EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 928: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/6-17

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 928
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 45. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Onsdag den 21. juni 2017

Mødet startede kl. 14.03

Vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Søren Gade (V), Peter Hummelgaard Thomsen (S),

Søren Søndergaard (EL) og Finn Sørensen (EL).

statsminister Lars Løkke Rasmussen

Desuden deltog:

Punkt 1. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd (EU-28) og møde i Det

Europæiske Råd (art. 50) den 22.-23. juni 2017

Det Europæiske Råd 22-23/6-17

–

bilag 5 (udkast til konklusioner

vedr. møde i Det Europæiske Råd 22-23/6-17)

Det Europæiske Råd 22-23/6-17

–

bilag 2 (udkast til

kommenteret dagsorden vedr. artikel 50 forud for møde i Det

Europæiske Råd 22-23/6-17)

Statsministeren:

I morgen og på fredag er der møde i Det Europæiske Råd. Det er det

første topmøde efter valgene i Storbritannien og Frankrig. Det er derfor også det første

møde, som præsident Macron deltager i.

Der er lagt op til et topmøde med en ret omfattende dagsorden og dermed heller ikke mu-

lighed for at komme ned i alle detaljerne. Der er tre store gennemgående temaer: sikker-

hed, vækst og migration. Jeg forventer særlig

drøftelser om udviklingen af EU’s forsvars-

politik, om frihandel og om indsatsen i forhold til den illegale migration fra Nordafrika.

Derudover forventer jeg, at vi bl.a. kommer til at drøfte den videre implementering af Pa-

risaftalen om klimaforandringer. I kanten af topmødet kommer vi også til at have en EU-

27-drøftelse om de forestående forhandlinger med Storbritannien. I den forbindelse vil vi

også drøfte, hvordan vi træffer beslutningen om, hvor de to agenturer, der i dag er place-

ret i London, skal flyttes hen efter Storbritanniens udtræden af EU. Vi skal altså ikke tale

om, hvor de flyttes hen, men om, hvordan vi træffer beslutningen om at beslutte, hvor de

skal flyttes hen. Vi er nødt til at starte et sted.

Først et par ord om DER’s møde. Punktet om sikkerhed handler dels om, hvad

vi kan og

skal gøre for at styrke bekæmpelsen af terror i EU, dels om, hvordan vi kan øge evnen til

at imødegå trusler mod vores sikkerhed udefra.

I forhold til migration og terrorbekæmpelse drejer det sig bl.a. om at sikre effektiv kontrol

af de eksterne grænser. Vi har allerede besluttet at indføre systematisk kontrol af alle

rejsende i forbindelse med ind- og udrejse af Schengenområdet. Det har også en implika-

tion for Kastrup lufthavn, fordi vi også udgør Schengengrænse der.

1359

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 928: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/6-17

45. Europaudvalgsmøde 21/6 2017

Der er gode fremskridt i forhandlingerne om et elektronisk rejseregistreringssystem, så

man på forhånd kan kontrollere rejsende, der er fritaget for visumpligt, og om nødvendigt

nægte dem indrejse. Det er tiltag, som vi fra dansk side støtter varmt op om. Den fælles

indsats på terrorbekæmpelse handler også om, hvordan vi bedre sætter ind mod terror-

propaganda på f.eks. sociale medier. Her kan landene gøre mere i fællesskab.

Hvad angår ekstern sikkerhed og forsvar, er der tale om en fortsættelse af drøftelserne

fra december om den videre

udvikling af EU’s fælles sikkerheds-

og forsvarspolitik. Ud-

gangspunktet er, at EU bedre skal kunne tage vare på egne sikkerhedsinteresser. Bag-

tæppet for

drøftelserne er den øgede terrortrussel, sikkerhedssituationen i EU’s nærom-

råder og den usikkerhed, der har været omkring den amerikanske administrations tilgang

til Europas sikkerhed.

Jeg forventer, at DER vil byde Kommissionens meddelelse om en europæisk forsvars-

fond velkommen. Hensigten med forsvarsfonden er at skabe bedre betingelser for for-

svarsindustrien og større incitamenter for et samarbejde om udvikling af strategiske for-

svarskapaciteter og teknologier. Det kan vi fra dansk side kan støtte op om. Det er helt

uagtet, at forsvarsforbeholdet selvfølgelig sætter grænser for Danmarks deltagelse i for-

svarsfonden, idet vi alligevel forventer, at det kan komme danske virksomheder til gode,

at vilkårene for europæisk forsvarsindustri forbedres. Det vil også styrke vores fælles sik-

kerhed

–

og NATO

–

hvis EU udvikler sig til at blive en stærkere sikkerhedsaktør.

