EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 898: Europapolitisk standpunktspapir fra LO

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 898
Offentligt

Europapolitisk standpunktspapir

Maj 2017

Europapolitisk standpunktspapir

Titel:

Udgivet af:

LO-sagsnr.:

Europapolitisk standpunktspapir

Landsorganisationen i Danmark

17-672

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 898: Europapolitisk standpunktspapir fra LO

Europapolitisk standpunktspapir

Indhold

Indledning ..................................................................................... 4

Status for det europæiske samarbejde .................................................. 5

Mulige fremtidsscenarier for det europæiske samarbejde ......................................... 6

LO’s overordnede europæiske interesser

............................................... 8

I hvilken retning bør EU bevæge sig? ................................................................... 8

Europæiske løsninger, hvor det giver mening ........................................................ 10

Nye tider efter Brexit .................................................................................... 12

Europæisk interessevaretagelse og social dialog .................................................... 14

Sikring af den danske model og af en social balance i EU ........................... 16

Den danske model ......................................................................................... 16

En europæisk søjle af sociale rettigheder ............................................................ 17

Bekæmpelse af social dumping ........................................................... 20

Forskelle i levestandard i EU ............................................................................ 20

De EU-retlige rammer for fri bevægelighed .......................................................... 21

Udfordringer ............................................................................................... 22

Bekæmpelse af social dumping ......................................................................... 23

Vækst og beskæftigelse i Europa ........................................................ 26

En økonomisk politik, der gavner alle ................................................................. 26

Flere midler til regional- og socialfondene ........................................................... 28

Handelsaftaler, en løftestang for bedre arbejdstagerrettigheder ............................... 29

Afsluttende bemærkninger ............................................................... 31

LO’s overordnede europæiske interesser

............................................................. 31

Sikring af den danske model og en social balance i EU ............................................. 32

Bekæmpelse af social dumping ......................................................................... 32

Vækst og beskæftigelse i Europa ....................................................................... 33

Side 3 af 36

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 898: Europapolitisk standpunktspapir fra LO

Europapolitisk standpunktspapir

Indledning

EU har bidraget til at skabe fred og sikkerhed i store dele af Europa igennem 60 år,

hvilket er noget af en bedrift taget det europæiske kontinents historie i betragtning.

Det er i sig selv en væsentlig årsag til, at LO som udgangspunkt er positiv over for EU.

Desuden er dansk økonomi afhængig af et velfungerende indre marked, der muliggør

en stor eksport til andre EU-lande med dertilhørende danske arbejdspladser. Samtidig

må vi dog også anerkende, at den sociale dumping, som visse sektorer på det danske

arbejdsmarked udsættes for, i høj grad hænger sammen med det indre markeds prin-

cipper om fri bevægelighed af tjenesteydelser og arbejdskraft.

Derfor skal der gøres en større indsats for at bekæmpe social dumping ved at forbedre

de fælles europæiske regler på området

og sikre en markant forbedring af deres hånd-

hævelse i hele EU. Samtidig skal der ske en større opadgående konvergens i leve- og

indkomstvilkårene i Europa. Det vil både gavne almindelige arbejdstagere i andre

europæiske lande, og det vil modvirke et nedadgående pres på løn- og arbejdsvilkår

i de udsatte danske brancher.

EU har altid været et projekt under udvikling, men de seneste år har været skelsæt-

tende med særligt resultatet af den britiske folkeafstemning om EU. Derfor er det

relevant, at LO

–

med udgangspunkt i en vurdering af, hvordan EU kan udvikle sig

fremover

–

overvejer, hvordan LO skal navigere mellem de aktuelle tendenser. Vi bør

se på, hvad der fremadrettet er vores ønsker til EU og til dansk europapolitik.

Det gælder fx de fælles europæiske regler for arbejdskraftens frie bevægelighed, for arbejdsmiljø og reglerne på

transportområdet.

Side 4 af 36

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 898: Europapolitisk standpunktspapir fra LO

Europapolitisk standpunktspapir

Status for det europæiske samarbejde

EU har mødt mange kriser i sin levetid, men ikke desto mindre har

vi været vidne til nogle særdeles store udfordringer for samarbej-

det i de seneste par år. Først og fremmest den britiske folkeafstem-

ning om deres EU-medlemsskab, der formentlig betyder, at Stor-

britannien vil forlade EU inden for en årrække. Derudover har

flygtningekrisen

sat EU’s åbne grænser under voldsomt pres og

resulteret i, at der er indført midlertidig grænsekontrol i flere

lande, hvilket ellers strider imod en central kerne i Schengen-

samarbejdet.

Selvom der er flere årsager til den mangelfulde håndtering af flygt-

ningesituationen, så er den blevet et symbol på, at EU ikke formår

at løse netop de store og grænseoverskridende problemer i Europa,

som EU burde kunne løse.

Dertil kommer, at mange lande fortsat døjer med efterdønningerne

af den økonomiske krise i form af lav vækst og høj arbejdsløshed.

Koblet med det faktum, at EU stadig kæmper med store leve- og

indkomstforskelle mellem særligt de øst- og sydeuropæiske lande

og landene i nord, så har behovet for en stærkere social dimension

i EU fået nyt momentum. Der er en udbredt opfattelse af, at EU

ikke i tilstrækkelig grad gavner almindelige mennesker.

Den nuværende Kommission har meldt ud, at EU bør begrænse

sine retsakter til absolut nødvendige tiltag. Generelt har Kommis-

sionen i de seneste år fremsat færre lovgivningsforslag end

tidligere og har erstattet dem med mere bløde forslag om udvalgte

emner. Det betyder, at LO skal operere på andre vilkår, når vi søger

indflydelse på den europapolitiske dagsorden, da vi fx ikke blot

kan fokusere på at arbejde for ændringsforslag til lovgivnings-

initiativer.

Vi har også set, at EU-Domstolen har fået stigende betydning, og

at den i flere tilfælde har givet hensynet til det frie marked fortrin

i forhold til respekten for forhandlings- og konfliktretten. Dog ser

det ud til, at den kritik, som blandt andet europæisk fagbevægelse

har rettet mod Domstolen, har hjulpet, idet vi i de senere år ikke

har set samme forrang til det frie marked. Det viser, at der er gro-

bund for en mere socialt ansvarlig tilgang også hos EU-Domstolen.

Side 5 af 36

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 898: Europapolitisk standpunktspapir fra LO

Europapolitisk standpunktspapir

EU-skepsis er ikke et nyt fænomen i hverken Danmark eller de an-

dre medlemslande, men det har fortsat tag i den danske befolk-

ning, hvilket senest kom til udtryk ved afstemningen om omdan-

nelsen af retsforbeholdet i december 2015.

Den danske befolkning bakker dog stadig stærkt op om EU og det

danske EU-medlemskab. I en måling fra efteråret 2016 svarede 62

procent, at dansk EU-medlemskab er en god ting. 77 procent

svarede, at Danmark har haft fordel af at være medlem af EU, og

70 procent af danskerne svarede bekræftende på spørgsmålet om,

hvorvidt de føler, at deres stemme bliver hørt i EU

De fleste danskere

støtter vore EU-

medlemsskab

I en tid med stort fokus på EU-skepsis og splittelse mellem de

europæiske befolkninger er det afgørende at holde fast i, at dan-

skerne i overvejende grad støtter EU og det danske medlemskab.

Vi må dog alligevel forholde os til et politisk landskab, hvor der

både er skepsis i befolkningen og blandt nogle af de politiske

partier.

Mulige fremtidsscenarier for det europæiske samarbejde

Hvidbog om

Europas fremtid

De aktuelle udfordringer for EU har ført til, at Kommissionen den

1. marts 2017 præsenterede deres hvidbog om Europas fremtid

. I

hvidbogen præsenteres overvejelser

om EU’s udfordringer, og

på

den baggrund opstilles fem scenarier for EU-27 frem mod 2025.

Hensigten er ikke, at EU skal udvikle sig til et af de fem scenarier i

ren form. Det er snarere et forsøg på at starte en debat om, hvilket

Europa vi ønsker os fremover. Hvidbogen skal derfor også danne

udgangspunkt for en løbende debat med Europa-Parlamentet,

nationale parlamenter, lokale samt regionale myndigheder og med

civilsamfundet. De fem scenarier, som opstilles, er følgende:

1. Scenarie: Uændret kurs

EU fortsætter i samme stil som nu. Det vil sige, at der fortsat

sker trinvis integration i euroområdet, det indre marked styr-

kes, og EU bevarer sine enekompetence til at indgå aftaler på

handelsområdet. Der vil også fortsat være grænsesamarbejde

og koordinering af sikkerhedsspørgsmål. Men beslutnings-

processerne vil stadig være vanskelige at forstå.

Eurobarometer-undersøgelsen er gennemført for Europa-Parlamentet i samtlige EU-lande i perioden 24. september

–

3. oktober 2016 blandt i alt 27.768 repræsentativt udvalgte deltagere over 15 år.

Europa-Kommissionen (marts 2017):

”Hvidbog om Europas fremtid –

EU-27

i 2025: Overvejelser og scenarier”.

Side 6 af 36

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 898: Europapolitisk standpunktspapir fra LO

Europapolitisk standpunktspapir

2. Scenarie: Kun det indre marked

EU fokuserer kun på at styrke det indre marked for varer og

kapital. Der vil ikke være garanti for fri bevægelighed af ar-

bejdskraft og tjenesteydelser. Derfor vil der opstå stadig større

forskelle mellem medlemsstaterne. Samarbejdet vil være be-

grænset, når det gælder euroen, migrations- og asylpolitik

samt sikkerhedspolitik. Bilaterale løsninger vil blive mere

udbredt.

