Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 926
Offentligt
1791440_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
19. september 2017
Orientering om behandlingen af konkrete sager om afledt opholdsret til en tred-
jelandsforælder til en mindreårig dansk statsborger efter EU-Domstolens dom i
sagen C-133/15, Chavez-Vilchez
1.
Indledning
Familiesammenføring mv.
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
EU-Domstolen har den 10. maj 2017 afsagt dom i sagen C-133/15, Chavez-Vilchez.
En nederlandsk domstol har i sagen forelagt præjudicielle spørgsmål for EU-
Domstolen. Spørgsmålene vedrører den opholdsret i en medlemsstat, som en
tredjelandsstatsborger, der er forælder til et mindreårigt unionsborgerbarn, kan
aflede af barnet i medfør af artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions
Funktionsmåde (TEUF) om unionsborgerskabet
1
.
TEUF art. 20 giver ikke tredjelandsstatsborgere nogen selvstændige rettigheder.
De eventuelle rettigheder, der tildeles tredjelandsstatsborgere ved TEUF art. 20,
er derimod afledt af unionsborgerens rettigheder.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har foretaget en nærmere analyse af
dommen, herunder dens betydning for behandlingen af både verserende og alle-
rede afgjorte sager om ret til ophold på grundlag af TEUF art. 20.
2.
Opholdsret på grundlag af TEUF art. 20 (bl.a. sag C-34/09, Zambrano)
Adgangen til afledt opholdsret for en tredjelandsstatsborger på grundlag af TEUF
art. 20 er baseret på EU-Domstolens retspraksis.
Unionsborgerskabet blev indført ved ikrafttrædelsen af Maastricht-traktaten den 1. november 1993 og giver
unionsborgere en række individuelle rettigheder, herunder ret til fri bevægelighed og opholdsret på medlemssta-
ternes område.
Artikel
har følge de ordlyd: ”Der
indføres et unionsborgerskab. Unionsborgerskab har enhver, der er
statsborger i en medlemsstat. Unionsborgerskab er et supplement til det nationale statsborgerskab og træder
ikke i stedet for dette.
Artikel
har følge de ordlyd: ”U io sborgere har de rettigheder og er u derlagt de
pligter, der er indeholdt i traktaterne. De har b.la. følgende rettigheder: a) de har ret til at færdes og opholde sig
frit på edle sstater es o råde […] Disse rettigheder
udøves med de begrænsninger og på de betingelser, der
er fastsat i traktater e og i fora stalt i ger vedtaget ed he blik på deres ge e førelse.”
1
Side
1/7
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 926: Kopi af UUI alm. del - bilag 256: Orientering om behandlingen af konkrete sager om afledt opholdsret til en tredjelandsforælder til en mindre rig dansk statsborger efter EU-Domstolens dom i sagen C-133/15, Chavez-Vilchez
1791440_0002.png
EU-Domstolen har i dom af 8. marts 2011 i sag C-34/09, Zambrano, fastslået bl.a.,
at TEUF artikel 20 skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en medlems-
stat nægter en tredjelandsstatsborger, som forsørger et barn, der er unionsbor-
ger, ophold i den medlemsstat, hvori barnet er bosat og er statsborger, for så vidt
som denne afgørelse reelt fratager unionsborgerbarnet den effektive nydelse af
kerneindholdet i de rettigheder, der er tilknyttet statussen som unionsborger. EU-
Domstolen har i dommen endvidere fastslået, at opholdsdirektivet (direktiv
2004/38/EF) ikke finder anvendelse på sager om opholdsret efter Zambrano-
dommens principper, fordi direktivet alene finder anvendelse på en unionsborger,
der rejser til eller tager ophold i en anden medlemsstat end den, hvor vedkom-
mende er statsborger, jf. direktivets artikel 3, stk. 1
2
.
EU-Domstolen har efterfølgende præciseret rækkevidden af præmisserne i Zam-
brano-dommen i en række domme, herunder i dom af 15. november 2011 i sag C-
256/11, Dereci m.fl., hvor EU-Domstolen bl.a. udtalte, at kriteriet vedrørende
kerneindholdet i de rettigheder, som en unionsborger er tildelt ved statussen som
unionsborger, vedrører situationer, som er kendetegnet ved, at unionsborgeren
reelt er nødsaget til at forlade ikke blot den medlemsstat, hvor unionsborgeren er
statsborger, men også Unionen som helhed. EU-Domstolen lagde vægt på, at der
er tale om et kriterium af ganske særlig karakter, idet det vedrører situationer,
hvor en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til en unionsborger, undta-
gelsesvis ikke kan nægtes en opholdsret, idet den effektive virkning af unionsbor-
gerskabet ellers ville blive bragt i fare.
