EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 864
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 43. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 9. juni 2017

kl. 10.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Karina Due (DF), Jan E. Jørgensen (V), Peter

Hummelgaard Thomsen (S), Søren Søndergaard (EL), Rasmus

Nordqvist (ALT), Christian Poll (ALT), Zenia Stampe (RV) og Holger

K. Nielsen (SF).

beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, minister for ligestilling

Karen Ellemann, sundhedsminister Ellen Trane Nørby, miljø- og fø-

devareminister Esben Lunde og transport-, bygnings- og boligmini-

ster Ole Birk Olesen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3548 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse

–

beskæftigelses- og sundhedsdelen) den 15.-16. juni 2017

EUU alm. del (16)

–

bilag 716 (kommenteret dagsorden)

Beskæftigelsesministeren forelagde punkt 1-6, ministeren for ligestilling punkt 7, mens

sundhedsministeren forelagde punkt 8-10.

Beskæftigelsesministeren

informerede om, at rådsmødet den 15. juni i Luxembourg

havde en længere dagsorden. Han ville særligt fremhæve revisionen af udstationeringsdi-

rektivet, som han forelagde til forhandlingsoplæg. Alle øvrige sager var til orientering.

Ligestillingsministeren

ville til udvalgets orientering forelægge dagsordenspunktet ved-

rørende forslaget om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer

i børsnoterede selskaber, der blev fremsat af Kommissionen tilbage i 2012.

Sundhedsministeren

ville forelægge tre punkter på dagsordenen for rådsmødet. De var

alle til orientering.

1256

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17

43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017

1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring

af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om

udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser

(udstationeringsdirektiv)



Generel indstilling

KOM (2016) 0128

Rådsmøde 3548

–

bilag 3 (samlenotat side 2)

KOM (2016) 0128

–

bilag 14 (Brev fra formanden for det

ungarske Europaudvalg om Kommissionens forslag til revision af

udstationeringsdirektivet)

KOM (2016) 0128

–

bilag 13 (Henvendelse af 20/9-16 fra LO,

FTF og Akademikerne om endeligt høringssvar vedr. forslag til

revision af udstationeringsdirektivet)

KOM (2016) 0128

–

bilag 12 (Svarbrev fra Europaudvalgets

formand til formanden for det rumænske parlaments

Europaudvalg vedr. Kommissionen forslag til revision af

udstationeringdirektivet)

KOM (2016) 0128

–

bilag 11 (Brev fra formanden for det

rumænske parlaments Europaudvalg vedr. Kommissionens

forslag til revision af udstationeringsdirektivet)

KOM (2016) 0128

–

bilag 10 (Kommissionens svar på

Folketingets begrundet udtalelse vedr. revision af

udstationeringsdirektivet)

KOM (2016) 0128

–

bilag 7 (Begrundet udtalelse fra Folketinget

til Kommissionen vedr. forslag til revision af

udstationeringsdirektivet)

KOM (2016) 0128

–

bilag 3 (Faktaark om revision af

udstationeringsdirektivet)

KOM (2016) 0128 - svar på spm. 1 om forhandlingerne om

revision af udstationeringsdirektivet, fra beskæftigelsesministeren

KOM (2016) 0128 - svar på spm. 2 om, hvordan ministeren

forholder sig til den foreslåede revision af

udstationeringsdirektivet for så vidt angår ansættelseskontrakter,

fra beskæftigelsesministeren

KOM (2016) 0128 - svar på spørgsmål 3 om den aktuelle status i

forhandlingerne om udstationeringsdirektivet, fra

beskæftigelsesministeren

EU-note (15)

–

E 42 (EU-note om revision af

udstationeringsdirektivet)

B 171 (15)

–

bilag 4 (Betænkning afgivet 20. maj 2016)

EUU alm. del (16)

–

bilag 312 (udvalgsmødereferat side 444,

senest behandlet i EUU 2/12-16)

1257

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17

43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017

Beskæftigelsesministeren:

Revision af udstationeringsdirektivet er på rådsmødet til

generel indstilling. Det er en sag, som der er stor interesse for. Det gælder for regeringen,

for de øvrige partier i Folketinget og ikke mindst for arbejdsmarkedets parter.

Men det gælder i høj grad også de øvrige EU-lande, hvor balancen mellem arbejdskraf-

tens frie bevægelighed i det indre marked og sikring af nationale arbejdsmarkeder er højt

på den politiske dagsorden.

Formålet med forslaget er at sikre lige vilkår mellem udstationerede lønmodtagere og na-

tionale lønmodtagere i værtslandet. Dette foreslås ved at indføre et princip om lige løn for

samme arbejde på samme arbejdsplads.

Kommissionen finder, at sådan som reglerne anvendes i dag, så tjener udstationerede

inden for visse sektorer i nogle medlemslande op til 50 pct. mindre end lokale lønmodta-

gere.

Aflønning

Den del af forslaget, som det er vanskeligst at opnå enighed om i Bruxelles, er spørgsmå-

let om aflønning. Det foreslås konkret at ændre bestemmelsen i direktivet om mindsteløn

til en bestemmelse om aflønning, som er et bredere begreb end mindsteløn.

Aflønning omfatter alle løndele, som er gjort obligatoriske i medlemsstaterne - enten ved

lov, administrative bestemmelser, almengyldig overenskomst, eller som fremgår af en

overenskomst, der er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter og gælder

på hele det nationale område.

Langtidsudstationering og underleverandører

Derudover indeholder Kommissionens forslag justerede regler for udstationerede, som er

udsendt i lang tid, og en mulighed for, at medlemslandene kan indføre krav til private

virksomheder, der bruger underleverandører, om, at de skal sikre samme løn- og ar-

bejdsvilkår, som gælder hos hovedentreprenøren.

Regeringens holdning

Regeringen har som bekendt ikke været blandt de lande, der har efterspurgt en revision

af udstationeringsdirektivet. Når det er sagt, har regeringen deltaget konstruktivt i for-

handlingerne og arbejdet for at sikre danske interesser bedst muligt. Det er sket under

hensyntagen til, at forslaget modtog det gule kort fra et flertal af Folketingets partier i maj

sidste år.

Derfor lægger regeringen i forhandlingerne afgørende vægt på:



at få genindsat en eksplicit passus i direktivteksten om at respektere national

kompetence vedrørende løn og lønfastsættelse og



at kunne opretholde national kompetence i forhold til at fastsætte vilkår for

udstationerede vikarer.

1258

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17

43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017

Disse to hovedprioriteter er imødekommet med formandskabets kompromisforslag og

har opbakning fra Kommissionen og de øvrige lande.

I forhold til de øvrige elementer i forslaget og de videre forhandlinger lægger regeringen

også afgørende vægt på, at det med forslaget fortsat respekteres, at ikke alle medlems-

lande har lovregulering af løn eller almengjorte overenskomster.

Der er fra dansk side herefter tre andre udeståender i forhandlingerne, som jeg gerne

vil adressere i dag. Det drejer sig om:



Underleverandører



Aflønning



Langtidsudstationering

Underleverandører

Bestemmelsen i forslaget om forpligtelser for brug af underleverandører er vanskelig i

Bruxelles for en række medlemslande.

Regeringen vil arbejde for, at bestemmelsen forbliver frivillig for medlemsstaterne, og

at den bevares i det endelige kompromisforslag.

Jeg ved, at nogle gerne havde set en obligatorisk underleverandørbestemmelse, men

det er blevet mødt med stor modstand fra flere lande. Og det er ikke muligt for for-

mandskabet at komme igennem med det. Det kan således sætte de øvrige dele af

forslaget over styr og kan udelukke muligheden for et kompromis.

Regeringen vurderer i øvrigt, at hvis bestemmelsen helt udgår af kompromisforslaget,

vil det være uden betydning for den nuværende danske retstilstand om brug af ar-

bejdsklausuler i offentlige kontrakter. Vi kan således fortsætte med at stille krav om

arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, selv om bestemmelsen ikke er en del af for-

slaget. Regeringen vil derfor i de videre forhandlinger arbejde for, at det ikke ændrer

sig, så vi ligesom i dag også fremover kan stille krav om arbejdsklausuler i Danmark.

Langtidsudstationering

I forhold til bestemmelsen om langtidsudstationering lægger regeringen vægt på, at

anvendelsen af værtslandets ansættelsesretlige regler ved langtidsudstationering skal

være klare og administrerbare.

Det lægger vi vægt på af hensyn til:



de udstationerede lønmodtagere,



virksomhederne og



myndighederne.

1259

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17

43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017

En ny bestemmelse om langtidsudstationering må ikke medvirke til større juridisk

uklarhed og risiko for omgåelse. Det er vigtigt at huske balancen i forslaget, så vi ikke

skaber unødige barrierer for danske virksomheder i det indre marked, som er Dan-

marks vigtigste marked.

Aflønning

I forhold til det nye begreb aflønning vil vi ikke arbejde imod, at begrebet indføres i

direktivet i stedet for det nuværende begreb mindsteløn.

Regeringens vurdering er, at ændringen ikke vil have betydning på det danske ar-

bejdsmarked i forhold til de krav, som den danske fagbevægelse stiller i dag, når de

indgår overenskomst med en udenlandsk virksomhed.

Men som nævnt er denne bestemmelse den store knast i forhandlingerne i Rådet.

Kompromismuligheder og hjemmelsgrundlag

Afslutningsvis skal det nævnes, at regeringen er åben over for, at der kan ske en ud-

videlse af de vilkår, som skal gælde fra den første dag, når en medarbejder bliver ud-

stationeret, hvis det kan fremme et kompromis i Bruxelles.

Det er i den forbindelse vigtigt for mig at understrege, at arbejdsmarkedets parter i

Danmark skal bakke op om sådanne ændrede vilkår. Så vi vil fortsætte med at have

tæt kontakt til arbejdsmarkedets parter i de videre forhandlinger.

Regeringen vil se positivt på det, hvis der er opbakning til, at direktivet også får hjem-

mel i traktatens bestemmelser om social- og arbejdsmarkedspolitikken. Men regerin-

gen kan støtte, at forslaget vedtages med det nuværende hjemmelsgrundlag, som er

det samme hjemmelsgrundlag for det gældende udstationeringsdirektiv og det senere

vedtagne håndhævelsesdirektiv.