3. Scenarie: De, som vil mere, gør mere

Det vil reelt være et EU i to hastigheder, hvor de medlemssta-

ter, der ønsker mere integration, vil gå den vej, mens de øvrige

lande fortsat vil være medlemmer, men ikke vil indgå i den

øgede integration. Man vil således se en kerne i EU, hvor der

vil ske øget integration, når det gælder det indre marked,

beskatning, sociale standarder, samt retlige og sikkerhedsmæs-

sige anliggender. Beslutningsprocesserne i EU vil blive mere

komplekse.

4. Scenarie: Mindre, men mere effektivt

EU vil blive mere effektivt på udvalgte områder såsom dele af

det indre marked, euroområdet, asylpolitik, grænseforvaltning

og forsvarssamarbejde. Til gengæld vil EU gøre mindre på

områder såsom beskæftigelse og socialpolitik. Forskellen mel-

lem medlemsstaterne vil derfor vokse inden for de områder,

der ikke prioriteres.

5. Scenarie: Mere integration

Dette er det mest føderale scenarie, hvor der kommer turbo på

integrationen i hele EU-27 på en lang række områder såsom det

indre marked, økonomi- og finanspolitik, asyl- og grænse-

samarbejde samt forsvarssamarbejde. EU vil også stå stærkere

som samlet stemme internationalt. Man vil få en effektiv og

mere gennemskuelig beslutningsproces, men der vil også

flyttes væsentlig mere magt fra medlemsstaterne til EU-

niveauet.

Side 7 af 36

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 898: Europapolitisk standpunktspapir fra LO

Europapolitisk standpunktspapir

LO’s overordnede europæiske interesser

I hvilken retning bør EU bevæge sig?

Danmarks position

LO’s interessevaretagelse i EU-sammenhænge

er stærkt afhængig

i EU er vigtig

af den position, som Danmark har i EU. Danmark er en lille og åben

økonomi, og danske arbejdspladser er helt afhængige af eksport til

udlandet og i særdeleshed EU. Knap 70 procent af danske virksom-

heders eksport går til EU-lande, og ca. 500.000 danske job afhænger

af det indre marked. Derfor er det også i LO’s interesse, at en lang

række udfordringer løses på EU-niveau. Det gælder fx vilkår for

tjenesteydelsernes og arbejdskraftens frie bevægelighed, social sik-

ring, arbejdsmiljø, handel og det indre marked. Samtidig skal vi

bekæmpe social dumping.

Det er også i LO’s interesse, at vi bevarer og udvikler et funktions-

dygtigt og handlekraftigt EU, hvor Danmark sidder mest muligt

med ved bordet. Vi har derfor ikke en interesse i et EU i to

hastigheder, hvor eurozonen buldrer fremad, imens de øvrige

medlemsstater

–

herunder Danmark

–

befinder sig i periferien.

Integration i eurozonen

Øget integration i

eurozonen mind-

sker Danmarks

indflydelse

En øget integration i eurozonen vil sætte Danmark uden for døren

i vigtige spørgsmål

. Vi kan risikere, at eurosamarbejdet i endnu

højere grad vil komme til at omfatte social- og arbejdsmarkeds-

relaterede spørgsmål. Vi har allerede set, at fx beskæftigelsesmini-

strene fra de 19 eurolande har haft formøder, inden den fulde kreds

af EU-beskæftigelsesministre mødtes. Så selv om LO måske har

været i stand til at påvirke den danske beskæftigelsesministers

holdning i en konkret sag, så nytter det ikke meget, hvis den

danske minister er sat uden for døren, når beslutningerne reelt

træffes.

I og med de 19 eurolande er i overtal i forhold til de ni (snart otte)

ikke-eurolande, vil en øget integration reelt betyde, at det er

eurozonen, som kommer til at sætte dagsordenen på en lang række

områder, som handler om meget mere end den fælles valuta. Det

gælder fx finanspolitik samt arbejdsmarkeds- og socialpolitik. Og

det er jo netop områder, hvor det er

afgørende for LO’s interesser,

at der er en stærk dansk indflydelse.

Ud over Danmark er følgende EU-lande ikke med i den fælles valuta euroen: Storbritannien, Sverige, Polen,

Tjekkiet, Ungarn, Rumænien, Bulgarien og Kroatien,

jf. bilag 1.

iSide 8 af 36

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 898: Europapolitisk standpunktspapir fra LO

Europapolitisk standpunktspapir

Mindre EU

"Mindre EU" kan

Vi har heller ikke en interesse i de to scenarier, hvor EU kun inte-

give større ulighed

grerer på udvalgte områder såsom det indre marked og euroområ-

i Europa

det, fordi man samtidig vil skrue ned for samarbejdet, når det gæl-

der arbejdsmarkeds- og socialpolitik. Det er netop nogle af de

områder, hvor det er afgørende for LO, at der findes fælles euro-

pæiske løsninger. Fx når det gælder sociale ydelser knyttet til

arbejdskraftens og tjenesteydelsernes frie bevægelighed, eller når

det gælder arbejdsmiljøregulering.

Hvis disse spørgsmål skubbes tilbage til medlemsstaterne, vil

forskellene i EU vokse, hvilket kan føre til øget social dumping og

lægge et nedadgående pres på de danske standarder.

Samtidig vil disse to scenarier også indebære flere bilaterale løsnin-

ger i Europa. Risikoen er, at beslutningerne vil blive taget uden for

EU-regi i en snæver kreds af de store europæiske lande. Det vil

ikke

være til gavn for Danmark, fordi EU’s beslutningsstrukturer

netop er med til at sikre, at også små lande har formelle indfly-

delseskanaler i både EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og

Rådet. I værste fald kan det betyde, at Danmark reelt vil være

underlagt beslutninger truffet i fora, hvor vi ikke har haft en

indflydelse.

Mere føderalisme

Mindre plads til

et mere føderalt

Europa

Hvis der sættes fuld skrue på integrationen i EU, vil vi nærme os

ger, vi ser i Danmark, når det gælder mangelfuld regulering af den

frie bevægelighed, dårlig håndhævelse af eksisterende regler på fx

arbejdsmiljøområdet og de store indkomst- og leveforskelle mel-

lem særligt Øst- og Nordeuropa. Men der vil i mindre grad være

plads til nationale særtræk i et mere føderalt EU. Det vil give stadig

større udfordringer for den danske model, hvor arbejdsmarkedet i

høj grad reguleres via aftaler frem for lovgivning. Samtidig er det

stærkt tvivlsomt,

om der blandt LO’s medlemsgrupper (og EU’s

befolkning generelt) vil være opbakning til, at man flytter mere

magt fra medlemsstaterne til EU-niveauet.

nationale særtræk i

en mere føderal model. Det vil givetvis løse nogle af de udfordrin-

Side 9 af 36

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 898: Europapolitisk standpunktspapir fra LO

Europapolitisk standpunktspapir

LO’s kurs

Fælles løsninger

gavner flertallet

LO har ikke en interesse i et EU, der i endnu højere grad deler sig i

les løsninger på en lang række problemer i stedet for kun at redu-

cere EU til en union for frihandel. LO engagerer sig gerne i en debat

om, hvordan vi kan genskabe tilliden til EU. Det sker ikke via for-

kromede udspil eller højtragende debatter, men igennem konkrete

resultater, som løser de grænseoverskridende problemer, vi har i

Europa, og som kommer almindelige lønmodtagere til gavn.

Europæiske løsninger, hvor det giver mening

på fælles problemer

flere hastigheder. Vi har brug for et EU, hvor man fortsat søger fæl-

Samarbejdet

alle forpligter sig

Det kan virke som noget af et paradoks, at danskerne på den ene

for Danmark, og at befolkningen på den anden side har stemt nej

ved en række folkeafstemninger om Danmarks relation til EU. EU-

samarbejdet fungerer jo kun, hvis alle lande forpligter sig til at

være med

–

også når deres egne interesser ikke får førsterang.

Et EU a la carte, hvor medlemsstaterne selv bestemmer, hvor og

hvornår de vil være med i samarbejdet, vil sandsynligvis hurtigt

føre til en opløsning af EU, som vi kender det i dag. En sådan

udvikling vil bære i retning af et mere mellemstatsligt samarbejde,

hvilket kan fungere på nogle områder, men som slet ikke vil være

med den form for integration, som vi kender i dag i fx det indre

marked.

Dette scenarie vil sandsynligvis også gavne de store og magtfulde

lande i Europa på bekostning af mindre lande som Danmark. En

ansvarlig og samfundsbærende organisation som LO bør derfor

bidrage til, at den danske EU-debat sker på et solidt grundlag, hvor

det står klart, at Danmark på sigt kun kan bevare fordelene ved

EU, hvis vi også er villige til at påtage os forpligtelserne i samarbej-

det.

Måske ligger noget af roden til EU-mistilliden i den evigt gentagne

sætning:

”EU skal beskæftige sig med de store ting og overlade små ting

til medlemsstaterne selv”.

Det er måske en forkert analyse. Den mere

forståelige

–

og nok også fornuftige

–

er, at EU skal beskæftige sig

med det grænseoverskridende og overlade de rent nationale anlig-

gender til nationerne. Så er det i den sammenhæng ligegyldigt, om

det er store eller små problemer. Både geografisk og økonomisk

fungerer kun, hvis

side mener, at dansk medlemskab af EU er et gode, der er til gavn

Side 10 af 36

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 898: Europapolitisk standpunktspapir fra LO

Europapolitisk standpunktspapir

hænger Europa så meget sammen, at en lang række spørgsmål lø-

ses bedst på europæisk plan. Derfor skal LO bidrage til at definere,

hvilke emner og områder EU bør beskæftige sig med.

