EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 932: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-17

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 932
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 46. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 23. juni 2017

kl. 10.00

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),

næstformand, Bertel Haarder (V), Søren Søndergaard (EL), Rasmus

Nordqvist (ALT) og Kristian Hegaard (RV).

energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi

–

energidelen) den 26. juni 2017

EUU alm. del (16)

–

bilag 749 (kommenteret dagsorden)

Energi-, forsynings- og klimaministeren

orienterede om, at der var fire sager på dags-

ordenen for energirådsmødet den 26. juni 2017. Sagerne om energieffektivitetsdirektivet

og bygningsdirektivet var til forhandlingsoplæg. Ministeren henviste i øvrigt til det frem-

sendte samlenotat.

1. Revision af direktiv om energieffektivitet



Generel indstilling

KOM (2016) 0761

Rådsmøde 3554

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2016) 0761

–

bilag 2 (materiale fra Det Økologiske Råd)

EUU alm. del (16)

–

bilag 534 (præsentation fra Dansk Energi)

EUU alm. del (16)

–

bilag 500 (udvalgsmødereferat side 763, senest

behandlet i EUU 24/2-17)

Energi-, forsynings- og klimaministeren:

Dette forslag er tæt forbundet med revisionen

af bygningsdirektivet, da begge forslag skal være med til at sikre, at EU opfylder sine kli-

ma- og energipolitiske målsætninger. Formandskabet planlægger, at der på rådsmødet

skal opnås generel indstilling om de to forslag.

Revisionen af energieffektivitetsdirektivet dækker ikke hele det eksisterende direktiv, men

fokuserer på tre centrale elementer: en forøgelse af EU’s energieffektivitetsmål for 2030,

en forlængelse af den årlige energispareforpligtelse og en revision af reglerne om målere

og faktureringsoplysninger.

Regeringen er overordnet positiv over for revisionen af energieffektivitetsdirektivet.

Regeringen arbejder generelt for, at direktivet indeholder fælles, omkostningseffektive og im-

plementerbare virkemidler, der giver medlemsstaterne størst mulig fleksibilitet og færrest mu-

lige administrative byrder.

1372

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 932: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-17

46. Europaudvalgsmøde 23/6 2017

Regeringen støtter forslaget om et fælles bindende EU-mål om 30 procents forbedring af

energieffektiviteten. Regeringen lægger vægt på, at EU vedtager et sådant mål, da det er

vigtigt som led i indsatsen for at realisere EU’s fælles energi-

og klimapolitiske målsæt-

ninger og forpligtelser under Parisaftalen.

Det er dog langt fra sikkert, at forslaget om et 30-procentsmål kan få tilstrækkelig opbak-

ning blandt medlemsstaterne. En stor gruppe lande støtter ikke, at målet øges fra det nu-

værende og vejledende mål om en forbedring på 27 pct. i 2030. Det er dog lykkedes

Danmark sammen med en række lande at få fastholdt, at fastsættelsen af målet kræver

en politisk drøftelse på selve rådsmødet. Regeringen vil kæmpe hårdt for, at forslaget på

dette punkt ikke bliver mindre ambitiøst. Men det kan som nævnt blive svært.

Regeringen støtter også en forlængelse af den årlige energispareforpligtelse på 1,5 pct.

frem til 2030. Forpligtelsen forventes at levere halvdelen af de energibesparelser, som

opnås med direktivet. Den er dermed central for, at alle medlemsstater yder deres bidrag

til opfyldelsen af det fælles mål.

Der lægges i forslaget op til, at medlemsstaterne fortsat vil være frit stillede i valget af

konkrete virkemidler til at opnå besparelserne. Dette kan regeringen støtte. Regeringen

lægger således vægt på, at energispareforpligtelsen fortsat skal indeholde størst mulig

fleksibilitet i forhold til medregning af energibesparelser og virkemidler. Det vil sige, at

Danmark fortsat bliver frit stillet, i forhold til hvilke tiltag vi ønsker at iværksætte for at op-

nå besparelserne.

Det vil derfor stadig være muligt at videreføre den nuværende energispareindsats, som vi

indtil nu har haft i Danmark, eller anvende andre alternative modeller.

Jeg vil dog samtidig benytte lejligheden til at understrege, at den fleksibilitet, som rege-

ringen ønsker, ikke handler om at udvande bestemmelsen og dermed reelt sænke ambi-

tionsniveauet. Regeringens støtte til videreførelse af den nuværende energispareforplig-

telse på 1,5 pct. energibesparelse frem til 2030, indebærer, at regeringen gennemgående

vil modsætte sig udvanding af bestemmelsen herom i Kommissionens revisionsforslag.