Jeg forventer også, at vi vil have en drøftelse om job, vækst og konkurrenceevne. Det

gælder ikke mindst opfølgningen på strategien for det indre marked og det digitale mar-

ked, som skal gennemføres inden udgangen af 2018. Fra dansk side har vi flere gange

presset på for at sikre mest muligt fremskridt i videreudviklingen af det indre marked og

det digitale indre marked. I det hele taget kommer det digitale område til at fylde en del på

EU-dagsordenen i den kommende tid

–

ligesom det også gør herhjemme. Der er ret stor

opbakning til dagsordenen. Jeg har på polsk initiativ skrevet under på et brev fra 14 EU-

lande for at presse dagsordenen frem, og der vil blive indkaldt til et digitalt topmøde i Tal-

linn den 29. september under estisk formandskab. Fra dansk side har vi en klar interesse

i at fremme den dagsorden.

Jeg forventer også, at DER vil vedtage konklusioner om det europæiske semester og om

EFSI, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer.

Så vil der være en drøftelse af EU’s handelspolitik. Det er

blevet efterspurgt

–

og måske

ikke mindst af Frankrigs nye præsident

–

at man får en generel strategisk drøftelse, så

det forventer jeg. Det giver også rigtig god mening at have en sådan nu, i en tid hvor fri-

handel er under pres fra protektionistiske kræfter både i og uden for Europa. Jeg havde

selv mulighed for at drøfte dette spørgsmål og andre med præsident Macron for nogle

uger siden. Vi ser ikke helt ens på alle ting, men der er alligevel potentiale i drøftelsen.

Den nye franske præsident er ligesom regeringerne i flere andre medlemslande optaget

af, at EU stiller større krav om gensidighed, når vi forhandler frihandelsaftaler med tredje-

lande. Han vil bl.a. gerne have, at EU slår hårdere ned på lande, der dumper varer i Eu-

1360

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 928: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/6-17

45. Europaudvalgsmøde 21/6 2017

ropa. Jeg deler sådan set det synspunkt, at vi ikke skal være naive, når vi indgår frihan-

delsaftaler. Når det er sagt, er det fortsat i dansk interesse, at vi arbejder imod protektio-

nistiske tendenser og for en fortsat frihandelsorienteret handelspolitik. Det er sådan set

det, der har skabt Danmarks velstand.

Drøftelsen om migration vil fokusere på eksterne og interne aspekter. Hvad angår de eks-

terne aspekter, er der gjort fremskridt over de seneste år, men det rokker ikke ved, at til-

strømningen

–

særlig over den centrale middelhavsrute

–

fortsat er alt for høj. Vestbalkan

er under kontrol. Vi kan også se det i de danske asyltal, der er de laveste, vi har set siden

tredje kvartal 2008. Problemet er ikke løst, og derfor er det vigtigt, at vi nu sikrer fuld og

effektiv gennemførelse af erklæringen fra topmødet på Malta, som i virkeligheden grund-

læggende går ud på at ødelægge menneskesmuglernes forretningsmodel ved at kunne

tilbagesende migranter, der ikke lovligt kan få ophold i medlemsstaterne og ved at styrke

samarbejdet med tredjelande, bl.a. via migrationspartnerskaber baseret på princippet om

noget for noget.

Hvad angår de interne aspekter, vil der blive gjort status over arbejdet med reform af det

fælles asylsystem. Der er enighed om, at et fremtidigt system skal have en fornuftig ba-

lance mellem ansvar og solidaritet, men der er endnu ikke enighed om, hvordan de prin-

cipper konkret skal udmøntes. Derfor vil den drøftelse også fortsætte under det estiske

formandskab. Jeg forventer også, at vi vil

bekræfte EU’s fulde

opbakning til Parisaftalen

og implementeringen af denne. Det er det rigtige at gøre, navnlig i lyset af præsident

Trumps meget beklagelige melding om at ville melde USA ud af aftalen. Parisaftalen er et

resultat af mange års intense forhandlinger. Der har været slidt og slæbt for at få den af-

tale i hus. Det er lykkedes at få en aftale med stort set alle verdens lande, og derfor står

den naturligvis ikke til genforhandling, fordi et enkelt land ønsker det. Fra dansk side støt-

ter vi op om en stærk fælles EU-markering på det her punkt.