Samlet set skal det understreges, at:



der med indrømmelserne til Danmark er taget højde for regeringens og Folke-

tingets bekymringer, og at



der er tale om et afbalanceret kompromisforslag, der er bedre end Kommissi-

onens udspil.

De afgørende danske prioriteter er imødekommet i formandskabets kompromisfor-

slag. Det betyder, at det eksplicit fremgår, at der er national kompetence vedrørende:



Lønfastsættelse.



Fastsættelse af vilkår for udstationerede vikarer

Det har været de afgørende danske prioriteter under forhandlingerne. Den tekst, der

indgår i formandskabets senest fremlagte kompromisforslag, har bred opbakning

blandt EU-landene og hos arbejdsmarkedets parter i Danmark.

1260

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17

43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017

Den videre proces

Jeg forventer, at drøftelserne på rådsmødet vil afspejle, at der fortsat er grundlæg-

gende forskellige tilgange til forslaget blandt en lang række EU-lande.

Det kan ikke udelukkes, at formandskabet ikke kan få opbakning på rådsmødet, og at

der derfor ikke opnås enighed på rådsmødet.

Jeg vil naturligvis gøre danske krav til forslaget klart

–

og lytte meget nøje efter, hvem

der siger hvad blandt kollegerne.

Jeg vil holde udvalget orienteret om udfaldet af rådsmødet og om sagen fremadrettet.

Søren Søndergaard

mente, at det var et stort fremskridt, at man i stedet for at tale om

sikring af mindsteløn talte om aflønning. Det gjorde op med nogle af de problemer, man

havde kæmpet med i forbindelse med f.eks. Lavaldommen. Der var dog et afgørende

spørgsmål. Han citerede fra samlenotatet: ”Imidlertid skal nationale bestemmelser om

aflønning af udstationerede arbejdstagere været begrundet i behovet for at beskytte ud-

stationerede arbejdstagere, og de må ikke indholdsmæssigt begrænse den grænseover-

skridende leverings af tjenesteydelser”. Hvem definerede det? I Lavaldommen brugte

man det som brækjern til at kalde regler for optjening til ferie eller lign. for diskrimineren-

de. Der var stadig behov for at få lagt afgørende vægt på, at aflønning er et nationalt an-

liggende, ellers ville man blive ved med at slås med de problemer, som Lavaldommen

havde affødt. Søren Søndergaard mente også, at man skulle lægge afgørende vægt på

spørgsmålet om underkontrahenter og på at ligestille vikarer. Han forstod på ministeren,

at det var svært at få det første igennem, men var usikker på, om det andet kunne lade

sig gøre. Kunne ministeren uddybe det?

Rasmus Nordqvist

var enig i, at der i den grad var tale om fremskridt. Ville man nationalt

stadig have mulighed for at indføre kædeansvar? Og hvad var regeringens holdning til

det at gøre det?

Peter Hummelgaard Thomsen

mente, at det forbedrede kompromisforslag til dels skyld-

tes, at der have været uddelt et gult kort til forslaget til revision af direktivet. Det havde

Socialdemokratiet også været medvirkende til. Han havde konstateret, at det fortsat var

muligt at indføre arbejdsklausuler m.v., men at regeringen stadig ville arbejde for, at un-

derkontraheringsbestemmelsen består. Det var han tilfreds med, og han bakkede op om

forhandlingsoplægget.

Jan E. Jørgensen

tilføjede, at det gule kort var blevet uddelt i samarbejde med bl.a. Po-

len, Estland og Letland

–

lande, som Danmark normalt ikke deler synspunkter med på

området.

Holger K. Nielsen

sagde, at der jo var forskellige tilgange i de enkelte lande, men at de

danske synspunkter i høj grad var blevet imødekommet i kompromisforslaget. Kunne mi-

nisteren sige noget om forhandlingssituationen? I Holger K. Nielsens optik var kompro-

1261

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17

43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017

misforslaget lig med fremskridt på området, og selv om der var elementer, som han godt

kunne have ønsket styrket, støttede han forhandlingsoplægget.

Beskæftigelsesministeren

var enig i, at der var tale om et stort fremskridt. Til Søren

Søndergaard sagde han, at det var op til landene selv at definere det. I Danmark var det

arbejdsmarkeds parter. Ministeren kunne godt sende en uddybende skriftlig forklaring.

Der var i øvrigt lagt afgørende vægt på vikarer, mens spørgsmålet om underleverandører

var vanskeligt i forhandlingerne i Bruxelles.

I forhold til kædeansvar gentog ministeren, hvad

han havde sagt i sin indledning: ”Vi

kan

således fortsætte med at stille krav om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, selv om

bestemmelsen ikke er en del af forslaget”.

Han noterede sig, at det var et vigtigt element

for mange partier, og det var nu blevet præciseret. Regeringen var generelt ikke tilhæn-

ger af at indføre kædeansvar, men det var en mulighed, og forslaget forhindrede det ikke.

Beskæftigelsesministeren takkede Peter Hummelgaard Thomsen for det gode samarbej-

de vedrørende det gule kort. Man kunne diskutere baggrunden for det gule kort, men han

ville lægge vægt på, at man var blevet imødekommet på nogle af de punkter, som der

havde været store diskussioner om. Der havde været valg i formandsskabslandet Malta,

og ham bekendt var der endnu ikke udpeget en ny minister for området. Han havde der-

for heller ikke modtaget de endelige tekster til brug på rådsmødet og kunne derfor ikke

sige noget egentligt om, hvordan forhandlingerne ville komme til at forløbe. Han var dog

overbevist om, at med det, der nu var på bordet, var der en ret stor sandsynlighed for, at

sagen blev landet i den kommende uge. Om det ville spille ind på mødet, at der var en

skrøbelighed i de politiske situation i nogle lande, vidste han ikke.

Søren Søndergaard

sagde, at det afgørende var, hvad reglerne ville komme til at betyde

i praksis. Han gik ud fra, at man havde foretaget en vurdering af det i ministeriet. Der var

tre interessante domme i den sammenhæng, nemlig Lavaldommen, Rüffertdommen og

Luxembourgdommen. Det interessante var, om det materielt ville få en betydning for,

hvordan dommene ville falde ud. Hvis der var bare den mindste risiko for, at EU-

Domstolen kom ind over, ville man igen få et problem. Den formulering, som ministeren

havde læst op, var åben for fortolkning. Hvis ministeren kunne sige, at Domstolen helt

sikkert ikke kom ind over fortolkningen, og det ville have en materiel betydning for de

domme, han havde skitseret

–

i hvert fald de to sidste

–

kunne Søren Søndergaard støtte

forhandlingsoplægget. Hvis ministeren ikke kunne sige det klart og tydeligt, var der behov

for en skærpelse af forhandlingsoplægget. Ministeren skulle i højere grad lægge vægt på

i forhandlingerne, at man skal være sikker på, at EU-Domstolen ikke blander sig og på, at

de nye regler vil have konsekvenser i forhold til de domme, der var afsagt på området.

Man skulle ikke risikere lignende domme i fremtiden.

Kenneth Kristensen Berth

var også optaget af den risiko, der var forbundet med EU-

Domstolens eventuelle indblanding. Der var rigtig gode elementer i regeringens forhand-

lingsoplæg, men han ville gerne vide, i hvor høj grad regeringen arbejdede for at få un-

derleverandører med. Hvad var begrundelsen for, at regeringen ikke havde pointeret vig-

1262

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17

43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017

tigheden af underleverandører tydeligere? Han hørte regeringen sige, at man kunne fort-

sætte eksisterende praksis, men man måtte ikke glemme, at EU-Domstolen afsiger

domme, hvis indhold man ikke kan forudse. Det mest sikre i forhold til retstilstanden ville

være at få underleverandører med i revisionen. Kenneth Kristensen Berth sagde, at der

ikke var noget hjemmelsgrundlag i social- og arbejdsmarkedspolitikken. Hvorfor stod re-

geringen ikke fast ved, at der skulle være hjemmelsgrundlag i artikel 10, men fastholdt

det nuværende?

Rasmus Nordqvist

takkede for bekræftelsen. Han støttede forhandlingsoplægget.

NOT

Beskæftigelsesministeren sagde til Søren Søndergaard, at han måtte vende tilbage med en

skriftlig besvarelse angående de tre domme.

Ministeren svarede Kenneth Kristensen Berth, at regeringen havde vurderet, at det var

det, der skulle til for at kunne fastholde mulighederne i forhold til underleverandører, men

også for at have en balanceret forhandlingssituation. Det mandat, han søgte, kom ikke til

at kompromittere, hvorvidt man kunne fortsætte efter gældende regler. Man kunne så

være enig eller ej i, hvorvidt man skulle formulere det stærkere. Han ville besvare det sid-

ste spørgsmål skriftligt.

Søren Søndergaard

understregede, at der 10 år tidligere blev afsagt fire katastrofale

domme: de tre, han havde nævnt tidligere, samt Viking Line-dommen. De førte til, at den

danske arbejdsmarkedslovgivning måtte ændres for at inddæmme den katastrofe, som

dommene affødte. Siden da havde man kæmpet med konsekvenserne af dommene og

på at få reglerne ændret. Nu stod man så med det forslag, der var resultatet af forsøget

på at ændre situationen. Derfor var det meget naturligt at spørge, om det var godt nok.

Hvis han ikke kunne få svar på, om EU-Domstolen fremover var udelukket fra at blande

sig i spørgsmålet, og hvis han ikke kunne få en antydning af overvejelser om, hvorvidt det

betød, at man kunne ændre den lovgivning, som man indførte som et resultat af Laval-

dommen, var det mildest talt et mandat med elastik i metermål. Når først direktivet blev

vedtaget, kom der til at gå årevis, før det blev revideret igen. Han ville være meget mere

tryg ved, at den oprindelige formulering blev genindsat i teksten, og at der blev lagt afgø-

rende vægt på, at den kom med.

Beskæftigelsesministeren

forklarede, at han ikke på stående fod kunne forholde sig til

dommene, da han ikke havde dem præsent. Han ville vende tilbage med et skriftligt svar.

Det afgørende var, at løn er national kompetence.