Jeg ved, at der har været rejst kritik af, at der i forhandlingerne har været fremsat forslag,

som kunne betyde, at bestemmelsen blev udvandet. Det har bl.a. drejet sig om forslag

om dobbelttælling af besparelser med en levetid på 23 år eller derover og muligheden for

at tælle ve-produktion og nybyggeri med, selv om de ikke er reelle energibesparelser.

Hertil kan jeg nævne, at regeringen er klar modstander af, at den samme energibesparel-

se skal kunne tælles med i to perioder. Vi finder heller ikke, at det er hensigtsmæssigt, at

man kan medtælle alle besparelser i nybyggeri, eller at ve-produktion generelt ligestilles

med egentlige energibesparelser. Regeringen har derfor arbejdet imod disse udvandinger

af energibesparelsesforpligtelsen

–

og det vil vi også gøre på rådsmødet.

1373

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 932: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-17

46. Europaudvalgsmøde 23/6 2017

For så vidt angår det fremtidige behov for at forlænge energispareforpligtelsen efter 2030,

skal dette ikke kun vurderes af Kommissionen, men skal ske i samarbejde med med-

lemsstaterne. Regeringen lægger derfor vægt på, at medlemsstaternes inddrages frem-

over

–

ligesom de er blevet gjort nu.

Endelig lægger regeringen vægt på, at medlemsstaterne fortsat skal have fleksibilitet til at

vælge, om der skal fastsættes krav om fjernaflæste målere, og at man kan undlade dette,

hvis det ikke vurderes at være omkostningseffektivt og teknisk muligt.

Søren Søndergaard

påpegede, at henvendelsen fra Verdensnaturfonden og fra Det

Økologiske Råd gik på, at der nu var momentum i forhandlingerne, og at de derfor opfor-

drede til, at det til danske mandat indeholdt en afvisning af en vedtagelse på det kom-

mende rådsmøde. Var ministeren enig i det? Og mente han, at en målsætning på 30 pct.

var tilstrækkelig til at indfri de forpligtelser, som Parisaftalen indeholdt? Kommissionen

mente, at det var muligt, mens andre mente det modsatte.

Rasmus Nordqvist

havde hørt ministeren sige, at man var klar over, at de 30 pct. ikke

var nok til at kunne leve op til Parisaftalens forpligtelser. Hvorfor fremgik det så ikke af

regeringens forhandlingsoplæg? Og hvad forhindrede regeringen i at arbejde videre for et

mål på 40 pct. i EU-regi. Han mente i øvrigt, at forhandlingsoplægget fra regeringen var

en sludder for en sladder i stedet for reelle ønsker og krav. Ministeren havde sagt, at re-

geringen ikke kunne støtte op om at medregne vedvarende energi opsat på bygninger,

men det stod ikke i regeringens skriftlige mandat. Det var afgørende at få det skrevet ind,

at der selvfølgelig skulle lægges afgørende vægt på, at man ikke kunne begynde at lave

dobbeltoptællinger.

Kristian Hegaard

fandt det positivt med et øget fokus på energieffektivitet, for der var

store interesser på spil for Danmark, der har stor ekspertise inden for energieffektivitet.

Der var tilmed gang i den rivende udvikling på området. Så var det ambitiøst nok med en

målsætning på 30 pct.? Mange mente, at man ville nå 30 pct. energieffektivitet uanset

hvad, så var ministeren ikke enig i, at det ville svare til status quo at arbejde ud fra de 30

procent? Arbejdede Danmark for et mere ambitiøst mål på f.eks. 35 eller 40 pct. for på

den måde at løfte den grønne overlægger, gøre endnu mere for danske virksomheder

med ekspertise på området og skabe arbejdspladser i Danmark?

Kenneth Kristensen Berth

mente, at man altid kunne sætte spørgsmålstegn ved, hvor

stort et ansvar, EU skulle have på området. Han mente, at forhandlingsoplægget gik i den

rigtige retning og kunne derfor tilslutte sig det.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

svarede Søren Søndergaard, at forhandlings-

situationen var svær. En mindre gruppe lande havde udgjort et blokerende mindretal og

udtalt støtte til forslaget i store træk, for så vidt angik mål og forlængelse af energispare-

forpligtelsen. Den gruppe var Danmark en del af. En større gruppe havde på den anden

side ytret ønske om lavere målsætninger. Danmark havde altså placeret sig i gruppen af

ambitiøse lande, der ønskede en bindende målsætning på 30 pct. i 2030. Spørgsmålet

1374

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 932: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-17

46. Europaudvalgsmøde 23/6 2017

var, om det lykkedes, eller om det endte med at blive et vejledende mål for 2030. Fra

dansk side arbejdede man ihærdigt for sagen. På spørgsmålene om, hvorvidt det var nok

med en målsætning på 30 pct., svarede ministeren, at det kunne diskuteres. Ministeren

var overbevist om, at der på et tidspunkt skulle mere til frem mod 2030 og forventede, at

man derfor måtte se på en skærpelse af målsætningerne. I 2018 og i 2019 vil der blive

udgivet rapporter om, hvorvidt målsætningerne er tilstrækkelige.