Det bør ikke overlades til aktører, som udelukkende ønsker en øget

liberalisering og udvidelse af det indre marked uden tilsvarende

beskyttelse af arbejdstagere. LO er for den frie bevægelighed, men

under forudsætning af, at nationale og europæiske regler om be-

skyttelse af arbejdstagerrettigheder respekteres. Det er forkert at

tro, at disse regler hæmmer den frie bevægelighed og væksten. De

sætter i stedet nogle ordentlige rammer, som sikrer, at vækst ikke

sker på bekostning af social fremskridt.

Sund økonomi og

arbejdstagerbe-

skyttelse kan godt

gå hånd i hånd

Det danske samfund er langt hen ad vejen et eksempel på, at en

sund økonomi i vækst kan gå hånd i hånd med høje standarder for

arbejdstagerbeskyttelse. Arbejdsmiljø er et område, som ofte frem-

hæves som eksempel på, at EU blander sig i emner, som ligeså godt

kunne reguleres nationalt. Men høje fælles minimumsstandarder

for arbejdsmiljø i EU er med til at fremtidssikre et højt niveau i

Danmark og til at sikre, at danske virksomheder ikke spekulerer i

at flytte arbejdspladser grundet mere lempelig regulering i andre

lande.

LO arbejder for, at EU:



Sikrer, at tjenesteydelsernes og arbejdskraftens frie bevægelig-

hed sker på ordnede vilkår

Sikrer faglige og kollektive rettigheders forrang i forhold til de

økonomiske friheder

Skaber bedre beskyttelse af arbejdstagerne, når det gælder fx

arbejdsmiljø

Sikrer en bedre og mere effektiv regulering af vilkårene inden

for grænseoverskridende sektorer som fx luftfart og vejtrans-

port

Etablerer rammer, som sikrer en sund og holdbar økonomi i

Europa, men som samtidig giver medlemsstaterne mulighed

for at føre en politik, der understøtter vækst og beskæftigelse

Understøtter, at de fattigste EU-lande får et løft, så vi får skabt

en opadgående konvergens, når det gælder leve- og indkomst-

vilkår

Understøtter, at de europæiske lønmodtagere også i fremtiden

er rustet til at begå sig på arbejdsmarkedet

Sikrer ordentlig håndhævelse i alle medlemsstater af eksiste-

rende og ny EU-regulering.

Side 11 af 36

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 898: Europapolitisk standpunktspapir fra LO

Europapolitisk standpunktspapir

Samtidig er det afgørende, at EU giver plads til, at medlemssta-

terne kan indrette deres samfund og deres arbejdsmarkeder på den

måde, som de enkelte lande ønsker. Der skal fortsat være mulighed

for, at vi i Norden kan bevare de velfærdsmodeller, som vi har op-

bygget igennem mange år. Ligesom man i fx Syd- eller Østeuropa

skal have mulighed for at have den samfundsindretning, som man

selv finder mest hensigtsmæssigt. Her er det selvfølgelig altafgø-

rende for LO, at EU ikke blander sig i, hvordan man indretter de

nationale arbejdsmarkedsmodeller. Vores aftalebaserede model,

hvor parterne selv regulerer centrale dele af arbejdsmarkedet

såsom løndannelsen, skal kunne eksistere side om side med

modeller, hvor løn- og arbejdsvilkår fastsættes gennem lovgivning.

Fælles løsninger,

men ikke formåls-

løs ensretning

Opbakningen til EU styrkes ikke gennem formålsløs ensretning af

medlemsstaterne for enhver pris, men ved at lade forskellighe-

derne eksistere side om side, samtidig med at vi finder fælles

løsninger på vores fælles problemer.

Nye tider efter Brexit

Den 29. marts 2017 aktiverede Storbritannien artikel 50 og

meddelte dermed formelt EU, at de ønsker at træde ud af samarbej-

det. De har nu knap halvandet år til at forhandle en udtrædelsesaf-

tale med EU på plads, da aftalen skal godkendes af Europa-

Parlamentet og de 27 nationale parlamenter, inden traktatens to-

årige frist udløber.

Det er noget nær umuligt at spå om, hvordan forhandlingerne vil

forløbe, og hvordan den endelige aftale vil se ud. Der skal

forhandles en bodelingsaftale, hvor det blandt skal opgøres, hvor

meget Storbritannien vil skylde EU efter skilsmissen

. Derudover

skal der findes en model for det nye forhold mellem de to parter.

Det bliver formentlig en form for frihandelsaftale, da Storbritan-

nien har meddelt, at de ikke ønsker sig en EØS- lignende ordning

Der hersker stor usikkerhed om det forventede beløb, som Storbritannien vil skylde EU efter deres udtræden, men

der har været nævnt beløb på op til 60 mia. euro, svarende til 444 mia. danske kroner.

EØS (Det Europæisk Økonomiske Samarbejdsområde) består af Norge, Island og Lichtenstein.

Side 12 af 36

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 898: Europapolitisk standpunktspapir fra LO

Europapolitisk standpunktspapir

God aftale mellem

EU og Storbritan-

nien er vigtig for

Danmark

Brexit stiller Danmark i en særdeles vanskelig situation, fordi vi

har mange interesser i forhold til Storbritannien. Det gælder kon-

krete områder såsom fiskeri, landbrug og andre erhverv og danske

statsborgere i Storbritannien. Danske arbejdspladser er derfor af-

hængige af, at der indgås en god aftale mellem EU og Storbritan-

nien.

Men på det mere overordnede og langsigtede plan stiller Brexit

også Danmark i en særdeles vanskelig situation. Storbritannien har

altid været ”the odd one out” i EU-sammenhænge,

men nu vil

Danmark stå tilbage som medlemslandet med flest forbehold. Men

modsat Storbritannien har vi en størrelse, der gør det nemmere for

de øvrige lande at se stort på vores forbehold og reservationer. Det

vil blive sværere for Danmark at komme igennem med forslag, der

skal tage særligt hensyn til ikke-euromedlemmer.

På andre områder har Danmark traditionelt også haft fælles

interesser med Storbritannien. Man har ønsket et stramt EU-

budget og en klar kompetenceafgrænsning mellem EU og med-

lemsstaterne. Storbritannien har ligesom Danmark modarbejdet et

EU i flere hastigheder, men de har samtidig også støttet os, når vi

har haft brug for fleksibilitet for fx at opnå vores forbehold. I for-

hold til arbejdsmarkedsområdet, så har Storbritannien altid været

fodslæbende.

De har modarbejdet højere arbejdsmiljøstandarder og ønsket

undtagelser fra fx arbejdstidsdirektivet. Så hvis man tager lønmod-

tagerbrillerne på, kan det tænkes, at Brexit vil gøre det lettere at få

LO-mærkesager igennem i EU. Samtidig er der dog en risiko for,

at EU efter Brexit vil udfordre kompetencefordelingen på det

sociale område. Det vil ikke være i LO’s interesse.

Der er også en risiko for, at Storbritannien vil udnytte deres nye

position til at slække på kravene til erhvervslivet, så de kan

tiltrække virksomheder på bekostning af EU. Det kan fx være la-

vere selskabsskat og dårligere arbejdstagervilkår. Det kan lægge et

nedadgående pres på beskyttelsesniveauet i EU-27.

Samlet set må man nok konkludere, at de eventuelle fordele, som

Brexit kan give i forhold til lønmodtagerinteresser, næppe opvejes

af de store udfordringer, som Danmark vil stå over for, når vi ikke

længere har Storbritannien som allieret.

Side 13 af 36

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 898: Europapolitisk standpunktspapir fra LO

Europapolitisk standpunktspapir

Ændret magt-

alliancer

Man må forvente en ændret magtbalance i EU, og det vil stille krav

ditionelle nordeuropæiske akse. Selvom Tyskland stadig vil være

toneangivende, så vil vi nok se de sydeuropæiske lande og særligt

Frankrig få større indflydelse. I Sydeuropa har man traditionelt

færre forbehold over for, at EU blander sig i arbejdsmarkedsfor-

hold og sociale anliggender. Derfor kan den ændrede magtbalance

i EU også få betydning for LO’s interessevaretagelse.

balance fordrer nye

til, at Danmark får skabt nye alliancer, der rækker ud over den tra-

Danmark skal lære

Der er en udbredt forventning om, at en udtrædelsesaftale mellem

at navigere i det

nye EU

EU og Storbritannien ikke kan komme i hus inden for to år. Så pro-

cessen vil muligvis blive forlænget. Men de magtforskydninger,

som Brexit medfører er allerede gået i gang, og de vil kun blive

forstærket, som tiden går. Storbritannien vil blive mere og mere

isoleret, og britiske medlemmer af fx Europa-Parlamentet og det

Økonomiske og Sociale Udvalg vil næppe få særlig lang snor til at

blande sig i andre emner end Brexit. Så allerede nu er der behov

for, at Danmark og danske organisationer, så som LO forholder sig

til, hvordan man skal navigere i dette nye EU.