Søren Søndergaard

henviste til det indlæg, som den tidligere statsminister Anders Fogh

Rasmussen havde lavet til Lavaldommen. Der var ikke tvivl om, at man ikke havde drømt

om, at EU-Domstolen ville blande sig. Det havde de så alligevel gjort

–

med en katastrofe

til følge. Det var grunden til, at han havde behov for en sikkerhed. Han respekterede, at

ministeren ikke kunne svare på stående fod, men det betød så også, at han ikke kunne

bakke op om ministerens forhandlingsoplæg.

1263

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17

43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017

Kenneth Kristensen Berth

kunne ikke støtte forhandlingsoplægget af samme årsag som

Søren Søndergaard. Det var vigtigt at have klarhed over, hvilke kompetencer Domstolen

sidder med, og hvilke konsekvenser de tidligere afsagte domme på arbejdsmarkedsom-

rådet har.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod det.

1264

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17

43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017

2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale

sikringsordninger og af forordning (EF) nr. 987/2009 om de nærmere regler til

gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 (Forordning 883)



Fremskridtsrapport

KOM (2016) 0815

Rådsmøde 3548

–

bilag 3 (samlenotat side 16)

KOM (2016) 0815

–

bilag 10 (Bundesrats udtalelse af 10/3-17

om Kommissionens forslag om sociale sikringssystemer)

KOM (2016) 0815

–

bilag 9 (Folketingets udtalelse om forslag til

forordning om koordinering af sociale sikringsordninger)

KOM (2016) 0815

–

bilag 7 (Kopi af BEU alm. del - svar på spm.

324 og 325 om udbetaling af dagpenge i EU-lande og

økonomiske krav til vandrende arbejdstagere, fra

beskæftigelsesministeren)

KOM (2016) 0815

–

bilag 6 (kopi af BEU alm. del - svar på spm.

301 om, hvordan ministeriet fortolker Kommissionens forslag til

revideret artikel 61 om særlige bestemmelser for

sammenlægning af forsikringsperioder,

fra beskæftigelsesministeren)

KOM (2016) 0815

–

bilag 5 (kopi af BEU alm. del - svar på spm.

224, 225, 227, 228, 229 og 231 om koordinering af sociale

sikringsordninger, fra beskæftigelsesministeren)

EU-note (16)

–

E 18 (Koordinering af sociale sikringsordninger)

KOM (2016) 0815

–

bilag 2 (henvendelse af 17/1-17 fra LO og

FTF om koordination af sociale sikringsordninger mv.)

KOM (2016) 0815

–

bilag 1 (faktaark om koordinering af social

sikring)

EUU alm. del (16)

–

bilag 500 (udvalgsmødereferat side 750,

senest behandlet i EUU 24/2-17)

Beskæftigelsesministeren:

Forordning 883 koordinerer social sikring for personer, der

er omfattet af lovgivningen om social sikring i et medlemsland for både erhvervsaktive og

ikke erhvervsaktive. Med forslaget lægges der op til tilpasninger af det eksisterende re-

gelsæt på en række områder. Formandskabet har sat punktet på dagsordenen til frem-

skridtsrapport, der redegør for behandlingen af forslaget under maltesisk formandskab.

Forud for rådsmødet i marts redegjorde jeg i detaljer for regeringens holdning til forslaget

–

og I gav mig bred opbakning til linjen her i udvalget.

Regeringen ønsker et EU, hvor folk kan søge derhen, hvor der er ledige job

–

ikke efter,

hvor der er sociale ydelser at få. Velfærdsydelser skal så vidt muligt forblive i Danmark,

og de skal gå til dem, der arbejder, bor og bidrager til Danmark i en længere periode.

Reglerne skal være baseret på sund fornuft og rimelighed og være afbalancerede.

1265

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17

43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017

Det maltesiske formandskab har taget hul på forhandlingerne ved at fokusere på de æn-

dringsforslag, der handler om



Lige behandling

–

herunder ikkeerhvervsaktives ret til sociale ydelser.



Lovvalgsregler

Disse dele af forslaget er ikke en del af regeringens særligt prioriterede områder, som

f.eks. eksport af dagpenge, familieydelser og børnecheck. Disse særligt prioriterede om-

råder har slet ikke været drøftet endnu.

Forhandlingerne under maltesisk formandskab har begrænset betydning for danske reg-

ler og praksis.

Hvad angår de dele, som er omtalt i fremskridtsrapporten til rådsmødet, kan dette sam-

menfattes under to overskrifter.

For det første ikkeerhvervsaktive, mobile EU-borgeres adgang til sociale sikringsydelser

gøres eksplicit betinget af lovligt ophold efter opholdsdirektivet. Dette er en udløber af en

række tidligere EU-domme, som nu skrives ind i forordningen. Forslaget vil ikke have be-

tydning for Danmark, da det allerede er en forudsætning i de danske regler om adgang til

sociale ydelser, at man har lovligt ophold.

For det andet i forhold til det såkaldte lovvalg, hvor der er foreslået en række tekniske

tilpasninger. Lovvalgsregler handler om, i hvilket land en person er socialt sikret ved ud-

sendelse til arbejde i et andet land, eller når vedkommende arbejder i flere lande.

De tekniske ændringer betyder, at myndighederne kan efterprøve personers oplysninger

om udsendelse og lovvalg med henblik på at forbygge svindel og snyd.

Der skal ikke træffes beslutninger på rådsmødet, men nu er forhandlingerne startet.

Estland, som har EU-formandskabet i andet halvår af 2017 forventes at fokusere på be-

stemmelserne vedrørende langtidspleje og formentlig også familieydelser. Her er de dan-

ske ønsker velkendte.

Regeringen vil stille ændringsforslag om, at det skal gøres muligt at indeksere børnepen-

ge, når disse eksporteres til børn bosat i et andet land.

Det er min forventning, at der kan gå lang tid, før forhandlingerne bevæger sig ind i den

afsluttende fase. Vi vil derfor få lejlighed til at drøfte forslaget igen her i udvalget.

Rasmus Nordqvist

ville gerne vide, hvorfor der lod til at være stor modstand mod forsla-

get om henvisning til udstationeringsdirektivet.

1266

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17

43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017

NOT

Beskæftigelsesministeren bad om at få spørgsmålet skriftligt. Som han umiddelbart opfattede

det, var der ingen sammenhæng mellem de to punkter.

Rasmus Nordqvist

henviste til samlenotatet, hvor der stod, at der i artikel 12 ville blive

indsat en henvisning til definitionen af udstationerede arbejdstagere. Samtidig stod der

under generelle forventninger til andre landes holdning: ”Ved behandling af de tekniske

ændringer af lovvalgsbestemmelserne har et stort flertal af medlemslande afvist forslaget

om indsættelse af henvisning til udstationeringsdirektivet.” Hvad skyldtes det? Hvorfor

nævnte regeringen det? Når man lavede en definition i et direktiv, var det godt at sørge

for, at de hang sammen med andre også.

NOT

Beskæftigelsesministeren

ville give et skriftligt svar på koblingen mellem de sociale ydelser

og udstationering. Det var to forskellige områder.

1267

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17

43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017

3. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring

af direktiv 2004/37/EF om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under

arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer og mutagener

(kræftdirektivet)



Generel indstilling

KOM (2017) 0011

Rådsmøde 3548

–

bilag 3 (samlenotat side 39)

Beskæftigelsesministeren:

Kommissionen fremsatte den 10. januar i år den anden æn-

dring af kræftdirektivet om grænseværdier. Ændringerne gælder for yderligere fem kræft-

fremkaldende stoffer og om markering af hudeksponering for i alt otte stoffer.

Forslaget støttes generelt af medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter er også positi-

ve over for forslaget. Fra dansk side opfylder vi allerede grænseværdierne, og forslaget

vil kun give anledning til enkelte mindre tekniske justeringer af danske arbejdsmiljøbe-

stemmelser.

Vi har tidligere drøftet her i udvalget, at vi fra dansk side går forrest på denne dagsorden.

Regeringen bakkede op om Kommissionens første runde af ændringer og opfordrede til

at holde kadencen med yderligere ændringer af grænseværdierne. Regeringen støtter

derfor også forslaget, som er et vigtigt skridt til forbedring af arbejdsmiljøet på de europæ-

iske arbejdspladser. Samtidig vil forslaget mindske barrierer på det her område i det indre

marked og dermed sikre mere ens konkurrencevilkår for virksomhederne i EU.

Christian Poll

spurgte, om det var en misforståelse, at der i samlenotatet

stod: ”For et af

de fem stoffer (opløsningsmidlet ethylendichlorid) skal den danske grænseværdi hæves,

hvilket medfører en højere grad af beskyttelse.”

Man får normalt en højere grad af beskyt-

telse ved at sænke grænseværdien.

NOT

Beskæftigelsesministeren sagde, at som han forstod det, var der ikke tale om at svække,

men det ville han uddybe nærmere i et skriftligt svar.

1268

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17

43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017

4. Europæisk semester 2017: bidrag til Det Europæiske Råd den 22.-23.

juni 2017



Politisk debat

KOM (2017) 0500

Rådsmøde 3548

–

bilag 3 (samlenotat side 43)

Beskæftigelsesministeren:

Hvad angår det europæiske semester, vil jeg blot oplyse

udvalget om, at Kommissionen også denne gang har vurderet den danske beskæftigel-

sesindsats positivt. Det betyder, at Danmark heller ikke i år har modtaget nogen henstil-

ling på beskæftigelsesområdet.

5. Rådskonklusioner om at det skal betale sig at arbejde



Vedtagelse

Rådsmøde 3548

–

bilag 3 (samlenotat side 46)

Beskæftigelsesministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Rådskonklusioner om ungegarantien - Den Europæiske Revisionsrets

særberetning



Vedtagelse

KOM (2016) 0646

Rådsmøde 3548

–

bilag 3 (samlenotat side 48)

Beskæftigelsesministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1269

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17

43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017

7. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en mere

ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede

selskaber



Fremskridtsrapport

KOM (2012) 0614

Rådsmøde 3548

–

bilag 5 (samlenotat side 1)

KOM (2012) 0614

–

bilag 9 (Kopi af LIU alm. del - svar på spm.