Ministeren var af den overbevisning, at det ville være helt urealistisk med en tænk på et

tal-tilgang og foreslå tal som 35 eller 40 pct. på rådsmødet. Den realistiske tilgang var

derimod at forsøge at få flere lande med på en bindende 30 procentsmålsætning, men

det var ikke ligetil. Ministeren sagde, at man ville opleve, at man kom fra mødet med et

mere ambitiøst resultat end det, man stod med i dag. Det var ikke hans umiddelbare vur-

dering, at man ved at vente ville få et bedre resultat. Lykkedes det at komme igennem

med et bindende 30 procentsmål, ville det absolut være en meget ambitiøs udgang på

det.

Til Rasmus Nordqvist sagde ministeren, at han var optaget af, at det skulle være tale om

reelle tal for at modarbejde dobbelttælling. På et møde i Energi-, Forsynings- og Klimaud-

valget havde Socialdemokratiet rejst spørgsmålet om dobbelttælling. Derfor havde mini-

steren det med, og han ville også nævne det i sit indlæg på mødet. Det var ikke et krav

fra socialdemokraternes side, at det skulle nævnes, men ministeren ville gøre det som et

tegn på, at det var noget, som regeringen fandt vigtigt.

Rasmus Nordqvist

henviste til ministerens bemærkning om, at det, man kom frem til på

mandagens møde, ville være mere ambitiøst. Hvad mente han med det? At dømme ud

fra regeringens samlenotat lod det til, at den bakkede op om alle punkter, og det var jo

hans opgave at tage stilling til selve forhandlingsoplægget. Hvis ministeren mente, at ni-

veauet ville blive mere ambitiøst, hvorfor støttede man så op om den forholdsvis lave fæl-

lesnævner i kompromisforslaget? Jo længere man ventede med at gøre noget, jo dyrere

blev det. Jo hurtigere man satte gang i konkrete planter og satte sig nogle konkrete mål,

jo billigere. Ventede ministeren bare på FN, eller havde regeringen selv gjort sig tanker

om, hvorvidt et energieffektivitetskrav på 30 pct. for 2030 virkelig var nok, når det stort set

bare udgjorde fremskrivningen?

Søren Søndergaard

pointerede, at det netop ikke var et spørgsmål om at tænke på et

tal, men om argumenter for og imod bestemte tal. Argumentet for et tal måtte være, at det

var det, der skulle til for, at det virkede. Argumentet mod et tal måtte være, at det ikke var

nok til, at det virkede. Udgangspunktet måtte være, at den danske regering skulle frem-

lægge et tal, som den mente virkede. Man kunne bruge formuleringen

”meget

betydelig”

vægt på 40 pct. At det så var en forhandlingssituation, hvor man ikke kunne få det, man

ville, var en anden sag. Hvis det, som man ville lægge meget betydelig vægt på, ikke ville

være tilstrækkeligt i praksis, kunne han ikke støtte forhandlingsoplægget.

Kristian Hegaard

gentog sit spørgsmål om, hvorvidt ministeren var enig i, at det i lyset af

udviklingen inden for energieffektivitet ikke krævede de store armsving at nå op på 30

1375

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 932: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-17

46. Europaudvalgsmøde 23/6 2017

pct. Ministeren gav udtryk for, at det i EU-sammenhæng ville være urealistisk at nå op

over de 30 pct., men tog regeringen arbejdshandskerne på og forsøgte at bløde de andre

lande op?

Energi-, forsynings- og klimaministeren

understregede, at der var enorm forskel på at

have et vejledende mål på 27 pct. i 2030 eller en bindende målsætning på 30 pct. i 2030.

Fremskrivningen viste, at hvis man intet gjorde, ville man nå 24 pct. i 2030. Der var altså

brug for at komme yderligere op, og Kommissionens forslag ville bringe niveauet op på

30 pct. Hvis det lykkedes, var det første gang, det var lykkedes at nå op på så højt et

målniveau. Desværre var det ikke den samme opbakning i en række andre lande som i

Danmark, så humlen var, hvad man realistisk set kunne nå op på. At foreslå en langt hø-

jere målsætning nu ville være som et slå ud i den blå luft. For Danmark handlede det om

at finde et leje for, hvordan man kunne bidrage til at flytte landene i deres holdninger. Sø-

ren Søndergaard mente, at man kunne få det urealistisk højt op, men ministeren mente,

at det handlede om at finde ud af, hvad der var realisme i. Den danske ambition var at få

opbakning til et bindende 30 procentsmål i 2030. Det var, som ministeren så det, et me-

get ambitiøst mål, og det ville være flot, hvis det kunne lade sig gøre.