Europæisk interessevaretagelse og social dialog

Lønmodtagerinte-

resser varetages

ved nærvær i

Bruxelles …

Da EU vedtager en del af de regler, der gælder på det danske

arbejdsmarked, er det oplagt, at LO aktivt forfølger vores

interesser i forhold til beslutningstagerne i EU. Danske lønmod-

tageres interesser tilgodeses ved en tæt tilstedeværelse og interes-

sevaretagelse i Bruxelles. Konkret spiller dansk fagbevægelses EU-

sekretariat en central rolle i arbejdet med at følge lovgivnings-

processen og videreformidle danske faglige holdninger og forslag

til beslutningstagerne. Politikudviklingen foregår i København,

men en stærk indflydelse opnås kun ved at være til stede dér, hvor

beslutningerne træffes. LO har også en tæt dialog med den danske

regering, Folketinget og relevante danske organisationer herunder

arbejdsgiverne.

… og ved samar-

bejde med nordisk

og europæisk

fagbevægelse

LO’s interesser varetages også gennem vores samarbejde med de

nordiske og europæiske fagbevægelser. Vi kan ikke stå alene, og i

LO er vi helt afhængige af vores evne til at arbejde sammen med

den europæiske faglige sammenslutning, ligesom LO’s

forbund

samarbejder med de europæiske føderationer. Selvom vi ikke altid

er enige med vores europæiske organisationer, så skal vi prøve at

påvirke deres politik, og selv når det ikke lykkes, er det afgørende,

Side 14 af 36

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 898: Europapolitisk standpunktspapir fra LO

Europapolitisk standpunktspapir

at vi kan forklare, hvorfor vi har andre synspunkter. Fx at vores

økonomi er afhængig af frihandel, og at vi som faglig organisation

opnår en stor indflydelse i samfundet via det kollektive aftalesy-

stem.

Dette kræver også, at vi taler med organisationer fra lande, som vi

ikke umiddelbart er enige med. Nordisk samarbejde er godt, men

vi skal også tale med dem, som ikke ligner os. Dette er en opgave,

som LO og forbund skal løse i fællesskab gennem vores europæi-

ske organisationer. Det kræver gensidig orientering og samar-

bejde, når danske faglige interesser skal formidles i forhold til

konkrete europæiske sager.

God social dialog

fremtidssikre EU

En afgørende forudsætning for, at danske arbejdstageres interesser

sektorielt og tværsektorielt niveau. Kommissionen skal respektere

de sociale parter på europæiske niveau og involvere dem i rele-

vante dagsordener. Samtidig skal parterne have muligheden for at

løfte dagsordener, når de kan nå til enighed. Også selvom et givent

emne ikke står højt på Kommissionens dagsorden.

Vi ser for ofte, at det halter med respekten for den sociale dialog,

men desværre også med parternes egne evner til at samarbejde og

finde konstruktive løsninger i fællesskab. Begge dele må forbedres.

Både LO og forbund gør en aktiv indsats for at styrke vores

respektive europæiske organisationer og dialogen med arbejds-

giversiden. En mere velfungerende social dialog kan være en

løftestang til at fremtidssikre et EU, hvor arbejdstagerrettigheder

står stærkt.

kan være med til at

varetages i EU, er også en velfungerende social dialog på både

Side 15 af 36

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 898: Europapolitisk standpunktspapir fra LO

Europapolitisk standpunktspapir

Sikring af den danske model og af en social balance i

Den danske model

Respekt for den

danske model er

grundstenen for

LO's EU-arbejde

Den grundlæggende præmis for LO’s EU-arbejde

er respekten for

den danske model. Den danske model indebærer, at arbejdsmar-

kedets parter og regeringen respekterer hinanden og anerkender,

at de mest holdbare løsninger findes ved forhandling mellem de

direkte involverede parter uden andres indblanding. LO arbejder

ikke for at udbrede den danske model til resten af Europa, men

hvis andre finder inspiration i vores måde at gøre tingene på, er

det selvfølgelig kun positivt.

En af LO’s kerneopgaver er at

sikre,

at regulering fra EU udformes på en måde, så den danske arbejds-

markedsmodel ikke antastes. Vi kan ikke have et EU, der i et forsøg

på at løse ét problem skaber nye.

I udgangspunktet er vi sikret af traktatens artikel 152, der fastslår,

at EU-regulering på arbejdsmarkedets området skal respektere de

nationale arbejdsmarkedsmodeller. Det betyder dog ikke, at vi kan

læne os trygt tilbage.

Vi skal styrke

fortællingen om

den danske model

Respekt for den danske model er en løbende opgave, som vareta-

ges både ved at arbejde i forhold til udformningen af konkret EU-

regulering og ved hele tiden at styrke vores evne til at forklare de

grundlæggende mekanismer i modellen

–

også over for de aktører,

som vi ikke har et naturligt tilhørsforhold til.

Udfordringen af den danske model i EU-sammenhænge har

delvist sit udspring i den EU-regulering,

der i 1990’erne skulle

realisere det indre marked for så vidt angår vandrende arbejds-

kraft. Det gælder fx direktiver om arbejdstid og udstationering, der

udgør en del af den europæiske arbejdsmarkedsregulering.

En mindre del af disse direktiver, fx arbejdsmiljødirektiverne, blev

omsat til dansk lovgivning, da de vedrørte forhold, som allerede

var reguleret ved dansk lov. Men størstedelen af arbejdsmarkeds-

direktiverne vedrørte forhold, der var reguleret i det danske aftale-

system. Derfor blev der udviklet en særlig dansk implementerings-

model, hvor direktiverne blev gennemført via overenskomsterne.

Den gruppe lønmodtagere, der ikke var dækket af disse, blev om-

fattet af direktiverne gennem en supplerende lovgivning. Dermed

blev direktiverne alment gyldige, og Danmark levede således op

Side 16 af 36

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 898: Europapolitisk standpunktspapir fra LO

Europapolitisk standpunktspapir

til sin forpligtelse i EU, samtidig med at arbejdsmarkedets parters

særlige indflydelse på det danske arbejdsmarked blev fastholdt.

Dette system fungerer stadig i dag, og det er fortsat ikke selve gen-

nemførelsen af EU-direktiverne, der giver alvorlige udfordringer

for det danske aftalesystem, selvom balancen mellem lov og aftale

er blevet lidt mere uklar. Det er dog ikke givet, at denne situation

vil vare ved. Europa-Kommissionen taler fx i stigende grad om en

såkaldt lovfastsat mindsteløn. Selvom der efter LO’s opfattelse

ikke er hjemmel til, at EU kan regulere lønforhold, så virker det

ikke til at holde Kommissionen tilbage.

Selvom det indtil videre bliver ved snakken, så må vi sandsynligvis

forholde os til, at Kommissionen i fremtiden vil forsøge at udfordre

grænserne for EU’s kompetencer

på fx løndannelsesområdet. Det

kræver selvfølgelig medlemsstaterne opbakning, hvis der skal

gøres alvor af truslen, og det er tvivlsomt, om de vil følge trop med

Kommissionen. Men eksemplet illustrerer,

at LO’s arbejde for at

forklare og bevare den danske model er helt afgørende.

En europæisk søjle af sociale rettigheder

Søjlen skal sikre

arbejdstagerbe-

skyttelse …

Et af de EU-områder, hvor LO og den danske model i stigende grad

bliver udfordret, er på det sociale område. Kommissionens forslag

om en europæisk søjle af sociale rettigheder er seneste skud på

stammen af initiativer, der forsøger at adressere nogle af de sociale

ubalancer internt i og mellem medlemsstaterne. Det udfordrer LO.

… og respektere de

På den ene side ønsker vi fortsat at have mulighed for nationalt at

nationale arbejds-

markedsmodeller

fastholde vores arbejdsmarkedsmodel og velfærdssamfund samt

dermed arbejde imod europæiske tiltag på fx det sociale område.

På den anden side har fagbevægelserne i andre europæiske i lande

og EFS

et stærkt ønske om flere EU-tiltag på det sociale område.

Det har selvfølgelig rod i, at der i mange medlemsstater er en

begrænset social beskyttelse og en manglende politisk vilje til at

gøre noget ved det. Og derfor ser man mod EU for at finde en

løsning.

Det er vigtigt, at LO understreger,

at EU’s adkomst til at beskæftige

sig med det sociale område har hjemmel i traktatens artikel 48, der

kun vedrører social tryghed for vandrende arbejdstagere. EU har

Den Europæiske Faglige Sammenslutning (European Trade Union Confederation, ETUC).

Side 17 af 36

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 898: Europapolitisk standpunktspapir fra LO

Europapolitisk standpunktspapir

dermed ikke en generel hjemmel til at regulere social beskyttelse i

medlemsstaterne.

Social dumping

hænger sammen

med forskellig

levestandard i øst

og vest

Samtidig må vi også indse, at en række af de danske udfordringer

med social dumping bunder i, at der er betragtelige indkomst- og

leveforskelle mellem øst og vest. Og derfor kan vi også have en

interesse i, at der gøres en større indsats for at løfte både deres løn-

niveau og deres sociale beskyttelsesniveau. I flere medlemsstater

oplever lønmodtagerne således en manglende social dialog og et

fravær af politisk vilje til at sikre ordentlige arbejdsforhold og løn-

vilkår.

Oftest vil vores position være, at opgaven bør løftes i de enkelte

medlemsstater. Men når viljen ikke er til stede dér, vil nationale

fagbevægelser og andre aktører naturligt søge at fremme deres in-

teresser gennem EU-systemet. Fx er der i EFS et stigende ønske om

flere EU-tiltag på det sociale område, herunder lovgivning om

mindsteløn.