92 om den danske lovgivning for måltal og poltikker for det

underrepræsenterede køn)

KOM (2012) 0614

–

bilag 8 (Brevudveksling med

ligestillingskommissæren og ministeren for børn, undervisning og

ligestilling forud for rådsmøde beskæftigelse 7-8/12-15)

KOM (2012) 0614

–

bilag 409 (non-paper om hjemmel for

direktivforslag om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige

bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber)

KOM (2012) 0614

–

bilag 4 (Begrundet udtalelse om en mere

ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i

børsnoterede selskaber)

KOM (2012) 0614 - svar på spm. 2, om hvorvidt regeringen vil

arbejde for en undtagelsesbestemmelse for Danmark, så

Danmark ikke risikerer at skulle indføre kvoter for kvinder i

bestyrelser m.v., fra ministeren for børn, undervisning og

ligestilling

KOM (2012) 0614 - svar på spm. 1 om ministeren vil redegøre

for sin definition af ordet kvote, fra ligestillings- og kirkeministeren

EU-note (12)

–

E 33 (Modstand mod EU-forslag om en mere

ligelig kønsfordeling i bestyrelser)

EU-note (12)

–

E 9 (Kommissionens forslag om kvoter for kvinder

i bestyrelser)

EUU alm. del (12)

–

bilag 472 (udvalgsmødereferat side 1370

FO, forhandlingsoplæg forelagt EUU 7/6-13)

Ligestillingsministeren:

Direktivforslaget bliver forelagt Rådet som fremskridtsrapport.

Der er oversendt et samlenotat til Europaudvalget den 2. juni.

Sidst, direktivforslaget blev drøftet i Rådet, var i december 2015. Der har ikke været

fremsat indholdsmæssige ændringsforslag siden da. Der er fortsat ikke den nødvendige

opbakning til forslaget blandt medlemslandene.

Det maltetiske formandskab har kun foreslået ændringer af teknisk karakter, som går ud

på at udskyde tidsfristerne i direktivforslaget. Det er sket i lyset af, at det nu er 4 et halvt

år siden, at direktivforslaget blev fremsat.

1270

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17

43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017

Regeringens holdning



Regeringen noterer sig Kommissionens fremskridtsrapport.



Regeringen kan stadig ikke tilslutte sig direktivforslaget.



Regeringen mener, at direktivforslaget strider mod nærhedsprincippet, griber ind i

selskabernes ledelsesret og er for ufleksibel for selskaberne.

Rasmus Nordqvist

bakkede fortsat op om Kommissionens forslag. Havde regeringen

tænkt mere over, hvad man ville gøre for at nå målsætningen? Det, man havde gjort indtil

videre, havde ikke virket, og reel ligestilling havde lange udsigter. Havde ministeren over-

vejet, om man kunne finde andre redskaber?

Ministeren for ligestilling

mente ikke, at Kommissionens tilgang var den rette. Regerin-

gen var meget klar i mælet om, at ligestilling handler om muligheder. Derfor var redska-

berne i en europæisk eller national sammenhæng ikke de rigtige. Regeringen havde ta-

get den danske model, der blev iværksat under den tidligere regering, til sig, og navnlig

det, at de største virksomheder laver måltal for, hvordan man arbejder med det underre-

præsenterede køn. Det var en fornuftig tilgang til arbejdet.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om regeringen ikke mente, at der var strukturelle udfordrin-

ger i forhold til ligestilling, når der handler om arbejdsmarkedet og ledelse og bestyrelser?

Lykkedes det at øge repræsentation af det underrepræsenterede køn?

Ministeren for ligestilling

sagde, at diskussionen også hørte hjemme i Ligestillingsud-

valget og var del af en grundlæggende debat om nationale ligestillingsproblemer. Hun

havde tidligere været og var som regeringens repræsentant meget eksplicit i, at det stør-

ste ligestillingsproblem i Danmark er manglen på ligestilling i etniske minoritetsmiljøer.

Ministeren mente, at det var meget afgørende at vedblive med at være dagsordenssæt-

tende og have værdimæssige diskussioner om det fornuftige i at have en mangfoldig

sammensætning både i forhold til medarbejdere og på ledelsesniveau. Hun var dog ikke

personligt tilhænger af restriktiv lovgivning og bestemmelser. Det er nu engang virksom-

hedernes ledelsers primære opgave, men man kan tilvejebringe analyser og eksplicitte

undersøgelser, der viser, hvordan virksomheder klarer sig inden for ligestilling. Det er

gode undersøgelser, der viser, at danske virksomheder er mere fokuserede på at have

en kønsbalance og på at få både mænd og kvinder repræsenteret i bestyrelser og i ledel-

ser. Det var dog i national kontekst og havde ikke noget med rådsmødedagsordenen at

gøre.

Rasmus Nordqvist

opfordrede til at gå mere proaktivt ind i arbejdet med ligestilling

–

også på europæisk plan. Han syntes, at Kommissionen havde prøvet at tage fat på det,

endnu som et minimumsdirektiv

–

dvs. at man nationalt havde muligheden for at gøre

mere. Det nyttede ikke noget at være på nejholdet.

Søren Søndergaard

spurgte, om ministeren ikke mente, at det var et kæmpe ligestil-

lingsproblem i Danmark, at kvinder generelt tjener betydeligt mindre end mænd, og at det

også viser sig i pensionsforhold.

1271

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17

43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017

Ministeren for ligestilling

svarede Rasmus Nordqvist, at hun ikke mente, at den danske

regering bare sad på nejholdet, for den arbejdede i stor stil på, at danske virksomheder

kan sætte de bedste hold og også agere internationalt. Ligestilling var i den danske rege-

rings optik ikke et spørgsmål om 50/50 mænd og kvinder; Det handlede om lige mulighe-

der. Det var det, der drev regeringens ligestillingspolitik. Lige løn for lige arbejde mente

ministeren, at man havde qua de overenskomster, der blev lavet. Noget historik gjorde, at

nogle fag lå på et lavere lønniveau, og der var en diskussion om, hvem der tager flest

deltidsjob. Det var problematisk, at kvinder tager 300 dages barsel og mænd kun 30, når

mænd også har ret til barsel med dagpenge. Det problem arbejdede regeringen med qua

Aktion Fars Orlov, hvor både virksomhederne og faglige organisationer var med til at

fremme fædres brug af barsel.

1272

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17

43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017

8. Rådskonklusioner om bidrag til at standse stigningen i fedme blandt børn



Vedtagelse

Rådsmøde 3548

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

Sundhedsministeren:

Det maltesiske formandskab har ønsket at sætte overvægt blandt

børn på dagsordenen for at sikre et fælles europæisk fokus på området.

Overvægt blandt børn er en stigende udfordring i de fleste europæiske lande. Malta er

det land i Europa, der har den højeste forekomst af overvægt blandt børn. Modsat er

Danmark blandt de europæiske lande med den laveste forekomst af overvægt blandt

børn. Alligevel er det en udfordring, vi skal have fokus på

–

også i Danmark.

Konklusionerne lægger sig tæt op af den indsats, vi har i Danmark for at forebygge og

bekæmpe overvægt blandt børn

Under forhandlingerne har vi fra dansk side generelt lagt vægt på at sikre, at

konklusionerne flugter med den tilgang, vi har i Danmark, f.eks. at ikke kun lovgivning,

men også frivilligt samarbejde med relevante aktører kan være en effektiv

fremgangsmåde til at forbedre kvalitet og sundhed i vores fødevarer.

Et andet eksempel er Danmarks egne nationale anbefalinger for amning af spædbørn. De

danske anbefalinger er forskellige fra WHO’s og en henvisning til de enkelte landes

nationale anbefalinger har derfor været en vigtig prioritet for os

Generelt er det vigtigt for regeringen, at rådskonklusionerne sætter fokus på udfordringen

med overvægt blandt børn på en måde, som fuldt ud respekterer den eksisterende

kompetencefordeling mellem EU og medlemslandene.

Det er vores vurdering, at det foreliggende udkast imødekommer de danske synspunkter,

og vi kan på den baggrund tilslutte os rådskonklusionerne.

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, om ministeren ikke havde tænkt sig at nævne på

rådsmødet, at fedme ikke er et EU-anliggende. Man kan ikke i Danmark sørge for, at de

maltesiske børn taber sig.

Søren Søndergaard

mente, at der manglede et punkt i konklusionerne om regulering af

fødevareindustrien. Var det en forglemmelse eller et bevidst valg?

Sundhedsministeren

svarede, at det hørte under Miljø- og Fødevareministeriets ressort.

I Danmark havde man en god tradition for at indgå frivillige partnerskaber, så det handle-

de ikke kun om lovgivning. Hun var ikke helt klar over, hvad Søren Søndergaard sigtede

til, men understregede, at regeringen ikke havde noget ønske om på nogen måde, at

Danmark skulle pålægges regler eller en fælles håndtering.

1273

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17

43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017

Sundhedsministeren mindede Kenneth Kristensen Berth om, at det lå formandskabet frit

for at tage emner op, men at det fra dansk side var vigtigt at sørge for, at rådskonklusio-

nerne ikke gik på kompromis med kompetencefordelingen mellem Kommissionen og

medlemslandene. Derfor havde man brugt en del kræfter på bl.a. afsnittet om amning, så

der ikke i konklusionerne var en tekst, der gør, at landene ikke kan organisere sig, som

de vil. Det var regeringens vurdering, at konklusionerne, som de forelå nu, ikke på nogen

måde greb ind i de nationale kompetencer.

Søren Søndergaard

forholdt sig til den tekst, der var sendt rundt. Han citerede:

”Råds-

konklusionerne bygger på en tværsektoriel tilgang med fokus på sundhedsfremme og

sygdomsforebyggende initiativer. Medlemslandene inviteres til at foretage en række initia-

tiver, særlig følgende væsentlige punkter i rådskonklusionerne kan nævnes. ” Han kunne

konstatere, at regulering af fødevareindustrien ikke figurerede blandt de væsentlige, selv

om enhver ved, at man er nødt til at se på de fabrikerede produkter, hvis man skal kom-

me fedme til livs. Hvorfor stod det ikke opført som et særlig væsentligt punkt?