Under drøftelserne af EU’s eksterne relationer vil formanden for

DER og kommissions-

formanden afrapportere fra de seneste internationale topmøder. Min forventning er, at

fokus for drøftelsen bl.a. vil være Tusks og Junckers møde med den amerikanske præsi-

dent og med præsident Erdogan. Derudover vil den tyske præsident og den franske præ-

sident give en status over implementeringen af Minskaftalen, og det er min forventning, at

vi i den forbindelse vil forlænge de økonomiske sanktioner mod Rusland med yderligere 6

måneder. Det er en ret bred dagsorden, hvor jeg heller ikke kan afvise, at der kunne

komme andre emner op.

På mødet blandt de 27 stats- og regeringschefer

–

altså uden Storbritanniens premiermi-

nister

–

det såkaldte artikel 50-møde

–

forventer jeg, at vi får en kort drøftelse om den

videre forhandlingsproces baseret på tilbagemeldingerne fra det første formelle forhand-

lingsmøde, der fandt sted i mandags. Derudover er der lagt op til, at vi skal lægge os fast

på, hvordan vi skal træffe beslutning om genplacering af de to agenturer, der i dag ligger i

London, Den Europæiske Bankmyndighed og Den Europæiske Medicinalmyndighed. Om

den sidste gælder det forhold, at vi har lagt et stærkt dansk bud ind.

1361

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 928: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/6-17

45. Europaudvalgsmøde 21/6 2017

Kenneth Kristensen Berth

sagde, at der stadig ikke var styr på den centrale middel-

havsrute, og at det p.t. gik ud over Italien. Det lod til, at de italienske myndigheder regi-

strerede de tusindvis af ankomne, der så ellers fik lov til at drive rundt i landet. På EU-

plan gjorde man sig store anstrengelser for opnå bedre kontrol med visumsystemet, men

det kunne flygtninge og migranter omgå, når man fik lov til at bevæge sig frit rundt. Kunne

man ikke finde en anden måde? f.eks. at tilbageholde dem? Når grænsekontrollen mel-

lem Italien og de nordlige lande forsvandt, kunne de rejse rundt og leve som illegale, da

mange af dem ikke ville kunne få asyl. Hvordan ville man få dem hjemsendt?

Kenneth Kristensen Berth nævnte også, at man i pressen kunne læse, at der var et vok-

sende pres på Ungarn og Polen

–

bl.a. affødt af, at disse lande ikke ville åbne for omfor-

delingen af asylansøgere. Mente statsministeren, at man skulle køre den hårde linje og

tvinge asylansøgere ned i halsen på disse lande?

Statsministeren havde nævnt den nye franske præsident, som alle i øvrigt havde været

glade for, indtil de fandt ud af, hvad han egentlig mente. Var statsministeren imod euro-

pæisk protektionisme, hvor Europa lukker sig om sig selv, og hvor man går efter først og

fremmest at købe varer af hinanden og holde andre ude ved hjælp af toldmure? Eller var

statsministeren indstillet på at kæmpe for den nye form for protektionisme?

Søren Søndergaard

nævnte hyrdebrevet fra Donald Tusk, hvoraf det fremgik, at man

skulle diskutere emnet ukontrolleret globalisering. Det var interessant, at man anerkend-

te, at nogle i EU-systemet havde det synspunkt. I hyrdebrevet stod der, at folk skal vide

at, EU kan beskytte dem mod unfair handelspraksis. Nu, hvor ukontrolleret globalisering

var på dagsordenen, ville statsministeren så ikke tage den interne handel med varer op

–

og navnlig i forhold til den sociale protokol, der giver landene uindskrænket ret til at for-

hindre social dumping?

Søren Søndergaard havde bemærket, at Donald Tusk også ville redegøre for mødet med

den tyrkiske præsident. EU havde bevilliget ca. 1 mia. euro til udvikling af demokratiet i

Tyrkiet, men lod det til at være penge, der var givet godt ud? Og ville man på mødet tale

om det fremtidige forhold til Tyrkiet?