EU skal ikke

blande sig i

løndannelsen

I LO må vi holde fast i, at EU hverken kan eller bør lovgive om

løndannelsen, lønniveauet eller den sociale beskyttelse i medlems-

staterne. Hvis fagbevægelserne i Europa via EU-systemet skal

arbejde for en højere løn eller bedre social beskyttelse i de enkelte

lande, så må det ske på en måde, der giver de enkelte medlems-

lande mulighed for at gøre det i overensstemmelse med deres

respektive arbejdsmarkedsmodeller og velfærdsordninger. LO vil

ikke acceptere, at EU begynder at lovgive om emner, hvor der i

henhold til traktaterne slet ikke eksisterer EU-kompetencer.

Når det gælder andre politikområder, så har vi flere gange set, at

danske lønmodtageres rettigheder også er blevet forbedret af EU-

regulering. Fx på ligestillingsområdet, hvor EU i flere tilfælde har

været mere progressiv end skiftende danske regeringer. Direktivet

om ligebehandling har været til klar gavn for danske

lønmodtagere. Ligeledes har vi med EU-direktiverne om ansættel-

sesbeviser, kollektive afskedigelser og arbejdstagerrettigheder ved

virksomhedsoverdragelse set en EU-regulering, der har været på

forkant i forhold til Danmark.

LO arbejder derfor aktivt for, at den sociale søjle vil fremme en

mere ambitiøs tilgang til arbejdsmiljø, ligestilling, social dialog og

anbefalinger til medlemslandene om at satse på livslang læring og

Side 18 af 36

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 898: Europapolitisk standpunktspapir fra LO

Europapolitisk standpunktspapir

et solidt socialt sikkerhedsnet. Men samtidig ønsker vi at have mu-

lighed for nationalt at fastholde vores arbejdsmarkedsmodel og

velfærdssamfund. Den danske model skal med andre ord respek-

teres.

LO deler som udgangspunkt Kommissionens ønske om at sikre op-

adgående social konvergens og fair konkurrence. Der er mange

gode tanker bag idéen om et mere socialt Europa, som det kommer

til udtryk i den sociale søjle. Det er på tide, at almindelige lønmod-

tagere føler, at EU arbejder for dem i stedet for imod dem; at

samarbejdet er en fordel frem for en trussel. Men samtidig vil vi

være opmærksomme på, om de konkrete forslag, der følger i

forlængelse af søjlen, er den rette medicin mod de problemer, vi

har i EU.

Der skal sikres en

Arbejdet for en social balance i EU skal således balancere mellem

for lønmodtagere i hele EU

–

også i Danmark. For selvom vi har en

velfungerende dansk velfærdsstat, så bør vi indse, at også på dette

område er der mulighed for, at EU kan styrke vores hjemlige

forhold. Vores engagement i et socialt Europa skal derfor både

afspejle, at vi er åbne over for, at EU også kan levere gode løsninger

til gavn for Danmark på det arbejdsmarkedspolitiske og sociale

område, og at vi har forståelse for, at vores kammerater i resten af

Europa har brug for en hjælpende hånd fra EU, hvis de skal have

forbedret deres levevilkår.

Det overordnede sigte er en social balance i EU, hvor velstanden

bliver mere ligelig fordelt, og hvor samhandlen og samarbejdet

ikke sker på bekostning af lønmodtagerne, men tværtimod kom-

mer lønmodtagerne i Europa til gode. Også i Danmark. Grund-

vilkåret må dog fortsat være, at den danske model kan bevares i et

socialt EU.

social balance i EU

hensynet til den danske model og ønsket om reelle forbedringer

Side 19 af 36

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 898: Europapolitisk standpunktspapir fra LO

Europapolitisk standpunktspapir

Bekæmpelse af social dumping

Bekæmpelse af

social dumping

skal også ske på

EU-plan

Udfordringerne med social dumping er ikke udelukkende knyttet

til EU. Men tjenesteydelsernes frie bevægelighed og arbejdskraf-

tens frie bevægelighed er alligevel nogle af årsagerne til de udfor-

dringer, som opleves i Danmark med social dumping. Samtidig er

det også et problem, som man kæmper med i mange andre med-

lemslande. Derfor er det også klart, at løsningerne til at bekæmpe

social dumping delvist skal findes på EU-niveau.

Den stigende vandring af arbejdskraft fra især de central- og

østeuropæiske lande udfordrer principperne om arbejdskraftens

og tjenesteydelsernes frie bevægelighed og har afsløret store

udfordringer for det europæiske samarbejde. Social dumping,

migration og rettigheder til social sikring er således en konstant

voksende dagsorden.

For hjemlandene resulterer det i affolkning og hjerneflugt af unge

og uddannede borgere. Det er et problem, som er særdeles

alvorligt i dele af Østeuropa, fx de baltiske lande. For de modtagne

lande i særligt Nordeuropa resulterer udviklingen i social dum-

ping, der lægger et voldsomt nedadgående pres på løn- og arbejds-

vilkår i udvalgte brancher. Det gælder fx byggeri- og anlægsbran-

chen, transportbranchen samt landbrug- og fødevaresektoren.

Vigtigt, at EU

leverer løsninger

på udfordringerne

Det er først og fremmest et problem for de mennesker, som oplever

social dumping i deres daglige arbejdsliv. Men det bliver også et

politisk problem for hele EU, fordi de selvsamme mennesker

typisk vil vende sig imod det europæiske samarbejde. Derfor er det

er bydende nødvendigt, at EU leverer konkrete løsninger på disse

udfordringer.

Forskelle i levestandard i EU

I takt med EU’s udvidelser er det klart, at forskellen imellem

medlemsstaterne også er forøget. Når man går fra de oprindelige

seks lande til de nu 28 lande, må der alt andet lige blive en større

diversitet i levestandarden. Da man i 1980’erne optog de dengang

meget fattige sydeuropæiske lande Grækenland, Spanien og

Portugal, der næsten lige var kommet ud af en lang periode med

diktatur, så skabte det også udfordringer. Men det resulterede ikke

i det omfang af social dumping, der er kommet i kølvandet på øst-

udvidelsen i 2004.

Side 20 af 36

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 898: Europapolitisk standpunktspapir fra LO

Europapolitisk standpunktspapir

Bl.a. østudvidelsen

I modsætning hertil har optagelsen af de øst- og centraleuropæiske

har givet anled-

ning til social

dumping

stater i 2004 efter overgangsperioden på fem år givet anledning til

social dumping i en række sektorer især i byggeriet, transportsek-

toren og i servicesektoren

Hovedforklaringen herpå er, at der ved optagelserne af nye lande

i 1980’erne (og til dels Irland i 1973) var tilstrækkeligt med

midler

i de sociale og regionale fonde til en massiv EU-øgning af

levestandarden i disse lande. Det var ikke tilnærmelsesvis tilfældet

i 2004 og senere. Dels var der også tale om et større antal lande, der

blev optaget på samme tid eller kort tid efter hinanden.

Der opstod herefter i langt højere grad incitamentsstrukturer på

baggrund af de socioøkonomiske forskelle. Fx var BNP pr. indbyg-

ger i 2015 i Danmark 46.900 euro, hvor de tilsvarende tal for Polen

var omkring 11.000 euro. BNP for de baltiske lande lå lidt højere,

mens Bulgarien og Rumænien lå betydeligt lavere.

Set med danske briller er en del af forklaringen også, at de

østeuropæiske lande er tættere beliggende på Danmark end de

sydeuropæiske. Sammenholdt med, at transport også er væsentlig

billigere i dag, end

det var i 1980’erne, så har det givet helt andre

muligheder for at bevæge sig på tværs af grænserne. Forskellene

har ført arbejdskraft og tjenesteydelser fra de nye til de gamle EU-

lande. Om størrelsen af de faktiske bevægelser hersker der stor

usikkerhed. Men at der er tale om et stadig stigende antal, er sik-

kert.

Løsningen kræver

ændring i bl.a.

EU's budget

Det er vurderingen, at levestandarden i de østeuropæiske lande

først vil nærmere sig et tilsvarende niveau som i Vesteuropa i løbet

af 30-35 år. Som nævnt ovenfor, kan dette problem ikke løses uden

ændringer i EU’s budget

og en styrkelse af de sociale og regionale

fonde.

De EU-retlige rammer for fri bevægelighed

Reglerne for det indre marked foreskriver fri bevægelighed. Når

det gælder social dumping, er det primært reglerne om fri

bevægelighed for tjenesteydelser og arbejdskraft, der er interes-

sante.

De danske overgangsbestemmelser ophørte 1. maj 2009.

Side 21 af 36

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 898: Europapolitisk standpunktspapir fra LO

Europapolitisk standpunktspapir

For så vidt angår tjenesteydelserne indebærer reglerne, at det skal

være muligt frit at levere tjenesteydelser over grænserne. Det bety-

der, at restriktioner, der hindrer en sådan fri udveksling, som

udgangspunkt er forbudte. Den frie bevægelighed for tjeneste-

ydelser indbefatter bl.a., at tjenesteyderen kan anvende ansatte fra

hjemlandet i forbindelse med leverance af tjenesteydelser i

modtagerlande. Disse arbejdstageres ansættelsesforhold er som

udgangspunkt reguleret af hjemlandets lov. Værtslandet skal så

også sørge for, at en afgrænset kerne af forpligtelser og rettigheder

efter værtslandets lovgivning finder anvendelse (udstationerings-

direktivet).

Reglerne om arbejdskraften indebærer navnlig, at arbejdstagere

frit kan tage ophold og beskæftigelse i en anden medlemsstat, og

at en hver forskelsbehandling begrundet i arbejdstagerens

nationalitet er forbudt. Der er således stor forskel på grundlaget for

henholdsvis udstationeredes arbejdsforhold og de vandrende

arbejdstageres.