Sundhedsministeren

sagde uddybende, at regeringen havde valgt at lægge vægt på

sundhedsfremme og forebyggelse i relation til sundhedsområdet. Der var fødevareregule-

ring generelt, men som lå under Miljø- og Fødevareministeriet ressort, og som indgik og-

så i en samlet strategi i forhold til at sikre sundhedsfremme i befolkningen. Der var altså

ikke tale om en forglemmelse, men regeringen fokuserede mere på det sundhedspolitiske

på området. Hun havde også nævnt i sit oplæg, at der var en række ting, der havde med

partnerskaber at gøre. Det har man også tradition for i Danmark. Man kunne tage mål-

tidsmærket som et eksempel fra skoler og daginstitutioner. Det var ikke hensigten at lade

kompetencefordelingen skride. Søren Søndergaard så gerne, at det fremgik mere klart, at

man også skulle se på fødevareindustrien, men regeringen havde valgt at lægge vægt på

den del, der handler om det sundhedspolitiske, sundhedsfremmende og om forebyggelse

uden dermed at sige, at det ikke var vigtigt med et samarbejde i forhold til fødevaredelen.

Søren Søndergaard

spurgte, om det var korrekt forstået, at ministeren også på det mø-

de optrådte som forbrugerminister.

Sundhedsministeren

svarede bekræftende. Fokus på de frivillige partnerskaber var ikke

et udtryk for forglemmelse, men for at ville fokusere på at fremme sundhed og forebyg-

gelse. Hun havde fanget budskabet og Søren Søndergaards pointe, som hun opfattede

mest som en kommentar og forslag til forbedring.

1274

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17

43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017

9. Rådskonklusioner om at fremme frivilligt samarbejde mellem sundhedssystemer



Vedtagelse

Rådsmøde 3548

–

bilag 2 (samlenotat side 5)

Sundhedsministeren:

Det næste punkt er formandskabets udkast til rådskonklusioner

om frivilligt samarbejde mellem sundhedssystemer med fokus på blandt andet adgang til

ny medicin og specialiseret behandling.

Inden for specialiseret behandling lægger konklusionerne op til, at Kommissionen får i

opdrag at gennemføre en analyse, der skal kortlægge uddannelse og træning inden for

innovative og specialiserede behandlinger.

Derudover opfordres medlemslandene og Kommissionen til at fremme efteruddannelse af

sundhedsprofessionelle og til at fremme forskning i sjældne sygdomme i regi af de

europæiske referencenetværk.

Inden for adgang til sundhedsteknologi og ny medicin lægges der bl.a. op til, at

medlemslandene frivilligt kan samarbejde om horizon scanning, altså en vurdering, af

hvilke nye lægemidler der er på vej på markedet.

Baggrunden for at inddrage lægemiddelområdet er bl.a., at flere medlemslande oplever

udfordringer med tilgængelighed til lægemidler, og at det generelt kan være vanskeligt at

håndtere introduktionen af nye og meget dyre lægemidler. Rådskonklusionerne skal altså

ses som en mulighed for at gå frivilligt sammen for at tackle fælles udfordringer.

Regeringen stiller sig positiv over for, at lægemiddelområdet drøftes samtidig med, at

konklusionerne respekterer medlemslandenes kompetence på pris- og tilskudsområdet.

Undervejs i processen har der været delte meninger blandt medlemslandene om, hvor

langt man skulle gå i retning af samarbejde på netop pris- og tilskudsområdet.

Danmark har også haft sine forbehold, og vi har medvirket aktivt til, at det i

rådskonklusionerne er understreget, at der er tale om et frivilligt samarbejde, i det omfang

medlemslandene finder det relevant. For vi skal naturligvis respektere, at pris- og

tilskudsområdet er national kompetence.

Det er regeringens vurdering, at formandskabet med den foreliggende tekst har fundet

den rette balance. I den forbindelse er det værd at bemærke, at der allerede i dag

eksisterer forskellige samarbejder mellem medlemslandene med henblik på at forbedre

indkøbet af lægemidler. I Danmark ser vi f.eks. på muligheden for at lave en

forsøgsordning med frivilligt indkøb af medicin sammen med Norge.

På den baggrund agter regeringen at tilslutte sig rådskonklusionerne.

1275

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17

43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017

10. Den europæiske søjle for sociale rettigheder

–

sundhedsaspekterne og

konsekvenser



Udveksling af synspunkter

KOM (2017) 0250, KOM (2017) 0251

Rådsmøde 3548

–

bilag 2 (samlenotat side 7)

KOM (2016) 0127

–

bilag 2 (faktaark om en europæiske søjle af

sociale rettigheder)

Sundhedsministeren:

Som det sidste punkt lægger formandskabet op til en drøftelse af

sundhedsaspekterne af den europæiske søjle for sociale rettigheder

–

også kaldet den

sociale søjle. Jeg ved, at beskæftigelsesministeren allerede har nævnt søjlen under sin

forelæggelse tidligere i dag. Jeg vil derfor nøjes med at orientere udvalget om

forventningerne til den drøftelse, vi skal have på sundhedsministermødet.

Sundhedsaspekterne af den sociale søjle relaterer sig primært til to ud af de i alt 20 prin-

cipper. Et princip om adgang til sundhedsydelser og et princip om adgang til langtidsple-

je, herunder hjemmepleje.

Jeg forventer, at drøftelsen på rådsmødet vil fokusere på princippet vedrørende adgang

til sundhedsydelser.

Princippet fastslår, at alle har ret til rettidig adgang til prismæssigt overkommelige,

forebyggende og helbredende sundhedsydelser af høj kvalitet. Dermed er princippet i

god tråd med den måde, vi har indrettet det danske sundhedssystem på.

Men det er afgørende for regeringen, at den sociale søjle respekterer den eksisterende

kompetencefordeling mellem EU og medlemslandene. Sundhedsaspekterne af den

sociale søjle må derfor ikke føre til detaljeret regulering af sundhedsvæsenet. Det er et

synspunkt, vi fra dansk side vil markere meget klart, og jeg ser frem til at høre mine

europæiske kollegaers holdninger til søjlen og dens betydning for sundhedsområdet.

Kenneth Kristensen Berth

havde meget svært ved at finde hjemmel i den eksisterende

traktat til, at EU havde ret til at pålægge medlemslandene at foretage sig noget i forhold til

sundhedsydelser eller langtidspleje. Man bevægede sig ind på et område, der ikke en-

gang var i nærheden af, hvad EU skal blande sig i. Der var behov for på et tidspunkt at

sige klart og tydeligt i EU-sammenhæng, at der er nogle lande, der gerne vil holde fast i,

at der er områder, som EU ikke skal stikke snablen i.

Rasmus Nordqvist

forstod ikke, at der var altid var behov for at pointere kompetencefor-

deling. Der var nemlig ikke noget i den sociale søjle, der udfordrede kompetencefordelin-

gen. Hvad ville man byde ind med fra dansk side i forhold til adgang til sundhedsydelser

og langtidspleje? Det handlede også om, hvordan landene kunne hjælpe hinanden til at

blive bedre på tværs af grænser.

1276

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17

43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017

Sundhedsmisteren

svarede, at man havde løbende drøftelser kollegerne imellem. Man

kunne lade sig inspirere af hinanden, fordi man nogle steder var både behandlings- og

strukturmæssigt længere fremme. Kolleger fra de andre europæiske lande kom også til

Danmark for at høre, hvordan sundhedsvæsenet er organiseret. Hun forventede en drøf-

telse af bredere karakter, hvor hun ville give udtryk for, at Danmark var meget opmærk-

som på, at der ikke skal være en indgribende effekt i forhold til det nationale kompetence.

Det var også klart beskrevet i grund- og nærhedsnotatet fra beskæftigelsesministeren.

Hun håbede, at den brede drøftelse ville give gode input til, hvor Danmark kan søge no-

get inspiration. Hun ville byde ind med noget af det, man ser på i Danmark

–

f.eks. res-

sourcer i forhold til det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, så man ikke kun får

patienter ind på de højt specialiserede sygehuse, men i højere grad ser på, hvordan man

kan få primærsektoren til at spille en stor rolle i forhold til at skabe sammenhæng for bor-

gerne. Derudover ville det være på sin plads at nævne de principper, der gælder for det

danske sundhedsvæsen, som på en række punkter adskiller sig fra en række andre EU-

lande.

Sundhedsministeren mindede om, at det var regeringens klare linje, at den sociale søjle

ikke skulle underminere kompetencefordelingen. Det havde man også ladet afspejle me-

get tydeligt i grund- og nærhedsnotatet. Beskæftigelsesministeren havde også lagt vægt

på det i sin fremlæggelse. Det ville også være hendes udgangspunkt i forhold til de to

punkter af de 20 principper om sundhed.

Rasmus Nordqvist

sagde, at ministeren i høj grad havde lagt vægt på, hvor regeringen

stod i forhold til den sociale søjle. Så man ikke spøgelser, når man havde behov for at

sige flere gange, at man ikke ville have indblanding i national kompetence? Det fremgik

nemlig ikke af Kommissionens udspil, at EU ville blande sig. Hvor så ministeren det?

Handlede det ikke om at blive klogere og dygtigere i fællesskabet?

Sundhedsministeren

sagde til Rasmus Nordqvist, at det ikke handlede om at se spøg-

seler, men en bekymring over, at man kan se, at en beslutningsproces i EU kan gå fra, at

noget er principper, til det pludselig bliver noget andet. Fra dansk side ønskede man at

være meget opmærksom på, hvor det bevægede sig hen. Det gjaldt for de to principper

for sundhedsområder, der var fine principper, som matcher måden at organisere det på i

Danmark, men som man ikke ønsker giver anledning til noget, der lovgivningsmæssigt

forskyder den balance og kompetencefordeling, der er mellem landene og EU. Så hun

ville kalde det rettidig omhu i forhold til, hvordan man også sikrer dansk indflydelse på

beslutningsprocessen i EU.

1277

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17

43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017

12. Eventuelt

Beskæftigelsesministeren:

Til allersidst vil jeg for en god ordens skyld nævne, at for-

mandskabet har besluttet, at Kommissionens udspil til en social søjle skal være tema for

en uformel drøftelse under frokosten på rådsmødet. Fra dansk side, har det fra start væ-

ret helt afgørende, at der ikke med søjlen flyttes eller gives yderligere kompetence til EU

på social- og beskæftigelsesområdet.

