab har under forhandlingerne ændret definitio-

nen af videodelingsplatforme med det formål at udvide anvendelsesområdet yderligere til

at omfatte flere tjenester. Det gælder bl.a. sociale medier med audiovisuelt indhold såsom

Facebook.

Forslaget betyder, at der for audiovisuelt indhold på tjenester som Facebook også skal

laves regler, der beskytter mindreårige mod skadeligt indhold, og som beskytter forbru-

gerne mod tilskyndelse til had. Sådanne regler kan f.eks. gå ud på at etablere systemer,

hvor brugerne af tjenesterne i tilfælde af skadeligt indhold kan rapportere om dette ind-

hold til udbyderen af platformen. Endvidere betyder forslaget indførelse af nogle mini-

mumsregler om reklamer for sådanne tjenester.

Regeringen kan støtte, at forbrugere og mindreårige skal beskyttes mod bl.a. skadeligt

indhold og tilskyndelser til had

–

også på tjenester som Facebook.

Der udestår imidlertid efter regeringens opfattelse fortsat en afklaring af, hvilke tjenester

der fremover foreslås omfattet af direktivet. Der er således ikke i forslaget opstillet klare

kriterier for, hvilke tjenester der skal reguleres, og der er ikke foretaget en tilstrækkelig

vurdering af de juridiske, administrative og markedsmæssige virkninger af den foreslåede

udvidelse.

Som forslaget ser ud nu, kan der potentielt blive tale om regulering af meget store dele af

internettet

–

også af meget små tjenester. I går sendte Danmark derfor sammen med en

række andre ligesindede lande et fælles brev til formandskabet.

I brevet opfordres til yderligere analyse af forslaget og fremlæggelse af faktuelle oplys-

ninger med vurdering af forslagets konsekvenser for udbydere, myndigheder, forbrugere

m.v.

For det andet kan regeringen ikke støtte formandskabets kompromistekst om indførelse

af kvoter for europæisk indhold i on demand-udbyderes programkataloger. Teksten op-

retholder Kommissionens forslag om, at on demand-tjenester såsom Netflix og HBO skal

have et minimum på 20 pct. af europæiske film, serier og dokumentarer. Selv om det er

et godt og relevant formål at støtte op om europæisk og dansk indhold, er dette forslag

efter regeringens opfattelse fortsat ikke et udtryk for modernisering

–

men derimod et til-

bageskridt. Det bør ikke være en opgave for EU at diktere, hvad man skal udbyde, og

hvad man skal se.

1120

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

Der er ikke noget i forhandlingssituationen, der tyder på, at kravet om kvoter bliver taget

ud af forslaget. Alt peger derfor på, at regeringen kommer til at stemme imod det samlede

direktivforslag på rådsmødet.

Om dette punkt kan jeg til slut oplyse, at Europa-Parlamentets Kulturudvalg har afgivet

betænkning om forslaget dateret den 10. maj 2017 med henblik på vedtagelse på et ef-

terfølgende plenarmøde.

Af hovedpunkter kan jeg nævne, at Parlamentets Kulturudvalg går ind for større tilnær-

melse af reglerne for tv, on demand-tjenester og videodelingsplatforme end i Kommissio-

nens forslag. Der foreslås bl.a. samme regler for beskyttelse mod opildnelse til had, be-

skyttelse af mindreårige mod skadeligt indhold og om reklamer og anden kommerciel

kommunikation.

Parlamentets Kulturudvalg finder desuden, at der skal gælde et krav om en kvote på mi-

nimum 30 pct. i stedet for 20 pct. for europæisk indhold i on demand-udbyderes program-

kataloger.

Endelig kan jeg nævne, at Kulturudvalget finder, at reklamer højst må udgøre 20 pct. i

tidsintervallet kl. 20-23 for at undgå, at alle reklamer koncentreres omkring primetime.

Europa-Parlamentets plenarsamling vedtog betænkningen i går, den 18. maj.

Rasmus Nordqvist

sagde, at det var synd, hvis Danmark blev ved med at beskæftige sig

med kvoterne

–

det løb var jo kørt. Det var bedre at bruge energi på definitionen af, hvad

direktivet handlede om i det hele taget. Han havde læst Europa-Parlamentets betænk-

ning og syntes, at man havde fat i noget rigtigt som f.eks. udviklingen af Facebook. Face-

book arbejdede på at blive et reelt medie, og man var nødt til at se på de sociale medier,

der var i gang med en transition til andre medier end dem, hvor man deler artikler og fe-

riebilleder. Tv-formatet blev mere og mere opløst, og det var fornuftigt at tage det med,

for grundlaget for direktivforslaget var jo on demand og streaming. Det var dog synd, at

direktiverne hele tiden haltede efter udviklingen. Han spurgte, hvad Danmarks position

var, og hvad regeringen agtede at spille ind med

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at det var fint at tænke i beskyttelse af mindreårige,

men der var jo meget forskellige opfattelser internt i EU af, hvad begrebet pornografi

dækkede over. Hvor sætter man grænsen mellem noget, der er helt naturligt, nemlig at

vise en nøgen menneskekrop, og så hård porno? Han stejlede i øvrigt, når man talte om

moralsk udvikling, for det er ikke en politisk opgave at påvirke folks moral. Hvor ville man

trække streg for, hvad der er o.k.?

Kulturministeren

var enig med Rasmus Nordqvist i, at man haltede bagud, men hun var

til gengæld meget opmærksom på, at man ikke skulle begynde at regulere på et frit me-

diemarked uden at vide, hvad man regulerede. Man måtte gøre sig det klart, hvad konse-

kvensen af regulering ville være. Der skulle opstilles klare kriterier for, hvilke tjenester og

1121

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

platforme der ikke har et redaktionelt ansvar for det indhold, de leverer. Man kunne sørge

for en teknisk gennemgang for at få lavet en begrebsafklaring af, hvad der ligger i et re-

daktionelt ansvar, f.eks. i forhold til rettighedsdiskussionen. Det var meget komplicerede

begreber, der i den grad blev udfordret i en tid, hvor medierne udviklede sig med voldsom

hast.

Ministeren syntes selv, at det var spændende, at et socialt medie som Facebook viste

tegn på at ville udvikle sig til at såkaldt rigtigt medie. Man skulle dog passe på ikke at lave

reguleringen, når udviklingen var i fuld gang, uden at vide, hvad man regulerede. Det var

ikke ensbetydende med, at regeringen ikke ville gå ind for forslaget, men det nuværende

grundlag var endnu så åbent, at det var for tyndt et grundlag at regulere på. Man måtte

afklare, hvad det handlede om, og så kunne man tage en substansdiskussion om, hvilke

reguleringer der skulle til.

Til Kenneth Kristensen Berth sagde ministeren, at pornografi definerer man nationalt

–

ikke på EU-niveau. Hun var enig i, at man skulle passe på ikke at lave lovgivning i form af

meterlange pegefingre, men man måtte tage diskussion i Danmark om definitionen.

Rasmus Nordqvist

gentog sit spørgsmål om det danske indspil. Han var enig i, at der

var problemer i det nuværende kompromis, for det løste ikke problemerne. Facebook og

de andre sociale medier bevægede sig, og det ville være fornuftigt at se på, hvordan man

kan beskytte børn imod f.eks. hate speech. Der skulle en form for regulering til, og den

skulle ske på europæisk plan. Man kunne sige, at en bestemt del skulle reguleres, men

ikke reklamer etc. Han efterlyste proaktivitet fra Kulturministeriets side, for det var afgø-

rende at spille ind og ikke bare sige nej til direktivet på grund af kvotespørgsmålet.

Holger K. Nielsen

var enig med Rasmus Nordqvist og ville gerne vide, hvordan forhand-

lingssituationen så ud. Så vidt han vidste skulle der være kvalificeret flertal.

Jan E. Jørgensen

spurgte, hvad konsekvensen blev af, at Danmark stemte imod kvoter.

Hvor mange andre lande ville også stemme imod? Om Facebook og andre tjenester sag-

de han, det handlede om, hvad mediet selv havde mulighed for at gå ind og begrænse,

og at man vel ikke kunne påtvinge Facebook at bringe billeder af nøgne mennesker. Det

måtte være op til mediet selv. Når der på mediet blev lagt debatindlæg op, som f.eks.

stred imod den danske straffelov, hvad gjorde man så? På et almindeligt dagblad var det

redaktøren, der via redaktøransvaret stod til ansvar. På nettet væltede det med falske

profiler, der skrev uhyrlige ting, og man kunne formentlig fylde retssale dagligt med sager

om kommentarer på Ekstrabladets Nationen. Var der redaktøransvar for det, som bruger-

ne af Facebook og diverse kommentarspor lagde op? Det, der blev spredt elektronisk, var

mindst lige så skadeligt for dem, det gik ud over, som hvis det var et læserbrev i en avis.

Kulturministeren

syntes, at Rasmus Nordqvist lagde op til en spændende diskussion. I

forhold til Facebook mente hun, at det var positivt, at det, der var defineret som en de-

lingstjeneste uden redaktionelt ansvar, nu bevægede sig i en retning af, at der var et re-

daktionelt ansvar. Så længe man ikke havde et redaktionelt ansvar, kunne man ikke regu-

1122

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

lere i tingene. Ministeren mente, at man ville se, at definitionen af det redaktionelle ansvar

ville flytte sig. Det så hun positivt på. Før man begyndte at regulere, skulle man finde ud

af, hvad konsekvenser ville være, idet man også havde princippet om mediernes frihed.

Man skulle passe på ikke at udfordre principper, som man ønskede at værne om, og der

skulle være vide rammer også for små nye medietjenester. Ministeren tilføjede, at der

ikke var et blokerende mindretal, og at der dermed var udsigt til et direktiv med kvoter og

alt, hvad det ellers indebar.

Rasmus Nordqvist

var med på, at det havde store konsekvenser, og at man derfor skul-

le tænke grundigt over, hvad man bød ind med, men bød Danmark ikke ind med andet

end det? Det var synd, at Danmark ikke spillede en proaktiv rolle, da man har en meget

liberal tilgang til medier og kan byde ind med noget, som mange andre lande kan have

glæde af. Man havde tabt sagen om kvoterne, men i stedet for at sidde fast i et gammelt

forhandlingsmandat, skulle ministeren så ikke beslutte sig for, hvad forhandlingerne så

skulle gå på? Regeringen kunne komme tilbage og få et nyt mandat, så den kunne gå

proaktivt ind i forhandlinger og kæmpe for at få direktivet i en retning, hvor man kunne

bruge det til noget.

Kulturministeren

sagde, at der var nogle videodelingsplatforme, som det var oplagt at

omfatte. Det gjaldt f.eks. Facebook, men til gengæld kunne hun ikke sige noget håndfast

om, hvor grænsen gik for, hvad der ikke skulle omfattes, og for, hvad der bare var de-

lingstjeneste uden redaktionelt ansvar. Men hun gik selvfølgelig aktivt ind i diskussionen,

for det at placere ansvar var grundlæggende et godt princip, og regeringen deltog i øvrigt

aktivt i de øvrige forhandlinger. Holdningen til kvoter var i øvrigt principiel og havde været

det siden 1989.

1123

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

9. Rådskonklusioner om en EU-strategisk tilgang til internationale

kulturelle relationer



Vedtagelse

JOIN (2016) 0029

Rådsmøde 3541

–

bilag 2 (samlenotat side 16)

EUU alm. del (16)

–

bilag 258 (udvalgsmødereferat side 293,

senest behandlet i EUU 18/11-16)

Kulturministeren:

Med hensyn til punkt 9 om en EU-strategisk tilgang til internationale

kulturelle relationer er der i udkastet til rådskonklusioner en opfordring til at overveje, om

–

og i givet fald hvornår

–

medlemslande kan opnå mere ved at arbejde sammen om in-

ternational kulturudveksling end hver for sig.

Arbejdet foreslås at foregå i en ny arbejdsgruppe, der nedsættes for en begrænset perio-

de. Vi må så se, om den midlertidige arbejdsgruppe kommer med nogle bud på, hvornår

det kan give mening at tænke kultur og andre politikområder sammen i

EU’s forhold til

tredjelande.

Regeringen støtter opfordringen i udkastet til rådskonklusioner om at fremme et bredt

tværfagligt perspektiv på kulturudveksling. Det har vi gode erfaringer med i Danmark,

bl.a. i regi af Det Internationale Kulturpanel og gennem fællesnordiske kultursatsninger i

andre lande.

1124

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

10. Konklusioner fra Rådet og fra regeringsrepræsentanterne forsamlet i Rådet om

sport som en platform for social inklusion gennem frivillighed



Vedtagelse

Rådsmøde 3541

–

bilag 2 (samlenotat side 20)

Kulturministeren:

Der lægges her op til indsatser over for sårbare målgrupper, f.eks.

sårbare unge, ensomme ældre, personer med handicap og flygtninge og migranter. Dette

er med henblik på at opnå bedre inddragelse i samfundet.