Ministeren bekræftede, at regeringen gjorde en indsats for at komme op på 30 pct. Dan-

mark gik foran med det gode eksempel om, at der er god fornuft i energieffektivitet og

energibesparelser. Danmark var foregangsland med en lang række virksomheder, der var

langt fremme på den dagsorden. Derfor var han meget opmærksom på at gøre det syn-

ligt, at Danmark ikke alene kunne noget inden for grøn omstilling og vedvarende energi,

men også hvad angik effektiv brug af energi.

Rasmus Nordqvist

kaldte det ærgerligt, at ministeren ikke gik mere ind i det forhand-

lingsoplæg, som udvalget skulle tage stilling til. Hvor gik man hen, og hvorfor kunne man

ikke se nogen skepsis afspejlet i forhandlingsoplægget? I samlenotatet stod der, at Dan-

mark bakkede fuldt ud op om det eksisterende kompromisforslag. Det var det, han skulle

tage stilling til, så det handlede ikke om egne ambitioner, men om regeringens ambitioner

eller mangel på samme.

Rasmus Nordqvist sagde, at det var fint, at ministeren ville tage det med dobbelttælling,

men efter 2 år i udvalget vidste han, at man skulle forholde sig til det, der stod, og det, der

blev sagt. Så ville ministeren meget tydeligt sige, hvor afgørende vægt man lagde på, at

dobbelttælling ikke kom med i forslaget? Ministeren sagde, at Danmark ikke støttede op

om den, men hvad betød det i forhandlingerne?

Kristian Hegaard

bad ministeren uddybe, hvad det ville sige at gå foran på energieffekti-

vitet. Betød det, at regeringen arbejdede på at nå op over de 30 pct., og kunne ministeren

sige noget om, på hvilken måde man arbejdede for det?

Energi-, forsynings- og klimaministeren

sagde, at man arbejdede for et bindende mål

på 30 procent i 2030. Danmark var dermed blandt de mere ambitiøse lande. Det fremgik

også af forhandlingsoplægget, at man støttede en energibesparelsesforpligtelse på 1,5

1376

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 932: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-17

46. Europaudvalgsmøde 23/6 2017

pct. Danmark ville kæmpe imod enhver form for udvanding. Det blev svært at blive enige

om et bindende 30 procentsmål i 2030. Ministeren kunne huske, hvordan den tidligere

energi-, forsynings- og klimaminister, Martin Lidegaard, havde kæmpet for en bindende

30 procentsmålsætning. Flere lande havde heldigvis sidenhen fået opfattelsen af, at

energieffektivitet og energibesparelse er en god måde at nå målet for reducering af CO

udledning. Der var tale om realistiske mål, og så måtte man sætte sig ned i kredsen i for-

ligspartier og i Folketingets udvalg og diskutere, hvad der så skulle være visionen deref-

ter. Ministeren indsats var rettet imod at sikre, at man så vidt muligt kunne nå en binden-

de 30 procentsmålsætning.

Rasmus Nordqvist

bad ministeren have ham undskyldt, at han insisterede, men det var

ham magtpåliggende at sende regeringen afsted med et tydeligt mandat. Det handlede

ikke om, hvilket kompromis der kunne komme i sidste ende, men om, hvad Danmark gik

til forhandlingerne med. Flere mente, at man ikke behøvede at haste en beslutning igen-

nem på nuværende tidspunkt, og hvis det nuværende forhandlingsoplæg var det bedste,

ministeren kunne komme med, kunne han ikke støtte det.

Kristian Hegaard

kvitterede for, at ministeren sagde, at Danmark skulle arbejde for at nå

så langt som overhovedet muligt. Var det så 30 procent, der var det ultimative mål, hvis

man gjorde sig alle tænkelige anstrengelser? Eller kunne man, når man tog den teknolo-

giske udvikling i betragtning, ikke sætte sig et mål på 35 eller 40 pct. Hvorfor lige 30 pct.?

Energi-, forsynings- og klimaministeren

var enig i, det er skete en kraftig teknologiud-

vikling. Derfor skulle man nu havde vedtaget de 30 pct. og helst som et bindende mål.

Det var ud fra en betragtning om, at det var, hvad der kunne lade sig gøre, hvis man an-

strengte sig mest muligt. På et tidspunkt ville man se på, om man kunne nå endnu højere

op. Det var dog svært at sige, hvornår det ville blive, for det afhang bl.a. af den teknologi-

ske udvikling og af, hvad alle EU-landene kunne blive enige om. Danmark var meget

langt foran på dagsordenen

–

også i virksomhederne. Ministeren mente i øvrigt, at det

haste med at trække beslutninger, og at det ikke ville tjene noget formål at skyde dem

foran sig. Han var tilfreds med, at det maltesiske formandskab havde prioriteret energief-

fektivitet og energibesparelser højt.

