Kemikalier
MFVM 352
Notat til folketingets Europaudvalg og Miljø- og Fødevareudvalget
Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af
ammoniumdichromat som komponent i et fotolithografisk laksystem til fremstilling af
dorner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006
(REACH) (komitesag)
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af stof-
fet ammoniumdichromat som komponent i et fotolithografisk laksystem til fremstilling af dorner i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH). Forslaget gi-
ver den nederlandske virksomhed Veco B.V. tilladelse til efter optag på godkendelseslisten, bilag XIV
i REACH, fortsat at anvende stoffet i en periode på 7 år fra
”solnedgangsdatoen” d.
21. september
2017.
Forslaget er sat til mulig afstemning på REACH-komiteens møde den 27.-28. september 2017.
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
Sagen forventes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet - ej
heller statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen ønsker generelt at begrænse anvendelse af særligt problematiske stoffer i de tilfælde,
hvor der ikke kan demonstreres sikker brug, eller hvor der findes egnede alternativer. I den konkrete
sag drejer det sig om en specifik anvendelse af stoffet, hvor der ikke findes alternativer for ansøge-
ren. Selvom ansøgeren ikke har demonstreret, at de foreslåede risikohåndteringsforanstaltninger er
tilstrækkelige til at sikre arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet, er den beregnede
maksimale koncentration i arbejdsmiljøet ikke højere end Arbejdstilsynets gældende grænseværdi,
og der stilles endvidere krav om, at ansøgeren skal indføre foranstaltninger med henblik på at be-
grænse arbejdstageres udsættelse for stoffet. Regeringen kan derfor tilslutte sig Kommissionens for-
slag til godkendelse.
Baggrund
Kommissionen har den 6. september 2017 fremsendt forslag til gennemførelsesretsakt til mulig af-
stemning på REACH-komiteens møde den 27.-28. september 2017. Kommissionen vil herefter i hen-