I Danmark har vi allerede gode erfaringer med at fremme inklusion gennem deltagelse i

det frivillige foreningsliv. Jeg kan f.eks. nævne to indsatser. Den ene er DIF Get2Sport,

som handler om integration i boligsociale områder. Det andet eksempel er GAME, som

har fokus på gadeidræt. Begge indsatser hjælper marginaliserede unge til at blive træne-

re og dermed rollemodeller for andre.

11. Resolution fra Rådet og fra regeringsrepræsentanterne forsamlet i

Rådet om EU-arbejdsplanen for sport (1. juli 2017-30. juni 2020)



Vedtagelse

Rådsmøde 3541

–

bilag 2 (samlenotat side 23)

Kulturministeren:

I forhold til sportsdelen vil jeg gerne pege på punkt 11 om resolutions-

udkastet om en EU-arbejdsplan for sport for den kommende 3-års periode.

Den foreslåede arbejdsplan har tre hovedtemaer: sportens integritet, sportens økonomi-

ske dimension og sport og samfund.

Sportens integritet og herunder særlig bekæmpelsen af doping og matchfixing er en vigtig

sag for regeringen med et klart grænseoverskridende element. Hvis integriteten undermi-

neres, undermineres grundlaget for idrætten. Derfor byder jeg navnlig arbejdet med spor-

tens integritet i arbejdsplanen velkommen og lægger vægt på, at der kommer en drøftelse

af, hvordan vi kommer videre med ratifikationen af den europæiske matchfixingkonventi-

on.

1125

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

12. Sportsmediers rolle i fremme af social inklusion



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3541

–

bilag 2 (samlenotat side 26)

Kulturministeren:

Til sidst vil jeg om punkt 12 nævne, at formandskabet har lavet et

diskussionsoplæg om sportsmediers rolle i at fremme af social inklusion.

Her vil jeg pege på, at pressen i Danmark er fri til at bringe de historier, den ønsker. Jeg

vil også gerne fremhæve, at de gode eksempler på inklusion også kommer frem i medi-

erne, når idrætsorganisationer, skoler og andre laver inklusionsindsatser, der virker.

Holger K. Nielsen

bad ministeren sige på mødet, at det var latterligt at sætte sportsme-

diers rolle på dagsordenen til et EU-rådsmøde. EU skulle ikke blande sig i alt muligt, og

det lugtede af, at der var nogle kontorer i Bruxelles, der fandt på noget for at legitimere

sig selv.

Kulturministeren

ville måske ikke ligefrem bruge ordet latterligt, men hun var enig i, at

det var et oplagt eksempel på noget, der ikke skulle være et EU-anliggende. Det var des-

værre med til at fjerne legitimiteten af, hvad der foregik i EU, når man begyndte at tage

den slags ting op.

13. Eventuelt

Kulturministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

14. Siden sidst

Kulturministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1126

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3543 (økonomi og finans) den 23. maj 2017

Finansministeren

sagde, at han ville forelægge sagen om løsning af dobbeltbeskat-

ningstvister til forhandlingsoplæg. De øvrige punkter var til orientering.

1. Direktivforslag om mekanismer til bilæggelse af tvister om dobbeltbeskatning i



Generel indstilling

KOM (2016) 0686

Rådsmøde 3543

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EU-note (16)

–

E 7 (EU-note af 28/10-16 om den fælles

konsoliderede selskabsskattebase)

EUU alm. del (16)

–

bilag 205 (udvalgsmødereferat side 158,

senest behandlet i EU 4/11-16)

Finansministeren:

Økofin vil drøfte forslaget om tvistløsning mellem skattemyndigheder i

sager om dobbeltbeskatning. Udvalget fik præsenteret forslaget før Økofin den 8. novem-

ber 2016.

Dobbeltbeskatningstvister er svære at løse gennem nationale instanser. Forslaget opstil-

ler nye fælles EU-rammer, som sikrer en mere effektiv og transparent proces for skatte-

yderen og skattemyndighederne inden for faste frister.

Hvis skattemyndigheder i forskellige EU-lande er uenige om en sag om dobbeltbeskat-

ning, kan et uafhængigt rådgivende udvalg finde en løsning (en såkaldt voldgift). Løs-

ningen er udelukkende bindende for myndighederne, såfremt skatteyderen ikke appelle-

rer sagen til nationale instanser. Udvalget kan også afgøre uenighed om, hvorvidt sagen

bør behandles.

De nye EU-procedurer vil give en skatteyder nye muligheder for at få løst en sag hurtigt

og effektivt. Skatteyderen vil dog fortsat kunne bringe sagen for nationale domstole efter

nationale regler. Skatteyderen kan have interesse i en løsning efter EU-procedurerne,

fordi den er bindende for alle de involverede myndigheder.

Skatteyderen kan omvendt ikke være sikker på at få løst sit dobbeltbeskatningsproblem

ved udelukkede at gå til de nationale instanser i de berørte lande, da disse netop kan

være uenige om sagens løsning.

Fra dansk side har man arbejdet for krav om det rådgivende udvalgs uafhængighed og

åbenhed om udvalgets afgørelser. Der er nu lagt op til, at udvalgsformanden skal være

en dommer, og at formanden og medlemmerne ikke må have ydet skatterådgivning inden

for de seneste 3 år.

Der er bred opbakning til formålet bag direktivet, og der arbejdes på et kompromisforslag

med henblik på politisk enighed på Økofin.

1127

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

Fra dansk side støttes en løsning på linje med indholdet i det aktuelle kompromis. Det

giver skatteyderne mulighed for hurtigt og effektivt at løse problemer med dobbeltbeskat-

ning. Det sker under høje krav til uafhængighed og åbenhed om afgørelserne svarende til

proceskravene ved danske domstole.

Der er tale om afgørelser, som kan vedrøre betydelige beløb, og gennem krav om uaf-

hængighed og åbenhed opnås større sikkerhed for rigtige afgørelser.

Kenneth Kristensen Berth

kunne ikke støtte op om ministerens forhandlingsoplæg, idet

han mente, at skat som hovedregel er et nationalt anliggende. Han henviste til udtalelsen

fra den svenske rigsdag om krænkelse af nærhedsprincippet.

Peter Hummelgaard Thomsen

støttede forhandlingsoplægget. EU-skattespørgsmål var

en kompliceret affære, men ikke desto mindre var der efter hans mening brug for et tætte-

re samarbejde på området. Det skulle til, hvis man ville stoppe skattehuller og det skade-

lige ræs mod bunden på selskabsskatter og afgifter.

Søren Søndergaard

kunne ikke støtte forslaget på grund af overflytningen fra nationale

domstole til voldgiftsafgørelser.

Holger K. Nielsen

støttede forhandlingsoplægget. Han var meget optaget af, at sel-

skabsskatter og skattepolitik blev diskuteret i EU inden for de begrænsninger, som trakta-

terne lagde. At komme skattesnyd og skattedumping til livs er meget vigtigt for at fasthol-

de velfærdssamfundet.

Finansministeren

forstod ikke modstanden mod forslaget. Han kunne forstå, at man

kunne være imod, at EU skulle mene noget om selskabsskat eller om moms. Her handle-

de det dog om at finde en løsning, så borgere, der har indtægt på tværs af landegrænser,

ikke kommer i klemme på trods af alle mulige dobbeltbeskatningsoverenskomster. Han

huskede en sag fra 2003 med en person, der havde sin indtægt i Tyskland, men var

dansk statsborger. De danske skattemyndigheder mente, at han var skattepligtig i Dan-

mark, mens de tyske myndigheder mente, at skatten skulle betales i Tyskland. Begge

lande tog kildeskatten, og der var næsten ikke noget tilbage derefter. Man kunne anlæg-

ge sag ved domstolen i Danmark, men det betød ikke, at man fik pengene tilbage fra

Tyskland. Man kunne også anlægge sag ved en tysk domstol, men det betød ikke, at

man fik penge tilbage fra Danmark, for afgørelserne var ikke gældende i et andet land.

Det eksisterende forslag åbnede op for muligheden for, at skatteyderen frivilligt kan be-

slutte sig for at få en sag afklaret ved en voldgift, som binder landenes skattemyndighe-

der til at acceptere afgørelsen. Får man en afgørelse, man ikke er enig i, kan borgeren

vælge at prøve sin sag ved en national domstol, men myndighederne har en forpligtelse

til at leve op til afgørelsen. Forslaget var dermed til borgernes klare fordel.

Rasmus Nordqvist

støttede forhandlingsoplægget, idet han mente, at det skabte en god

transparens for borgerne.

1128

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

Kenneth Kristensen Berth

forklarede, at årsagen til hans modstand var, at han ikke øn-

skede, at EU fik større indflydelse på området. Hvad mente ministeren i øvrigt om udta-

lelsen fra den svenske rigsdag?

Søren Søndergaard

spurgte, efter hvilke kriterier et skrækeksempel, som det ministeren

havde nævnt, blev afgjort. Skulle vedkommende betale skat i Danmark eller i Tyskland;

der måtte være nogle kriterier.

Finansministeren

sagde til Kenneth Kristensen Berth, at han først og fremmest gerne

ville have tilsendt udtalelsen fra den svenske rigsdag for at kunne sige noget om den.

Det gældende forslag ændrede ikke noget ved den nationale suverænitet eller ved, at

skatteydere for de forskellige lande har ret til at gå til de nationale domstole. Udfordringen

var, at det kunne ske, at det land, hvori man tjente sin indkomst, ikke respekterede en

national domstol, og så var skatteyderen ikke kommet længere i sin sag. Ministeren kend-

te ikke den konkrete substans i den sag, han havde nævnt. Som han huskede det, gik

den daværende skatteminister Svend Erik Hovmand ind og sørgede for, at pengene blev

frosset, indtil der var fundet en afgørelse.

Kenneth Kristensen Berth

bad Europaudvalgets sekretariat om at sende udtalelsen fra

den svenske rigsdag til ministeren.

Søren Søndergaard

sagde, at det måtte være noget principielt, der gjorde sig gældende

for skattesagerne. Var der ikke retningslinjer for voldgifterne, der gjorde, at hvis man

kendte det konkrete indhold i en sag, kunne gå ind og afgøre den ud fra det?

Finansministeren

ville sørge for at få udarbejdet en kommentar til udtalelsen fra den

svenske rigsdag.

Med hensyn til de konkrete sager var der en række lande, med hvem Danmark havde

dobbeltbeskatningsoverenskomster, og hver overenskomst hvilede på en forhandling

mellem de danske og det andet lands skattemyndigheder. Det betød, at en voldgift skulle

se på sagens materielle substans i lyset af det regelsæt, der var vedtaget mellem de to

pågældende lande, for at kunne træffe en afgørelse. Man kunne altså ikke på forhånd

afgøre, hvad udfaldet ville blive i hver en sag fremover. Det var det vigtigt, at voldgiften

bestod af ansatte med juridisk baggrund og med en evne til at træffe afgørelser med en

dommer i spidsen. Det var også blevet forslået, at man for at kunne blive en del af vold-

giften ikke skulle have lavet skatterådgivning i 3 år op til.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod ministerens forhandlingsoplæg,

idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod det.

1129

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

2. Direktiv om fælles selskabsskattebase (CCTB)



Orienterende debat

KOM (2016) 0685

Rådsmøde 3543

–

bilag 1 (samlenotat side 15)

KOM (2016) 0685

–

bilag 7 (Kommissionens svar på Folketingets

udtalelse om Kommissionens forslag til en fælles

selskabsskattebase)

KOM (2016) 0685

–

bilag 6 (Folketingets udtalelse om

Kommissionens forslag til en fælles selskabsskattebase)

KOM (2016) 0685

–

bilag 4 (Kopi af SAU alm. del - svar på spm.

116 om de økonomiske konsekvenser for Danmark af

direktivforslaget)

KOM (2016) 0685 - svar på spm. 2 om ministerens holdning til

Folketingets udtalelse om Kommissionens forslag til en fælles

selskabsskattebase, fra skatteministeren

KOM (2016) 0685 - svar på spm. 1 om fælles konsolideret

selvskabsskattebase, fra skatteministeren

KOM (2016) 0685 (16)

–

bilag 2 (faktaark om den fælles

konsoliderede selskabsskattebase)

EU-note (16)

–

E 7 (EU-note af 28/10-16 om den fælles

konsoliderede selskabsskattebase)

EUU alm. del (16)

–

bilag 205 (udvalgsmødereferat side 158,

senest behandlet i EUU 4/11-17)

Finansministeren:

Vi skal gøre status over forhandlingerne om forslaget om en fælles

base for selskabsskat, dvs. fælles regler for beregning af skattepligtig selskabsindkomst.

Kommissionen lægger op til, at landene først skal opnå enighed om den fælles base.

Herefter forhandles forslaget om konsolidering af skattebasen, så en koncern med aktivi-

tet i flere lande kan opgøre en samlet indkomst på tværs af alle lande. Disse forslag blev

også præsenteret for udvalget før Økofin den 8. november 2016.