Kenneth Kristensen Berth

bakkede op om ministerens forhandlingsoplæg.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Enhedslisten og Alternativet havde ytret sig imod det.

1377

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 932: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-17

46. Europaudvalgsmøde 23/6 2017

2. Revision af direktiv om bygningers energimæssige ydeevne



Generel indstilling

KOM (2016) 0765

Rådsmøde 3554

–

bilag 1 (samlenotat side 15)

KOM (2016) 0761

–

bilag 2 (materiale fra Det Økologiske Råd)

EUU alm. del (16)

–

bilag 534 (præsentation fra Dansk Energi)

EUU alm. del (16)

–

bilag 500 (udvalgsmødereferat side 763, senest

behandlet i EUU 24/2-17)

Energi-, forsynings- og klimaministeren:

Formålet med revisionen er at fremskynde

omkostningseffektive energirenoveringer af bygninger med henblik på at nå EU’s 2030-

målsætning for energieffektivitet. Dette skal ses i lyset af, at bygninger alene står for ca.

40 pct. af EU’s samlede energiforbrug, og at 75 pct. af EU’s bygninger anslås ikke at væ-

re energieffektive. Der er med andre ord virkelig noget at komme efter.

Forslaget er en modernisering og opdatering af det gældende direktiv, hvor fokus bl.a. er

på at indarbejde kravet om langsigtede renoveringsstrategier, der indtil nu har været en

del af energieffektivitetsdirektivet. Derudover er det også hensigten at anspore medlems-

staterne til udnyttelse af intelligent teknologi i bygninger.

Regeringen er overordnet positiv over for revisionen af direktivet. Regeringen hilser for-

målet om at bidrage til EU’s energieffektivitetsmålsætning i 2030 velkommen.

Forslaget indeholder mange positive elementer. Regeringen har dog på enkelte punkter

visse betænkeligheder i forhold til Kommissionens forslag. Det drejer sig om udrulning af

infrastruktur til elbiler, eftersynsordningen og beregning af energikrav til nye bygninger.

Regeringen er åben over for dele af det reviderede direktiv i forhold til at fremme lavemissi-

onsmobilitet i EU.

Regeringen er således positiv over for en omkostningseffektiv forberedelse af kabelrør

–

under forudsætning af, at der ikke indgår krav til, at alle parkeringspladser skal forbere-

des for ladestandere. Fra dansk side vil man arbejde for, at krav alene omfatter kabelrør

på terrænparkering, hvor der er en væsentlig økonomisk fordel ved forberedelse.

Regeringen lægger meget betydelig vægt på, at obligatoriske kvantitative krav om etable-

ring af ladestandere ved eksisterende bygninger udgår af direktivet.

Regeringen lægger desuden betydelig vægt på, at krav til infrastruktur ved etablering af

nye bygninger eller renovation af bygninger alene omfatter forberedelse af kabelrør frem

for ladestandere, og at eventuelle krav uanset udformning er proportionelle i forhold til

den forventede udvikling af elbilsparken. Det vil sige, at vi ikke på EU-plan skal bestem-

me, hvor mange ladestandere kommuner og private skal opsætte, men at beslutningen

herom i stedet overlades til dem.

1378

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 932: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-17

46. Europaudvalgsmøde 23/6 2017

For så vidt angår eftersynsordningen, vil Kommissionens forslag bl.a. betyde, at den mål-

rettede informations- og vejledningsindsats, som vi indtil nu har benyttet i Danmark i for-

hold til energiforbrugende installationer, ikke længere kan erstatte eftersynsordningen.

Det ser vi fra dansk side gerne ændret, da vi har mindre gode erfaringer med en egentlig

eftersynsordning, men gode erfaringer med en informations- og vejledningsindsats.

Regeringen lægger derfor betydelig vægt på, at der frem for den foreslåede obligatoriske

eftersynsordning bibeholdes fleksibilitet til, at medlemsstaterne kan finde alternative vir-

kemidler til at fremme energieffektive varme- og klimaanlæg.

Endelig lægger regeringen betydelig vægt på princippet om, at omkostningerne til byg-

ninger og bygningers isoleringsniveau ikke bør afhænge af forsyningsformen. I stedet vil

vi arbejde for, at der skabes tilstrækkelig fleksibilitet til, at Danmark fortsat har fleksibilitet

til at fastlægge nationale regler i bygningsreglementet, der fastsætter et maksimumsni-

veau for, hvor meget energi en bygning kan bruge, uanset forsyningsform.

