EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 916: Oversigtsnotat over status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgivning (jan

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 916
Offentligt

NOTAT

8. august 2017

Dokumentnummer

lasnie-ERST

Status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgiv-

ning (jan.

–

dec. 2016)

Resumé

Europa-Kommissionen offentliggør løbende (ca. 2 gange om året)

en resultattavle for implementering af regler i det indre marked

(Single

Market Scoreboard).

Ifølge Kommissionen er Danmark,

Estland, Litauen, Malta, Slovakiet og Østrig de lande, der samlet

set klarer sig bedst i den seneste resultattavle.



Grundet en stigning i antallet af direktiver, der skulle imple-

menteres på indre markedsområdet i 2016, er medlemsstater-

nes implementeringsniveau generelt forringet. I alt er 67 di-

rektiver (svarende til 7 pct.) fortsat ikke fuldt ud implemente-

ret i samtlige medlemslande.

Seks direktiver er i 2016 ikke implementeret rettidigt i dansk

lovgivning. Danmark er det ene af kun to medlemslande, der

fortsat ligger tæt på Kommissionens foreslåede mål.

Syv direktiver er i 2016 ikke vurderet korrekt implementeret i

dansk lovgivning svarende til rundt regnet det samlede EU-

gennemsnit på 0,7 %. Danmark lever dermed ikke op til

Kommissionens foreslåede målsætning for korrekt implemen-

tering på 0,5 %.

Der er i alt 16 verserende traktatkrænkelsessager imod Dan-

mark på grund af ukorrekt implementering eller forkert an-

vendelse af indre markedslovgivning. Der er siden sidste peri-

ode lukket to sager og åbnet 4 nye sager.



EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 916: Oversigtsnotat over status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgivning (jan – dec 2016)

1. Indledning

EU’s indre marked er afhængigt af, at medlemslandene implementerer og

håndhæver de fælles regler rettidigt og korrekt. Når ét eller flere lande

ikke lever op til deres forpligtelser, skader det borgere og virksomheder

på tværs af EU, fordi der så gælder forskellige regler. For at undgå en

situation med et ufuldstændigt indre marked, er der behov for en effektiv

styring af det indre marked både fra medlemslandene og Europa-

Kommissionens side. Derfor står en rettidig og korrekt implementering af

indre markedslovgivning i medlemslandene højt på Europa-

Kommissionens dagsorden.

Siden 1997 har Kommissionen løbende (ca. 2 gange om året) offentlig-

gjort en resultattavle

–

den såkaldte

Single Market Scoreboard

–

over

medlemslandenes implementering af EU’s indre markedslovgivning. I

resultattavlen sætter Kommissionen fokus på medlemslandenes præstati-

oner i forhold til rettidig og korrekt implementering. Den seneste resultat-

tavle blev offentliggjort den 5. juli 2017 og dækker hele 2016.

Single

Market Scoreboard 2017

er tilgængelig på Kommissionens hjemmeside,

hvor der findes en række statistikker om landenes implementering i et

interaktivt format.

Ifølge Kommissionen er Danmark, Estland, Litauen,

Malta, Slovakiet og Østrig de lande, der samlet set klarer sig bedst i resul-

tattavlen for 2016.

Folketinget blev den 13. oktober 2016 orienteret om Danmarks placering

på resultattavlen i 2016.

2. Det totale EU-underskud i perioden 2000-2015

7 pct. af direktiverne

vedrørende EU’s indre marked mangler sta-

dig at blive implementeret i ét eller flere medlemslande.

Resultattavlen viser, at 7 pct. af samtlige af

EU’s direktiver vedrørende

det indre marked, svarende til 67 direktiver, fortsat ikke er implementeret

i ét eller flere medlemslande. Efter en længere periode, hvor underskud-

det var nede på 4 pct., er implementeringsunderskuddet steget til 7 pct. i

2016. En væsentlig årsag hertil er en stigning i antallet af nye direktiver. I

2016 skulle medlemslandene gennemføre 66 nye direktiver mod 47 direk-

tiver i forhold til den seneste resultattavle. Figur 1 viser, at andelen af

direktiver, der ikke er implementeret, har været jævnt faldende, indtil

stigningen i 2016, når der tages højde for EU-østudvidelsen i 2004.

http://ec.europa.eu/internal_market/scoreboard/

http://europa.eu/rapid/press-release_IP-17-1846_en.htm

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 916: Oversigtsnotat over status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgivning (jan – dec 2016)

Det er især direktiver målrettet offentlige udbud, investeringsgoder, mil-

jø, finansielle tjenesteydelser, arbejdsmarkeds- og socialpolitik, hvor den

nationale implementering halter efter.