Forslagene harmoniserer skattebaserne, ikke skattesatserne. Hvert land kan stadig fast-

sætte sine egne satser. Regeringen arbejder konstruktivt i forhandlingerne. Målet er at få

udvidet den foreslåede selskabsskattebase, så forslaget ikke reducerer provenuet i for-

hold til i dag. Målet er også at gøre skattebasen mere robust i forhold til skatteundgåelse,

så direktivet får værnsregler på niveau med de danske værnsregler eller giver mulighed

for at have skrappere nationale værnsregler.

Der er ikke lagt op til enighed nu, og det vil i praksis blive meget svært at blive enige.

Strategien er at arbejde for, at basen bliver så bred og robust som muligt, og så må vi

tage nærmere stilling til sagen, i takt med at landene måtte nærme sig et kompromis på

et tidspunkt.

1130

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

Rasmus Nordqvist

sagde, at selskabsskattebasen havde været oppe at vende med den

tidligere finansminister. Der havde han sat spørgsmålstegn ved grænsen på 750 mio.

euro og spurgt, hvor mange virksomheder det gjaldt. Den tidligere minister mente, at det

kun gjaldt ca. 50 virksomheder, og han var enig i, at man burde gå efter en anden græn-

se for at få skattebasen så bred som muligt. Hvor stod man i forhandlingerne? Og var den

nuværende regering enig med den tidligere regering i, at det var vigtigt at få så mange

virksomheder som muligt med og sætte grænsen ned fra de 750 mio. euro?

Peter Hummelgaard Thomsen

mente, at regeringens overvejelser om CCTB-forslaget

var rimelige, men kunne ministeren bekræfte, at Danmark arbejdede på at få basen så

bred som muligt?

Holger K. Nielsen

påpegede, at der var to faser for den konsoliderede selskabsskatte-

base: CCTB og CCCTB. Man kunne trods udfordringer i første omgang blive enige om de

to C’er (CCTB),

men en stor del af debatten handlede så om, hvorvidt man kunne nå vi-

dere til næste skridt, nemlig CCCTB. Hvad var ministerens vurdering, og hvordan forholdt

Danmark sig strategisk til den problemstilling?

Finansministeren

skønnede, at der var 50-60 danske virksomheder med en omsætning

på mere end 750 mio. euro årligt og for hvem, det dermed ville være obligatorisk at være

med. Tallet kunne svinge fra år til år. For de virksomheder, der lå under den omsætning,

var det muligt at være med på frivillig basis. Ministeren havde ikke ændret holdning i for-

hold til sin forgænger, men lagde vægt på noget andet: I sin aktuelle form ville forslaget

betyde en smallere selskabsskattebase og flere muligheder for skatteunddragelse

–

det

eksisterende forslag ville altså koste et provenu på selskabsskatten. Hans primære inte-

resse lå i at nedbringe risikoen for skatteunddragelse, dvs. gør basen mere robust, men

også at gøre den bredere. Det havde været skiftende regeringers indstilling helt fra mid-

ten af

1980’erne at

gøre selskabsskattebasen bred og robust og til gengæld få satsen

længere ned. Derfor var den danske selskabsskat gået fra 50 pct. i

1980’erne til

de aktu-

elle 22 pct. Netop fordi basen var gjort bredere og mere robust, havde det betydet, at an-

delen af selskabsskattekroner, der var kommet ind, var gået op i forhold til BNP, selv om

satsen var gået ned. Siden 1990 var selskabsskatteprocenten altså steget fra 1,5 pct. til

2,5 af BNP, fordi muligheden for at snyde var blevet mindre.

Basen skulle altså gøres så bred og robust som muligt, så man ikke endte i en situation

med tidligere tiders fradragsmuligheder og omgåelsesmuligheder. Det betød, at enkelt-

virksomheder, der tidligere havde nydt godt af fradragsmuligheder, skulle acceptere, at

de blev fjernet, for at alle virksomheder kunne få en lidt lavere sats. Det gjorde ondt nogle

steder i Europa, ligesom det havde gjort ondt i Danmark, når man gennemført en ændring

i måden at opkræve selskabsskat på. Derfor var det svært at forudse, om landene kunne

blive enige om bare de to CC’er, og det var umuligt at sige, om man kunne nå frem til

CCCTB, så det var en fælles konsolideret selskabsskattebase. Der var dog sket en frem-

gang, og flere lande var nu interesseret i at få det til at lykkedes. Ministeren udtrykte op-

timisme i forhold til fremgang, men var pessimistisk i forhold til, hvor hurtigt det ville gå.

1131

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

Ministeren rundede af med at sige, at det var vigtigt at arbejde sammen om at imødegå

skattedumping. Skat er et nationalt anliggende, men national skat i en globaliseret verden

bliver udfordret, hvis ikke man arbejder sammen. OEDC og EU var fremragende arenaer

for et forstærket samarbejde mod skattedumping, unddragelse og skattely.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om de andre lande var enige i, at man skulle sænke kravet

til omsætningsniveau for virksomheder, der automatisk skulle inkluderes. Ministerens ar-

gumentation var fin, men det var også af afgørende betydning, hvor mange virksomheder

man kunne få med ind i basen.

Søren Søndergaard

bad ministeren uddybe de foreslåede skattelettelser for virksomhe-

derne. Økonomer talte om superfradrag for F- og U-omkostninger og fradrag for investe-

ringer finansieret af egenkapital à la ACE-fradraget. Skulle det tolkes som en slags kom-

pensation til erhvervslivet, at man lavede superfradrag, samtidig med at man forsøgte at

lave CCTB-ordningen?

Finansministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at beløbsgrænsen for virksomhedernes

omsætning ikke var en central del af forhandlingerne. Det var en prioritet fra dansk side,

som skulle ind i forhandlingerne, når emnet for alvor kom op. Hvis man skulle lave en

prioriteret rækkefølge, var det vigtigere at se på, hvordan man kunne få en så solid og

bred base som muligt end at finde frem til, hvor mange virksomheder der i første omgang

skulle involveres. Det ville være nemmere efterfølgende at ændre grænsen for, hvor

mange virksomheder, der var omfattet, end at ændre på selve basen. Derfor var spørgs-

målet om grænsen i hans øjne interessant, men ikke lige så vigtig som basen.

Henvendt til Søren Søndergaard sagde ministeren, at superfradrag ikke var helt ukendte i

den danske diskussion, at han havde stor forståelse for ACE-fradrag for investeringer,

der baserede sig på egenkapital i stedet for lånekapital. Det gav en højere investeringsra-

te, og der var ikke tale om en kompensation. Ministeren var mere bekymret for rentefra-

dragsmuligheder: Om man gennem lån og rentefradragsmuligheder kan flytte penge

rundt i lande med den laveste selskabsskat. I Danmark havde man indført et regime for at

forhindre, at man ved en overbelåning af datterselskaber i Danmark kunne flytte skatte-

pligtig indkomst ud af Danmark. Drøftelsen skulle gå på, om man kunne sige, at reglerne

var stramme nok i fremtiden. Det var en politisk afgørelse. Regeringen havde ikke lagt sig

fast på, hvad den mente om hvert et element i CCTB-forslaget, men arbejdede på at få

gjort basen bred og robust.

Søren Søndergaard

bekræftede, at det i sidste ende var en politisk afgørelse. Selv støt-

tede han ikke superfradrag.

1132

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

3. Kapitalmarkedsunion: Kapitalbevægelser og nationale barrierer



Udveksling af synspunkter

KOM (2017) 0102

Rådsmøde 3543

–

bilag 1 (samlenotat side 26)

Rådsmøde 3399

–

bilag 3 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde

Økofin 19/5-15, status på kapitalmarkedsunionen)

Finansministeren:

Kommissionen har udarbejdet en rapport om nationale barrierer for

grænseoverskridende kapitalbevægelser i EU og en køreplan for arbejdet med at afvikle

barriererne. Arbejdet er bl.a. baseret på drøftelserne i en ekspertgruppe med deltagelse

fra alle EU-landene.

Barriererne er f.eks. indbyrdes afvigende nationale regler for markedsføring af investe-

ringsfonde og nationale bopælskrav for finansielle forvaltere. Det er også forskelle i natio-

nale insolvensordninger og diskriminerende og byrdefulde procedurer for refusion af kil-

deskat på udbytte. Disse barrierer vanskeliggør grænseoverskridende aktiviteter og inve-

steringer.

Kommissionen opfordrer EU-landene til at afvikle disse barrierer, og Økofin skal nu drøfte

sagen. Den er en del af arbejdet med at udvikle en kapitalmarkedsunion til gavn for vækst

og jobskabelse i EU.

Regeringen støtter generelt arbejdet med at afvikle sådanne barrierer og den foreslåede

køreplan. Det kan bl.a. styrke virksomheders og husholdningers adgang til finansiering.

Nationalt ejerskab er vigtigt, herunder gennem inddragelse af de relevante nationale erfa-

ringer og eksperter.

1133

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

4. Dybdegående analyser af ubalancer samt opfølgning på landespecifikke

anbefalinger



Rådskonklusioner

KOM (2017) 0090

Rådsmøde 3543

–

bilag 1 (samlenotat side 33)

EUU alm. del (16)

–

bilag 560 (udvalgsmødereferat side 860,

senest behandlet i EUU 17/3-17)

EUU alm. del (16)

–

bilag 621 (fortroligt udvalgsmødereferat fra EUU-møde

5/4-17, samråd om det europæiske semester)

Finansministeren:

Økofin skal

vedtage konklusioner om landenes opfølgning på EU’s

anbefalinger fra 2016 og om økonomiske ubalancer.

EU-landene har en pæn og bredt funderet vækst og udsigt til fortsat faldende ledighed i

de kommende år. Der er samtidig mange risici og udfordringer. Derfor er det vigtigt, at vi

benytter disse års økonomiske medvind til at gennemføre reformer og gøre noget ved de

ubalancer og strukturelle svagheder, som holder den langsigtede vækst tilbage.

Vi får svært ved at understøtte opsvinget, hvis vi ikke sikrer virksomhederne fornøden

adgang til arbejdskraft. Vi vil stå for svagt til at håndtere det næste tilbageslag, hvis ikke

vi opbygger et finanspolitisk råderum og gør vores økonomier omstillingsparate nu.

Vi drøftede EU-landenes reformindsats på det fælles samråd med Finansudvalget den 5.

april. Som drøftet på samrådet går det fremad, men der er fortsat meget at gøre.

Konklusionerne ventes på den baggrund at opfordre EU-landene til at styrke reformind-

satsen. Det drejer sig bl.a. om reformer af produkt- og servicemarkederne, så erhvervs-

og investeringsklimaet forbedres og produktiviteten styrkes. Det gælder også arbejds-

markedsreformer og tiltag til at sikre holdbare offentlige finanser.

Konklusionerne vil også understrege behovet for at korrigere ubalancer i flere lande. Det

er mit indtryk fra drøftelserne i Økofin, at der er udbredt enighed på tværs af landene om

behovet for reformer. De andre lande har også et stærkt fokus på at styrke og fremtidssik-

re deres økonomier.

Peter Hummelgaard Thomsen

ville gerne høre, om ministeren havde forståelse for den

kritik, som præsident Macron havde rejst, af de stramme tøjler om finanspolitikken.

Macron havde bl.a. sagt, at man måske skulle undtage bestemte typer udgifter til investe-

ringer i infrastruktur og uddannelse.

Finansministeren

svarede, at en udgift skal finansieres, uanset hvad den bliver brugt til.

Europa var p.t. på vej ind i et økonomisk opsving, og det var nu, man skulle bygge en

buffer op: nedbringe de statsunderskud, der var kommet i krisetider, for at kunne stå imod

næste gang medvind blev til modvind. Det var nødvendigt at stramme op på økonomien i

1134

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

opgangstider for at kunne stå imod den næste krise. Macrons udtalelser var spændende,

og ministeren ville ikke på forhånd afvise, at man i Danmark også kunne blive inspireret.

Han var dog bekymret for, om udtalelserne dækkede over, at man ville have en finanspo-

litisk lempelse på et tidspunkt, hvor opsvinget var på vej i Europa, men hvor der var be-

hov for at bygge en buffer op til næste gang.

1135

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

5. Opfølgning på IMF- og G20-møder i Washington den 21.-22. april

2017



Præsentation

Rådsmøde 3543

–

bilag 1 (samlenotat side 41)

Finansministeren:

Kommissionen og formandskabet vil orientere om møderne i IMF’s

ministerkomité (IMFC) og G20-finansministermødet i Washington den 21.-22. april. Jeg

deltog selv i IMFC-møder som repræsentant for de nordisk-baltiske lande i IMF.

IMFC drøftede udfordringerne for den globale økonomi. Der er generelt fremgang i ver-

densøkonomien, og udsigterne er forbedret. IMF har for første gang i 6 år opjusteret de

kortsigtede vækstskøn for den globale aktivitet i forhold til den foregående prognose. Der

er samtidig mange risici for verdensøkonomien. Protektionistiske og indadskuende poli-

tikker kan få betydelige konsekvenser for international handel og dermed vækst.