Landenes kompetence og ansvar er centralt, når det gælder inkluderende vækst og be-

skæftigelse.

Vi kan konstatere, at det understreges flere steder i udspillet. Det vil jeg fortsat holde me-

get klart fast i.

EU kan være med til at sætte de overordnede rammer, men EU skal ikke detailregulere,

når det gælder beskæftigelses- og socialområdet. De nationale arbejdsmarkedsmodeller

og arbejdsmarkedets parters særlige rolle skal respekteres.

Det er vigtigt, at der ikke skabes forventninger om løsninger på EU-plan på de områder,

hvor ansvaret for at handle først og fremmest ligger hos medlemslandene selv.

Der er som nævnt tale om et frokostpunkt og en første uformel udveksling af synspunkter.

Jeg vil fortsat holde udvalget orienteret om denne sag.

13. Siden sidst

Der var ingen bemærkninger under siden sidst.

1278

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17

43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017

FO/L

Punkt 2. Danmarks kandidatur til genplacering af Det Europæiske Lægemiddel-

agentur i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske

Union

Tidlig forelæggelse

EUU alm. del (16)

–

bilag 706 (samlenotat)

EUU alm. del (16)

–

bilag 716 (kommenteret dagsorden)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

1279

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17

43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3547 (landbrug og fiskeri) den 12. juni 2017

EUU alm. del (16)

–

bilag 716 (kommenteret dagsorden)

Miljø- og fødevareministeren

oplyste, at der var tale om en kort rådsmødedagsorden for

landbrug og fiskeri den 12. juni. Alle punkterne var til orientering, og punkt 3 var til tidlig

forelæggelse.

1. (Evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om økologisk

produktion og mærkning af økologiske produkter



Status

KOM (2014) 0180

Rådsmøde 3547

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (16)

–

bilag 676 (udvalgsmødereferat side 976,

senest behandlet i EUU 21/4-17)

EUU alm. del (2014-152)

–

bilag 27 (udvalgsmødereferat side

882 FO, forhandlingsoplæg forelagt 8/5-15)

Miljø- og fødevareministeren:

Det første punkt er en status over forhandlingerne om

økologiforslaget. Forslaget har været på bordet i mere end 3 år nu. Det ser fortsat meget

vanskeligt ud i forhold til at nå et kompromis. Senest har formandskabet forsøgt sig med

en revideret kompromistekst i maj. Det blev afvist af 17 medlemslande og var langt fra at

opnå opbakning fra et kvalificeret flertal. Der er mange modsatrettede holdninger, hvilket

gør det svært at finde et kompromis i Rådet.

På det grundlag kan formandskabet ikke forhandle med Europa-Parlamentet om et kom-

promis. Som nævnt senest i april er der mange elementer, som er svære eller uacceptab-

le set fra dansk side.

Teksten på pesticidgrænseværdier er klart forbedret, men der er fortsat en uklar tekst om

tilbagetrækning af produkter. Der er fortsat lagt op til kontrol af uindpakkede produkter i

supermarkederne. Det er unødigt bebyrdende for virksomheder og myndigheder.

På væksthuse er det lagt op til en undtagelse for de nordiske og baltiske lande, men kra-

vene hertil er fortsat for restriktive. Tilsvarende er der en ny tekst om definitionen af huse

til fjerkræproduktion, der kan skabe problemer. Det gælder også betingelserne i forhold til

økologisk muslingeproduktion.

Alt i alt er der behov for ændringer på en række områder, for at vi har et balanceret kom-

promis, der ikke svækker udbredelsen af økologien i Danmark og i EU. Jeg synes, at det

ser meget vanskeligt ud at kunne lande et fornuftigt kompromis. Derfor vil jeg opfordre til,

at forslaget helt trækkes tilbage, hvis der ikke foretages væsentlige ændringer i kompro-

miset.

1283

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17

43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017

Christian Poll

havde været i dialog med aktører og forstod det sådan, at der var uenig-

hed om væksthuse mellem bl.a. Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening.

Hvilken holdning ville ministeren indtage?

Miljø- og fødevareministeren

sagde, at regeringen var optaget af fortsat at kunne have

væksthusproduktion i Danmark for grøntsagsindustrien. Derfor lagde man vægt på den

holdning, der også var fremsat af økologisektionen i Landbrug & Fødevarer; at det er væ-

sentligt at have en sammensætning af jordbrug i væksthuse, og at det er nødvendigt at

bruge højbede. Ellers ville man fjerne væksthusproduktionen af økologiske varer, og det

ville regeringen være utrolig ked af.

1284

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17

43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017

2. Markedssituationen for landbrugsvarer



Orientering

Rådsmøde 3547

–

bilag 1 (samlenotat side 26)

EUU alm. del (16)

–

bilag 436 (udvalgsmødereferat side 602,

senest behandlet i EUU 20/1-17)

Miljø- og fødevareministeren:

Prisudviklingen har været meget positiv

–

særlig for svi-

nekød, men det ser også bedre ud for mælk.

På smør ses kraftigt stigende priser, mens interventionslagre af mælkepulver lader til ta

trykke prisen på pulver. Men også her spores nu prisstigninger. Det giver en forventning

om, at der kan ske en afvikling af lagrene. Det skal selvfølgelig ske, så det ikke forstyrrer

den positive udvikling. Jeg vil ikke kunne støtte, at mælkepulveret anvendes til fødevare-

hjælp i EU. Vi skal generelt holde fast i markedsorienteringen af landbrugspolitikken.

3. Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EU) 2017/127

for så vidt angår visse fiskerimuligheder for bl.a. brisling og rejer



Tidlig forelæggelse

Rådsmøde 3547

–

bilag 1 (samlenotat side 29)

Miljø- og fødevareministeren:

Formålet med forslaget er bl.a. en revision af fiskerimu-

lighederne for brisling i Nordsøen i lyset af ny biologisk rådgivning samt for rejer i Skager-

rak for 2017 i lyset af ny biologisk rådgivning og en aftale mellem EU og Norge.

Fra dansk side forventer vi at kunne støtte forslaget. I forhold til brisling bør ændringen af

kvoteåret gennemføres på en fleksibel måde. Det bør sikres, at eksisterende

bestemmelser om år til år-fleksibilitet fra et kvoteår til det følgende ikke undermineres i

overgangsperioden.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1285

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17

43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3550 (miljø

–

miljødelen) den 19. juni 2017

EUU alm. del (16)

–

bilag 716 (kommenteret dagsorden)

Miljø- og fødevareministeren

ville gennemgå miljødelen af rådsmødet den 19. juni. Der

var et punkt til orientering og et til forhandlingsoplæg.

1. Handlingsplan for naturen, mennesket og økonomien



Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2017) 0198

Rådsmøde 3550

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2017) 0198

–

bilag 1 (henvendelse af 22/5-17 fra Det

Grønne Kontaktudvalg vedr. Kommissionens handlingsplan for

natur, mennesker og økonomi)

Miljø- og fødevareministeren:

Punktet er en vedtagelse af rådskonklusioner om Kom-

missionens handlingsplan for den videre gennemførelse af naturdirektiverne frem mod

2020

–

og kaldet Handlingsplan for naturen, mennesket og økonomien.

På rådsmødet skal vi vedtage rådskonklusioner med henblik på at sætte retning for det

videre arbejde på naturområdet i EU. Kommissionen handlingsplan er opfølgningen på

det fitnesstjek af naturdirektiverne, der blev afsluttet i december 2016. Fitnessdirektivet

konkluderede overordnet, at naturdirektiverne i

sig selv er velegnede til at bevare EU’s

biodiversitet, men at det halter med implementeringen af direktiverne.

Handlingsplanen rummer således fire prioriteter med henblik på forbedret gennemførelse

af naturdirektiverne herunder forbedret vejledning og formidling af viden, øget politisk

ejerskab og håndhævelse, styrket finansiering af Natura 2000 og bedre synergi med EU-

medfinansiering samt bedre kommunikation og involvering af interessenter.

Rådskonklusionerne anerkender resultatet af fitnesstjekket og behovet for at intensivere

arbejdet med at gennemføre naturdirektiverne. Konklusionerne støtter op om Kommissio-

nens handlingsplan. Regeringen støtter Kommissionens handlingsplan og udkastet til

rådskonklusioner.

Christian Poll

spurgte, om det var ministerens opfattelse, at man med den foreslåede

plan ville bidrage væsentligt til at stoppe tilbagegangen af biodiversitet. Også i Danmark

var man langt bagud i forhold til at nå at standse tilbagegangen i biodiversitet i 2020. Mi-

nisteren havde selv sagt, at det

ikke kunne lade sig gøre. I samlenotatet stod der: ”Rege-

ringen ønsker at arbejde for en større fleksibilitet i administrationen af Natura 2000-

arealer.” Hvilken fleksibilitet var der her tale om? Og hvorfor var regeringen imod at ind-

samle yderligere data om naturen, så man kan regulere den endnu bedre? Man talte om,

at regeringen ville arbejde for fortsat god naturpleje, men ville den også foreslå som krite-

rie, at det primære mål med naturpleje var en høj biodiversitet? Der havde været medie-

sager, hvoraf det tydeligt fremgik, at naturpleje ikke er primærindsats for at øge biodiver-

siteten, men udvalgt som en løsning for f.eks. at give en høj produktion af kød.

1286

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17

43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017

Miljø- og fødevareministeren

svarede, at overordnet set bidrog forholdet med Natura

2000 til øget biodiversitet. Regeringen havde ikke et mål om, at biodiversitet skulle være

primærmålet med naturpleje; det skulle være et af flere. Om fleksibilitet sagde ministeren,

at det bl.a., handlede om opdaterede bilag over arter, f.eks. bramgæs, hvor man vurderer

tilstanden og udviklingen. Regeringen ønskede fleksibilitet i forhold til regulering på bag-

grund af opdaterede data. Det var korrekt, at der var mangler ved de landsdækkende

data, men ministeren var til gengæld glad for at kunne oplyse, at man ville blive udbedret.

Det var ikke sådan, at man som medlemsland skulle pålægges nye byrder

–

det handlede

mere om forbedret og præcis brug af eksisterende data i forhold til naturområder.

