EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 843: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-230/17, Erdem Deha Altiner m.fl. mod Udlændingestyrelsen

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 843
Offentligt

Notat

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udlændinge- og In-

tegrationsudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle

sag C-230/17, Erdem Deha Altiner m.fl. mod Udlændingestyrelsen

1. Indledning

22. august 2017

Østre Landsret har ved kendelse af 21. april 2017 forelagt et præjudicielt

spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkningen af unionsborgerskabet efter

artikel 21 i EUF-Traktaten (herefter TEUF) i sammenhæng med direktiv

2004/38 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og

opholde sig frit på medlemsstaternes område (herefter opholdsdirektivet).

Sagen vedrører den såkaldte sekundære fri bevægelighed. Betegnelsen dæk-

ker over den situation, hvor en unionsborger efter at have benyttet retten til

fri bevægelighed kan blive familiesammenført i sin egen medlemsstat med en

tredjelandsstatsborger.

Spørgsmålet til EU-Domstolen er stillet til brug for landsrettens behandling

af en retssag om et afslag på ansøgning om EU-opholdskort i medfør af EU-

opholdsbekendtgørelsens § 13 til et mindreårigt tyrkisk barn, hvis stedmoder

er en dansk statsborger, der har gjort brug af retten til fri bevægelighed til

Sverige.

2. Sagens faktiske omstændigheder

Sagen vedrører en mindreårig tyrkisk statsborger, Erdem Deha Altiner. Hans

far, Metin Altiner, er også tyrkisk statsborger. Metin Altiner indgik den 26.

oktober 2010 ægteskab i Danmark med Isabel Hanna Ravn, der er dansk stats-

borger.

Isabel Hanna Ravn har i perioden fra den 1. december 2012 til den 24. oktober

2014 opholdt sig i Sverige, og Metin Altiner har i løbet af denne periode også

haft ophold i Sverige. Erdem Deha Altiner har fra den 1. august 2013 til den

9. september 2013 og fra den 8. juli 2014 til den 2. september 2014 besøgt og

Side

1/5

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Familiesammenføring mv.

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 843: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-230/17, Erdem Deha Altiner m.fl. mod Udlændingestyrelsen

opholdt sig hos Metin Altiner og Isabel Hanna Ravn i Sverige på et gyldigt

visum.

Siden den 24. oktober 2014 har ægteparret boet i Danmark, hvor Metin Alti-

ner fra den 15. oktober 2014 har haft EU-opholdskort. Den 17. juli 2015 ind-

gav Erdem Deha Altiner, mens han opholdt sig i Danmark, ansøgning om EU-

opholdskort som familiemedlem til Isabel Hanna Ravn.

Den 9. marts 2016 meddelte Statsforvaltningen Erdem Deha Altiner afslag på

ophold i Danmark under henvisning til EU-reglerne om ret til ophold som

familiemedlem til en dansk statsborger, der vender tilbage til Danmark efter

at have været omfattet af reglerne om fri bevægelighed.

Udlændingestyrelsen stadfæstede afgørelsen i juni 2016. Afslaget blev be-

grundet med, at Erdem Deha Altiner ikke indgav ansøgning om EU-opholds-

kort i naturlig forlængelse af Isabel Hanna Ravns tilbagevenden fra Sverige

til Danmark, og at han ikke var indrejst samtidig med eller i naturlig forlæn-

gelse af Isabel Hanna Ravns tilbagevenden til Danmark. Udlændingestyrelsen

lagde herved vægt på, at der gik ca. 9 måneder fra Isabel Hanna Ravns tilba-

gevenden, til at ansøgningen blev indgivet, og at der gik ca. 8 måneder fra

Isabel Hanna Ravns tilbagevenden og Erdem Deha Altiners indrejse i Dan-

mark. Disse tidsmæssige forskelle kunne ifølge styrelsen endvidere ikke efter

en konkret vurdering begrundes sådan, at indrejsen og indgivelsen af ansøg-

ningen alligevel ville kunne anses for sket i naturlig forlængelse af Isabel

Hanna Ravns tilbagevenden.

Den 15. juni 2016 anlagde Erdem Deha Altiner og Isabel Hanna Ravn sag

mod Udlændingestyrelsen ved Københavns Byret, der ved kendelse af 18.

oktober 2016 henviste sagen til Østre Landsret. Østre Landsret har på den

baggrund forelagt EU-Domstolen følgende spørgsmål:

”Er

artikel 21 i TEUF, jf. opholdsdirektivet analogt, til hinder for,

at en medlemsstat nægter en tredjelandsstatsborger, som er fami-

liemedlem til en unionsborger, som er statsborger i denne med-

lemsstat, og som er vendt tilbage til medlemsstaten efter at have

udøvet sin ret til fri bevægelighed, en afledt opholdsret, hvis fa-

Side

2/5

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 843: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-230/17, Erdem Deha Altiner m.fl. mod Udlændingestyrelsen

miliemedlemmet ikke indrejser eller indgiver ansøgning om op-

holdsret i naturlig forlængelse af unionsborgerens tilbageven-

den?”

3. EU-Domstolens praksis

Unionsborgeres adgang til efter EU-retten at kunne familiesammenføre sig

med sine tredjelandsfamiliemedlemmer ved tilbagevenden til sin hjemstat ef-

ter at havde gjort brug af retten til fri bevægelighed bygger på EU-Domstolens

retspraksis.