Endvidere udtalte EU-Domstolen, at den omstændighed alene, at det for en stats-
borger i en medlemsstat af økonomiske årsager eller for at bevare familieenheden
på Unionens område, måtte forekomme ønskværdigt, at medlemmer af familien,
som ikke er statsborgere i en medlemsstat, kan opholde sig med unionsborgeren
på Unionens område, ikke i sig selv er tilstrækkelig til, at det må antages, at uni-
onsborgeren nødsages til at forlade Unionens område, hvis en sådan ret ikke
meddeles.
Videre udtalte EU-Domstolen i dom af 6. december 2012 i de forenede sager C-
356/11 og C-357/11, O., S., mod Maahanmuuttovirasto og Maahanmuuttovirasto
mod L., at Zambrano-dommens principper ikke er begrænset til situationer, hvor
der eksisterer en biologisk forbindelse. Det er således afhængighedsforholdet
mellem den mindreårige unionsborger og tredjelandsstatsborgeren, som er blevet
nægtet ret til ophold, der kan tænkes at bringe den effektive virkning af unions-
borgerskabet i fare, når det er denne afhængighed, som resulterer i, at unions-
borgeren reelt nødsages til at forlade ikke blot den medlemsstats område, hvor
vedkommende er statsborger, men også Unionens område som helhed som følge
af et sådant afslag.
På baggrund af EU-Domstolens praksis kan en tredjelandsstatsborger, der er for-
ælder til en mindreårig dansk statsborger, således opnå ret til ophold i Danmark,
Det bemærkes, at Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 19. maj 2011 (UUI alm. del Bilag 152)
blev orienteret om Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations juridiske analyse af EU-Domstolens
dom i den præjudicielle sag C-34/09, Zambrano. Notatet er vedlagt som bilag 1.
Side
2/7
2
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 926: Kopi af UUI alm. del - bilag 256: Orientering om behandlingen af konkrete sager om afledt opholdsret til en tredjelandsforælder til en mindre rig dansk statsborger efter EU-Domstolens dom i sagen C-133/15, Chavez-Vilchez
hvis et afslag på ret til ophold til tredjelandsstatsborgeren vil betyde, at barnet vil
blive nødt til at forlade Unionens område. I sådanne tilfælde kan der meddeles
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, om opholdstilladelse af
ganske særlige grunde.
Det er Udlændingestyrelsen, der i 1. instans træffer afgørelse om opholdstilladel-
se efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Udlændingestyrelsens afgørelser kan på-
klages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 2, som æn-
dret ved lov nr. 188 af 27. februar 2017. Lovændringen trådte i kraft den 1. marts
2017, men finder ikke anvendelse for klager, der er indgivet før lovens ikrafttræ-
den, jf. lovens § 2 og § 3, stk. 2. Afgørelser, der er påklaget inden denne dato,
færdigbehandles således af Udlændinge- og Integrationsministeriet. Når Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet har truffet afgørelse i en sag, vil sagen blive om-
fattet af Udlændingenævnets kompetence. En anmodning om genoptagelse af
sagen vil således skulle indgives til Udlændingenævnet i stedet for til ministeriet.
3.
EU-Domstolens dom af 10. maj 2017 i sagen C-133/15, Chavez-Vilchez
Den præjudicielle sag for EU-Domstolen tager afsæt i otte konkrete sager, der alle
vedrører en tredjelandsstatsborger, der bor og forsørger et nederlandsk barn i
Nederlandene. Fælles for sagerne er endvidere, at den anden forælder er neder-
landsk statsborger. Det varierer fra sag til sag, hvilken kontakt den nederlandske
forælder har med barnet og dennes bidrag til barnets underhold.
Tredjelandsstatsborgerne i sagerne har fået afslag på enten bistand og/eller bør-
netilskud på grund af deres opholdsretlige status, idet de i de omhandlede perio-
der ikke var meddelt noget opholdsgrundlag.