De nordiske lande har haft fordel af det multilaterale globale samarbejde og har været

gode til at sikre, at den brede befolkning får del i gevinsterne ved globalisering. Derfor er

der også øget interesse for den nordiske samfundsmodel. En høj grad af åbenhed er fuldt

forenelig med inklusiv vækst, hvis der sikres lige muligheder for alle. Det kræver et effek-

tivt og fleksibelt arbejdsmarked, fri og lige adgang til uddannelse, en velfungerende of-

fentlig sektor og et velfærdssystem med både sikkerhedsnet og incitamenter til at arbej-

de.

Vi blev desværre ikke meget klogere på den nye amerikanske administrations planer for

den økonomiske politik og det internationale samarbejde. Øget usikkerhed er måske ble-

vet et nyt grundvilkår.

På de seneste møder i G7/G20 har man f.eks. ikke kunnet enes om samme klare sprog

mod protektionisme som tidligere. På møderne i Washington blev der sendt klare bud-

skaber om vigtigheden af frihandel til især USA.

USA har jo spillet en hovedrolle i skabelsen af den åbne verdensøkonomi, og det er i al-

les interesse, at USA fortsat er en drivkraft. Der er derfor en vigtig fælles opgave for EU

og resten af verden i at få USA tilbage ombord.

1136

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

6. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1137

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3544 (konkurrenceevne) den 29.-30. maj 2017

Erhvervsministeren

ville forelægge syv sager fra dagsordenen for det kommende råds-

møde for konkurrenceevne den 29. maj 2017. Fem sager var til orientering, og to var til

forhandlingsoplæg. Det havde længe været en dansk prioritet at sikre, at medlemslande-

ne ikke indfører nye nationale særregler, der gør det mere bøvlet at være virksomhed og

forbruger i EU. De to sager til forhandlingsoplæg handlede grundlæggende om at sikre, at

medlemsstaterne overholder de eksisterende fælles spilleregler i EU for dermed at undgå

uberettigede nationale særregler.

Uddannelses- og forskningsministeren

ville forelægge fire punkter fra dagsordenen for

konkurrenceevnerådsmødet: to vedrørende rum og to om forskning. Alle punkter var til

orientering.

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og

markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af

systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer

(forordning om typegodkendelser og markedsovervågning)



Generel indstilling. Punktet er forelagt Folketingets Europaudvalg den 21. april

2017 af transport-, bygnings- og boligministeren

KOM (2016) 0031

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en proportionalitetstest

forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv



Generel indstilling

KOM (2016) 0822

Rådsmøde 3544

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2016) 0822

–

bilag 3 (udtalelse fra Sundheds- og

Ældreudvalget vedr. direktivforslag om proportionalitetstest forud

for vedtagelse af ny regulering af erhverv)

KOM (2016) 0822

–

bilag 2 (henvendelse af 5/5-17 fra

Lægeforeningen, Tandlægeforeningen og Danmarks

Apotekerforening om direktivforslag om proportionalitetstest)

Erhvervsministeren:

Sagen forelægges til forhandlingsoplæg.

Medlemslandene kan i dag stille forskellige krav til erhvervsmæssige kvalifikationer, der

begrænser adgangen til udøvelsen af et bestemt lovreguleret erhverv. Et sådant krav kan

f.eks. være begrundet i hensynet til borgernes sundhed eller hensyn til miljøet. Det kunne

f.eks. være krav til, at man skal have bestået et asbestkursus for at kunne varetage en

opgave med at nedrive asbest i en bygning. Og det er jo fornuftigt nok.

1138

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

Men der er også eksempler på, at landene regulerer erhverv, uden at det er begrundet i

hensyn til sikkerhed, sundhed, miljø eller forbrugerbeskyttelse. Et eksempel kan være

lovkrav til en blomsterbinders erhvervserfaring. Sådanne krav gavner hverken forbruger

eller virksomheder

–

tværtimod. Hvis alle lande indførte sådanne nogle forskellige krav,

vil vi reelt ikke have noget indre marked.

For at sikre et velfungerende indre marked er der på EU-plan i dag fastsat rammer for

kravene udøvelse af visse erhverv. Det skal sikre, at der ikke indføres regler, der udgør

unødige barrierer for at kunne levere tjenesteydelser på det indre marked, samtidig med

at hensynet til sundhed og sikkerhed overholdes.

Konkret skal medlemslandene ifølge de eksisterende regler sikre, at de krav, man stiller,

opnår det tilsigtede mål, men ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå målet

med reguleringen. Med andre ord skal reglerne være proportionelle. Problemet er, at

langt fra alle lande gør sig overvejelser om proportionalitet, når de indfører nye særregler.

Det viser en omfattende evaluering af de over 5.000 regulerede erhverv i EU.

Derfor vil man med forslaget her sikre, at medlemslandene, før de indfører nye krav, laver

en grundig vurdering af, om et forslag til en ny regel er proportionelt med målet.

Jeg vil her understrege, at forslaget ikke ændrer ved de eksisterende regler for, hvilke

krav landene kan indføre. Det hjælper blot medlemsstaterne med at kvalificere deres vur-

dering af, om et nyt krav går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå målet med regule-

ringen.

På den måde kan vi forhåbentlig undgå, at der indføres nye uberettigede barrierer for at

levere tjenesteydelser. Det er bl.a. til gavn for de mange danskere, der leverer service-

ydelser i andre EU-lande.

Forslaget opstiller nogle konkrete retningslinjer for, hvordan medlemslandene kan vurde-

re, om et nyt forslag til en regel eller en revision af en eksisterende regel, der begrænser

adgangen til udøvelsen af et erhverv, er proportionelt. I forslaget opstilles en række krite-

rier, man skal tage hensyn til, når udkastet til ny regulering formuleres. Det kan f.eks. væ-

re, at en myndighed skal overveje, om der allerede eksisterer regulering, der er tilstræk-

kelig til at nå målet med det foreslåede nye krav.

Et andet kriterie er, at det skal overvejes, om man kan opnå samme mål med indførslen

af et mindre restriktivt krav til erhvervsmæssige kvalifikationer.

Endelig angiver forslaget eksempler på, hvilke samfundsmæssige hensyn der kan læg-

ges til grund, når der indføres nye krav, der begrænser adgangen til udøvelsen af et er-

hverv. Det kan bl.a. være hensynet til den offentlige sundhed og sikkerhed.

1139

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

I formandskabets kompromistekst er det yderligere understreget, at det er op til det enkel-

te medlemsland at fastsætte det niveau af beskyttelse, man ønsker for at opnå et bestemt

mål af samfundsmæssig interesse.

I den forbindelse kan det nævnes, at sundhedsområdet i forslaget er særskilt fremhævet

som et område, hvor medlemslandene fortsat har råderum til at beslutte, hvilken grad af

beskyttelse man ønsker for at sikre den offentlige sundhed, og hvordan denne beskyttel-

se skal opnås.

Regeringen støtter forslaget til et direktiv, der indfører en fælles lovgivningsmæssig ramme til

at sikre, at proportionalitetsprincippet anvendes ens i alle lande, når der indføres nye eller

revideres eksisterende nationale særregler, der begrænser adgangen til udførelsen af et er-

hverv.

Regeringen støtter, at udførelsen af proportionalitetstesten sker før indførslen af nye krav

til erhvervsmæssige kvalifikationer. På den måde kan man hindre, at der indføres uberet-

tigede særkrav.

Regeringen arbejder for, at de administrative omkostninger for myndigheder i forslaget

begrænses i videst muligt omfang. Regeringen arbejder derfor for, at kravet til omfanget

af proportionalitetstesten afhænger af karakteren af den foreslåede regulering, og for at

forslaget ikke indfører dobbeltkrav til indberetning.

Endelig lægger regeringen vægt på, at det fastholdes, at direktivet ikke får betydning for

medlemslandenes allerede eksisterende kompetence til at regulere og liberalisere er-

hverv.

Det er altså min overordnede vurdering, at forslaget fra Kommissionen vil være et godt

instrument til at sikre, at landene ikke indfører unødige nationale særregler på det indre

marked til gene for virksomheder, erhvervsudøvere og til ugunst for forbrugerne.

Særlig for et land som Danmark, der har relativt få regulerede erhverv, vil forslaget være

til gavn. Det vil det være, fordi det sikrer mere lige konkurrencevilkår på det indre marked,

vel og mærke uden at det berører vores mulighed for at indføre krav, der har til hensigt at

beskytte danske borgere.

Rasmus Nordqvist

bad om at få uddybet de væsentligste kriterier for EU-Domstolens

praksis. Han ville også gerne have en kommentar til FTF’s

markante

høringssvar. Der-

næst ville han også gerne høre ministerens mening om Sundhedsudvalgets skrivelse.

Sidst ministeren var i udvalget, havde man også talt om formuleringer i mandater, og det

forekom ham at være lidt vagt, at der i regeringens holdning stod, at regeringen

”lagde

vægt på, at direktivet ikke havde betydning for medlemslandenes enekompetence til at

regulere og liberalisere

erhverv.”

For ham var det et helt afgørende element, så kunne

ministeren bekræfte, at det også var centralt for regeringen?

1140

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

Søren Søndergaard

syntes, at det var nødvendigt at diskutere, hvad proportionalitet be-

tød. Man kunne f.eks. tage vandscootersagen. I den danske lovgivning var der som ud-

gangspunkt forbud mod vandscootere langs kystlinjen i Danmark, men kommuner, der

syntes, det skulle være muligt, kunne tillade det. Der var der nogle, der gjorde. Så gik EU-

Domstolen ind og sagde, at det var noget helt galt med proportionaliteten: Det skulle ge-

nerelt være tilladt, og så skulle man gøre opmærksom på de steder, hvor det så ikke var

det. Det var meget bureaukratisk: Der skulle sættes skilte op og bruges en masse res-

sourcer på at håndhæve forbud visse steder og det alene af en grund: muligheden for at

sende vandscootere på det indre marked. Proportionalitet havde altså ikke at gøre med

sund fornuft, selv om ministeren fik det til at lyde sådan med sit eksempel. Proportionalitet

var derimod en forhindring i at gøre, hvad der forekom hensigtsmæssigt. Når det gjaldt

sundhedssektoren, skulle det stå klart, at der ingen proportionalitetshensyn var

–

andre

end dem, man selv valgte at lægge ind.

Kenneth Kristensen Berth

undrede sig over, hvorfor man skulle blande sig i, hvilke sær-

lige regler nationalstaterne lavede for beskyttede erhverv. På et tidspunkt havde man en

regel om, at man skulle være dansk statsborger for at køre taxi i Danmark. Det kunne der

være nogen, der anfægtede, men det var der ingen, der skulle blande sig i. Han kunne

ikke støtte forhandlingsoplægget.

Peter Hummelgaard Thomsen

sagde, at debatten i Sundhedsudvalget måske beroede

på nogle misforståelser, men der havde i hvert fald været en reaktion på den tydelige ad-

varsel, som Apotekerforeningen, Lægeforeningen m.fl. var kommet med i deres brev til

Sundhedsudvalget. Kunne ministeren kommentere den? Hvis regeringen kunne gå med

til at

”lægge

afgørende vægt på” landenes enekompetence, kunne Socialdemokratiet

bakke op om forhandlingsoplægget

–

afhængigt også af ministerens kommentarer til bre-

vet.

Erhvervsministeren

svarede, at diskussionen i Sundhedsudvalget var baseret på en

masse misforståelser. Efter hans bedste overbevisning var der ikke grund til bekymring.

Foreningerne mente, at det fortsat burde være Danmark, der skulle bestemme, hvordan

man vurderer, om reguleringen af adgangen til eller udøvelsen af et erhverv inden for

sundhedssektoren er proportional. I henhold til direktivet ville proportionalitetsvurderingen

fortsat skulle foretages af Danmark, for som reglerne var i dag, vurderede man allerede,

om de var proportionelle. Direktivet gav blot en ramme for, hvordan det skulle gøres i

form af nogle generelt formulerede kriterier, der kunne tilpasses den nationale kontekst.

Der var altså ingen ændringer i forhold til gældende praksis.

Det var heller ikke korrekt, at medlemslande skulle igennem et omfattende analyse- og

dokumentationsarbejde hver gang, man ønskede at indføre nye krav. Det blev understre-

get i det seneste kompromisudkast, at omfanget af selve proportionalitetstesten skulle stå

mål med de krav, man ville indføre. Man forventede altså ikke et stort udredningsarbejde,

hvis man f.eks. ville ændre varigheden af et kursus fra 2 til 3 måneder. Derudover skulle

vurderingen tage højde for medlemslandenes ressourcer. Det var desuden sådan, at man

ikke indførte nye krav uden at have lavet en vurdering af, om det ville have den tilsigtede

1141

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

effekt. Problemet var, at det ikke nødvendigvis var tilfældet i alle EU-lande, og derfor var

det godt at indføre den praksis. Det gav bedre muligheder for virksomhederne.