Christian Poll

forstod det således, at ministeren sagde, at man gerne ville gøre dataind-

samling bedre i Danmark som grundlag for naturbeskyttelse, men ikke ønskede øgede

krav til den på EU-niveau. Hvorfor, når nu der netop var behov for at løfte hele den euro-

pæiske natur?

Miljø- og fødevareministeren

delte ikke Christian Polls syn på dataindsamling. Kommis-

sionshandlingsplanerne havde en anderledes dataeffekt end f.eks. den implementering,

der er, når det gælder direktiverne.

1287

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17

43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017

2. Ændring af direktiv 2011/65/EU om begrænsning af anvendelsen af visse farlige

stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr



Tidlig forelæggelse

KOM (2017) 0038

Rådsmøde 3550

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

Miljø- og fødevareministeren:

Det andet punkt på dagsordenen er en forelæggelse til

forhandlingsoplæg af en ændring af direktiv om begrænsning af visse farlige stoffer i elek-

trisk og elektronisk udstyr

–

også kaldet RoHS-direktivet.

Der er tale om et meget lille forslag, hvor Kommissionen på baggrund af erfaringerne

med direktivet foreslår en række mindre afgrænsede tekniske justeringer, der skal rette

op på uhensigtsmæssigheder og forvridninger i forhold til det indre marked.

Forslaget vurderes at have en neutral påvirkning på beskyttelsesniveauet og vil ikke have

væsentlige økonomiske konsekvenser. Regeringen er enig i, at det er nødvendigt at strømline

direktivet og støtter således forslaget.

Christian Poll spurgte, hvad mobile ikkevejgående maskiner var. Han var med på, at der

kunne være behov for særlige undtagelser, men man skulle passe på med brede undta-

gelser for at undgå at få spredt farlige stoffer i miljøet. Han roste ministeren for at være

skeptisk over for, at der ikke var en tidsfrist for, hvornår Kommissionen skulle træffe afgø-

relser om ansøgninger om fornyelse af specifikke undtagelser for direktivet.

Miljø- og fødevareministeren

forklarede, at der var tale om f.eks. minemaskiner,

rumudstyr, trawludstyr, der indeholder lidt elektronik. Han kvitterede for rosen.

Christian Poll

var bekymret for nogle af maskinerne, fordi de kunne have en ret bred

anvendelse. Var der bud på, hvor store mængder der var tale om samlet set, og på, hvad

spredningen ville være?

Miljø- og fødevareministeren

understregede, at der var tale om tårnkraner og ikke

trawlkraner, som det måske kunne være blevet opfattet som i hans første svar. Man vur-

derede, at de relativt få maskiner ikke havde en negativ effekt på miljøet. Han ville gerne

svare skriftligt med yderligere specifikationer, hvis der var behov for det.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet ingen partier havde ytret sig imod det.

1288

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17

43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1289

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17

43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3548 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger-

beskyttelse - transportdelen) den 15.-16. juni 2017

EUU alm. del (16)

–

bilag 716 (kommenteret dagsorden)

11. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative

bestemmelser for så vidt angår tilgængelighedskrav til produkter og

tjenesteydelser (tilgængelighedsdirektiv)



Fremskridtsrapport

KOM (2015) 0615

Rådsmøde 3548

–

bilag 4 (samlenotat side 1)

KOM (2015) 0615

–

bilag 3 (henvendelse af 8/6-16 fra Danske

Handicaporganisationer om EU's tilgængelighedsdirektiv)

EUU KOM (2015) 0615 - svar på spm. 1 om regeringens måde at

opgøre de forventede økonomiske konsekvenser af

tilgængelighedsdirektivet på, fra transport- og

bygningsministeren

EUU alm. del (16)

–

bilag 302 (udvalgsmødereferat side 352,

senest behandlet i EUU 25/11-16)

Transport-, bygnings- og boligministeren:

Jeg vil i dag gennemgå den del af dagsor-

denen for det kommende rådsmøde om beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbru-

gerbeskyttelse den 15. juni 2017, som hører under Transport-, Bygnings- og Boligministe-

riets ressort. Der er tale om en sag, som jeg vil forelægge udvalget til forhandlingsoplæg.

Sagen vedrører et direktivforslag om fastsættelsen af tilgængelighedskrav til produkter og

tjenesteydelser.

Der har op til rådsmødet været forvirring om, hvorvidt forslaget skulle på rådsmødedags-

ordenen til generel indstilling, delvis generel indstilling eller fremskridtsrapport. Forslaget

er nu sat på til fremskridtsrapport.

Jeg vil indlede med at konstatere, at der er tale om et komplekst forslag med stor betyd-

ning for personer med et handicap. Baggrunden for tilgængelighedsdirektivet er et over-

ordnet ønske om at sikre, at produkter og tjenesteydelser bliver mere tilgængelige for

personer med et handicap.

Hovedformålet med tilgængelighedsdirektivet er todelt. For det første sigtes der mod at

fremme vilkårene for erhvervsdrivende, som i dag står over for forskellige og ofte mod-

stridende nationale tilgængelighedskrav. For det andet skal forslaget støtte medlemssta-

ternes indsats for at leve op til deres nationale forpligtelser, og deres forpligtelser i medfør

af FN’s konvention om rettigheder for personer med et handicap i relation til tilgængelig-

hed.

1290

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17

43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017

Direktivets anvendelsesområde er bredt og omfatter i Kommissionens udspil en lang

række produkter og tjenesteydelser, herunder på transportområdet og inden for e-handel,

finansielle tjenester og audiovisuelle medietjenester.

For at sikre den øgede tilgængelighed, indeholder direktivet krav til f.eks. hæve-, billet- og

check-in automater samt til hjemmesider og e-bøger. Det fastsætter således krav til de-

sign, produktion og brugerflade med det formål at gøre produkterne og tjenesteydelserne

mere tilgængelige for handicappede.

Konkret betyder det bl.a., at information skal være tilgængelig i mere end et sensorisk

input, f.eks. gennem oplæsning, berøring og skrift. Kontrast-, lys- og lydstyrke skal kunne

justeres, og der skal kunne anvendes forskellige farver til at overbringe informationerne.

Regeringen støtter intentionerne om at forbedre adgangen til produkter og tjenesteydel-

ser på det indre marked og støtter målsætningen om at skabe bedre adgang til varer og

tjenesteydelser for personer med handicap. Regeringen mener, at forslaget kan være til

gavn for både producenter og de handicappede. Det er til gavn for de handicappede, for-

di forslaget øger tilgængeligheden, og det er til gavn for producenter og tjenesteydere,

fordi der bliver etableret fælles europæiske standarder og krav, så de kan sælge deres

produkter og tjenesteydelser i hele unionen.

Kommissionens forslag giver dog anledning til en række betænkeligheder, herunder sær-

ligt om forslagets økonomiske konsekvenser, som brancheorganisationer og andre esti-

merer til at medføre implementeringsudgifter i intervallet 479-854 mio. kr. Dertil kommer

væsentlige årlige udgifter til drift og vedligehold. Estimatet er dog behæftet med meget

stor usikkerhed, og der mangler endvidere estimater fra flere brancher, ligesom det i nog-

le tilfælde ikke har været muligt at beregne de økonomiske konsekvenser. De reelle ud-

gifter er derfor formentlig større end anført ovenfor.

Under forhandlingerne om forslaget har regeringen derfor med parlamentarisk forbehold

haft fokus på, at forslagets nationale omkostninger begrænses, så forslaget ikke medfø-

rer uforholdsmæssigt høje implementeringsudgifter. Et eksempel er, at regeringen arbej-

der for længere overgangsordninger, så f.eks. nyligt installerede automater, der ikke lever

op til forslagets krav, ikke skal kasseres, før de har været i brug i en vis årrække. Derud-

over ønsker regeringen, at de konkrete tilgængelighedskrav skal udformes som funktio-

nelle krav og ikke tekniske, så kravene i højere grad er tilpasningsdygtige i forhold til den

teknologiske udvikling.

Regeringen er i langt hovedparten positiv over for forslagets formål og hensigter.

Regeringen er derimod kritiske overfor forslagets one size fits all-model, som betyder, at

kravene skal implementeres ensartet uanset sektor. Regeringen har derfor ønsket, at

forslagets anvendelsesområde begrænses, så byggeområdet, transportområdet, det au-

diovisuelle medieområde og kravene til eksisterende EU-retsakter udgår af forslaget.

1291

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17

43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017

Regeringen er fortsat positiv over for forslagets formål, men ønsker at sikre, at tilgænge-

lighed for de handicappede videst muligt reguleres der, hvor den reguleres bedst, og at

det som oftest vil være i sektorlovgivningen.

Det seneste kompromisforslag imødekommer en række af regeringens synspunkter.

Regeringen kan således støtte, at både det audiovisuelle medieområde, byggeområdet

samt krav til eksisterende EU-retsakter er udgået af kompromisforslaget.

Regeringen kan endvidere støtte, at der med kompromisforslaget introduceres væsentligt

længere overgangsordninger for produkter.

Forhandlingssituationen har ændret sig meget i forløbet. Samlet set vurderes det, at så-

fremt linjen i det seneste kompromisforslag følges, vil de nationale økonomiske konse-

kvenser mindskes betydeligt i forhold til implementerings-udgifterne på de 479-854 mio.

kr., som jeg nævnte tidligere.

Det skal dog igen bemærkes, at overslaget er behæftet med betydelig usikkerhed. Rege-

ringen hilser det velkomment, at der lægges op til, at anvendelsesområdet for forslaget

indskrænkes, at der fastsættes længere overgangsordninger, og at de økonomiske kon-

sekvenser begrænses.

Regeringen vurderer samtidig, og på baggrund af tilkendegivelser fra majoriteten af de

andre medlemslande, at det er muligt at påvirke forslaget yderligere, så de økonomiske

konsekvenser står mål med forslagets hensigter.

Regeringen vil fortsat være opmærksom på at varetage de handicappedes interesser, og

vil fortsat lytte til relevante organisationer.

Det skal understreges, at det mandat jeg beder om i dag, er bredere end hvad den nuvæ-

rende forhandlingssituation i Rådet tilsiger. Dette skyldes, at Europa-Parlamentets forven-

tes at have et andet og mere vidtgående udgangspunkt end Rådet, og at mandatet såle-

des skal give plads til de kommende forhandlinger med Parlamentet.