Den nederlandske domstol forelagde på den baggrund præjudicielle spørgsmål for
EU-Domstolen om fortolkningen af TEUF art. 20 om tredjelandsstatsborgeres op-
holdsret, hvor disse er ene- eller hovedforsørgere til mindreårige unionsborgere.
EU-Domstolen har i sin dom af 10. maj 2017 gentaget, at det er afhængighedsfor-
holdet mellem den mindreårige unionsborger og tredjelandsstatsborgeren, som
er blevet nægtet ret til ophold, der kan tænkes at bringe den effektive virkning af
unionsborgerskabet i fare, når det er denne afhængighed, som resulterer i, at
unionsborgeren reelt nødsages til at forlade ikke blot den medlemsstats område,
hvor vedkommende er statsborger, men også Unionens område som helhed som
følge af et sådant afslag, jf. præmis 69.
EU-Domstolen fandt, at det i de konkrete sager skal afgøres, hvilken forælder der
faktisk tager sig af barnet, og om der består et faktisk afhængighedsforhold mel-
lem barnet og den forælder, der er tredjelandsstatsborger. Inden for rammerne af
denne bedømmelse skal de kompetente myndigheder tage hensyn til retten til
respekt for privatliv og familieliv, som er fastslået i artikel 7 i Den Europæiske Uni-
ons charter om grundlæggende rettigheder, idet denne artikel skal sammenholdes
Side
3/7
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 926: Kopi af UUI alm. del - bilag 256: Orientering om behandlingen af konkrete sager om afledt opholdsret til en tredjelandsforælder til en mindre rig dansk statsborger efter EU-Domstolens dom i sagen C-133/15, Chavez-Vilchez
med forpligtelsen til at tage hensyn til barnets tarv, som anerkendes i nævnte
charters artikel 24, stk. 2, jf. præmis 70.
På den baggrund fastslog EU-Domstolen blandt andet, at den omstændighed, at
den anden forælder, som er unionsborger, reelt er i stand til og ønsker at påtage
sig det daglige og faktiske ansvar for barnet alene, er et relevant forhold, men er
ikke i sig selv tilstrækkeligt til at kunne konstatere, at der ikke består et afhængig-
hedsforhold mellem den forælder, som er tredjelandsstatsborger, og barnet, så-
ledes at barnet vil være nødsaget til at forlade Unionens område, såfremt nævnte
tredjelandsstatsborger nægtes ret til ophold. En sådan konstatering skal nemlig
baseres på en hensyntagen til det pågældende barns tarv, samtlige sagens om-
stændigheder, herunder barnets alder, fysiske og følelsesmæssige udvikling, gra-
den af den følelsesmæssige tilknytning til såvel den forælder, der er unionsborger,
som den forælder, der er tredjelandsstatsborger, og den risiko, som adskillelsen
fra sidstnævnte indebærer for barnets ligevægt, jf. præmis 71.
4.
Chavez-Vilchez-dommens betydning for behandlingen af konkrete sager
om ret til ophold efter TEUF art. 20
Udlændinge- og Integrationsministeriet har vurderet dommens betydning for
konkrete sager om ret til ophold på grundlag af TEUF art. 20.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at Chavez-Vilchez-
dommen præciserer rammerne for udlændingemyndighedernes vurdering af ret-
ten til ophold på grundlag af TEUF art. 20.
Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse betyder Chavez-Vilchez-
dommen, at Udlændingestyrelsen ved behandlingen af de konkrete sager skal
afklare, hvilken forælder der faktisk tager sig af barnet, og om der består et så-
dant afhængighedsforhold mellem barnet og den forælder, der er tredjelands-
statsborger, at barnet reelt vil være nødt til at forlade Unionens område, hvis der
meddeles afslag på opholdstilladelse til den forælder, der er tredjelandsstatsbor-
ger. I den forbindelse skal hensynet til barnets tarv indgå i vurderingen.