I brevet til Sundhedsudvalget stod der også, at serviceydelser var undtaget servicedirek-

tivet. Direktivet rørte dog ikke ved sundhedsydelserne, der var omfattet af anerkendel-

sesdirektivet. Det var et forsøg på at sikre, at landene lever op til krav om proportionalitet,

der allerede følger af anerkendelsesdirektivet.

Det stod også anført i brevet, at direktivet ikke tog hensyn til, at regulering på sundheds-

området var et rent nationalt anliggende. Det var også forkert. Direktivet ændrede nemlig

ikke ved, at det var et nationalt anliggende at sætte krav til erhvervsmæssige kvalifikatio-

ner på sundhedsområdet. Det var tværtimod understreget i kompromisudkastet fra for-

mandskabet, at det var op til medlemslandene at fastsætte beskyttelsesniveauet for de-

res borgere.

Endelig var der bekymring for, at patient- eller sikkerhedshensyn skulle tilsidesættes til

fordel for økonomiske hensyn. Til det kunne ministeren sige, at hensynet til den økonomi-

ske konsekvens af forslaget blot var et af flere kriterier til overvejelse. Det udelukkede

ikke, at man indførte et krav, man mente var nødvendigt for at sikre patienters sikkerhed.

På den baggrund kunne ministeren ikke komme på danske regler på sundhedsområdet,

der ville kunne komme under pres ved direktivets implementering, som det ellers blev

fremført af foreningerne. Ingen af de eksempler i brevet, ministeren havde nævnt, var

korrekte. Helt konkret ville det fortsat være muligt at anføre krav om, at autoriserede tand-

læger kan tale dansk, at der kan vedtages nye lægelige specialer etc. Derfor mente han

heller ikke, at sundhedsydelser burde undtages fra direktivets anvendelsesområde. Han

vurderede, at der ikke var risiko for, at Danmark ikke kunne opretholde det ønskede ni-

veau af beskyttelse. Havde den risiko været der, ville han også have været imod, at

sundhedsområdet blev omfattet af direktivet.

Ministeren håbede, at han havde gjort det klart, at der var tale om et fornuftigt forslag i

dansk interesse. Til Peter Hummelgaard sagde han, at hvis det var vigtigt for Socialde-

mokratiet, ville han selvfølgelig

”lægge

afgørende vægt på”, at direktivet ikke havde be-

tydning for landenes enekompetence.

Rasmus Nordqvist havde spurgt til de lovgivningsmæssige kompetencer, og som nævnt

ville der ikke blive ændret på de krav, der kunne stilles til serviceydelser i Danmark. Nati-

onale regler, der begrænsede adgangen til udførslen af et erhverv, skulle i dag være pro-

portionelle og begrundet i almentvingende hensyn. Forslaget skulle grundlæggende sikre,

at man fanger krav, der er indført på et uberettiget grundlag, i opløbet.

Om kriterierne sagde ministeren, at det seneste kompromisudkast indeholdt syv kriterier

om, at der overvejende skulle være proportionalitetstests, som alle indeholdt en grad af

fortolkningsrum til landene.

Til Søren Søndergaard sagde ministeren, at vandscootersagen handlede om varernes

frie bevægelighed, hvorimod direktivforslaget handlede om krav til servicevirksomheder.

Han mente ikke, at man kan bøje proportionalitet, for det betyder grundlæggende, at mid-

1142

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

let skal stå mål med formålet. Kravet om funktionalitet i forbindelse med lovregulering af

erhverv, betød helt konkret, at en regel skulle sikre opfyldelsen af det tilsigtede mål (f.eks.

inden for miljøbeskyttelse). Det skulle sikre, at der tages relevante hensyn, der ligger til

grund for lovregulering af et erhvervsområde, og at reguleringen er i overensstemmelse

med allerede eksisterende regler.

Ministeren understregede, at forslaget ville skabe mere transparens om nationale særreg-

ler, men ikke ved ændrede regler for, hvilke krav medlemslandene må indføre. Man æn-

drede proceduren for vedtagelsen, så den kom til at ligne den, man kendte fra vareområ-

det. Det skulle gøre det nemmere at gøre indsigelser over for nye og uberettigede sær-

regler og være med til at fjerne barrierer for bl.a. danske virksomheder på EU’s

indre

marked. Forslaget handlede om at håndhæve de regler, der fulgte af anerkendelsesdirek-

tivet.

Peter Hummelgaard Thomsen

var glad for, at regeringen

ændrede holdning til at ”læg-

ge afgørende

vægt på” landenes enekompetence

og bakkede dermed op om forhand-

lingsoplægget. Var det korrekt, at servicepakken havde med servicedirektivet at gøre, og

at det ikke dækkede sundhedsområdet?

Søren Søndergaard

anerkendte, at vandscootere umiddelbart ikke havde noget med

sagen at gøre, men de havde dog noget at gøre med, hvordan man så på proportionali-

tet. Et af ministerens argumenter var, at der skulle være mindre indgribende måder til at

opnå de samme formål. I eksemplet med vandscootere var det mindre indgribende at

opnå det formål, man ville, ved at lave et totalforbud og så give tilladelser nogle steder.

Problemet var bare, at det var en ekstremt bureaukratisk ordning for Danmark, hvor de

mindre indgribende måder påførte en masse ekstra byrder og omkostninger. Hvordan

blev proceduren egentlig ændret? Hvordan fik man nu de lande, der ikke opførte sig or-

dentligt og stillede uberettigede krav, til at ændre praksis, så de ikke bare kunne fortsætte

med at lave proportionalitetstests på skrømt? Og hvad var EU-Domstolens rolle i forhold

til praksis? Han bad ministeren gøre rede for, hvad forskellen var mellem serviceydelser

af almen interesse og serviceydelser af almen økonomisk interesse?

Rasmus Nordqvist

kvitterede for, at regeringen strammede sit mandat. Han var bekym-

ret for EU-Domstolens praksis: Ville den se strengere og strengere på proportionalitets-

spørgsmålet?

Holger K. Nielsen

vendte tilbage til henvendelsen fra Apotekerforeningen, Lægeforenin-

gen m.fl. Som han forstod det, gik kritikken også på, at hver gang der skulle indføres ny

lovgivning på sundhedsområdet, måtte man analysere, om det var proportionalt i forhold

til EU-lovgivningen. Alene der, ville der være en begrænsning af enekompetencen på

sundhedsområdet. Meningen var vel, at landene skulle have fuld selvbestemmelsesret

over, hvordan de ville indrette sundhedsvæsenet, men når de var nødt til at se på propor-

tionaliteten i ny lovgivning, betød det vel også, at det skulle notificeres i Kommissionen.

Det betød så endvidere, at EU-Domstolen kom ind i billedet, hvis landene gjorde noget,

som Kommissionen ikke brød sig om. Foreningernes bekymringer var altså relevante.

1143

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

Alle kunne være enige om, at det ikke skal være det indre marked, der sætter reglerne for

det danske sundhedsvæsen.

Erhvervsministeren

sagde til Peter Hummelgaard Thomsen, at servicepakken omfatte-

de serviceområdet, mens forslaget om proportionalitet vedrørte anerkendelsesdirektivet.

Notifikationsproceduren omhandlede så servicedirektivet og derfor ikke sundhedsområ-

det. Han gentog, at regeringen som følge af ønsket fra Socialdemokratiet ville ændre sit

mandat til, at regeringen lagde afgørende vægt på, at direktivet ikke havde betydning for

medlemslandenes enekompetence til at regulere og liberalisere erhverv.

Om Domstolens praksis sagde ministeren til Rasmus Nordqvist, at det allerede var så-

dan, at krav skulle være proportionelle. Domstolen havde tolket princippet inden for flere

områder, og derfor indeholdt forslaget en række kriterier, der var baseret på den fortolk-

ning.

Over for Søren Søndergaard understregede ministeren, at uanset hvordan man prøvede

at problematisere forslaget, blev der ikke rørt ved de krav, man allerede kunne stille til

serviceydere i Danmark: Når man indfører nationale regler, der begrænser adgangen til

udøvelse af erhverv, skal de være proportionelle og begrundes i almentvingende hensyn.

Det var også vigtigt for at have et velfungerende indre marked, så nogle lande ikke indfør-

te krav med udelukkende protektionistisk sigte for at hindre andre lande i at komme ind

og sælge varer. Som det var nu, var det svært at undgå, at der blev indført uberettigede

krav, fordi der ikke var en fælles lovgivningsmæssig ramme for, hvordan man skulle leve

op til den meget bredt definerede rammelovgivning. Det var vigtigt at understrege, at det

var medlemsstaterne, der havde beføjelsen til at regulere adgangen til og udøvelsen af

lovreguleret erhverv. Forslaget skulle bidrage til at kvalificere medlemslandenes vurdering

af, om regulering er proportionelt. Det ville også gøre det nemmere for Kommissionen at

vurdere, om landene lever op til den eksisterende EU-lovgivning. Det var særlig til fordel

for et land som Danmark, der havde få lovregulerede erhverv. Ministeren måtte også un-

derstrege, at Kommissionen ikke fik magt til at stoppe ny regulering, og at den ikke skulle

godkende proportionalitetsvurderingen, før man kunne indføre et nyt krav i Danmark. Det

betød også, at der ikke var nogen ændring i forhold til Domstolen, for det ville fortsat væ-

re medlemsstaterne, der havde beføjelser til og adgang til udøvelse af lovreguleret er-

hverv. De gældende regler var også allerede, at Kommissionen kunne læge sag an ved

Domstolen, hvis den var uenig. Det blev der ikke ændret ved.

Søren Søndergaard

spurgte, hvilken påvirkning forslag kunne have på de lande, som

ikke gjorde det rigtige og skadede andres muligheder for at sælge eller levere service-

ydelser. Hvordan påvirkede et nyt direktiv dem, når de alligevel kun var forpligtet af egen

samvittighed? Kommissionen havde ingen ret til at stoppe dårlig praksis. Hvad ville for-

slaget ændre på praksis, så der ikke var snyd? Han gentog sit spørgsmål om forskellen

mellem serviceydelser af almen interesse og serviceydelser af almen økonomisk interes-

se.

1144

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

Formanden

påpegede, at forslaget var så langt henne i processen, at det var tvivlsomt,

om man kunne ændre på ret meget.

Erhvervsministeren

uddybede, at det havde vist sig, at der blev indført krav i nogle med-

lemslande, der ikke levede op til de eksisterende krav om proportionalitet og begrundelse

i almentvingende hensyn. Krav om regler for lovregulerede erhverv skulle ganske vist

allerede være proportionelle i henhold til gældende lovgivning, men der var så vidt for-

skellige fortolkninger i medlemslandene. Direktivet ville skabe transparens om nationale

særregler for lovreguleret erhverv, men det ændrede ikke på regler for, hvilke krav med-

lemslandene måtte indføre. Det gav altså mulighed for dialog om kravene.

Ministeren sagde til Søren Søndergaard, at når man talte om samfundsmæssige hensyn,

var det baggrund for, at man ønskede at regulere erhverv. Når man talte om almentvin-

gende hensyn, var det juridisk begreb, der skulle anvendes til at begrunde konkrete regu-

leringer.

Der var i øvrigt taget forbehold i Coreper, så Danmark havde ikke bundet sig.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten var imod det. Socialdemokratiet støttede det

på baggrund i regeringens stramning af mandatet.

1145

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om håndhævelse af direktiv

2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked, der fastlægger en

procedure for indrapportering af krav og tilladelsesordninger relateret til

tjenesteydelser, og ændrer direktiv 2006/123/EF og forordning (EU) 1024/2012

om administrativt samarbejde gennem informationssystemet for det indre

marked (notifikationsprocedure)



Generel indstilling

KOM (2016) 0821

Rådsmøde 3544

–

bilag 1 (samlenotat side 11)

Erhvervsministeren:

På vareområdet har vi i mange år haft en procedure, hvor med-

lemsstaterne skal indrapportere udkast til nationale særregler til Kommissionen. Procedu-

ren følger af informationsproceduredirektivet fra 1998. Formålet er at undgå uberettigede

barrierer på det indre marked for varer. Det forslag, jeg fremlægger i dag, handler grund-

læggende om at lave en lignende procedure for tjenesteydelser.

Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at forslaget ikke ændrer ved, hvilke krav og tilla-

delsesordninger for servicevirksomheder vi kan lave i Danmark.

Rammerne for det er fastsat i servicedirektivet fra 2006. Det følger heraf, at nationale

krav og tilladelsesordninger skal være begrundet i et tvingende alment hensyn, være ik-

kediskriminerende og være proportionelle i forhold til det tilsigtede formål.

Det er ikke det, det her forslag handler om. Det handler derimod om at få de regler, vi

blev enige om dengang, til at fungere bedre i praksis.

Essensen i forslaget er, at man igennem en styrket indrapporteringsforpligtelse for med-

lemslandene vil gøre det nemmere for Kommissionen, de andre medlemslande og inte-

ressenter at gribe ind over for nye uberettigede nationale særregler, der kan gøre det

sværere at levere tjenesteydelser på EU’s indre marked.

