EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 936: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 22/9-17

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 936
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

22. september 2017

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat proces-

delegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af ge-

neraladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. Ge-

neraladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

T-68/15

Titel og kort sagsresumé

HH Ferries I/S (tidligere Scandlines Øresund

I/S) m.fl. mod Kommissionen

Scandlines Øresund I/S, HH Ferries Helsingør ApS

og HH-Ferries Helsingborg AB har den 12. februar

2015 anlagt sag mod KOM ved Retten med påstand

om, at KOM’s statsstøtteafgørelse af 15. oktober

2014 vedrørende statsstøtte ydet af Danmark og

Sverige til Øresundsbro Konsortiet annulleres. Den

anfægtede KOM-afgørelse behandler tre statsstøtte

klager indgivet af Scandlines Øresund I/S vedr. fi-

nansieringen af Øresundsforbindelsen. I klagerne har

Scandlines navnlig anført, at de statsgarantier, som

DK og SE har tildelt konsortiet og de for konsortiet

særlige skatteregler vedr. underskudsfremførsel og

afskrivninger, er ulovlige og uforenelig statsstøtte.

KOM påstår frifindelse. DK og SE støtter KOM

herunder med argumenter om, at konsortiet ikke

udfører økonomiske aktiviteter, men myndighedsop-

gaver.

Fidelity Funds (sag forelagt af Østre Landsret)

Udgør en beskatningsordning, som den af hovedsa-

gerne omhandlede, der indebærer, at udenlandske

investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv

85/611/EØF1 (UCITSdirektivet) kildebeskattes af

udbytter fra danske selskaber, en tilsidesættelse af

artikel 56 TEF (artikel 63 TEUF) om kapitalens frie

bevægelighed eller artikel 49 TEF (artikel 56 TEUF)

om den frie udveksling af tjenesteydelser, hvis tilsva-

rende danske investeringsinstitutter kan opnå fritagel-

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Kammeradvokaten

Processkridt

Mundtlig

forhandling

Dato

04.10.17

C-480/16

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kammeradvokaten

Skatteministeriet

Finanstilsynet

Mundtlig

forhandling

05.10.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 936: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 22/9-17

se for kildeskatten, enten fordi de faktisk udlodder en

minimumsudlodning mod indeholdelse af kildeskat til

deres medlemmer, eller teknisk skal opgøre en mini-

mumsudlodning, hvoraf der skal indeholdes kildeskat

i forhold til institutternes medlemmer?

De forenede

sager C-

115/16, C-

118/16 og

C-119/16

N Luxembourg 1 m.fl. (sag forelagt af Østre

Landsret)

Det bemærkes, at sagerne omhandler forskellige

parter, og at de forelagte præjudicielle spørgsmål

varierer fra sag til sag. Grundet de meget lange

spørgsmål, er nedenstående et uddrag af de forelagte

spørgsmål.

1. Skal artikel 1, stk. 1, i direktiv 2003/49/EF, jf.

samme direktivs artikel 1, stk. 4, fortolkes således, at

et i en medlemsstat hjemmehørende selskab, der er

omfattet af direktivets artikel 3, og som under om-

stændigheder som de i sagen foreliggende modtager

renter fra et datterselskab i en anden medlemsstat, er

"retmæssig ejer" af disse renter i direktivets forstand?

T Danmark m.fl. (sag forelagt af Østre Landsret)

Det bemærkes, at sagerne omhandler forskellige

parter, og at de forelagte præjudicielle spørgsmål

varierer fra sag til sag. Grundet de meget lange

spørgsmål, er nedenstående et uddrag af de forelagte

spørgsmål.

1. Forudsætter en medlemsstats påberåbelse af direk-

tivets artikel 1, stk. 2, om anvendelsen af interne

bestemmelser, som er nødvendige for at hindre svig

og misbrug, at den pågældende medlemsstat har

vedtaget en specifik national bestemmelse til gennem-

førelse af direktivets artikel 1, stk. 2, eller at der i

national ret findes almindelige bestemmelser eller

grundsætninger om svig og misbrug, der kan fortol-

kes i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2?