Udfordringer

bevægelser

arbejdskraft

tjenesteydelser,

som

østudvidelsen har medført, giver den udfordring, at der nu er en

ny arbejdsstyrke til rådighed enten direkte (arbejdskraftens frie

bevægelighed) eller via entreprise- og vikarforhold (tjenesteydel-

ser). Denne arbejdsstyrke er villig til at udføre arbejde til en

betaling og på vilkår, der ligger langt fra, hvad en dansk

arbejdstager har mulighed for taget de danske leveomkostninger i

betragtning.

Udfordringen er at

Udfordringen for fagbevægelsen består overordnet i at sikre, at

sikre arbejde på

ordentlige vilkår

arbejde, der udføres i Danmark, udføres på vilkår, der er i

overensstemmelse med de repræsentative overenskomster for de

pågældende faglige områder, og således sikrer medlemmerne mod

den unfair konkurrence, vi betegner social dumping.

I et system, hvor den primære regulering af det lønnede

arbejdsforhold består i privatretlige aftaler indgået i foreningsret-

lige rammer, består udfordringen i første omgang i at få de

udenlandske aktører omfattet af reguleringen.

Side 22 af 36

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 898: Europapolitisk standpunktspapir fra LO

Europapolitisk standpunktspapir

Når der er tale om direkte ansættelse i indenlandske virksomhe-

der, svarer den udfordring til, hvad der kendes fra almindeligt fag-

ligt arbejde, og arbejdet vil i mange tilfælde allerede være

overenskomstdækket. Det modificeres dog af, at fagbevægelsen i

stigende omfang møder arbejdsgivere fra de nye EU-lande, der har

etableret sig i Danmark. Er der derimod tale om arbejde, der

udføres af en udenlandsk virksomhed og således i regi af den frie

bevægelighed for tjenesteydelser, må fagforeningen sørge for at få

arbejdet overenskomstdækket.

Udfordringen består her blandt meget andet i, at de udenlandske

virksomheder kommer i ganske stort antal, og det at skulle indgå

overenskomster med en dansk fagforening fremstår som noget

fremmed, og ofte også uforudset og dermed fordyrende i forhold

til opgaven. Derfor kan den udenlandske arbejdskraft frygte at

miste arbejdet og vil måske modsætte sig overenskomstindgåelse.

Desuden sætter reglerne om fri bevægelighed snævre rammer for

at indgå overenskomst. I mange tilfælde er de pågældende

virksomheder enkeltmandsvirksomheder med et ofte camoufleret

ansættelsesforhold (arme og ben). I alle tilfælde giver det ikke

megen mening at søge at indgå overenskomst med en sådan

virksomhed.

Derudover er der sjældent en person til stede, der har kompetence

til at indgå kollektiv overenskomst for virksomheden. Da arbejdet

ofte tilrettelægges i entreprisekæder, skydes ansvaret for løn- og

arbejdsvilkår ned i kæden ofte til foretagender, der hverken er

særligt samarbejdsvillige over for fagbevægelsen eller solide

økonomisk.

I forhold til transportområdet er der den særlige udfordring, at

både virksomhedernes og arbejdernes fysiske tilstedeværelse er

flygtig som følge af arbejdets natur.

Når et arbejde er overenskomstdækket, består den næste udfor-

dring i at håndhæve overenskomsten.

Bekæmpelse af social dumping

Der skal sættes ind

Det er altafgørende, at der sættes stærkt ind på flere områder, hvis

på flere fronter for

at bekæmpe social

dumping

vi skal komme social dumping til livs. Nogle løsninger ligger lige

for, og andre vil kræve en længerevarende indsats. I begge tilfælde

kræver det, at LO formår at sætte en ambitiøs dagsorden og skabe

Side 23 af 36

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 898: Europapolitisk standpunktspapir fra LO

Europapolitisk standpunktspapir

de nødvendige alliancer, der kan bidrage til, at vi får gjort en ende

på social dumping.

Den danske fagbevægelse skal blive bedre til at organisere uden-

landske arbejdstagere, og vi skal gøre en større indsats for at for-

klare over for udenlandske virksomheder, der kommer hertil,

hvorfor de bør indgå en overenskomst med en dansk fagforening.

Vi skal forklare, at det bidrager til at sikre ordentlige vilkår på

arbejdspladsen, tilfredse medarbejdere og et lavt konfliktniveau.

Udbredelsen af overenskomster er den bedste måde til at sikre, at

udenlandske arbejdstagere og udenlandske virksomheder ikke un-

derbyder danske løn- og arbejdsvilkår.

Der skal gøres en langt større indsats for at sikre, at

medlemsstatsstaterne implementerer og håndhæver de arbejdsret-

lige direktiver, der allerede eksisterer, og som netop har til formål

at regulere arbejdskraftens og tjenesteydelsernes frie bevægelig-

hed. På EU-plan bør der være en langt stærkere kontrol af, om

myndigheder og arbejdspladser lever op til disse regler i alle lande.

Der skal være adgang til tvangsinddrivelse af fagretlige afgørelser

på tværs af landegrænser, og der bør sikres effektive inddri-

velsesregler. I en dansk kontekst giver vores retsforbehold dog

visse udfordringer, selv hvis EU-reguleringen forbedres. Når det

gælder fastlæggelse af lovvalget i arbejdsaftaler, bør arbejdsstedets

geografiske placering tillægges afgørende betydning.

Der er behov for forskellige løsninger inden for de forskellige

sektorer. Byggeri- og anlægsbranchen og landbrug- og fødeva-

resektoren er primært udfordret af, at udenlandske serviceudby-

dere og arbejdstagere kommer til Danmark og udfører et stykke

arbejde til en langt lavere løn og under langt dårligere vilkår, end

hvad der er standarden her i landet.

Transportområdet er så grænseoverskridende i sin natur, at det er

særligt udsat for social dumping. Dertil kommer, at vi ser en stadig

større liberalisering af området, hvor man tidligere havde en højere

grad af statslig regulering af fx lufttransporten. Hvis EU ikke

kommer på banen med lovgivning, der beskytter arbejdstagere og

faglige rettigheder, så skuer vi mod en fremtid, hvor underbetalte

udlændinge vil varetage den danske vejtransport, og hvor fly-

selskaberne vil shoppe mellem de forskellige nationale regelsæt

Side 24 af 36

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 898: Europapolitisk standpunktspapir fra LO

Europapolitisk standpunktspapir

afhængig af, hvilke der har den dårligste beskyttelse af arbejdsta-

gerne. Samtidig skal der gøres en langt større indsats fra både EU

og nationalt hold for at sikre håndhævelse af de eksisterende reg-

ler. At bekæmpe social dumping i transportsektoren bør være en

af EU’s hovedprioriteter på arbejdsmarkedsområdet. Ellers risike-

rer vi på sigt, at europæisk arbejdskraft vil være en sjældenhed i

den europæiske transportbranche.

Grundlæggende

kollektive rettig-

heder skal have

forrang

Et andet vigtigt tiltag, som dog har lidt længere udsigter, er

arbejdet for at få indført en social protokol i EU. Det skal være en

protokol til de eksisterende EU-traktater, der fastslår, at grundlæg-

gende kollektive rettigheder såsom strejkeretten og retten til

organisering altid har forrang i forhold til den økonomiske frihed.

Det betyder konkret, at fx EU-domstolen i sine afgørelser vil være

forpligtet til at vægte de faglige rettigheder højere, hvis de har en

sag, hvor der er en konflikt i forhold til de økonomiske friheder i

EU. Dette behov blev særligt tydeligt ved Laval- og Viking-

afgørelserne fra 2007, men det er ikke blevet mindre aktuelt siden

. Indførelsen af en social protokol kan kun ske i forbindelse med

en revision af EU-traktaterne, da protokollen skal have

traktatmæssig status.

Det er ikke realistisk at få åbnet traktaterne med det ene formål at

indføre en social protokol. Det vil derfor skulle ske i forbindelse

med en revision af traktaterne i anden sammenhæng. Alternativt

kan det ske ved, at en social protokol knyttes til EU-traktaterne, så

protokollen opnår traktatmæssig status. Selvom der p.t. ikke er den

store appetit på traktatændringer i EU, så kan det ikke udelukkes

at blive aktuelt i forbindelse med fx regulering inden for

eurobestemmelserne. I mellemtiden skal LO sammen med EFS

udvikle forslaget om en social protokol og arbejde for at få lagt et

politisk pres for indførelsen af protokollen ved en kommende

traktatændring. LO skal også søge et samarbejde med den danske

regering, så der sikres bred politisk opbakning til forslaget.

I begge sager fastslog EU-Domstolen, at retten til kollektive kampskridt er en EU-retlig grundrettighed, men at

denne skal vægtes i forhold til reglerne om fri bevægelighed.

Side 25 af 36

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 898: Europapolitisk standpunktspapir fra LO

Europapolitisk standpunktspapir

Vækst og beskæftigelse i Europa

Der skal gang i

vækst og beskæfti-

gelse i hele EU

Danske arbejdspladser er afhængige af vores samhandel med

Europa, og det er derfor nødvendigt, at der kommer mere gang i

vækst og beskæftigelse i hele EU. Opbakningen til EU svækkes,

hvis befolkningerne ikke oplever, at EU bidrager til at forbedre

deres hverdag, fx fordi de ikke kan få et arbejde, eller fordi de er

nødt til at arbejde på dårlige vilkår. En række europæiske lande

oplever i stil med Danmark, at der er kommet gang i økonomien

igen, men det er langt fra tilfældet i alle lande. Det skal der gøres

noget ved.