Søren Søndergaard

spurgte, hvad ministerens miljømæssige argument var for, at be-

stemmelserne om ladestandere ved eksisterende bygninger skulle udgå. Han havde i

øvrigt noteret sig, at regeringen var begyndt at bruge nye formuleringer, nemlig

”betyde-

lig” og ”meget

betydelig vægt

på”.

Hvad betød det? Traditionelt brugte man

”at lægge

vægt på” eller ”at lægge afgørende vægt på”, hvor det sidste var en betingelse for dansk

støtte.

Rasmus Nordqvist

undrede sig over, at regeringen lagde betydelig meget vægt på delen

om ladestandere. Hvorfor var det så betydningsfuldt, at man ikke kunne støtte op om det?

Kenneth Kristensen Berth

bakkede op om regeringens holdning til ladestandere, men

ville

gerne vide, hvad der lå i ”omfattende renoveringsarbejde”.

Betød det, at et lille bageri

med mere end ti parkeringspladser også skulle til at lave kabling til elbiler ved en renove-

ring? Og hvad med private boligejere, der har købt et hus, de river ned og bygger et nyt

–

skal de også lave kabling til elbiler på deres parkeringsplads?

Energi-, forsynings- og klimaministeren

forklarede, at formuleringen

”betydelig vægt”

skulle forstås på den måde, at det var meget vigtigt

–

også politisk

–

men ikke, at man

ville stemme nej i sidste ende. At man kunne lave vedvarende energi i sine bygninger og

undgå at gøre noget ved isoleringen af bygningen, var han også modstander af. Der skul-

le i øvrigt være tale om ret markante forbedringer, og det ikke gjaldt for beboelse. Det var

afgørende for regeringen, at man ikke vedtog forslag, der medfører unødvendige om-

kostninger. Derfor mente regeringen, at der skulle trækkes kabelrør, for det var billigere.

Skulle der komme flere og flere elbiler til, ville der blive skabt et marked og et behov, som

man så måtte tage op.

Søren Søndergaard

var inde på, at når man en dag fik et flertal, der satsede på elbiler,

ville det være frygteligt for den lille bager, der så ville gå glip af en masse kunder. Pointen

1379

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 932: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-17

46. Europaudvalgsmøde 23/6 2017

var dog, hvad den danske regerings position var. Man kunne diskutere, hvad EU skulle

beslutte, men var det regeringens position, at man nationalt ville lave en lovgivning, der

indebærer, at man i tilfælde af ombygning skal indregne standere? Eller var holdningen,

at man ikke ville have reglerne indført, fordi man ikke ønskede at se dem gennemført i

Danmark heller?

Kenneth Kristensen Berth

mente, at det givetvis ville give mening for nogle erhvervsdri-

vende at have ladestandere, navnlig hvis man fik mulighed for at lade elbilerne hurtigere

op. Hvem ville udarbejde regelsæt for, hvornår der er tale om en ombygning, hvor man

ville kræve en ladestander? Og var det ikke korrekt opfattet, at det var et krav, at kablin-

gen også skulle etableres ved ny beboelse

–

også ved enfamiliesbeboelse?

Energi-, forsynings- og klimaministeren

syntes, at det mest fornuftige var ikke at stille

krav om ladestandere, men om, at man ved etableringen af større ombygninger og reno-

veringer samt ved større nybyggerier skulle trække kabler, for det var dyrt at skulle gøre

det efterfølgende. Når markedet blev så stort, at der var være behov for elladestandere,

kunne man etablere dem. Regeringen og en række partier havde tidligere støttet op om

og havde bevilliget penge til infrastruktur i Danmark ad flere omgange. Det støttede man

stadig, og det var afgørende at tage forberedende skridt, så det var ny infrastruktur kunne

komme på plads, når der var behov for den. Når prisen på elbiler kom ned, ville flere dan-

ske vælge at købe en, og så det var fornuftigt, at man havde sikret sig infrastrukturen til

det. Ny teknologi ville gøre det hurtigere og hurtigere at lade en elbil.

For regeringen var det i øvrigt afgørende, at enfamilieshuse ikke var omfattet af mobili-

tetskravet, og der ikke skulle trækkes kabler eller opstilles ladestandere. Definitionen på

større renoveringsombygninger var, at det skulle være økonomisk rentabelt. Det fremgik

også af bygningsreglement, at tiltag skulle være økonomiske rentable.

Rasmus Nordqvist

syntes, det var underligt, at regeringen lagde meget betydelig vægt

på, at der ikke skulle laves ladestandere, og på den anden side blot sagde, at den ikke

ville arbejde for dobbelttælling. Det handlede om formuleringer.