Z Denmark (sag forelagt af Østre Landsret)

1. Skal artikel 1, stk. 1, i direktiv 2003/49/EF, jf.

samme direktivs artikel 1, stk. 4, fortolkes således, at

et i en medlemsstat hjemmehørende selskab, der er

omfattet af direktivets artikel 3, og som under om-

stændigheder som de i sagen foreliggende modtager

renter fra et datterselskab i en anden medlemsstat, er

"retmæssig ejer" af disse renter i direktivets forstand?

Europa-Kommissionen mod Kongeriget Dan-

mark

KOM har den 25. oktober 2016 indgivet stævning

ved EU-Domstolen mod DK for tilsidesættelse af

forpligtelser på området for cabotagekørsel i henhold

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 1072/2009 om fælles regler for adgang til marke-

det for international godskørsel. I stævningen ned-

lægger KOM påstand om, at DK ikke har opfyldt sine

forpligtelser i henhold til artikel 2, nr. 6, jf. artikel 8, i

forordningen, da det i dansk ret er fastsat, at ”én

cabotagekørsel” kan bestå enten af flere læssesteder

eller af flere lossesteder, men ikke begge dele. KOM

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Kammeradvokaten

Mundtlig

forhandling

10.10.17

De forenede

sager C-

116/16 og

C-117/16

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Kammeradvokaten

Mundtlig

forhandling

10.10.17

C-299/16

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Kammeradvokaten

Mundtlig

forhandling

10.10.17

C-541/16

Justitsministeriet

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Mundtlig

forhandling

11.10.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 936: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 22/9-17

påstår desuden, at DK tilpligtes at betale sagens om-

kostninger.

KOM gør gældende, at forordningen udtømmende

regulerer transportvirksomheders adgang til at udføre

cabotagekørsel på de betingelser, der er fastsat i for-

ordningen, og at det derfor er i strid med forordnin-

gen, når DK begrænser antallet af losse- eller læsse-

steder.

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

Forenede

sager C-

24/16 og C-

25/16

Titel og kort sagsresumé

Nintendo m.fl.

Sagen vedrører: 1. Kan retten i en medlemsstat, som

for så vidt angår en sagsøgt alene er kompetent i

medfør af artikel 79, stk. 1, i Rådets forordning (EF)

nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design

sammenholdt med artikel 6, nr. 1), i Rådets forord-

ning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om

retternes kompetence og om anerkendelse og fuld-

byrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretli-

ge område, fordi denne sagsøgte, som har hjemsted i

en anden medlemsstat, har leveret muligvis ret-

tighedskrænkende varer til den sagsøgte, som har

hjemsted i den pågældende medlemsstat, i forbindel-

se med en sag om håndhævelse af rettigheder i med-

før af et EF-design træffe afgørelser mod den først-

nævnte sagsøgte, som har gyldighed i hele EU og har

virkning ud over de leveringsrelationer, som danner

grundlag for rettens kompetence? 2. Skal Rådets

forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om

EF-design, navnlig forordningens artikel 20, stk. 1,

litra c), fortolkes således, at en tredjemand må afbilde

EF-designet, hvis han vil sælge tilbehørsartikler til

varer fra designhaveren, som svarer til EF-designet?

Såfremt spørgsmålet besvares bekræftende: Hvilke

kriterier gælder da herfor? 3. Hvordan bestemmes det

sted, »hvor krænkelsen fandt sted« i artikel 8, stk. 2, i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

864/2007 af 11. juli 2007 om lovvalgsregler for for-

pligtelser uden for kontrakt (Rom II-forordningen) i

de tilfælde, hvor krænkeren a) tilbyder EF-

designkrænkende varer via et website og dette website

–

også

–

er henvendt til andre medlemsstater end

den medlemsstat, hvor krænkeren har hjemsted b)

lader EF-designkrænkende varer transportere til et

andet medlemsland end det, som han har hjemsted i?