Figur 1: Andel af direktiver for EU's indre marked, som ikke er implementeret i ét eller flere medlemslande i

perioden 1997-2016

30%

25%

20%

15%

10%

Kilde: Kommissionens Single Market Scoreboard 2016 over implementering. Tal fra november 2000 er EU-

15, fra november 2004 EU-25, fra maj 2007 EU-27 og fra juli 2013 EU-28.

3. Rettidig implementering af indre markedsdirektiver

Danmark mangler at implementere 6 indre markedsdirektiver, jf.

bilag 1, svarende til 0,6 pct. Danmark er sammen med Malta det

ene af to lande, som stadig ligger tæt på Kommissionens forslåede

mål på 0,5 pct. for rettidig implementering. I december 2016 var

det gennemsnitlige implementeringsunderskud for hele EU på 1,5

pct.

Direktiver skal implementeres i national lovgivning inden for en bestemt

tidsfrist, som er nærmere specificeret i de enkelte direktiver.

Implemente-

ringsunderskuddet

omfatter den andel indre markedsdirektiver, som ikke

er blevet implementeret inden for den fastlagte tidsfrist. Kommissionen

har en målsætning

om, at EU’s gennemsnitlige implementeringsunder-

skud skal være på maksimalt 0,5 pct. af det samlede antal af indre mar-

kedsdirektiver. Det bemærkes, at det Europæiske Råds målsætning ligger

på 1 pct.

Når et medlemsland er færdig med at implementere et direktiv i national

lovgivning, skal dette notificeres til Kommissionen. For at bestemme

implementeringsunderskuddet tager Kommissionen derfor udgangspunkt

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 916: Oversigtsnotat over status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgivning (jan – dec 2016)

i det antal direktiver, et medlemsland ikke har notificeret inden for den

fastsatte tidsfrist.

Ifølge resultattavlen manglede Danmark at implementere seks direktiver

inden for den fastlagte tidsfrist, hvilket svarer til et implementeringsun-

derskud på 0,6 pct., jf. figur 2. Det er en fordobling i forhold til den fore-

gående måling, hvor Danmarks implementeringsunderskud lå på 0,3 pct.

svarende til tre direktiver.

Figur 2 viser, at Danmarks implementeringsunderskud med undtagelse af

2016 har ligget på eller under 0,5 pct. siden november 2008.

Figur 2: Andel direktiver, som Danmark ikke har notificeret rettidigt fra 1997-2016

3,5%

3,0%

2,5%

2,0%

1,5%

1,0%

0,5%

0,0%

Kilde: Kommissionens Single Market Scoreboard 2016 for Danmark

Figur 3 viser, at Danmark sammen med Malta er det ene af to lande, der

fortsat ligger tæt på Kommissionens målsætning om et implementerings-

underskud på 0,5 pct. Danmark er endvidere med i en gruppe på 8 med-

lemslande, som er lykkedes med at holde sig under det Europæiske Råds

tærskel på 1 pct. Malta efterfulgt af Danmark og Slovakiet er de lande

med mest rettidig implementering, hvorimod Spanien, Cypern og Portu-

gal har flest direktiver, som ikke er implementeret rettidigt.

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 916: Oversigtsnotat over status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgivning (jan – dec 2016)

Figur 3: Andel direktiver som ikke er notificeret til tiden pr. 11. december 2016 fordelt på EU's medlemslande

(antal direktiver i parentes)

4,00%

3,50%

3,00%

2,50%

2,00%

1,50%

1,00%

0,50%

0,00%

MT DK SK EL HU UK IT NL DE FR LT EE SE CZ PL AT BG LV SI IE RO FI HR LU BE ES CY PT

(4) (6) (7) (8) (8) (8) (9) (9) (11) (11) (13) (14) (14) (15) (15) (16) (17) (17) (17) (19) (20) (21) (22) (22) (23) (24) (28) (35)

Note: Den røde linje illustrerer Det Europæiske Råds mål på 1,0 pct., mens den stiplede linje illustrerer Kom-

missionens foreslåede mål på 0,5 pct.. Kilde: Kommissionens Single Market Scoreboard 2016 over implemen-

tering.