Kenneth Kristensen Berth

kunne ikke tilslutte sig forhandlingsoplægget, idet han var

usikker på, om man pålagde folk noget, der ikke gav mening.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

sagde, at han i sin indledning havde nævnt, at

regeringen ikke arbejdede for dobbelttælling. Regeringens holdning var altså klar i sam-

lenotatet og i det mundtlige indlæg.

Ministeren havde håbet, at Kenneth Kristensen Berth havde givet sin opbakning til for-

handlingsoplægget, idet regeringen havde lyttet til Dansk Folkeparti og rykket sig langt i

forhold til partiets ønsker.

Formanden

opfordrede regeringen til at være skarpere i sine formuleringer.

”Betydelig

vægt” og

”meget

betydelig vægt”

var nye begreber,

og for at der ikke skulle opstå forvir-

1380

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 932: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-17

46. Europaudvalgsmøde 23/6 2017

ring fremover, skulle regeringen sørge for at lægge sig op ad de gældende formuleringer,

så udvalget var klar over, hvad der lå i de forskellige begreber.

Han konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet kun

Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet havde ytret sig imod det.

1381

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 932: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-17

46. Europaudvalgsmøde 23/6 2017

3. Vinterpakken

Energi-, forsynings- og klimaministeren:

Den tredje sag handler om de forslag i Kom-

missionens vinterpakke, der angår elmarkedsdesignforslagene, revisionen af ve-direktivet

og forslaget til et forvaltningssystem for Energiunionen. Jeg vil ikke gå nærmere ind i sa-

gen i dag

–

ud over at nævne, at det maltesiske formandskab alene forventes at give en

status over behandlingen af disse forslag.

Formandskabet har haft mest fokus på energieffektivitetsforslagene. Forhandlingerne om

de øvrige forslag ventes først at tage rigtig fart under det indkommende estiske formand-

skab i andet halvår af 2017.

a) Forordningsforslag om det indre marked for elektricitet

–

Fremskridtsrapport

KOM (2016) 0861

Rådsmøde 3554

–

bilag 1 (samlenotat side 29)

EUU alm. del (16)

–

bilag 534 (præsentation fra Dansk Energi)

EUU alm. del (16)

–

bilag 527 (materiale til mødet med de danske

medlemmer af Europa-Parlamentet 31/3-17)

EUU alm. del - svar på spm. 75 om, hvornår regeringen agter at forelægge

lovgivningsforslag under Energiunionens vinterpakke til forhandlingsoplæg i

Folketingets Europaudvalg, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

EUU alm. del (16)

–

bilag 500 (udvalgsmødereferat side 763, senest

behandlet i EUU 24/2-17)

b) Direktivforslag om fælles regler for det indre marked for elektricitet

–

Fremskridtsrapport

KOM (2016) 0864

Rådsmøde 3554

–

bilag 1 (samlenotat side 39)

EUU alm. del (16)

–

bilag 534 (præsentation fra Dansk Energi)

EUU alm. del (16)

–

bilag 527 (materiale til mødet med de danske

medlemmer af Europa-Parlamentet 31/3-17)

EUU alm. del - svar på spm. 75 om, hvornår regeringen agter at forelægge

lovgivningsforslag under Energiunionens vinterpakke til forhandlingsoplæg i

Folketingets Europaudvalg, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

EUU alm. del (16)

–

bilag 500 (udvalgsmødereferat side 763, senest

behandlet i EUU 24/2-17)

c) Forordningsforslag om beredskab i elsektoren (elforsyningssikkerhedsforslaget)

–

Fremskridtsrapport

1382

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 932: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-17

46. Europaudvalgsmøde 23/6 2017

KOM (2016) 0862

Rådsmøde 3554

–

bilag 1 (samlenotat side 48)

EUU alm. del (16)

–

bilag 534 (præsentation fra Dansk Energi)

EUU alm. del (16)

–

bilag 527 (materiale til mødet med de danske

medlemmer af Europa-Parlamentet 31/3-17)

EUU alm. del - svar på spm. 75 om, hvornår regeringen agter at forelægge

lovgivningsforslag under Energiunionens vinterpakke til forhandlingsoplæg i

Folketingets Europaudvalg, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

EUU alm. del (16)

–

bilag 500 (udvalgsmødereferat side 763, senest

behandlet i EUU 24/2-17)

d) Forordningsforslag om oprettelse af et EU-agentur for samarbejde mellem

energireguleringsmyndigheder (ACER)

–

Fremskridtsrapport

KOM (2016) 0863

Rådsmøde 3554

–

bilag 1 (samlenotat side 53)

EUU alm. del (16)

–

bilag 534 (præsentation fra Dansk Energi)

EUU alm. del (16)

–

bilag 527 (materiale til mødet med de danske

medlemmer af Europa-Parlamentet 31/3-17)

EUU alm. del (16)