Skal den nævnte forordnings artikel 15, litra a) og g),

fortolkes således, at den således fastsatte lov også

finder anvendelse på andre personers medvirkens-

handlinger?

Interessent

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Processkridt

Dom

Dato

27.09.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 936: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 22/9-17

T-765/15

BelTechExport mod Rådet

Påstande:

—

Rådets forordning (EU) 2015/1948 af

29. oktober 2015 om ændring af forordning (EF) nr.

765/2006 om restriktive foranstaltninger over for

Belarus (EUT L 284, s. 62) annulleres i det omfang,

den udvider anvendelsen af de restriktive foranstalt-

ninger, selv om de er midlertidigt suspenderet, over

for sagsøgeren.

—

Rådets afgørelse (FUSP)

2015/1957 af 29. oktober 2015 om ændring af afgø-

relse 2012/642/FUSP om restriktive foranstaltninger

over for Hviderusland (EUT L 284, s. 149) annulleres

i det omfang, den udvider anvendelsen af de restrikti-

ve foranstaltninger, selv om de er midlertidigt su-

spenderet,

over

for

sagsøgeren.

—

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Acacia et D’Amato

Sagen vedrører: 1) Finder den begrænsning af design-

beskyttelsen, der fremgår af artikel 110, stk. 1, i for-

ordning (EF) nr. 6/2002, kun anvendelse på form-

bundne dele, det vil sige dele, hvis form på grund af

det samlede produkts udseende principielt er fastlagt

således, at den ikke kan ændres og dermed ikke

–

som

f.eks. fælge til motorkøretøjer

–

frit kan vælges af

kunden?2) Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende:

Finder den begrænsning af designbeskyttelsen, der

fremgår af artikel 110, stk. 1, i forordning (EF) nr.

6/2002, kun anvendelse på udbud af identisk udfor-

mede produkter, det vil sige produkter, der også hvad

angår farve og størrelse svarer til de originale produk-

ter? 3) Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende:

Finder den begrænsning af designbeskyttelsen, der

fremgår af artikel 110, stk. 1, i forordning (EF) nr.

6/2002, til fordel for den, der udbyder et produkt,

som principielt krænker det design, der er genstand

for søgsmålet, kun anvendelse, såfremt udbyderen på

objektiv vis sikrer, at hans produkt udelukkende kan

erhverves til reparationsformål og ikke også til andre

formål, f.eks. forbedring eller individualisering af det

samlede produkt? 4) Såfremt spørgsmål 3 besvares

bekræftende: Hvilke foranstaltninger skal den, der

udbyder et produkt, som principielt krænker det

design, der er genstand for søgsmålet, iværksætte for

på objektiv vis at sikre, at hans produkt udelukkende

kan erhverves til reparationsformål og ikke også til

andre formål, f.eks. forbedring eller individualisering

af det samlede produkt? Er det tilstrækkeligt, a) at

udbyderen i salgsbrochuren henviser til, at salg ude-

lukkende sker med det formål at give mulighed for at

reparere det samlede produkt med henblik på at gen-

skabe dets oprindelige udseende, eller b) kræves det,

at udbyderen kun leverer sit produkt, hvis aftageren

(en forhandler eller forbruger) skriftligt erklærer at

ville anvende det udbudte produkt alene til reparati-

onsformål?

Udenrigsministeriet

Dom

27.09.17

C-435/16

Patent- og

Varemærkestyrelsen

28.09.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 936: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 22/9-17

C-164/16

Mercedes Benz Financial Services UK

1) Hvad skal der forstås ved ordene »en kontrakt [...]

med den klausul, at ejendomsretten under normale

forhold erhverves senest ved betaling af det sidste

afdrag« i artikel 14, stk. 2, litra b)[, i direktiv

2006/112]? 2) Kræver udtrykket »under normale

forhold«

–

navnlig i forbindelse med den foreliggende

sag

–

at en skattemyndighed begrænser sig til at iden-

tificere eksistensen [org. s. 14] af en købsoption, som

kan udnyttes senest ved betaling af det sidste afdrag?