EU-Domstolen har i sag C-370/90, Singh, fastslået, at den fri bevægelighed

for arbejdstagere og den fri etableringsret for selvstændige erhvervsdrivende

medfører, at en statsborger i en medlemsstat, som sammen med sin ægtefælle

rejser til en anden medlemsstat for at udøve lønnet beskæftigelse

i TEUF’s

forstand, ved tilbagevenden til oprindelseslandet for at etablere sig dér (dvs.

udøve selvstændig erhvervsvirksomhed) kan medbringe ægtefællen i medfør

af EU-retten uanset ægtefællens nationalitet. EU-Domstolen begrundede

dette med, at en unionsborger kunne opgive at forlade sit oprindelsesland for

at benytte den fri bevægelighed for arbejdstagere og den fri etableringsret for

selvstændige erhvervsdrivende, såfremt vedkommende ikke ved tilbageven-

den til den medlemsstat, hvori han/hun er statsborger, er underlagt vilkår med

hensyn til indrejse og ophold, der er mindst ligeså fordelagtige som dem, ved-

kommende i henhold til EU-retten har krav på i en anden medlemsstat. EU-

Domstolen skabte herved en særlig EU-retlig familiesammenføringsregel,

idet retten til at medbringe sin ægtefælle ved benyttelsen af den fri bevæge-

lighed blev udvidet til at omfatte unionsborgerens egen medlemsstat i forbin-

delse med tilbagevenden.

EU-Domstolen har endvidere blandet andet i sag C-291/05, Eind, fastslået, at

en unionsborgers egen medlemsstat ikke kan stille krav om, at et tredjelands-

familiemedlem skal have haft lovligt ophold i unionsborgerens egen med-

lemsstat forud for tilbagekomsten. EU-Domstolen udtalte videre, at reglerne

om fri bevægelighed finder anvendelse, selvom unionsborgeren ikke udfører

reelt og faktisk arbejde i sin egen medlemsstat, når vedkommende vender til-

bage efter at have udført lønnet beskæftigelse i en anden medlemsstat.

Side

3/5

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 843: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-230/17, Erdem Deha Altiner m.fl. mod Udlændingestyrelsen

EU-Domstolen har desuden i sag C-456/12, O. m.fl., fastslået, at betingel-

serne for familiesammenføring på grundlag af TEUF artikel 21, stk. 1, ved en

ikke-økonomisk aktiv unionsborgeres tilbagevenden til sin egen medlemsstat

i en situation, hvor unionsborgeren har udøvet sin ret til fri bevægelighed,

ikke må være strengere end dem, som følger af opholdsdirektivet. Selv om

opholdsdirektivet ikke regulerer et sådant tilfælde, skal det således ifølge EU-

Domstolen anvendes analogt med hensyn til betingelserne for en tredjelands-

statsborgers afledte ret til familiesammenføring i unionsborgerens egen med-

lemsstat.

4. Regeringens interesse i sagen

Opholdsdirektivet regulerer efter sin ordlyd ikke retten til familiesammenfø-

ring i forbindelse med anvendelsen af den sekundære frie bevægelighed.

EU-Domstolen har imidlertid i en række domme fastslået, at en unionsborger

også kan påberåbe sig reglerne om den fri bevægelighed over for hjemstaten

i de tilfælde, hvor den pågældende unionsborger har gjort brug af den fri be-

vægelighed og vender tilbage til hjemlandet. Siden 2004 anvendes opholds-

direktivet i sådanne tilfælde analogt. Denne retsstilling blev første gang fast-

slået i den såkaldte Singh-dom og er siden bekræftet i bl.a. O.-dommen, der

er beskrevet ovenfor under afsnit 3.

Denne retsstilling er i dansk ret udmøntet ved EU-opholdsbekendtgørelsens

§ 13, hvoraf det fremgår, at familiemedlemmer til en dansk statsborger i det

omfang, det følger af EU-retten, har ret til ophold her i landet ud over de tre

måneder, der følger af udlændingelovens § 2, stk. 1 og 2.

Efter dansk praksis, der er baseret på fortolkning af de ovenfor nævnte

domme, er det en forudsætning for familiesammenføring efter EU-reglerne,

at familiemedlemmerne efter en konkret vurdering kan anses for enten at være

indrejst samtidig med eller i ”naturlig forlængelse” af

den danske statsborgers

tilbagevenden til Danmark eller for at have ansøgt om EU-opholdskort

i ”na-

turlig forlængelse” af statsborgerens tilbagevenden.

Det er regeringens opfattelse, at en sådan praksis ikke vil kunne afskrække

unionsborgerens beslutning om at udøve sin ret til fri bevægelighed, der træf-

Side

4/5

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 843: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-230/17, Erdem Deha Altiner m.fl. mod Udlændingestyrelsen

fes allerede på det tidspunkt, hvor unionsborgeren forlader sin egen medlems-

stat. Der er derfor

–

i situationen som den foreliggende

–

tale om en rent intern

situation, hvor EU-reglerne om fri bevægelighed ikke (længere) finder anven-

delse.

På den baggrund vil der i indlægget for EU-Domstolen blive argumenteret for

blandt andet, at den virkning, som den danske praksis har på den fri bevæge-

lighed, er for usikker og indirekte til at kunne udgøre en restriktion af unions-

borgeres ret til fri bevægelighed.

Side

5/5