Før jeg går nærmere ind i proceduren, så lad mig nævne et enkelt eksempel på, hvad det

er for nogle regler, vi taler om. Det kan være en national ejerskabsrestriktion, der betyder,

at f.eks. et arkitektfirma skal ejes 100 pct. af uddannede arkitekter. Det kan betyde, at en

dansk virksomhed må ændre sin ejerskabsstruktur for overhovedet at kunne etablere en

afdeling i det pågældende land.

Et forslag om et sådant krav skal med det nye forslag indrapporteres, så Kommissionen,

andre medlemslande og interessenter får mulighed for at forholde sig til, om den nationa-

le særregel udgør en uberettiget barriere, eller om den kan retfærdiggøres.

Med forslaget vil medlemsstaterne fremadrettet være forpligtede til at indrapportere ud-

kast til nye nationale særregler. Det kan f.eks. være regler, der er fastsat i en bekendtgø-

relse, men det kan også være regler fastsat ved lov. Medlemsstaterne er allerede i dag

forpligtet til at indrapportere regler, dog først efter reglen er vedtaget. Det nye er altså, at

1146

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

medlemsstaten nu skal indrapportere udkast til regler. Det skal ske 3 måneder, før de

bliver vedtaget.

Det vil gøre det væsentligt nemmere at undgå nye uberettigede barrierer, fordi man kan

nå at gøre indsigelse mod reglerne, før de bliver vedtaget.

Når en medlemsstat har indrapporteret et udkast til en national særregel, har Kommissionen

og andre medlemsstater 2 måneder til at fremsende eventuelle kommentarer. Hvis der ikke

kommer nogen bemærkninger, afsluttes konsultationen, og reglen kan vedtages. Hvis der

kommer bemærkninger, har medlemsstaten 1 måned til at svare.

Hvis Kommissionen er kommet med bemærkninger, kan den inden for konsultationsperio-

den udstede en advarsel til medlemsstaten, hvor Kommissionens bekymringer uddybes.

Herefter kan Kommissionen inden for 3 måneder træffe afgørelse om, at regeludkastet ikke

er i overensstemmelse med servicedirektivet.

Det er vurderingen, at kravene i forslaget til indrapportering af nye forslag ikke vil forsinke

den danske lovgivningsproces. I Danmark vil de nationale særregler, som skal indrappor-

teres, i de fleste tilfælde formentlig være fastsat i bekendtgørelser, da de ofte er af teknisk

karakter. Hvis der er tale om et lovforslag, hindrer forslaget ikke, at Danmark indrapporte-

rer lovudkastet til Kommissionen, samtidig med at det sendes i offentlig høring herhjem-

me, som jo normalt varer mellem 4 og 6 uger

–

og det er kun, hvis der kommer substanti-

elle ændringer i udkastet, der gør særreglen mere restriktiv, at ændringen skal indrappor-

teres til Kommissionen. Med formandskabets nuværende kompromisforslag udskydes

vedtagelsen af reglen i disse tilfælde op til 1 måned yderligere.

I forhold til hvilken betydning forslaget kan have for f.eks. den nationale lovproces, vil jeg

yderligere nævne tre ting fra Formandskabets nuværende kompromisforslag.

For det første fremgår det nu, at hvis forslaget ændres under behandlingen i de nationale

parlamenter, betyder det ikke, at processen skal starte forfra.

For det andet er der nu indsat en hasteprocedure i forslaget. Den betyder, at medlems-

landene i særlige tilfælde kan hastebehandle forslag til ny regulering, hvis det kan be-

grundes i hensynet til f.eks. den offentlige sikkerhed, sundhed eller miljømæssige hen-

syn.

For det tredje blev der i Kommissionens oprindelige forslag lagt op til, at en advarsel fra

Kommissionen ville kunne forlænge den periode, hvor en medlemsstat ikke kan vedtage

en regel, med yderligere 3 måneder. Dette er nu taget ud i formandskabets kompromis-

tekst.

Det er på den baggrund min vurdering, at forslaget her ikke vil forsinke en sædvanlig

dansk lovproces i nævneværdigt omfang. Det er også den erfaring, vi har fra vareområ-

det.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om at styrke proceduren for indrapportering af

regler på serviceområdet, så det bliver lettere at gribe ind overfor uretmæssige nationale reg-

1147

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

ler, før de træder i kraft. Det kan både være krav, som en virksomhed skal leve op til, og krav

om, at en virksomhed skal søge om en bestemt tilladelse for at kunne drive virksomhed.

Regeringen arbejder for et ambitiøst direktiv, der reelt gør det nemmere at gribe ind over

for uberettigede barrierer. Færre nationale særregler vil være godt nyt for danske virk-

somheder på det indre marked.

Regeringen finder det samtidig vigtigt, at der i direktivet findes den rette balance, så man

ikke griber unødigt ind i den nationale proces. Regeringen bakker derfor også op om in-

troduktionen af en hasteprocedure.

Det er desuden vigtigt for regeringen, at interessenter kan kommentere direkte på de ind-

rapporterede regler. Det har vi gode erfaringer med fra vareområdet, hvor danske virk-

somheder ved flere lejligheder har brugt proceduren til at gøre opmærksom på regelæn-

dringer i andre medlemsstater, som ville udgøre en uretmæssig barriere for deres handel

med varer.

Regeringen finder det vigtigt, at indrapporteringsforpligtelsen både omfatter krav, som

virksomheder skal leve op til, samt regler om, at en virksomhed skal søge om en bestemt

tilladelse for at kunne drive virksomhed eller lave en bestemt opgave. Begge typer regler

kan nemlig udgøre en barriere for virksomhederne.

Endelig støtter regeringen, at Kommissionens kompetence til at træffe afgørelse vedrø-

rende nationale krav og tilladelsesordninger ikke går videre end den eksisterende kompe-

tence i henhold til servicedirektivet.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, hvor vigtigt det indre marked er for Danmark. Et

velfungerende indre marked for tjenesteydelser har stor betydning for danske servicevirk-

somheder. I Danmark gør vi allerede meget ud af ikke at opstille uretmæssige eller unø-

dige barrierer for vores virksomheder. Og vi lægger allerede i dag vægt på, at danske

regelændringer indrapporteres til Kommissionen i overensstemmelse med de gældende

regler. Det er ikke nødvendigvis tilfældet i alle medlemsstater.

Derfor er det også min vurdering, at det vil være en stor fordel for danske virksomheder,

at der introduceres en procedure, hvormed vi styrker håndhævelsen af indre markedsreg-

lerne på tværs af hele EU. Med det her forslag tager vi altså endnu et skridt i den rigtige

retning for at videreudvikle en af EU’s største succeser,

nemlig det indre marked. Det

betyder også, at vi giver danske virksomheder endnu bedre mulighed for at udnytte Dan-

marks suverænt største eksportmarked. Lad mig her minde om, at det indre marked, hvis

man ser bort fra søfart, i 2015 stod for at aftage 74 pct. af den danske serviceeksport sva-

rende til 167 mia. kr.

Kenneth Kristensen Berth

syntes, at man strammede skruen og gik for vidt med forsla-

get. Der indførtes en de facto-høringsret for andre lande til at forholde sig til de danske

særregler, for så vidt angik tjenesteydelser. Han var ikke sikker på, at det var hensigts-

mæssigt og havde ikke noget positivt at sige om, at andre lande skulle blande sig i den

lovgivning, der vedtages i Danmark. Han kunne ikke støtte forhandlingsoplægget.

1148

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten var imod det.

1149

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

4. Konkurrenceevnetjek: status over realøkonomien



Præsentation ved Kommissionen/Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3544

–

bilag 1 (samlenotat side 23)

EUU alm. del (16)

–

bilag 475 (udvalgsmødereferat side 697,

senest behandlet i EUU 3/2-17)

Erhvervsministeren:

Den første sag, som jeg vil nævne til orientering, drejer sig om en

drøftelse af EU’s generelle konkurrenceevne, som

kaldes et konkurrenceevnetjek. Sagen er

på dagsordenen til rådsmødet til udveksling af synspunkter.

Som ved de seneste rådsmøder er drøftelsen ikke tilrettelagt på forhånd, så jeg kan ikke

redegøre for drøftelsen i detaljer i dag. Formandskabet har dog indikeret, at emnet for

drøftelsen vil være den stigende betydning af globale værdikæder for europæiske virksom-

heders konkurrenceevne i forhold til tredjelande f.eks. Kina og USA.

Under drøftelsen vil der fra dansk side blive lagt vægt på betydningen af det indre marked for

danske virksomheder, herunder behovet for at der på europæisk plan sættes de rette ram-

mer for virksomhederne, der agerer i en global og stigende integreret økonomi.

Regeringen støtter derfor, at Kommissionen fokuserer på at reflektere vilkårene i den glo-

bale økonomi i indre markedspolitikker, herunder ved at sikre, at europæiske virksomhe-

der og forbrugere høster det fulde potentiale af digitaliseringen.

1150

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

5. Status for fremdrift i implementeringen af strategien for det digitale indre

marked og strategien for det indre marked



Præsentation ved Kommissionen/Udveksling af synspunkter

KOM (2017) 0228

Rådsmøde 3544

–

bilag 3 (supplerende samlenotat side 2)

EUU alm. del (142)

–

bilag 33 (udvalgsmødereferat side 981, status for det

digitale indre marked senest forelagt EUU 22/5-15)

EUU alm. del (16)

–

bilag 302 (udvalgsmødereferat side 336, status for

strategien for det indre marked senest behandlet i EUU 25/11-16)

Erhvervsministeren:

En anden sag, jeg vil nævne til orientering, er Kommissionens

præsentation af status for indre markeds-strategien og strategien for det digitale indre

marked.

Kommissionen præsenterede de to strategier i 2015 og de fleste initiativer er nu fremsat

af Kommissionen. En række af initiativerne er fremsat i form af konkrete retsakter, som

alle er

–

eller vil blive

–

behandlet her i udvalget.

Regeringen støtter Kommissionens ambition om at styrke det digitale indre marked og ska-

be et mere velfungerende indre marked til gavn for både forbrugere og virksomheder. Rege-

ringen mener, at såvel det indre marked som det digitale indre marked bør kendetegnes ved

åbenhed over for innovative løsninger og konkurrence. Der bør være fokus på at sikre lave

adgangsbarrierer for nye digitale virksomheder og på at undgå handelsbarrierer for vores

virksomheder.

Forud for Kommissionens midtvejsevaluering af strategien for det digitale indre marked

–

som netop er offentliggjort - var jeg medunderskriver på et brev sammen med kollegaer

fra 14 lande. Et af de elementer, vi efterspurgte i brevet, var et tiltag for at sikre frie data-

strømme i Europa. Jeg er derfor meget glad for, at Kommissionen i sin evaluering annon-

cerer, at den vil fremsætte et lovforslag herom i løbet af efteråret. Det er noget, som vi fra

dansk side har været fortaler for i lang tid.

Udvalget vil i øvrigt få oversendt et særskilt grund- og nærhedsnotat om midtvejsevalue-

ringen af strategien for det digitale indre marked.

1151

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

6. Industripolitik i Europa



Udveksling af synspunkter/Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 3544

–

bilag 1 (samlenotat side 26)

Erhvervsministeren:

Formandskabet har udarbejdet et udkast til et sæt rådskonklusio-

ner, der ventes vedtaget på mødet. Derudover ventes der en generel drøftelse af ram-

merne for europæisk industris konkurrenceevne.

Bagtæppet for drøftelserne er globaliseringens ændrede vilkår for europæisk industris

konkurrenceevne, der stiller nye krav til virksomhederne.

Regeringen støtter overordnet rådskonklusionerne. Konklusionerne lægger i tråd med

gentagne erklæringer fra europæiske stats- og regeringschefer om, at Kommissionen

snarest bør fremsætte en ny industripolitisk strategi for Europa.

Det vigtigt for regeringen at sikre, at der i en europæisk industripolitik opnås den rette

balance mellem henholdsvis potentialet og udfordringen i globaliseringen for europæisk

industri. F.eks. udgør omstillingen til en lavemissionsøkonomi både udfordringer og mu-

ligheder for virksomhederne.

Derudover vil det fra dansk side blive understreget, at en europæisk industripolitik bør

reflektere betydningen af digitalisering og bedre regulering for at sikre gode rammer for

alle virksomheder og for at undgå, at der fokuseres på enkelte sektorer.

1152

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

7. Fitness check

af EU’s forbrugerlovgivning



Præsentation ved Kommissionen/Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3544

–

bilag 3 (supplerende samlenotat side 6)

Erhvervsministeren:

Sagen er på rådsmødets dagsorden til udveksling af synspunkter.

Kommissionen igangsatte i maj 2016 et såkaldt fitness check af forbrugerlovgivningen,

hvor man kigger på seks direktiver, blandt andet direktivet om urimelig handelspraksis og

direktivet om forbrugerkøb.

Formålet er at evaluere, hvorvidt lovgivningen stadig er tidssvarende og relevant, og om

den skaber sammenhæng og tilføjer øget værdi til den eksisterende lovgivning.