3) Eller kræver udtrykket »under normale forhold«, at

den nationale myndighed går videre og fastlægger det

økonomiske formål med kontrakten? 4) Hvis det

tredje spørgsmål bevares bekræftende: a. Bør fortolk-

ningen af artikel 14, stk. 2,[i direktiv 2006/112] påvir-

kes af en analyse af, om det er sandsynligt, at kunden

udnytter en sådan option? b. Er størrelsen af den pris,

der skal betales ved udnyttelsen af købsoptionen,

relevant med henblik på at fastlægge kontraktens

økonomiske formål?

LitSpecMet

Skal artikel 1, stk. 9, i direktiv 2004/18/EF fortolkes

således, at et selskab:

–

der er stiftet af en ordregiven-

de myndighed, der driver virksomhed på jernbane-

transportområdet navnlig ved drift af offentlig jern-

baneinfrastruktur, person- og godstransport

–

der

uafhængigt udøver en erhvervsmæssig virksomhed,

hvor den fastsætter en forretningsstrategi, træffer

beslutninger vedrørende vilkårene for virksomhedens

aktivitet (produktmarked, kundesegment osv.), hand-

ler på et konkurrencepræget marked i hele Den Eu-

ropæiske Union og uden for EU’s marked, leverer

tjenesteydelser i form af fremstilling og reparation af

rullende materiel og deltager i offentlige udbud, der er

forbundet med denne virksomhed og søger at få

ordrer fra tredjemand (andre end moderselskabet)

–

der leverer tjenesteydelser i form af reparation af

rullende materiel til sin stifter på grundlag af interne

transaktioner, og hvor værdien af disse tjenesteydelser

udgør 90% af virksomhedens samlede virksomhed

–

hvis levering af tjenesteydelser til stifteren tager sigte

på at sikre stifterens person- og godstransportvirk-

somhed, ikke skal betragtes som en ordregivende

myndighed? Såfremt Domstolen fastslår, at selskabet

skal betragtes som en ordregivende myndighed under

de ovennævnte omstændigheder, skal artikel 1, stk. 9,

i direktiv 2004/18/EF da fortolkes således, at et

selskab mister sin status som ordregivende myndig-

hed, såfremt værdien af reparationer af rullende mate-

riel, der ydes på baggrund af interne transaktioner

med den ordregivende myndighed, som er selskabets

stifter, falder og udgør mindre end 90% eller ikke

udgør hovedparten af den samlede omsætning fra

selskabets virksomhed?

Skatteministeriet

Dom

04.10.17

C-567/15

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Dom

05.10.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 936: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 22/9-17

C-473/16

1) Skal artikel 4 i direktiv 2004/83/EF, sammenholdt

med artikel 1 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at den

ikke er til hinder for, at der i forbindelse med asylan-

søgere, der tilhører gruppen af LGBTI-personer

[lesbiske, bøsser, biseksuelle, transseksuelle og inter-

seksuelle] indhentes og vurderes en sagkyndig erklæ-

ring fra en retsmedicinsk psykolog, der er baseret på

projektive personlighedstests, når der i forbindelse

med udarbejdelsen af erklæringen hverken stilles

spørgsmål vedrørende asylansøgerens seksuelle vaner

eller foretages en fysisk undersøgelse af vedkommen-

de? 2) I tilfælde af, at den i det første spørgsmål

nævnte sagkyndige erklæring ikke kan anvendes som

bevis, skal artikel 4 i direktiv 2004/83/EF, sammen-

holdt med artikel 1 i Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettigheder, da fortolkes således,

–

i de tilfælde, hvor asylansøgningen baseres på

forfølgelse på grund af seksuel orientering

–

hverken

de nationale administrative myndigheder eller dom-

stolene har mulighed for ved hjælp af sagkyndige

metoder at undersøge sandfærdigheden af asylansøge-

rens udtalelser, uanset disse metoders nærmere ken-

detegn?