Finn Sørensen

kom ind på, at Tusk i hyrdebrevet også havde nævnt det militære samar-

bejde. Der blev understreget, at det skulle optrappes, både hvad angik fælles våbenpro-

duktion og militære aktioner. Hvilke militære aktioner var der her tale om? Han var i øvrigt

i tvivl om, hvordan statsministeren så på dansk deltagelse i en forsvarsfond i lyset af det

danske forsvarsforbehold. Finn Sørensen håbede, at statsministeren var enig i, at for-

svarsforbeholdet stod ved magt, og at det betød, at Danmark ikke kunne

deltage i EU’s

militære aktioner. Det forhindrede dog ikke Danmark i at have en mening, ligesom Folke-

tinget og Europaudvalget også skulle orienteres om EU’s overvejelser på området.

Statsministeren

bekræftede over for Kenneth Kristensen Berth, at der ikke var ordentlig

styr på den centrale middelhavsrute. Man kunne se det på tallene for ankomne flygtninge

og migranter, der siden 2015 var stigende. Man skulle bidrage til håndteringen af situati-

1362

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 928: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/6-17

45. Europaudvalgsmøde 21/6 2017

onen ved at opbygge kapaciteter i Libyen og partnerskaber med afrikanske lande. Italien

havde også en opgave med at få sit bureaukrati til at virke, hvad angik effektueringen af

hjemsendelser etc. Han tilføjede, at det var nødvendigt at opretholde grænsekontrollen,

så længe der ikke var styr på de ydre grænser. Han ville ønske, at forudsætningerne for

at fjerne den var til stede, men det var der ikke noget, der tydede på.

Statsministeren var imod europæisk protektionisme og protektionisme generelt. Man skul-

le nok give Macron noget tid på posten, før man bedømte ham, men som statsministeren

tolkede ham, var hans holdning, at der skal være balance og gensidighed i samhandlen

med andre. Det synspunkt havde han forståelse for, for det handler om at sikre, at Euro-

pa har den nødvendige konkurrencekraft. Derfor var diskussionen meningsfuld, og Tysk-

land, Frankrig og Italien havde rejst spørgsmålet om at screene for investeringer. Man

måtte finde en balance mellem at have en åben tilgang til handel og samtidig ikke være

naiv, når man laver handelsaftaler med andre, så man ikke risikerer at eksportere sin

knowhow ud i et system, hvor man ikke respekterer markedsøkonomiens basale regler.

Det var altså fornuftigt med en diskussion om, hvordan man bruger handelspolitikken som

et værktøj til at skabe lige konkurrencevilkår mellem EU og de lande, som EU handler

med. At USA nu sendte knap så positive signaler betød, at mange lande nu vendte blik-

ket mod Europa. Hvis man forstod at udnytte det potentiale, kunne det føre til mange for-

nuftige frihandelsaftaler over de kommende år. De kunne bidrage til at øge vækst og vel-

stand og diverse standarder, forbrugerbeskyttelsesregler etc. ville kunne bidrage til at

gøre verden til et bedre sted.

Til Søren Søndergaard sagde statsministeren, at der skulle være ligevægt i den måde,

man udnyttede globaliseringens fordele på. Debatten på DER-mødet ville handle om

samspillet mellem Europa og resten af verden. De interne europæiske udfordringer var

der ganske vist også nogle af

–

i løbet af efteråret skulle man beskæftige sig med udsta-

tioneringsdirektivet, og på var der indkaldt til socialt topmøde i Göteborg. Statsministeren

havde også fremhævet den dagsordenen på diverse bilaterale møder og senest på mø-

det med præsident Macron. Man havde kæmpet med angrebet fra den tidligere kommis-

sion på det danske dagpengesystem og kunne nu glæde sig over, at den nye kommissi-

on accepterede en karensperiode forud for modtagelsen af dagpenge.

Statsministeren var enig med Søren Søndergaard i, at der var massive udfordringer i Tyr-

kiet. Det rejste spørgsmålet om den fremadrettede relation til Tyrkiet. Man kunne have

lyst til at trække stikket på optagelsesforhandlingerne, men det spillede selvfølgelig også

ind, at lidt under halvdelen af den tyrkiske befolkning havde et andet ståsted end den tyr-

kiske regerings. Statsministeren var forbeholden over for entydigt at vende Tyrkiet ryggen

og havde svært ved at se et alternativ til at opretholde dialogen med Tyrkiet. Problemerne

ville ikke gå væk ved at bryde dialogen.