Vi ser desværre for ofte, at den europæiske fagbevægelse ikke i

tilstrækkelig grad formår at byde ind på de vækstdagsordener, der

er i EU, men i stedet stiller krav om brug af endnu flere midler. Når

det gælder handelspolitik, oplever LO tilsvarende udfordringer i

forhold til EFS. Også på dette område vil LO agerer konstruktivt i

forhold til mulighederne for at sikre, at

EU’s frihandelsaftaler med

andre verdensdele sikrer en høj beskyttelse af arbejdstagerne.

Derved kan handelsaftaler mellem EU og resten af verden blive en

løftestang på den globale scene i bestræbelserne for social lighed

og beskyttelse af arbejdstagerrettigheder.

En økonomisk politik, der gavner alle

EU skal fastlægge rammer, der gør det muligt for landene at føre

en politik, der sætter gang i økonomien. Samtidig skal EU

iværksætte initiativer, der kan understøtte medlemsstaternes

indsatser, som det fx er sket med Junckers investeringsplan. Det er

selvfølgelig først og fremmest de enkelte medlemsstater, der skal

skabe vækst og beskæftigelse.

Læren af den nedskæringspolitik, der blev ført i Europa efter

krisen, er, at landene i gode tider skal være bedre til at spare op til

krisetider. Hvis man allerede i en højkonjunktur opererer med et

underskud, så er man dårligt stillet, når lavkonjunkturen rammer.

Derudover førte man fra EU’s side en alt for aggressiv

nedskæringspolitik i årene efter krisen bl.a. via vækst- og stabili-

tetspagtens stramme krav, der tvang medlemslandene til en

nedskæringspolitik til skade vækst, beskæftigelse og velfærd.

Samtidig gjorde man ikke en indsats for at få løst op for de meget

store ubalancer mellem de forskellige økonomier i eurozonen, og

Side 26 af 36

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 898: Europapolitisk standpunktspapir fra LO

Europapolitisk standpunktspapir

der blev ikke ført en politik, der kunne sætte gang i vækst og be-

skæftigelse i årene efter krisen. Det var ikke gavnligt og har bidra-

get til en stadig større EU-skepsis hos de europæiske befolkninger.

Der findes ikke én

løsning for alle

Selvom der er visse lyspunkter i den europæiske økonomi, så

mangler Europa stadig at vriste sig afgørende fri af den økonomi-

ske krise. Løsningen på disse problemer er ikke enkel. Men der er

behov for, at

man fra EU’s side bliver mere specifik i sine

anbefalinger til de enkelte lande og i højere grad tager højde for

konkrete forhold, der gør sig gældende i hver enkelt medlemsstat.

Der er ikke en onesize-model til at skabe vækst og beskæftigelse i

de 28 EU-lande. I den forbindelse er det europæiske semester et

udmærket middel til at sikre en koordinering af medlemsstaternes

indsatser i forhold til økonomi og beskæftigelse mv. Men det

forudsætter samtidig, at de sociale parter involveres løbende i

semesterprocessen på både nationalt og europæisk niveau.

Der skal løsning af

Derudover er der grundlæggende strukturelle problemer i mange

strukturelle

problemer til, før

økonomien kan

blomstre

EU-lande, som man er nødt til at komme til livs, hvis europæisk

økonomi igen skal blomstre. I flere lande er der behov for

arbejdsmarkedsreformer, som skaber et mere fleksibelt arbejds-

marked, der går hånd i hånd med et socialt sikkerhedsnet. Der skal

satses mere på uddannelse og ikke mindst opkvalificering og

omskoling af voksne, som enten er på arbejdsmarkedet, eller som

står på kanten af arbejdsmarkedet. Mange lande har slet ikke den

tradition for efter- og videreuddannelse, som vi kender i Danmark.

Der er også behov for, at EU understøtter udviklingen inden for de

sektorer, der rummer det største udviklingspotentiale, når det

gælder beskæftigelse og eksport. Fx bør der gøres en større indsats

for at fremme en europæisk energipolitik, der både kan gavne

væksten i europæisk økonomi og bidrage til indfrielsen af klima-

målsætningerne.

Danmark ligger i top, når det gælder kvinders erhvervsfrekvens,

men den halter bagefter i mange andre EU-lande. Det hæmmer

væksten og beskæftigelsen, når en stor del af den potentielle

arbejdsstyrke ikke er på arbejdsmarkedet. Den stærke danske

offentlige sektor, der bl.a. tilbyder pasning af børn og ældre, spiller

en afgørende rolle for, at kvinderne kan tage del i arbejdsmarkedet.

Det vil gavne den europæiske økonomi, hvis den offentlige sektor

Side 27 af 36

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 898: Europapolitisk standpunktspapir fra LO

Europapolitisk standpunktspapir

styrkes i andre lande også, så kvinderne kan udgøre en større del

af arbejdsstyrken, end det er tilfældet i dag.

Endelig er det afgørende, at de unge kommer ud på arbejdsmarke-

det. De hårdest ramte lande står nærmest med en tabt generation,

der aldrig har haft mulighed for at få fodfæste på arbejdsmarkedet,

fordi jobmulighederne ikke var der. Dette må ikke gentage sig.

Selvom EU allerede har gjort meget fx med ungdomsgarantien fra

2013, så er der behov for en endnu større indsats over for unge i

form af tilbud om enten uddannelse, praktik eller arbejde.

Flere midler til regional- og socialfondene

Som nævnt tidligere, så er det afgørende for LO, at EU's program-

mer under den flerårige finansielle ramme tilrettelægges, så man

på sigt kan reducere og omlægge den fælles landbrugsstøtte til

gengæld for en udvidelse af regional- og socialfondene. Dette skal

sikre, at fondene får tilstrækkeligt volumen til at kunne hæve

indkomst- og levestandarden i de fattigste EU-lande. Eftersom en

større indsats via disse fonde over for Grækenland, Spanien og

Portugal var en af de medvirkende årsager til at hæve disse landes

levestandard i 1980’erne og

1990’erne,

bør en tilsvarende indsats

gøres i forhold til nogle af de østeuropæiske lande.

Der skal investeres

Vi er nødt til at erkende, at det ikke er tilstrækkeligt, at man fra

i langsigtet vækst

og beskæftigelse

EU’s side forsøger at sætte nogle mere vækstfremmende rammer

for økonomien. Når det gælder de lande, som halter mest bagefter,

så er der simpelthen behov for at poste flere penge i dem. Midlerne

skal selvfølgelig ikke gå til tomme lufthavne og affolkede

motorveje. Der skal investeres i initiativer og projekter, som skaber

langsigtet vækst og beskæftigelse ved fx at understøtte kompe-

tenceudvikling, opkvalificering af arbejdsstyrken og et rummeligt

arbejdsmarked

. Det er ikke mindst aktuelt i lyset af den

teknologiske udvikling, som påvirker arbejdsmarkedet i alle med-

lemsstater.

Ligeledes kan det overvejes at udvide EU’s globaliseringsfond, så

den ikke kun hjælper arbejdstagere med at finde nyt job i tilfælde

af massefyringer

–

men også i tilfælde hvor fx politisk boykot ram-

mer specifikke sektorer. Her er der ofte behov for en indsats for at

efter- og videreuddanne medarbejdere.

Det er også på disse områder, at regional- og socialfondene har gjort en forskel i Danmark.

Side 28 af 36

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 898: Europapolitisk standpunktspapir fra LO

Europapolitisk standpunktspapir

Der er brug for

opadgående kon-

vergens i Europa

Vi ser tydeligt i dag, at det på sigt ikke er holdbart med et EU, hvor

der er så store indkomst- og leveforskelle mellem de europæiske

lande. Vi kan ikke vente op til 35 år på, at de fattigste lande kom-

mer tættere på vores niveau. En mere aktiv indsats bør derfor være

en afgørende prioritet, når Kommissionen forbereder den kom-

mende flerårige

finansielle ramme, der skal regulere EU’s

overordnede budget i perioden 2020-2027.

Handelsaftaler, en løftestang for bedre

arbejdstagerrettigheder

Handelspolitik har

spillet en stigende rolle i EU’s virke. Trods

usikkerhed om hvordan Donald Trumps entre i Det Hvide Hus vil

påvirke USA’s fremtidige handelspolitik, må vi forvente, at nye

handelsaftaler formentligt vil sætte yderligere skub i den interna-

tionale handel.

I vores nordiske samarbejde har vi været i stand til at udvikle fælles

politiske holdninger på det handelspolitiske område. Vores fælles

synspunkter afspejler, at de nordiske lande er små økonomier med

mange job i eksporterende erhverv. Derfor er vi afhængige af at

kunne handle med omverdenen. Vi har i forhold til EFS en betyde-

lig mere positiv indstilling til værdien af EU’s bilaterale

handelsaftaler.

Det er selvfølgelig en forudsætning for LO’s arbejde, at handels-

aftaler ikke må få negative konsekvenser for den danske

arbejdsmarkedsmodel og det danske velfærdssystem. En undersø-

gelse fra november 2016 viser, at et flertal af de danske

lønmodtagere var positive over for handelsaftaler. Tallene viser

dog også, at det kun var et mindretal, som vurderede, at

handelsaftalerne vil få konsekvenser for deres løn- og ansættel-

sesforhold

Handelsaftaler kan reducere toldsatser på både import og eksport

og derigennem stimulere handel og produktion til gavn for dansk

økonomi. Samtidig har vi også set handelsaftaler med kvotesyste-

mer, der beskytter konkurrenceudsatte erhverv, så man har

forhindret uhensigtsmæssig konkurrence.