Fitness checket har også til formål at identificere administrative byrder, overlap mellem

lovgivning samt huller og inkonsistens i lovgivningen.

Kommissionen forventes at præsentere resultaterne af fitness checket på rådsmødet den

29. maj.

Fitness checket

af EU’s forbrugerlovgivning spiller fint sammen med den gennemgang af

den forbrugerrettede lovgivning, som er nævnt i regeringsgrundlaget. Vi vil på baggrund

af gennemgangen sætte ind for at gøre reglerne enklere for forbrugerne, aktivere forbru-

gerne, og mindske byrderne for virksomhederne.

Fra regeringens side vil vi anvende metoder fra den såkaldte adfærdsøkonomi og kigge

på, hvordan lovgivningen faktisk påvirker forbrugere og virksomheder og forsøge at ind-

rette den smartere, så den lever op til formålet.

På rådsmødet vil vi tale for, at man også anvender adfærdsøkonomi i forbindelse med

eventuelle ændringer af forbrugerlovgivningen. For eksempel kan der bruges indsigter

herfra til at strømline kravene til de oplysningsforpligtelser, som forbrugerne bliver mødt

af.

Derudover vil regeringen bakke op om det generelle arbejde med at gennemgå forbruger-

lovgivningen på EU-niveau og tilkendegive, at vi gerne ser andre forbrugerrettede direkti-

ver gennemgået.

1153

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

8. Virksomhedsoverdragelse



Resultat af konference på Malta den 17. marts 2017

Rådsmøde 3544

–

bilag 3 (supplerende samlenotat side 10)

Erhvervsministeren:

Den sidste sag, jeg vil nævne til orientering, er den maltesiske for-

mandskabskonference om virksomhedsoverdragelse, som blev afholdt den 17. marts

2017. Konferencens formål var at sætte fokus på vanskelighederne ved at overdrage

små- og mellemstore virksomheder, herunder særlig familievirksomheder. Det maltesiske

formandskab vil på rådsmødet den 29. maj 2017 præsentere resultaterne af konferencen.

Regeringen støtter, at det maltesiske formandskab har sat fokus på området og vil på

rådsmødet tage præsentationen til efterretning.

1154

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

9. Rumstrategi for Europa

KOM (2016) 0705

a) Implementering af rumstrategien for Europa

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3544

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Kommissionen har til hensigt at fremlægge en

proces for implementering af EU’s rumstrategi.

Formandskabet har i den forbindelse øn-

sket en drøftelse.

Kommissionen har understreget, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at frem-

lægge en detaljeret tidsplan med finansielle tiltag. Det skyldes, at der er mange usikker-

heder især i forbindelse med budgetsituationen. Budgetsituationen kendes først efter fast-

læggelsen af

EU’s næste flerårige finansielle ramme som kommer til at gælde fra 2021.

Regeringen støtter Kommissionens rumstrategi for Europa. Vi ser gerne, at Kommissio-

nen fremlægger en køreplan for implementeringen af strategiens bebudede tiltag.

b) Udkast til rådskonklusioner om en rumstrategi for Europa

–

Vedtagelse

Rådsmøde 3544

–

bilag 2 (samlenotat side 4)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Næste punkt handler om vedtagelse af råds-

konklusioner om EU’s rumstrategi. Kommissionen har i efteråret 2016 fremlagt en

strategi

for rummet. Strategien skal fremme den europæiske rumindustri. Rådskonklusionerne

udtrykker grundlæggende støtte til rumstrategien for Europa.

Der fokuseres i rådskonklusionerne på at udbrede rumbaserede løsninger til flere dele af

samfundet. Der er et ønske om at få nye aktører på banen. Det gælder ikke mindst de

små og mellemstore virksomheder. Yderligere er der fokus på at udnytte den store

mængde data fra rummet. Data kommer f.eks. fra EU’s navigations-

og jordobservations-

systemer, Galileo og Copernicus. Det skal ske med henblik på at skabe mere konkurren-

cedygtighed og innovation i samfundet. Der lægges derudover vægt på, at EU opnår en

selvstændig og uafhængig adgang til rummet.

Den europæiske rumstrategi har til ambition at skabe vækst og beskæftigelse. Det skal

ske ved hjælp af rumbaseret infrastruktur. Det er i fin tråd med regeringens ambitioner på

området og vores nationale rumstrategi.

Regeringen støtter rådskonklusionerne.

1155

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

Kenneth Kristensen Berth

var ikke pr. definition imod marsmænd, men undrede sig

over, at der skulle bruges ressourcer på et europæisk rumprogram. Hvad lå der i råds-

konklusionerne om, at EU skulle opnå selvstændig og uafhængig adgang til rummet? Var

tanken, at man skulle have et europæisk Cape Canaveral? Der er store summer forbun-

det med et rumprogram, og eftersom EU ville komme til at mangle penge efter den briti-

ske udtræden, skulle man måske lade det skib blive ved sin kaj indtil videre.

Uddannelses- og forskningsministeren

sagde, at man godt kunne gøre sig morsom på

rummet, men så man på den opsigt, som Andreas Mogensens færd havde medført i den

danske offentlighed, ville man forstå, at folk var optaget af, hvad man kunne drage nytte

af i forhold til rummet

–

også forskningsmæssigt. Ministeren havde også selv trukket på

smilebåndet, da han hørte, at der var noget, der hed mellemrummet, og at der var et

dansk rumprogram. Sagen var dog den, at der faktisk var mange danske virksomheder,

der havde draget nytte af det. Ministeren forstod bekymringen for budgettet, for det var

korrekt, at Storbritannien p.t. bidrog ganske meget. Dog havde Storbritannien tilkendegi-

vet en stærk interesse i at blive ved med at være en del af et rumprogram efter den briti-

ske udtræden. Den bekymring, som Kenneth Kristensen Berth gav udtryk for, måtte man

altså vente med at tage endelig stilling til. Det var klart, at stod man til at miste mange

økonomiske midler til indsatsen, måtte man tage det op igen. EU ville gerne se på, om

der fandtes billigere løsninger end dem, som de købte af amerikanerne og russerne. Mi-

nisterens foreløbige vurdering var, at det virkede afbalanceret i forhold til de samlede in-

teresser, som Europa som kontinent havde

–

bl.a. de selvstændige navigationssystemer,

så folk kan finde vej. Der var ikke grund til den bekymring, og man måtte tage det, hvis

det opstod.

1156

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

10. Udkast til rådskonklusioner om strømlining af monitorering og afrapportering

inden for forskning og innovation



Vedtagelse

Rådsmøde 3544

–

bilag 2 (samlenotat side 6)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Medlemslandene indrapporterer løbende for-

skellige data om forskning og innovation til Kommissionen. Disse data bliver brugt til at

monitorere udviklingen -

og til at videreudvikle EU’s forskningspolitik.

For at reducere den administrative byrde forbundet med afrapporteringen anviser Rådet

muligheder for effektivisering og strømlining. Samtidig opfordrer Rådet til, at vi i fælles-

skab med Kommissionen bliver endnu bedre til at bruge data. Data kan bruges både na-

tionalt og i EU.

Regeringen støtter rådskonklusionerne, herunder formålet om at opnå administrative let-

telser.

11. Effekter af investeringer i forskning og innovation



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3544

–

bilag 2 (samlenotat side 9)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Formandskabet har lagt op til en drøftelse af

effekten af de offentlige investeringer. Det er en relevant og aktuel diskussion - ikke

mindst i lyset af de kommende forhandlinger om det næste europæiske rammeprogram

for forskning og innovation. Det næste rammeprogram skal gælde for perioden 2021-

2027.

Det er meget væsentligt, at vi er i stand til at få formidlet til offentligheden, at forskning og

innovation er en nøgle til at skabe nye produkter, virksomheder og job. Det er selvfølgelig

noget, vi er meget optaget af på den hjemlige bane også.

Som der fremgår af regeringsgrundlaget, har regeringen nedsat et udvalg, som skal un-

dersøge de samfundsøkonomiske gevinster ved at investere i forskning. Udvalgets ana-

lyser skal gøre os bedre til at prioritere de offentlige forskningsinvesteringer.

Fra dansk side vil jeg støtte formandskabets arbejde med at få sat fokus på, hvorfor inve-

stering i forskning er vigtigt både for EU og for EU’s medlemslande.

1157

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

12. Eventuelt

Ministrene havde ingen bemærkninger til dette punkt.

13. Siden sidst

Ministrene havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1158

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3541 (uddannelse, ungdom, kultur og sport

–

uddannelses-

og ungdomsdelen) den 22. maj 2017

EUU alm. del (16)

–

bilag 672 (kommenteret dagsorden)

Undervisningsministeren

indledte med at sige, at der var fire punkter på ungdomsom-

rådet og tre på uddannelse. Hun ville indlede med ungdomsområdet.

1. Rådskonklusioner om ungdomsarbejdets rolle i at støtte unges udvikling af

grundlæggende livsfærdigheder, der letter deres vellykkede overgang til

voksenlivet, et aktivt medborgerskab og arbejdslivet



Vedtagelse

Rådsmøde 3541

–

bilag 1 (samlenotat side 3)

Undervisningsministeren:

Det første punkt er vedtagelsen af et sæt rådskonklusioner

om ungdomsarbejdets rolle i at støtte unges udvikling af det, som benævnes livsfærdig-

heder. Det skal forstås som personlige og sociale færdigheder på lige fod med kompe-

tencerne på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet.

Det handler bl.a. om at fremme unges frivillige arbejde både i ungdomsorganisationerne

og udenfor og at støtte uddannelse og peerlæringsaktiviteter for udbydere af ungdomsar-

bejde.

Endelig lægges der vægt på at styrke dialogen mellem ungdomsarbejdere, ungdomspoli-

tikere og forskere på ungdomsområdet og på at koordinere indsatserne mellem det loka-

le, regionale, nationale og europæiske niveau, hvor det er relevant.

Fra dansk side støtter vi vedtagelsen af rådskonklusionerne.

Kenneth Kristensen Berth

havde sagt det til ministerens forgænger og sagde det nu

igen: Det var royalt spild af tid. EU burde ikke have nogle beføjelser inden for de områder,

som ministeren havde nævnt. Det generede ham grusomt, at følgende blev foreslået:

”Medlemsstaterne og Kommissionen

bør overveje, hvordan unge med færre muligheder

kan inkluderes, og hvordan internettet og sociale medier kan fremme solidaritet og aktivt

medborgerskab og bekæmpe fremmedgørelse, populisme, propaganda og radikalise-

ring.” Det var ministeren med til

at skrive under på, når hun tog rådskonklusionerne til

efterretning. Hvordan havde ministeren tænkt sig at bekæmpe populisme, eller havde hun

overvejet, hvordan internettet og sociale medier kunne bekæmpe populisme? Og hvad er

populisme i ministerens øjne? Man bad medlemsstaterne om at forholde sig til, hvordan

de skulle bekæmpe populisme for at undgå at unge mennesker begyndte at stemme på

visse partier, der måtte høre ind under kategorien populistisk. Han forstod ikke, hvordan

ministeren kunne støtte rådskonklusioner, der var med til at legitimere bekæmpelsen af

en vis gruppe partier, der dybest set kun havde det til fælles, at det etablerede politiske

1159

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

system ikke kunne lide dem. Kunne ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser rege-

ringen ville drage af at støtte rådskonklusionerne.

Rasmus Nordqvist

syntes, at det var godt at se på, hvordan man kan bruge sociale me-

dier til at skabe sammenhold og kæmpe imod nogle ting, der udgør et stort problem.

Undervisningsministeren

svarede, at Europaudvalget tog man stilling til vigtige manda-

ter, der havde stor lovmæssig betydning på en række områder inden for f.eks. landbrug

etc. På uddannelsesområdet spillede EU en mindre rolle. Det handlede om at mødes og

have en fornuftig dialog om uddannelsesområdet og lære af hinanden. Det var godt. Re-

geringen havde på området generelt en dannelsesdagsorden i forhold til viden, kundska-

ber og indsigt. Uddannelsesinstitutioner og traditioner er baseret på en vestlig dannelses-

tradition og videnskab, frihedsrettigheder og demokrati. Den dagsorden arbejdede man

med inden for en hel række forskellige områder. Det var den dagsorden, der havde be-

tydning for, hvad de unge gjorde i det digitale rum. Det man gør i det digital rum, afhæn-

ger af, hvad man har lært og forstået i den skole og uddannelse, man er i. Som eksempel

fremhævede ministeren, at regeringen

–

ligesom den tidligere regeringen

–

arbejdede

med digital mobning. Regeringen ville fremlægge nye studieordensregler til gymnasiet,

hvor man ville kunne træffe beslutninger om elever

–

også i forhold til adfærd, som de

udøver på nettet. Hvis man brød studie- og ordensregler på nettet, kunne det have en

konsekvens, selv om man ikke fysisk var til stede.

Man måtte altså tage den rolle, som internettet spiller, i betragtning. Det var ikke noget,

der var bindende, men det handlede om at arbejde på temaer i en fornuftig dialog med

europæiske partnere.