Til Finn Sørensen sagde statsministeren, at forsvarsforbeholdet skulle respekteres, og at

der ikke var planer om at få det afskaffet, selv om det kunne være ønskeligt på flere må-

der. Med fonden fulgte også industripolitiske tiltag, som man bød velkommen. Efterhån-

den som fonden tog sin form, ville man vurdere de juridiske elementer i samarbejdet. Der

1363

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 928: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/6-17

45. Europaudvalgsmøde 21/6 2017

var klart dele af den fælles forsvars- og sikkerhedspolitik i EU, som Danmark ikke kunne

deltage i, men det ændrede ikke ved, at det var fornuftigt at samarbejde om den for-

svarsmæssige dimension. Det var interessant at slutte op om et industripolitiske samar-

bejde

–

ikke mindst for danske virksomheder.

Kenneth Kristensen Berth

gentog sit spørgsmål om Ungarn og Polen. Han sagde i øv-

rigt, at det franske synspunkt ikke var nyt, idet den tidligere præsident, Nicolas Sarkozy,

også havde præsenteret en idé om at købe europæisk. Med valget af den nye præsident

kom den bare med større tyngde, da præsidenten havde et stort mandat i det franske

parlament. Udmeldingen kom også samtidig med andre kedelige meldinger om, at alle

lande skulle acceptere euroen på et tidspunkt for at være en del af EU. Det havde den

danske finansminister også indikeret. Der var altså tendenser i en retning af at lukke sig

om sig selv og ikke anerkende forskelligheder. Rent handelsmæssigt mente han ikke, at

Danmark skulle lukke sig om sig selv, og at der var grund til at være nervøs for en fremti-

dig europæiske protektionisme. Hvad mente statsministeren? Var der grund til at forfølge

tanken om en fælles møntfod eller om en finanskommissær? Ville det blive taget op på

mødet, eller ville man vente til topmødet i december?

Søren Søndergaard

havde noteret sig statsministerens vurdering af, at punktet kom til at

omhandle den eksterne ukontrollerede globalisering

–

ikke den interne. Han bemærkede

dog, at emnet løndumping var helt centralt.

Han var enig i, at man ikke skulle vende Tyrkiet ryggen eller definitivt afbryde forbindel-

sen til landet, men der var en bred opfattelse blandt danskere af, at man godt kan bruge

penge til at understøtte en udvikling, der går i den rigtige retning, men at det skal have

konsekvenser, hvis den ikke gør det. Han tilføjede, at der var igangsat forhandlinger om

en opgradering af partnerskabsaftalen med Tyrkiet. Den ville give Tyrkiet yderligere for-

dele. Var det en god idé ligefrem at præmiere Tyrkiet i en situation, hvor udviklingen i den

grad gik i den forkerte retning?

Peter Hummelgaard Thomsen

havde stor forståelse for, at det var en svær balance i

forhold til Tyrkiet. Det var dog værd at tage med, at den tyrkiske opposition ikke ønskede,

at der blev taget skridt til at forringe partnerskabet med Tyrkiet eller til at suspendere de

forhandlinger, der i realiteten var gået i stå. Det ville flytte tyrkerne endnu længere væk

fra EU.

Kunne statsministeren i øvrigt sige mere om sine uenighed med præsident Macron på det

handelspolitiske område? Og ville man på topmødet genåbne en diskussion om handels-

forholdet til Kina.

Finn Sørensen

gentog sit spørgsmål om forsvarsfonden og militære aktioner. Han var

med på, at Danmark i lyset af forsvarsforbeholdet ikke skulle deltage i militære aktioner,

men Danmark var ikke udtaget fra den forsvars- og sikkerhedspolitiske strategi. Derfor

var det også vigtigt at have en mening.

1364

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 928: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/6-17

45. Europaudvalgsmøde 21/6 2017

Statsministeren

sagde, at han som svar på spørgsmålet om forsvarsfonden havde sagt,

at man skulle respektere forsvarsforbeholdet. Det satte grænser for, hvad Danmark kun-

ne deltage i

–

det måtte man vurdere undervejs. Den del, der handlede om forskning og

industri, var formentlig uproblematisk, men det kunne han endnu ikke vide med sikker-

hed. Han var enig i målet om, at man i Europa parallelt med og i samklang med NATO

skulle tage et større ansvar og gå efter mere samarbejde og fælles støtte til forskning og

udvikling i udstyr. Det gav god mening. Det var dog begrænset, hvad den danske hold-

ning kunne bruges til på grund af forbeholdet.