•

Mit forhandlingsoplæg er på denne baggrund, at man fra dansk side:

helt overordnet støtter intentionerne om at forbedre det indre markeds funktion og

forebygge barrierer for den frie bevægelighed for tilgængelige produkter og tjenesteydel-

ser, men at man

lægger betydelig vægt på, at forslagets nationale omkostninger minimeres mest muligt,

lægger betydelig vægt på, at forslaget ikke pålægger erhvervslivet eller offentlige myn-

digheder nye økonomiske eller administrative byrder i form af krav til tilgængelighed i for-

hold til den i dag forventede udvikling.

Idet man fra dansk side:

lægger vægt på, at tilgængelighedskrav til transportområdet, det audiovisuelle medie-

område samt de i forslaget nævnte EU-retsakter forhandles i regi af sektorlovgivningen,

•

1292

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17

43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017

•

lægger vægt på, at ikrafttrædelsesbestemmelsen for tjenesteydelser er identisk med den,

der gælder for produkter, således at det udelukkende er nye tjenesteydelser, der bringes

på markedet efter ikrafttrædelsen, der skal leve op til forslagets krav,

lægger vægt på, at implementeringsperioden for de nye tilgængelighedskrav til produkter

og tjenesteydelser bliver længere end de foreslåede 6 år fra ikrafttrædelsesdatoen, såle-

des at der er mere tid for erhvervslivet til at forberede sig på de nye krav,

lægger vægt på, at tilgængelighed til byggeriet ikke omfattes af forslaget, da regeringen

generelt er skeptisk over for som noget nyt at introducere EU-regler på dette område,

ligesom der ikke ses at være behov for dette, og

lægger vægt på, at der i forslaget fokuseres på funktionelle krav frem for tekniske

specifikationer.

Rasmus Nordqvist

havde på et tidligere møde interesseret sig for Danske Handicapor-

ganisationers høringssvar, der forekom ham at være meget gennemarbejdet. Det lod til,

at regeringen gik i den modsatte retning. Kunne ministeren sige, hvor lang tid man ville

have til implementeringen, når det ikke var 6 år? Det var klart, at der ville være økonomi-

ske konsekvenser, når man pludselig skulle sørge for, at alle har adgang. Hvad betød

det, at det ville koste mindst muligt? Danske Handicaporganisationer havde sat spørgs-

målstegn ved regeringens beregninger, der forekom dem at være usikre. Hvad mente

ministeren om det?

Søren Søndergaard

syntes, at hjemmelsgrundlaget blev et større og større problem.

Artikel 114 blev brugt i alle mulige sammenhænge

–

oven i købet også der, hvor ministe-

riet og Rådets Juridiske Tjeneste mente, at det var dybt betænkeligt. I samlenotatet stod

der: ”Regeringen står ikke alene med ovenstående vurdering. Rådets Juridiske Tjeneste

udsendte i maj 2016 et notat, hvori de bl.a. vurderer, hvorvidt artikel 114 om det indre

markeds funktion kan bruges som hjemmel for forslaget, men at det ikke klart fremgår af

Kommissionens egen konsekvensanalyse, hvilket hensyn til det indre marked, der be-

grunder, at transport- og banktjenester skal

omfattes af forslaget.” Det kunne ikke accep-

teres, og det var et selvstændigt argument for at gå imod forhandlingsoplægget. Det hav-

de konsekvenser at bruge artikel 114

–

i modsætning til, hvis det var et andet hjemmels-

grundlag. Hvad betød det for landendes mulighed for at indføre mere vidtgående foran-

staltninger? Han mente, at Danmark kunne gå langt videre, men det var et spørgsmål

om, hvor meget der skulle være EU-kompetence på den ene side og national kompeten-

ce på den anden.

Karina Due

støttede ikke regeringens forhandlingsoplæg, idet hun mente, at det var

uklart, hvad der var EU-kompetence og national kompetence.

Jan E. Jørgensen

støttede forhandlingsoplægget. Ville EU-reglerne medføre endnu hø-

jere standarder i Danmark for nye bygninger med krav om elevator, niveaufri adgang

etc.?

Holger K. Nielsen

var ikke i tvivl om, at forslaget fra Kommissionen var et kæmpe frem-

skridt for de handicappede på EU-plan. Det skulle man have i baghovedet. Han måtte

1293

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17

43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017

dog konstatere, at regeringen forsøgte at trække i den forkerte retning og brød sig ikke

om, at den ville have indført en masse undtagelser og i den grad argumenterede for, at

det skulle lade sig gøre. I virkeligheden ville det udhule det glimrende forslag, og han

kunne derfor ikke støtte forhandlingsoplægget.

Transport-, bygnings- og boligministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at regeringen

ville stile efter en 15-års implementeringstid for i stedet for en 6-års implementeringstid.

Det svarede til levetiden på en billetautomat, så den først skal udskiftes i henhold til den

nye standard på det tidspunkt, hvor den er slidt ned. Alternativet ville være at udskifte

automater på alle danske togstationer, busholdepladser etc., før de er nedslidte.

Ministeren bekræftede, at beregningerne var usikre, og at det trak i retning af, at det for-

mentlig ville blive dyrere end det, som man havde beregnet som en mulig omkostning for

det danske samfund. Det skyldes, at forskellige brancher og organisationer ikke havde

indleveret svar på, hvor meget det ville koste på deres område. Beregninger tog altså kun

udgangspunkt i de tal, man havde fået oplyst.

Søren Søndergaard henviste han til Udenrigsministeriet for en vurdering af nærhedsprin-

cip og hjemmelsgrundlag. Det hørte ikke under hans kompetence. Man kunne ikke henvi-

se til EU-politikken generelt. Hvis EU f.eks. ville bestemme, at kontanthjælpen skulle væ-

re højere i Danmark, og man som politiker var enig i det, kunne man ikke sige, at så ville

det være godt, at EU indførte den bestemmelse. Søren Søndergaard havde en pointe i,

at bare fordi noget er godt set med sine politiske briller, er det ikke nødvendigvis et argu-

ment for, at beslutninger skal træffes af EU. Diskussionen er, om man skal gennemføre

tiltag på overnationalt niveau, hvis man lige så godt kan gøre det på nationalt niveau. Til

Jan E. Jørgensen sagde ministeren, at danske standarder for bygninger og for tilgænge-

ligheden til dem var på mindst samme niveau som det, som EU foreskrev. Men der var

ikke ønske om fra regeringens side at tilgængelighedsforholdene til danske bygning skul-

le reguleres fra Bruxelles.

Rasmus Nordqvist

sagde, at EU netop også udgjorde et forpligtende samarbejde, og at

det handlede om at forbedre forholdene for de handicappede i Europa. Derfor skulle re-

geringen ikke være fodslæbende, men bakke op om udspillet. Det ville være et kæmpe

fremskridt på tværs af alle EU-landene. Han kunne ikke støtte forhandlingsoplægget.

Søren Søndergaard

støttede et forpligtende samarbejde. Problemet var bare, at hvis

man brugte artikel 114, kunne det medføre, at man i nogle situationer ikke kunne bygge

oven på reglerne. Det ville være tale om totalharmonisering. Han var ikke klar over, om

det var tilfældet i denne sag. Det kunne godt være, at en juridisk vurdering af hjemmels-

grundlaget hørte hjemme i Udenrigsministeriet, men det var ret afgørende at vide, om et

ja til forslaget, kom til at betyde, at muligheden for at gå videre blev forhindret på nogle

bestemte områder. Hvis man ønsker et samfund, hvor tingene udvikler sig, skal der være

mulighed for forpligtende høje standarder, men også for, at der kan bygges oven på de

standarder. Problemet ved at skulle indhente en vurdering fra Udenrigsministeriet om,

1294

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 864: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/6-17

43. Europaudvalgsmøde 9/6 2017

hvorvidt man kunne sætte hælene i i forhold til artikel 114, var, at mandatet skulle gives

nu.

Jan E. Jørgensen

var enig i, at bare fordi noget er godt, skal det ikke nødvendigvis regu-

leres i EU. Der er masser af ting, man lige så godt kan regulere nationalt. Men når man

talte fri bevægelighed, skulle man huske, at handicappede netop er kendetegnet ved, at

deres bevægelighed er hæmmet. Hvis de skulle kunne rejse lige så nemt rundt i andre

europæiske lande som i Danmark, var det en god idé at løfte niveauet i hele EU, så de fik

lettere ved at udnytte rettigheden til den frie bevægelighed. Tog man ministerens eksem-

pel med billetautomaterne, var det også smart for automatproducenterne med ens EU-

krav og standarder. Ens standarder for byggeri kunne også give god mening, for der var

også danske entreprenørvirksomheder, der bød ind på opgaver i andre lande.

Holger K. Nielsen

sagde, at det var et eksempel på, at det indre marked ikke kunne stå

alene

–

der måtte politisk styring til. Der var ikke risiko for, at Danmark ikke kunne gå vi-

dere og udbygge standarder. Forslaget betød i sig selv, at man kom til at gå langt videre

end de aktuelle forhold, idet Danmark faktisk var bagud med hensyn til tilgængelighed for

handicappede. Man var meget længere i en række andre lande, og hvis det kunne presse

Danmarks standarder op, ville det i sig selv være en stor fordel. Regeringen var dog imod

det, for det kostede penge. Idet der blev tale om harmonisering, betød det, at man fik

nogle rimelige konkurrenceparametre mellem landene. Han forstod ikke ministerens fore-

drag om, at alt, hvad der er godt, skal ikke bare reguleres fra EU. Det kunne alle jo være

enige i. Han gik ud fra, at regeringen havde en klar holdning til, at det var dybt relevant at

forbedre forholdene for de handicappede, og at ministeren i forhandlingerne ikke var i

tvivl om, hvorvidt der var hjemmelsproblem.

Transport-, bygnings- og boligministeren

sagde, at det var ministeriets vurdering, at

der var hjemmelsgrundlag. Med henblik på den mere overordnede, principielle diskussion

henviste han til Udenrigsministeriet. For de områder, som direktivet ville regulere, kunne

man ikke gå videre med nationale tiltag.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Socialistisk Folkeparti havde ud-

talt sig imod det.

Mødet sluttede kl. 12.47

1295