Som det endvidere fremgår af dommen, vil det være et relevant forhold ved vur-
deringen, at den forælder, der er dansk statsborger, reelt er i stand til og ønsker
at påtage sig det daglige og faktiske ansvar for barnet alene. Det vil dog ikke i sig
selv være tilstrækkeligt til at meddele afslag på opholdstilladelse til den forælder,
der er tredjelandsstatsborger. Der skal foretages en konkret vurdering på grund-
lag af en hensyntagen til barnets tarv, samtlige sagens omstændigheder, herunder
barnets alder, fysiske og følelsesmæssige udvikling, graden af den følelsesmæssi-
ge tilknytning til både den forælder, der er dansk statsborger, og den forælder,
der er tredjelandsstatsborger, og den risiko, som en adskillelse fra den forælder,
der er tredjelandsstatsborger, vil indebære for barnets ligevægt.
Side
4/7
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 926: Kopi af UUI alm. del - bilag 256: Orientering om behandlingen af konkrete sager om afledt opholdsret til en tredjelandsforælder til en mindre rig dansk statsborger efter EU-Domstolens dom i sagen C-133/15, Chavez-Vilchez
1791440_0005.png
5.
Chavez-Vilchez-dommens betydning for allerede afgjorte sager om ret til
ophold efter TEUF art. 20
Chavez-Vilchez-dommen, der er en afgørelse i en præjudiciel sag, er en konstate-
rende
og ikke en retsstiftende
dom med den konsekvens, at dommen får rets-
virkninger fra ikrafttrædelsen af den fortolkede regel.
I Chavez-Vilchez-dommen foretager EU-Domstolen en fortolkning af TEUF art. 20.
Fortolkningen skal derfor anvendes fra ikrafttrædelsen den 1. november 1993 af
Maastricht-traktaten, der indførte unionsborgerskabet.
Som det fremgår af afsnit 2, blev det imidlertid først med Zambrano-dommen
fastslået, at en tredjelandsstatsborger kan have en afledt opholdsret efter TEUF
art. 20.
Tidspunktet for afsigelse af Zambrano-dommen den 8. marts 2011 er relevant i
forhold til spørgsmålet om myndighedernes pligt til at genoptage allerede afgjorte
sager af egen drift.
Sager, der er afgjort før afsigelse af Zambrano-dommen den 8. marts 2011
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriet vurdering, at udlændingemyndig-
hederne ikke af egen drift er forpligtet til at undersøge, om sager, der er afgjort
før den 8. marts 2011, skal genoptages.
Der er herved navnlig lagt vægt på, at det ikke vil være muligt ud fra generelle
kriterier at udskille de tidligere afgjorte sager, hvor dommen kan have betydning,
da de konkrete sager ikke registreres på en sådan måde, at de umiddelbart vil
kunne findes.
Der er endvidere lagt vægt på, at den praksis, der er underkendt i Chavez-Vilchez-
dommen, ikke er en klar EU-retsstridig praksis, men derimod er et resultat af en
ny (formåls)fortolkning af TEUF art. 20.
Det bemærkes, at en tilsvarende vurdering blev foretaget i forbindelse med Zam-
brano-dommens afsigelse den 8. marts 2011
3
.
Udlændingemyndighederne vil derimod være forpligtet til på begæring at vurde-
re, om der er grundlag for at genoptage en sag, der er afgjort før den 8. marts
2011.
Der vil blive oplyst om muligheden for genoptagelse på udlændingemyndigheder-
nes hjemmeside
www.nyidanmark.dk.
3 Der henvises til Notat af 19. august 2011 om muligheden for genoptagelse af afgjorte sager efter EU-
domstolens dom i Zambrano-sagen (sag C-34/09). Notatet er offentliggjort på nyidanmark.dk. Notatet er vedlagt
som bilag 2.
Side
5/7
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 926: Kopi af UUI alm. del - bilag 256: Orientering om behandlingen af konkrete sager om afledt opholdsret til en tredjelandsforælder til en mindre rig dansk statsborger efter EU-Domstolens dom i sagen C-133/15, Chavez-Vilchez
1791440_0006.png
Sager, der er afgjort efter afsigelse af Zambrano-dommen den 8. marts 2011
Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriet vurdering, at udlændin-
gemyndighederne derimod er forpligtet til af egen drift at undersøge, om der er
sager afgjort efter den 8. marts 2011, der skal genoptages.
Der er herved navnlig lagt vægt på, at det er muligt ud fra generelle kriterier
dog
efter en manuel gennemgang
at udskille de afgjorte sager, hvor dommen evt.
kan have betydning. Der er endvidere lagt vægt på, at der er tale om udlændinge,
der for forholdsvis kort tid siden har søgt om opholdsret i Danmark. Udlændinge-
styrelsen anslår, at der skal foretages en manuel gennemgang af ca. 130 afgjorte
sager med henblik på nærmere at identificere de sager, der måtte være omfattet
af muligheden for genoptagelse.