Til Kenneth Kristensen Berth sagde statsministeren, at han ikke så det som sin opgave at

skubbe nogen lande mere end andre, men at sætte en konstruktiv dagsorden, der peger

det rigtige sted hen. For et nå en løsning skulle man som det første få mere styr på EU’s

ydre grænser og så finde ud af, hvad man skulle gøre derfra.

Statsministeren var ikke talsmand for den franske præsident og mente, at det afgørende

var, hvilken politik der blev den blivende. Det var første gang, præsidenten skulle deltage

i et EU-topmøde. Han var ligesom andre statsledere meget optaget af, at befolkningen er

i beskæftigelse, at man kan løse deres nære problemer etc. Man skulle bruge handelspo-

litikken til at skabe europæisk velstand ved at gøre brug af fordelene ved at handle med

andre og sørge for, at det var ligeværdigt. Det var altså ikke et spørgsmål om antidum-

ping, men om, hvordan man kunne sikre sig, at der ikke blev lavet investeringer, hvor

man tømte knowhow ud af Europa og placerede den steder, hvor man blev udsat for ik-

kemarkedskonform konkurrence. Det handlede om gensidighed, og det var en relevant,

men svær dagsorden. Det svære var et finde balancepunktet og styre efter ligeværdighed

uden at havne i protektionisme. Det var klart i dansk interesse at have så åben en ver-

densøkonomi som overhovedet muligt. Derfor kunne man ikke bare købe ind på Macrons

udtalelser, men statsministeren anerkendte, at debatten var relevant. Om løndumping og

andre former for urimelig konkurrence sagde han, at debatten naturligt ville opstå, når

man skulle tale om udstationeringsdirektivet. Det var dog vigtigt at sørge for at have pro-

portionerne på plads. Tusindvis af østeuropæere arbejdede i Danmark på helt igennem

ordentlige vilkår, og var de ikke i Danmark for at arbejde ville man have store udfordringer

i en række sektorer. Han mente, at overenskomstdækningen hos EU-borgere i Danmark

var på 78 pct. imod et baggrundsarbejdsmarked på 81 pct. Udfordringerne gik på det,

som var indeholdt i udstationeringsdirektivet og på at beskytte egne velfærdssystemer.

En anden udfordring var den utilsigtede brug af den frie bevægelighed, som var tilfældet,

hvis folk kom til Danmark for f.eks. at samle flasker eller kræve beskyttelsespenge af de

hjemløse. Det skulle man slå ned på

–

og med det afsæt, at der er en betydelig værdi i

den frie bevægelighed.

Finn Sørensen

var enig i, at man selvfølgelig ikke skulle tegne et billede af, at enhver

polak er i Danmark på løndumpingvilkår. Det var en kendsgerning, at de vandrende ar-

bejdstagere i Danmark over tid nærmede sig det eksisterende lønniveau, men der var

også dokumentation for, at det i de første år eller to kneb ganske gevaldigt

–

også de

steder, hvor de var overenskomstdækkede. Udstationeringsdirektivet beskæftigede sig

med, at virksomheder kan operere i Danmark på en måde, som efter hans overbevisning

1365

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 928: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/6-17

45. Europaudvalgsmøde 21/6 2017

var unfair i forhold til danske virksomheder. Domstolen havde begrænset medlemslande-

nes muligheder for at sikre lige vilkår. Hvis man kunne blive enige om at tilknytte den so-

ciale protokol, ville man rette op på Domstolens indgreb i konfliktretten og i medlemslan-

denes muligheder for at beskytte sig imod social dumping. Pointen var altså, at man kun-

ne benytte diskussionen om globalisering i Det Europæiske Råd til at rejse forslaget om

en social protokol.

Statsministeren

sagde, at man ville vende tilbage til udstationeringsdirektivet, der i øvrigt

hørte under beskæftigelsesministerens ressort. Det var en relevant dagsorden, som dog

ikke ville bragt op på mødet i DER.

Mødet sluttede kl. 14.53

1366