Figur 4 illustrerer det gennemsnitlige implementeringsunderskud i EU

siden 1997. Med stigningen i direktiver, der skulle implementeres, er

EU’s gennemsnitlige implementeringsunderskud fordoblet fra

0,7 pct. i

december 2015 til 1,5 pct. i december 2016. Dermed overstiger imple-

menteringsunderskuddet for første gang siden 2012 Det Europæiske Råds

tærskel på 1 pct.

Figur 4: EU's gennemsnitlige implementeringsunderskud i perioden 1997-2016

7,00%

6,00%

5,00%

4,00%

3,00%

2,00%

1,00%

0,00%

Kilde: Kommissionens Single Market Scoreboard 2016 over implementering. Tal fra november 2000 er EU-

15, fra november 2004 EU-25, fra maj 2007 EU-27 og fra juli 2013 EU-28.

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 916: Oversigtsnotat over status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgivning (jan – dec 2016)

Den tidsmæssige forsinkelse for implementeringen i Danmark er i gen-

nemsnit nu 2,7 måneder, hvilket er et betydeligt fald set i lyset af den

forgående måling, hvor Danmarks forsinkelse for implementeringen af

indre markedsdirektiver var 11,5 måneder. Reduktionen var samlet set

den næststørste af alle medlemslandene og betyder, at Danmark nu er det

medlemsland med kortest gennemsnitlig forsinkelse. EU-gennemsnittet er

på 6,7 måneder.

4. Korrekt implementering af indre markedsdirektiver

Danmark har syv direktiver, der ikke er vurderet korrekt imple-

menteret, jf. bilag 2, svarende til et såkaldt overholdelsesunder-

skud på 0,7 pct. Danmark er dermed ikke blandt de 9 EU-lande,

der opfylder Kommissionens foreslåede målsætning for korrekt

implementering på 0,5 pct. I december 2016 var det gennemsnit-

lige overholdelsesunderskud for hele EU ligeledes 0,7 pct.

Kommissionen måler ikke kun implementeringsunderskuddet, men vur-

derer også indholdet af de implementerede direktiver. Det betyder i prak-

sis, at resultattavlen måler antallet af direktiver, hvor Kommissionen har

påbegyndt en traktatkrænkelsessag som følge af, at national lovgivning

eller administrativ praksis vurderes at være i modstrid med EU-reglerne.

Her er der tale om

overholdelsesunderskud.

Overholdelsesunderskuddet udtrykker den procentdel af direktiver, som,

Kommissionen finder, ikke er gennemført korrekt, og hvor der er åbnet

traktatkrænkelsessager mod det pågældende medlemsland.

Kommissionen arbejder med en målsætning for ukorrekt gennemførelse

af indre markedsdirektiver i medlemslandene på maksimalt 0,5 pct. af

alle indre markedsdirektiver. Målsætningen er alene Kommissionens, og

medlemslandene har således ikke formelt bekræftet denne.

Ifølge resultattavlen ligger Danmarks overholdelsesunderskud pr. 11.

december 2016 på 0,7 pct. af det samlede antal af indre markedsdirekti-

ver. Det svarer til syv direktiver, jf. bilag 2 og to direktiver mere end ved

seneste måling. Med dette resultat lever Danmark ikke op til Kommissio-

nens målsætning på 0,5 pct., omend overholdelsesunderskuddet svarer til

det samlede gennemsnit for EU-medlemslandene.

Procentdelen baseres alene på antallet af konkrete direktiver og ikke på antallet af sager pr. direktiv, dvs. selv

om der er åbnet flere sager i henhold til et direktiv, tælles direktivet kun én gang.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 916: Oversigtsnotat over status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgivning (jan – dec 2016)

4. Traktatkrænkelsessager

Danmark havde i alt 16 verserende traktatkrænkelsessager i rela-

tion til indre markedslovgivningen pr. 1. december 2016. Det

gennemsnitlige antal traktatkrænkelsessager

for EU’s medlems-

lande er 24 sager.

Traktatkrænkelsessager bliver indledt i de tilfælde, hvor Kommissionen

vurderer, at et medlemsland ikke opfylder sine forpligtelser i medfør af

Traktaten. Det kan være i tilfælde af, at et direktiv ikke er implementeret

til tiden, at direktivet ifølge Kommissionen ikke er implementeret korrekt

eller ved forkert eller utilstrækkelig håndhævelse af reglerne.

Med hensyn til indre markedslovgivning havde Danmark i alt 16 verse-

rende traktatkrænkelsessager pr. 1. december 2016. Det er to sager flere

end ved forrige måling, idet to sager er blevet afsluttet og fire nye åbnet.