Ben Ali mod Rådet

Påstande: Rådets afgørelse 2011/72/FUSP af 31.

januar 2011 om restriktive foranstaltninger over for

visse personer og enheder på baggrund af situationen

i Tunesien (EUT L 28, s. 62) og Rådets forordning

(EU) nr. 101/2011 af 4. februar 2011 om restriktive

foranstaltninger over for visse personer, enheder og

organer på baggrund af situationen i Tunesien (EUT

L 31, s. 1), som regelmæssigt fornyet (1) og ændret (2)

(herefter »de anfægtede afgørelser«), annulleres, for så

vidt som de vedrører sagsøgeren.

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Mabrouk mod Rådet

Annullation af Rådets afgørelse (FUSP) 2015/157

(EUT 2015 L 26, s. 29) om ændring af afgørelse

2011/72/FUSP om restriktive foranstaltninger over

for visse personer og enheder på baggrund af situati-

onen i Tunesien (EUT 2011 L 28, s. 62), for så vidt

som de vedrører sagsøgeren, idet disse restriktive

foranstaltninger består i indefrysning af aktiver i EU.

Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Farrell

Sagen vedrører: 1. Skal testen i dom Foster m.fl. (sag

C-188/89), jf. dommens præmis 20, vedrørende

spørgsmålet om, hvad der udgør et statsligt organ i en

medlemsstat, forstås således, at betingelserne i denne

test skal finde anvendelse (a) kumulativt, eller (b) hver

for sig? 2. For så vidt som visse særlige forhold, der

blev henvist til i dom Foster m.fl. [udelades] (sag C-

188/89), subsidiært kan anses for at være forhold,

hvortil der skal tages behørigt hensyn ved en over-

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

05.10.17

T-149/15

Udenrigsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

05.10.17

T-175/15

Erhvervsstyrelsen

Dom

05.10.17

C-413/15

Udenrigsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

10.10.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 936: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 22/9-17

ordnet bedømmelse, findes der da et grundlæggende

princip bag de særlige forhold, der blev lagt til grund i

den nævnte dom, som en ret skal anvende ved afgø-

relsen af, om et bestemt organ er et statsligt organ? 3.

Er det tilstrækkeligt, at en medlemsstat har tildelt et

organ en omfattende forpligtelse med det angivelige

formål at opfylde EU-retlige forpligtelser, for at dette

organ kan anses for at være et statsligt organ i med-

lemsstaten, eller er det herudover nødvendigt, at et

sådant organ endvidere har a) særlige beføjelser eller

b) fungerer under medlemsstatens direkte kontrol

eller tilsyn?

C-664/15

Protect Natur-, Arten- und Landschaftschutz

Umweltorganisation

1. Giver artikel 4 i direktiv 2000/60/EF 1 om fast-

læggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske

foranstaltninger (vandrammedirektivet) eller vand-

rammedirektivet som sådant i en sag, som ikke er

underlagt en miljøkonsekvensvurdering i henhold til

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU

af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige

og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-

direktivet), en miljøorganisation rettigheder, til be-

skyttelse af hvilke organisationen i henhold til artikel

9, stk. 3, i konventionen om adgang til oplysninger,

offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt ad-

gang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet,

som er indgået ved Rådets afgørelse 2005/370/EF af

17. februar 2005 på Det Europæiske Fællesskabs

vegne (Århuskonventionen), har ret til adgang til

administrative eller retslige procedurer?

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende:

2. Skal disse rettigheder i henhold til Århuskonven-

tionens bestemmelser kunne gøres gældende allerede

under den administrative procedure, eller er det til-

strækkeligt, at der er mulighed for at indbringe den

administrative myndigheds afgørelse for en domstol?

Er det lovligt, at den nationale procesret (§ 42

AVG) henviser miljøorganisationen til

–

på samme

måde som andre parter i sagen

–

ikke først at gøre

sine indsigelser gældende i en klage ved forvaltnings-

domstolen, men at gøre dem gældende rettidigt alle-

rede under den administrative procedure, idet den i

modsat fald mister sin partsstatus og heller ikke læn-

gere kan indgive klage til forvaltningsdomstolen?

Energistyrelsen

12.10.17