–

bilag 500 (udvalgsmødereferat side 763, senest

behandlet i EUU 24/2-17)

e) Direktivforslag om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder

–

Fremskridtsrapport

KOM (2016) 0767

Rådsmøde 3554

–

bilag 1 (samlenotat side 58)

KOM (2016) 0767

–

bilag 2 (besvarelse af spørgsmål stillet under den

tekniske gennemgang af Kommissionens vinterpakke)

EUU alm. del (16)

–

bilag 534 (præsentation fra Dansk Energi)

EUU alm. del - svar på spm. 75 om, hvornår regeringen agter at forelægge

lovgivningsforslag under Energiunionens vinterpakke til forhandlingsoplæg i

Folketingets Europaudvalg, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

EUU alm. del (16)

–

bilag 500 (udvalgsmødereferat side 763, senest

behandlet i EUU 24/2-17)

f) Forvaltningssystem for Energiunionen

–

Fremskridtsrapport

KOM (2016) 0759

Rådsmøde 3554

–

bilag 1 (samlenotat side 70)

EUU alm. del (16)

–

bilag 534 (præsentation fra Dansk Energi)

EUU alm. del (16)

–

bilag 500 (udvalgsmødereferat side 763, senest

behandlet i EUU 24/2-17)

1383

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 932: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-17

46. Europaudvalgsmøde 23/6 2017

4. Europæisk interkonnektivitet



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3554

–

bilag 1 (samlenotat side 81)

Energi-, forsynings- og klimaministeren:

Den sidste sag, jeg vil nævne til orientering,

er energiinfrastruktur, hvor der på rådsmødet vil være en politisk drøftelse af emnet.

Udbygningen af en velfungerende energiinfrastruktur er helt central for omstillingen til et

lavemissionssamfund, der er uafhængig af fossile brændsler i 2050. Den spiller desuden

en vigtig rolle i at fremme den fulde udvikling af det indre energimarked og forbedre for-

syningssikkerheden.

Regeringen støtter derfor en fortsat udbygning af tilstrækkelige el- og gasforbindelser

mellem EU’s medlemsstater. I den forbindelse er det vigtigt, at kapaciteten på elforbindel-

serne mellem landene står fuldt til rådighed for elmarkedet, således at der ikke opbygges

flaskehalse rundt omkring i Europa.

Regeringen lægger vægt på, at infrastrukturudbygningen primært skal finde sted på et

markedsdrevet grundlag og i overensstemmelse med infrastrukturforordningen fra 2013. I

henhold til denne udvælges såkaldte PCI-projekter af regionale fora på baggrund af en

fælles cost benefit-analyse for at sikre, at der hverken over- eller underinvesteres i ener-

giinfrastruktur i et givent område.

Endelig lægger regeringen vægt på at fremme regionale samarbejder om el- og gasinfra-

struktur. Det har vi gennem mange år gode erfaringer med i nordisk sammenhæng. Vi

finder, at det er en vigtig forudsætning for at kunne gennemføre målsætningen om øget

anvendelse af vedvarende energi, velintegrerede markeder og sikring af forsyningssik-

kerheden.

Bertel Haarder

bad ministeren uddybe, om der i forbindelse med den forudgående pro-

ces havde været nordiske konsultationer i overensstemmelse med det, der blev anbefalet

i den nordiske energirapport.

Energi-, forsynings- og klimaministeren

oplyste, at den meget værdifulde gennemlys-

ningsrapport, der netop var udgivet, kom til at indgå i de europæiske overvejelser om,

hvordan man sikrer en fortsat udbygning af det europæiske elmarked. Man havde kon-

strueret det nordeuropæiske/skandinaviske elmarked på en sådan måde, at det var ble-

vet forbillede for, hvor man kan koble landene sammen og skabe et fælles marked. Det

var en af grundene til, at Danmark for andet år i træk var værtsland for EU’s Infrastruktur-

forum, der mødes en gang om året. Hele visionen om at være helt uafhængig af fossile

brændstoffer

–

ikke bare i Danmark, men også i Europa og en større omstilling til vedva-

rende energi

–

kræver et godt samarbejde landene imellem. Alternativet var at have en

stor mængde reservekapaciteter klar til at starte op i det øjeblik, hvor vinden ikke blæser,

eller solen ikke skinner. Et stort flertal af Folketingets partier så nu på muligheden for at

1384

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 932: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-17

46. Europaudvalgsmøde 23/6 2017

en kobling til Storbritannien på elsiden, og det første spadestik til et kabel til Holland var

taget. Efter ministerens opfattelse var der her tale om en af de største visioner overhove-

det på energiområdet, som også udgøres af en europæisk energiunion og målet om at

gøre sig mindre afhængig af fossil energi og energi fra politisk ustabile områder.

5. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 11.24

1385