Det vil bero på en nærmere gennemgang af de enkelte sager, om der er grundlag
for at genoptage en allerede afgjort sag. Det afgørende er, om det på baggrund af
sagens oplysninger kan lægges til grund, at der kan være grundlag for at meddele
opholdstilladelse som følge af den praksis, der er fastlagt i Chavez-Vilchez-
dommen, jf. afsnit 3 og 4. Endvidere er bl.a. barnets alder på nuværende tids-
punkt relevant, jf. afsnit 6.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har identificeret 17 sager, som har været
påklaget til ministeriet. Ministeriet vil orientere Udlændingenævnet, hvortil kom-
petencen er overført, jf. side 3, herom.
Udlændingestyrelsen vil, i det omfang det er muligt, og hvor der er grundlag for
genoptagelse, kontakte de pågældende ved brev og orientere om muligheden for
at få sagen genoptaget. Endvidere vil der blive orienteret herom på udlændinge-
myndighedernes hjemmeside
www.nyidanmark.dk.
6.
Vurderingen af, om der kan meddeles opholdstilladelse som følge af
Chavez-Vilchez-dommen i sager, hvor der tidligere er meddelt afslag
Der vil kunne meddeles opholdstilladelse, hvis det på baggrund af sagens oplys-
ninger, herunder evt. oplysninger, der er tilgået sagen i forbindelse med behand-
lingen af genoptagelsessagen, kan lægges til grund, at den praksis, der er fastlagt i
Chavez-Vilchez-dommen, fører til, at der er grundlag herfor, jf. afsnit 4.
Det vil være et krav for at meddele opholdstilladelse, at ansøgeren (tredjelands-
forælderen) kan godtgøre at have opfyldt betingelserne for ret til ophold på det
oprindelige afgørelsestidspunkt.
Det betyder, at ansøgeren skal kunne dokumentere at have befundet sig i en situ-
ation, hvor der ville være blevet meddelt opholdstilladelse, hvis sagen oprindeligt
var blevet afgjort efter den praksis, der er fastlagt i Chavez-Vilchez-dommen. Det
forhold, at tredjelandsforælderen rent faktisk har forladt Unionens område sam-
men med det danske mindreårige barn, kan indgå i vurderingen heraf, men kan
Side
6/7
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 926: Kopi af UUI alm. del - bilag 256: Orientering om behandlingen af konkrete sager om afledt opholdsret til en tredjelandsforælder til en mindre rig dansk statsborger efter EU-Domstolens dom i sagen C-133/15, Chavez-Vilchez
ikke uden videre tages som udtryk for, at forholdene har været således, at barnet
har været nødt til at forlade Unionens område.
Betingelserne for opholdstilladelse skal også være opfyldt på tidspunktet for afgø-
relsen i genoptagelsessagen. Dvs., at der også på dette tidspunkt skal være grund-
lag for at meddele opholdstilladelse på baggrund af den praksis, der er fastlagt i
Chavez-Vilchez-dommen.
Det betyder bl.a., at der ikke er grundlag for at meddele opholdstilladelse, hvis
barnet er fyldt 18 år og dermed er blevet myndigt. Opholdsret på baggrund af den
praksis, der er indført med Zambrano-dommen, er baseret på, at der er et afhæn-
gighedsforhold mellem en forælder og et mindreårigt barn, og dette afhængig-
hedsforhold må antages at ophøre, når barnet bliver myndigt.
Det bemærkes, at opholdstilladelse kan nægtes under henvisning til hensynet til
den offentlige orden, sikkerhed mv.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har underrettet Udlændingestyrelsen om
ovenstående fortolkning af TEUF art. 20 i lyset af Chavez-Vilchez-dommen med
henblik på, at denne fortolkning kan indgå i forbindelse med Udlændingestyrel-
sens sagsbehandling.
Som det fremgår ovenfor, kan Udlændingestyrelsens afgørelser i sådanne sager
indbringes for Udlændingenævnet, der er et uafhængigt domstolslignende organ.
Inger Støjberg
/
Merete Milo
Side
7/7