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at hvis man skar ind til benet, stod der i teksten, at

medlemsstaterne burde overveje, hvordan de kunne bekæmpe populisme. Hvordan kun-

ne man legitimere en rådskonklusion, der indebærer, at en række politiske partier, der

betegnes som populistiske, skal bekæmpes? Så kunne man lige så godt vedtage en

tekst, hvor der stod, at landene skulle overveje, hvordan de kunne bekæmpe grønne par-

tier. Det betød nok ikke en pind for ministeren, men han fandt det dybt kontroversielt, at

EU pegede på, at en speciel politisk bevægelse skulle bekæmpes. Han kunne huske, at

ministerens forgænger i udvalget havde en lignende dagsorden, hvor regeringen endte

med at stemme for nogle rådskonklusioner, hvor landene blev opfordret til at overveje at

sænke valgretsalderen. Det var helt imod regeringens politik. Man kunne også sige, at

medlemsstaterne burde overveje, hvordan man kunne bekæmpe liberalisme. Så var det

ministerens parti, der skulle bekæmpes. Hvordan kunne ministeren drømme om at stem-

me for uden overhovedet at nævne over for sine kolleger, at man måske skulle overveje

den formulering?

Undervisningsministeren

mente, at der i hendes tid i som medlem af udvalget havde

været en saglig debat, hvor man talte ordentligt til hinanden og ikke tillagde hinanden mo-

tiver. Hun ville gerne drøfte alt det, hun havde sagt, og når der var ren national kompe-

tence på uddannelsesområdet, synes hun, det var godt. Det var godt, at det ikke var EU,

1160

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

der koordinerede og bestemte på området, men at der var drøftelser på tværs af lande.

Diskussionen måtte komme an på, hvad man lagde i begrebet populisme. Det er vigtigt,

at børn og unge har en dyb viden og indsigt, og at de forstår fagene, for indsigten i dem

er det bedste middel til at danne sig holdninger på egen hånd. Det var sådan, hun forstod

det: at man sørgede for, at unge har modstandskraft, at de selv kan analyse og træffe

beslutninger. Det var der, der for regeringen handlede om viden og frihed og om at ruste

de unge. Efter hendes opfattelse skulle det forstås sådan, at unge skal have modstands-

kraft i forhold til noget, der kun er baseret på overskrifter, så de selv kan finde ud af, hvad

de mener. Fint med nationale kompetence og så drøfte med andre lande i EU.

Kenneth Kristensen Berth

syntes, at ministeren talte udenom. Han kendte ikke til den

tidligere tone i udvalget, og den, som han førte, var som den skulle være. Hvis ministeren

mente noget

andet, måtte hun klage. Hvis man udskiftede ”populisme” med ”liberalisme”

ville der stå, at liberalismen skulle bekæmpes. Ville ministeren så stemme for rådskonklu-

sionerne?

Søren Søndergaard

syntes, at Kenneth Kristensen Berth rejste en reel diskussion. I Eu-

ropa-Parlamentet havde han også oplevet, hvordan de ukorrekte meninger skulle sorte-

res fra. Ordet populisme var blevet sådan noget, som dem, der er ved magten, sagde, og

så var der højre- og venstrepopulister. Der var sjovt nok ikke nogen i midten. Populister

var dem, der anfægtede det etablerede. Det ville være lettere for ministeren at sige, at

det ikke klæder iEU at bruge sådan et ord. Man skal bekæmpe folk, der begår ulovlighe-

der og er involveret i forskellige former for regelbrydende ekstremisme, og man skal gøre

unge i stand til at gennemskue propaganda og fake news.

Rasmus Nordqvist

anfægtede Kenneth Kristensen Berths udtalelser om populisme: Po-

pulisme er hverken en ideolog eller et parti. Han forstod ikke, at det kunne blive taget så

personligt, at ordet populisme var brugt, som det var brugt i rådskonklusionerne. Han ud-

trykte sin opbakning til, at Danmark var med i arbejdet, for det var afgørende, at man del-

tog aktivt i diskussionerne og selvfølgelig arbejdede videre med rådskonklusionerne efter

mødet.

Formanden

konstaterede, at når så lille en flok havde så forskellige holdninger til, hvad

populisme vil sige, var det måske ikke så velvalgt et ord.

Undervisningsministeren

takkede Enhedslisten og Alternativet for at kvalificere debat-

ten. Rasmus havde taget ordene ud at hende mund om, at populisme netop ikke er en

ideologi. Nogle politiske synspunkter kan være meget populære, det gjorde dem ikke ille-

gitime. Hun mente, at et demokrati på området skal give plads til yderpunkter. Sådan må

det være. Når der var tale om uddannelse og ungdomsdebatten, skulle man præsentere

de unge for alle synspunkter i demokratiet. Demokratiets kerne er, at man dyster på hold-

ninger på fredelig måde. Det er ikke EU, der skal bestemme, hvilke holdninger der er legi-

time for de unge mennesker, men landene skal lære de unge, hvordan de analyserer, får

indsigt og historisk viden nok til at kunne lave egen analyse og træffe egne valg.

1161

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

2. Rådskonklusioner om strategiske perspektiver for det europæiske samarbejde

på ungdomsområdet efter 2018



Vedtagelse

Rådsmøde 3541

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

Undervisningsministeren:

Det andet punkt er vedtagelsen af rådskonklusioner om de

strategiske perspektiver for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet efter 2018.

Den nuværende ramme for samarbejdet løber i 9 år og udløber i 2018. Formandskabet

ønsker derfor allerede nu at se fremad og sikre, at medlemsstaterne og EU's institutioner

drøfter retningen og rammerne for samarbejdet.

Derfor bliver de kommende formandskaber opfordret til at forberede konkrete og realiser-

bare forslag til indsatsområder fra og med 2019.

Vi støtter også vedtagelsen af disse rådskonklusioner fra regeringens side.

3. Rådsresolution om den strukturerede dialog og den fremtidige udvikling af

dialogen med unge i konteksten af politik for det europæiske samarbejde på

ungdomsområdet



Vedtagelse

Rådsmøde 3541

–

bilag 1 (samlenotat side 8)

Undervisningsministeren:

Her handler det om vedtagelsen af en resolution om den

fremtidige udvikling af dialogen med unge inden for det europæiske samarbejde på ung-

domsområdet.

Malta er det sidste land i det nuværende triosamarbejde efter Slovakiet og Holland. Ved

indgangen til den næste cyklus med Estland, Bulgarien og Østrig foreslås overskriften at

blive ”Unge i Europa – hvad skal der ske nu?”

Rammen for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet udløber som sagt i 2018.

Derfor vil det være relevant at se på en revision af strukturen for den fortsatte dialog med

unge efter 2018.

Det er også en resolution, vi støtter fra dansk side.

1162

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

4. At bygge EU's fremtid

–

at lytte til og støtte unge



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3541

–

bilag 1 (samlenotat side 11)

Undervisningsministeren:

Dette punkt er en politisk debat om, hvordan vi som med-

lemsstater kan være med til at løse de udfordringer, som unge er stillet overfor. Det gæl-

der følgerne af den stigende globalisering og risikoen for marginalisering og social eks-

klusion.

Den debat vil jeg som minister deltage aktivt i. Vi skal være gode til at lytte til de unges

synspunkter på, hvordan fremtidens Europa bedst kan indrettes på det ungdomspolitiske

område. Den dialog vil vi som regering selvfølgelig medvirke til.

Rasmus Nordqvist

havde svært ved at forstå, hvad man ville her. Man ville deltage ak-

tivt i drøftelserne, men med hvilke ideer?

Undervisningsministeren

var stolt af, at man i Danmark længe havde arbejdet med at

have en interaktion med elever: elevdemokrati, inddragelse af elever og studerende var

baseret på en lang tradition, der gik helt tilbage til Grundtvig og det talte ord, der ad man-

ge omgange havde været fornyet i den danske uddannelsestradition. En lang række

elevorganisationer spillede en rolle i den demokratiske debat. Skolevalg tegnede også til

at blive en fantastisk ny tradition. Det kunne altså være nogle af de emner, man tog op,

men der kunne også vise sig at være andre relevante temaer.

Rasmus Nordqvist

kunne forholde sig til, at det handlede om demokratisk dannelse, og

at man selvfølgelig også skulle forholde sig til sociale medier og til, hvordan man skaber

den demokratiske dannelse, der gør, at unge kan begå sig og sortere i informationsflo-

wet.

1163

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

5. Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en fælles ramme for bedre

tjenester vedrørende færdigheder og kvalifikationer (Europass) og om

ophævelse af beslutning nr. 2241/2004/EF



Fremskridtsrapport

KOM (2016) 0625

Rådsmøde 3541

–

bilag 1 (samlenotat side 14)

Undervisningsministeren:

På uddannelsesområdet er første punkt på dagsordenen en

fremskridtsrapport om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgø-

relse om en fælles ramme for bedre tjenester vedrørende færdigheder og kvalifikationer,

kaldet Europass.

Det er en revision af den nuværende Europass-ramme, som består af fem dokumenter,

bl.a. en fælles europæisk cv-skabelon og standardtillæg til uddannelses- og eksamens-

beviser på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser og videregående uddannelser.

Kommissionen ønsker med sit forslag at modernisere og digitalisere disse værktøjer og

samtidig fremme, at de afspejler potentielle brugeres skiftende behov på arbejdsmarkedet

og i uddannelsessektoren.

Kommissionens forslag er blevet mødt med betragtelig skepsis blandt de fleste medlems-

stater, og flere centrale dele af forslaget er blevet ønsket fjernet under de hidtidige for-

handlinger. Processen synes at bevæge sig i en retning, hvor disse ønsker ser ud til at

blive imødekommet. Der er dog endnu ikke opnået enighed, hvorfor der er udarbejdet en

fremskridtsrapport til rådsmødet.

Regeringen støtter en modernisering af den nuværende Europass-ramme. Men Kommis-

sionens forslag var på flere områder for ambitiøst. Fra dansk side tager vi derfor frem-

skridtsrapporten til efterretning.

1164

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

6. Rådshenstilling om den europæiske referenceramme for kvalifikationer for

livslang læring (EQF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets

henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme

for kvalifikationer for livslang læring



Vedtagelse

KOM (2016) 0383

Rådsmøde 3541

–

bilag 1 (samlenotat side 21)

Undervisningsministeren:

Dette punkt på uddannelsesområdet er en rådshenstiling om

den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring, kaldet EQF, og det er en revision

af en tidligere henstilling fra 2008.

Både EQF-henstillingen og Europass-forslaget er elementer i Kommissionens nye dags-

orden for færdigheder og kompetencer i Europa fra juni sidste år.

Den europæiske kvalifikationsramme har til formål at forbedre gennemsigtigheden, sam-

menligneligheden og overførbarheden af borgernes kvalifikationer. Dette sker især ved,

at medlemslandene via deres nationale kvalifikationsrammer og kvalifikationssystemer

refererer deres formelle uddannelseskvalifikationer til den europæiske kvalifikationsram-

me (EQF), som omfatter otte niveauer. Det medfører også, at alle nye nationale uddan-

nelsesbeviser påføres det relevante EQF-niveau.

Med det foreliggende kompromisforslag er der primært tale om en modernisering og op-

datering af den hidtidige henstilling. Blandt de nye elementer henstilles det til medlems-

landene, at alle typer kvalifikationer

–

såvel formelle som ikkeformelle

–

som indgår i nati-

onale kvalifikationsrammer, kan sammenlignes og refereres til niveauerne i EQF i over-

ensstemmelse med nationale forhold, og at medlemslandene opdaterer henvisningerne

mellem niveauer i deres nationale kvalifikationsrammer og EQF, når det er relevant.

Den nye EQF-henstilling er i lighed med den nuværende ikke retligt bindende, og det er

medlemsstaternes kompetence at beslutte, i hvilket omfang og på hvilken måde henstil-

lingen implementeres nationalt.

Fra dansk side støtter vi vedtagelsen af det foreliggende kompromisforslag, da den fore-

slåede mindre revision af EQF-henstillingen kan bidrage til at give større gennemsigtig-

hed i uddannelsessystemerne på tværs af landene og styrke tilliden til uddannelsernes

niveau og kvalitet og dermed understøtte øget anerkendelse af kvalifikationer i EU.

1165

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 832: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-17

40. Europaudvalgsmøde 19/5 2017

7. At give de studerende en stemme: Hvordan man forbedrer og moderniserer

vores systemer, så de kan give uddannelse af høj kvalitet til alle



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3541

–

bilag 1 (samlenotat side 29)

Undervisningsministeren:

Som sidste punkt skal vi have en politisk drøftelse om at give

elever og studerende mulighed for at komme til orde i forhold til udvikling og modernise-

ring af vores uddannelsessystemer.

Her vil vi fra dansk side bl.a. fremhæve vores tradition for demokratisk inddragelse af ele-

ver og studerende og tiltag til at løfte de fagligt mest udfordrede elever.

Mødet sluttede kl. 13.10.

1166