LO-barometeret undersøgte holdningerne hos danske lønmodtagere i forhold til CETA og TTIP handelsaftalerne.

Side 29 af 36

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 898: Europapolitisk standpunktspapir fra LO

Europapolitisk standpunktspapir

Vi skal have

frihandelsaftaler,

der værner om

arbejdstager-

rettighederne

I LO har vi en åben og positiv tilgang til handelsaftaler, hvor vi har

valgt at se dem som en mulig løftestand, der kan styrke respekten

for arbejdstagerrettigheder og derigennem bidrage til at bekæmpe

global ulighed. I sammenligning med resten af verden har vi i

Europa en høj grad af arbejdstagerbeskyttelse. Vi står over for en

ny verdensorden, hvor EU vil udgøre en stadig mindre andel af

den globale økonomi, mens lande som Kina, Indien og Brasilien vil

fylde mere. Hvis vores arbejdstagervilkår ikke skal komme under

pres i den nye økonomiske verdensorden, så er vi nødt til at sikre,

at de nye økonomier også forpligter sig til et højere beskyttelsesni-

veau, end de har i dag. Her er frihandelsaftaler med ambitiøse

standarder for arbejdstagerrettigheder et vigtigt instrument.

Der synes at være lydhørhed over for dette hos bl.a. Kommissio-

nen, men udfordringen er også at sikre, at en ambitiøs tilgang i

frihandelsaftalerne bliver fulgt op af en effektiv håndhævelse. I

EFS er man stærkt optaget af, at EU satser på, at der indføres sank-

tioner ved brud på arbejdstagerrettighederne. EU har i stedet valgt

at satse på dialog og inddragelse af bl.a. arbejdsmarkedets parter.

LO vil fortsætte sit arbejde med at gennemføre analyser af de

hidtidige erfaringer med, hvordan handelsaftaler kan have en

påvirkning af udviklingen af arbejdstagerrettigheder i de lande,

som EU indgår handelsaftaler med. Ligeledes vil vi løbende moni-

torere effekten af de handelsdomstole, som indgår i aftalerne (fx

ICS).

På baggrund af vores analyser vil LO fremlægge bud på en effektiv

implementering og

håndhævelse af arbejdstagerrettigheder i EU’s

kommende bilaterale handelsaftaler.

Side 30 af 36

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 898: Europapolitisk standpunktspapir fra LO

Europapolitisk standpunktspapir

Afsluttende bemærkninger

Lønmodtagerne

Nærværende papir gør det klart, at LO støtter og har en interesse i

skal også opleve, at

et stærkt og funktionsdygtigt EU, hvor Danmark har mest mulig

EU arbejder for

indflydelse. Den aktuelle situation i EU, hvor samarbejdet er under

dem …

pres både udefra og indefra stiller derfor både Danmark og LO i en

vanskelig situation. Kun gennem konkrete resultater kan tilliden

til EU genskabes. LO skal bidrage til at sikre, at EU i langt højere

grad formår at komme med fælles løsninger af de fælles problemer,

vi har i Europa. Det er på tide, at almindelige lønmodtagere føler,

at EU arbejder for dem i stedet for imod dem.

LO’s overordnede

europæiske interesser

… og det sker kun

gennem konkrete

resultater

LO ønsker et EU, hvor man fortsat søger fælles løsninger på en lang

række problemer. Det er kun igennem konkrete resultater, som lø-

ser de grænseoverskridende problemer, vi har i Europa, og som

kommer almindelige lønmodtagere til gavn, at vi kan få genskabt

tilliden til EU. LO vil bidrage til at definere, hvilke emner og om-

råder EU bør beskæftige sig med. LO er for den frie bevægelighed,

men under forudsætning af, at nationale og europæiske regler om

beskyttelse af arbejdstagerrettigheder respekteres. Disse regler

sætter nogle ordentlige rammer, som sikrer, at vækst ikke sker på

bekostning af sociale fremskridt.

LO er allerede nu nødt til at forholde sig til de magtforskydninger,

som Brexit vil medføre i EU. Vi kan fx forvente en øget indflydelse

til de sydeuropæiske lande og måske også nogle af de

østeuropæiske. Dette sætter nye krav til LO’s interessevaretagelse.

LO er afhængig af vores evne til at arbejde sammen med den

europæiske

faglige sammenslutning, ligesom LO’s forbund sam-

arbejder med de europæiske føderationer. Selvom vi ikke altid er

enige med vores europæiske organisationer, så skal vi prøve at

påvirke deres politik, og selv når det ikke lykkes, er det afgørende,

at vi kan forklare, hvorfor vi har andre synspunkter. Der er også

behov for en mere velfungerende social dialog i EU.

Ofte halter det med respekten for den sociale dialog, men desværre

også med parternes egne evner til at samarbejde og finde konstruk-

tive løsninger i fællesskab. LO vil gøre en indsats for, at begge dele

forbedres.

Side 31 af 36

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 898: Europapolitisk standpunktspapir fra LO

Europapolitisk standpunktspapir

Sikring af den danske model og en social balance i EU

Den grundlæggende præmis for LO’s EU-arbejde

er respekten for

den danske model. Den skal sikres ved løbende at påvirke EU’s

lovgivningstiltag, som det fx er sket i forbindelse med revisionen

af udstationeringsdirektivet. Men det er også en vedvarende op-

gave at forklare og eksemplificere vores arbejdsmarkedsmodel

over for europæiske aktører. Det gælder også dem, som ikke er

vores normale samarbejdspartnere.

LO arbejder for

sikring af den

sociale balance

LO arbejder for en sikring af den sociale balance i EU, der udformes

i respekt for de nationale samfundsmodeller. Der er et behov for at

styrke den sociale beskyttelse i mange medlemsstater, men det skal

ske gennem de legitime kanaler og ikke ved traktatstridige tiltag

om fx EU-regulering af løndannelsen. LO støtter op om i de

grundlæggende tanker bag principperne i den Europæiske Søjle af

Sociale Rettigheder. Der er behov for, at almindelige lønmodtager

føler, at EU arbejder for dem og ikke imod dem.

Bekæmpelse af social dumping

Større indsats mod

Hvis opbakningen til EU kan styrkes, er det afgørende, at der gøres

social dumping

kan skabe større

opbakning til EU

en langt større indsats for at bekæmpe social dumping. Fra dansk

fagbevægelse skal vi selv blive bedre til at organisere udenlandske

arbejdstagere og til at få udenlandske virksomheder til at indgå

overenskomster.

Men det er ligeså vigtigt, at EU kommer på banen med løsninger

på problemet. Implementeringen og håndhævelsen af de allerede

eksisterende arbejdsretlige direktiver, der regulerer arbejdskraf-

tens og tjenesteydelsernes frie bevægelighed, skal sikres i alle

medlemsstater.

På transportområder er der behov for ny, ambitiøs lovgivning, der

hindrer, at underbetalte udenlandske arbejdstagere befolker de

danske veje og hindrer, at flyselskaberne shopper mellem lande

med de dårligste arbejdstagervilkår. Transportområdet er grænse-

overskridende i sin natur, og er derfor et kerneeksempel på, hvor

EU kan gøres en forskel for almindelige lønmodtagere, hvis viljen

er der.

På den lange bane arbejder LO for, at EU-traktaten suppleres med

en social protokol, der sikrer, at faglige rettigheder såsom strejke-

retten har forrang i forhold til de økonomiske friheder i EU.

Side 32 af 36

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 898: Europapolitisk standpunktspapir fra LO

Europapolitisk standpunktspapir

Vækst og beskæftigelse i Europa

EU skal sætte klare

EU skal fastsætte nogle ordentlige rammer, der giver medlemssta-

rammer for vækst

og beskæftigelse

terne mulighed for at skabe vækst og beskæftigelse. Der er behov

for, at der igen kommer gang i økonomien i hele Europa, ellers gen-

vinder vi aldrig tilliden til det europæiske projekt.

Der er behov for, at EU bliver bedre til at foreslå de rette løsninger

til de enkelte medlemsstater, når det fx gælder behovet for refor-

mer, der kan sikre, at fleksibilitet går hånd i hånd med et socialt

sikkerhedsnet.

Der skal gøres en langt større indsats for at sikre opadgående

konvergens i leve- og indkomstniveauet i EU. Det kan blandt andet

ske ved at øge regional- og socialfondene og derigennem investere

i tiltag, der kan hæve levestandarden i særligt de østeuropæiske

lande.

LO vil fortsat have en konstruktiv tilgang til EU’s bilaterale

handelsaftaler. Dansk økonomi er helt afhængig af vores mulighe-

der for handel med omverdenen, så det er i vores interesse, at EU

indgår handelsaftaler. Samtidig skal de fungere som løftestang for

bedre arbejdstagerrettigheder på globalt plan. Det vil også bidrage

til at fremtidssikre vores egne rettigheder i Danmark.

Side 33 af 36

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 898: Europapolitisk standpunktspapir fra LO

Europapolitisk standpunktspapir

Bilag 1. EU og euroområdet

Side 34 af 36

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 898: Europapolitisk standpunktspapir fra LO

Europapolitisk standpunktspapir

Side 35 af 36

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 898: Europapolitisk standpunktspapir fra LO

Landsorganisationen i Danmark

Islands Brygge 32D

2300 København S

Tlf.

3524 6000

Fax

3524 6300

www.lo.dk

[email protected]

Europapolitisk standpunktspapir