De mest berørte sektorer er miljø og transport, som tilsammen udgør

halvdelen af de verserende danske traktatkrænkelsessager. Danmark lig-

ger fortsat bedre end EU-gennemsnittet på 24 traktatkrænkelsessager pr.

medlemsland. Estland (3), Malta (5) og Letland (7) er de lande, der har

færrest verserende sager, hvorimod Tyskland (57), Spanien (47) og

Frankrig (44) har det højeste antal sager.

Af figur 5 fremgår det, at antallet af traktatkrænkelsessager i Danmark

overordnet set har været faldende siden 2005.

Figur 5: Antal traktatkrænkelsessager i Danmark fra 2003-2006

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Kilde: Kommissionens Single Market Scoreboard 2016 for Danmark

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 916: Oversigtsnotat over status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgivning (jan – dec 2016)

Resultattavlen viser desuden, at det samlede antal verserende traktat-

krænkelsessager er faldet fra 732 i december 2015 til 674 i december

2016, og antallet er dermed det laveste nogensinde. Danmark tilhører en

gruppe af i alt 7 medlemslande, der inden for det sidste år har oplevet en

stigning i traktatkrænkelsessager med relation til det indre marked, mens

19 medlemslande har formået at reducere deres antal i 2016.

Ses der på medlemsstaternes håndtering af traktatkrænkelsessager, varer

en traktatkrænkelsessag nu i gennemsnit 36,9 måneder

–

det vil sige fra

det tidspunkt, hvor Kommissionen fremsender en formel åbningsskrivelse

til et medlemsland, til det tidspunkt, hvor sagen afsluttes. Kommissionen

har en målsætning om at nedbringe den gennemsnitlige sagsbehandlings-

tid til et lavere niveau. For Danmark er den gennemsnitlige

sagsbehand-

lingstid

31,1 måneder, hvilket således er bedre end EU-gennemsnittet.

I forhold til

efterlevelsestiden

af afgørelser fra EU-Domstolen (f.eks. æn-

dring af den pågældende lovgivning) er den gennemsnitlige tid 5,4 måne-

der for Danmark. Blandt de 25 medlemslande, der har skullet efterleve

Domsstolens afgørelser inden for de seneste 5 år, er Danmark nu det

medlemsland, som gør det hurtigst. Det samlede EU-gennemsnit for ef-

terlevelsestiden er 22,4 måneder.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 916: Oversigtsnotat over status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgivning (jan – dec 2016)

Bilag 1:

Liste over indre markedsdirektiver, Danmark ikke har implementeret

inden for den fastlagte tidsramme (implementeringsunderskud)



Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/45/EU af 3. april 2014 om

periodisk

teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer

dertil og om ophævelse af direktiv 2009/40/EF

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/46/EU af 3. april 2014 om

ændring af Rådets direktiv 1999/37/EF om

registreringsdokumenter

for motorkøretøjer

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/47/EU af 3. april 2014 om

syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer,

der kører på Unionens område,

og om ophævelse af direktiv 2000/30/EF

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014

om ændring af direktiv 2011/92/EU om

vurdering af visse offentlige

og private projekters indvirkning på miljøet

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober

2014 om

etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer

Kommissionens direktiv 2016/774/EU af 18. maj 2016 om ændring af

bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF om

ud-

rangerede køretøjer



EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 916: Oversigtsnotat over status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgivning (jan – dec 2016)

Bilag 2:

Liste over indre markedsdirektiver, Danmark ikke har implementeret

korrekt (overensstemmelsesunderskud)



Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/37/EF af 5. juni 2001 om

indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative be-

stemmelser om fremstilling, præsentation og salg af

tobaksvarer

- Er-

klæring fra Kommissionen, EFT L 194 af 18.7.2001, s. 26–35

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november

2003 om visse aspekter i forbindelse med

tilrettelæggelse af arbejdsti-

den,

EUT L 299 af 18.11.2003, s. 9–19

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om

virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det in-

dre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direkti-

vet om

urimelig handelspraksis)

(EØS-relevant tekst), EUT L 149 af

11.6.2005, s. 22–39

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006

om håndtering af

affald fra udvindingsindustrien

og om ændring af

direktiv 2004/35/EF - Erklæring vedtaget af Europa-Parlamentet, Rådet

og Kommissionen, EUT L 102 af 11.4.2006, s. 15–34

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december

2006

om kørekort

(omarbejdning) (EØS-relevant tekst), EUT L 403 af

30.12.2006, s. 18-60

