Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 952
Offentligt
1795523_0001.png
Kemikalier
MFVM 371
D. 27. September 2017
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af
1,2-dichlorethan (EDC) som proceskemikalie i industriel produktion af hhv. bentazon
og flocoumafen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1907/2006 (REACH) (komitesag)
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af stof-
fet 1,2-dichlorethan (EDC) som proceskemikalie i industriel produktion af hhv. bentazon og flo-
coumafen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH).
Forslaget giver den tyske virksomhed BASF SE tilladelse til efter optag på godkendelseslisten, bilag
XIV i REACH, fortsat at anvende stoffet i en periode på 12 år fra
”solnedgangsdatoen” d.
22. novem-
ber 2017. Forslaget er sat til skriftlig afstemning i REACH-komiteen med deadline for afgivelse af
stemme den 11. oktober 2017. Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark. Sagen forventes ikke at have
økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet - ej heller statsfinansielle konsekven-
ser. Regeringen ønsker generelt at begrænse anvendelse af særligt problematiske stoffer i de tilfælde,
hvor der ikke kan demonstreres sikker brug, eller hvor der findes egnede alternativer. I den konkrete
sag drejer det sig om to specifikke anvendelse af stoffet, hvor der ikke findes egnede alternativer for
ansøgeren. Ansøgeren har desuden demonstreret, at de foreslåede risikohåndteringsforanstaltninger
er tilstrækkelige til at sikre arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet, og den beregnede
maksimale koncentration i arbejdsmiljøet er væsentlig lavere end Arbejdstilsynets gældende vejle-
dende grænseværdi. Regeringen kan derfor tilslutte sig Kommissionens forslag til godkendelse.
Baggrund
Kommissionen har den 11. september 2017 fremsendt forslag til gennemførelsesretsakt til skriftlig
afstemning i REACH-komiteen med deadline for afgivelse af stemme den 11. oktober 2017. Kommissi-
onen vil herefter i henhold til REACH træffe en forvaltningsafgørelse vedrørende ansøgningen fra
virksomheden BASF SE om godkendelse til fortsat at anvende 1,2-dichlorethan i EU.
Forslaget har hjemmel i REACH-forordningens artikel 64, stk. 8. Afstemning skal herefter ske i hen-
hold til artikel 133, stk. 3, i REACH-forordningen, som henviser til forskriftproceduren i artikel 5 i
Rådets afgørelse 1999/468/EF. Forskriftproceduren er nu erstattet af undersøgelsesproceduren i hen-
hold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 182/11, jf. dennes artikel 13, stk. 1, litra
c).
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 952: Notat om komitésag om godkendelse af anvendelsen af 1,2-dichlorethan (EDC) som proceskemikalie i industriel produktion af hhv. bentazon og flocoumafen
1795523_0002.png
Ved kvalificeret flertal i komitéen vedtager Kommissionen forslaget. Hvor der hverken er kvalificeret
flertal for eller imod i komitéen, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget, idet basisretsakten anses
for at bestemme, at forslaget ikke kan vedtages, når der hverken er kvalificeret flertal for eller imod.
Kommissionen kan dog vælge enten at forelægge forslaget for en appelkomité inden for 1 måned eller
at forelægge et revideret forslag for komitéen inden for 2 måneder. Det samme gælder, hvor der er
kvalificeret flertal imod i komitéen, og hvor Kommissionen vurderer, at foranstaltningerne er nødven-
dige. I appelkomitéen kan Kommissionen vedtage forslaget i tilfælde af kvalificeret flertal for, samt
hvor der hverken er kvalificeret flertal for eller imod forslaget.
Formål og indhold
REACH-forordningens afsnit VII indeholder en godkendelsesordning for særligt problematiske stoffer.
Godkendelsesordningens formål er at sikre, at det indre marked fungerer efter hensigten, samtidig
med at det sikres, at risici i forbindelse med særligt problematiske stoffer er tilstrækkeligt kontrolleret,
og at disse stoffer efterhånden erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier, hvis disse er
økonomisk og teknisk levedygtige, jf. REACH artikel 55.
Processen med udfasning af særligt problematiske stoffer starter allerede ved optagelsen af stoffet på
kandidatlisten. Her starter en del virksomheder arbejdet med at skifte til bedre alternativer. Udfas-
ningsprocessen fortsættes ved optagelse på REACH-forordningens bilag XIV (fortegnelse over stoffer,
der kræver godkendelse), hvorefter flere virksomheder forventes at udfase stofferne. I sidste ende skal
de virksomheder, der stadig har et behov for markedsføring eller anvendelse af stofferne, ansøge om
og få godkendelse hertil, idet de skal dokumentere tilstrækkelig kontrol af risici, eller at de socioøko-
nomiske fordele opvejer risici.
Forordningens bilag XIV opregner de stoffer, for hvilke der kræves en godkendelse, før de kan mar-
kedsføres eller anvendes efter den såkaldte ”solnedgangsdato” (dvs. den dato, hvor
anvendelse skal
ophøre, med mindre der er indsendt en ansøgning om godkendelse). I ansøgningen om godkendelse af
fortsat markedsføring eller anvendelse skal virksomheden godtgøre, at stoffet kan anvendes sikkert, og
komme med en vurdering af, om der findes egnede alternativer (substitutionsmuligheder).
Forslaget til gennemførelsesretsakten vedrører en forvaltningsafgørelse, hvorefter Kommissionen
træffer afgørelse vedrørende ansøgning fra virksomheden BASF SE fra Tyskland om fortsat anvendelse
af op til 260 tons om året af 1,2-dichlorethan (EDC):
1.
Til anvendelse som opløsningsmiddel og udfældningsmedie i industriel produktion af
pesticidet bentazon
2.
Til anvendelse som opløsningsmiddel og udfældningsmedie i industriel produktion af biocidet
flocoumafen
BASF SE fremsendte den 3. februar 2016 ansøgning om godkendelse af 1,2-dichlorethan til
ovennævnte anvendelser. Ansøgningen har i henhold til procedurerne i REACH-forordningen været
behandlet af det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, i udvalgene for risikovurdering, RAC, og
socioøkonomisk vurdering, SEAC, som den 30. november 2016 har afgivet følgende udtalelser:
o
RAC
konkluderede, at der ikke kan fastsættes en nedre grænse for, hvornår stoffet er
kræftfremkaldende. Udvalget konkluderede endvidere, at de risikohåndterings-
foranstaltninger og anvendelsesforhold, som er beskrevet i ansøgningen, er passende og
effektive i forhold til at begrænse risikoen for arbejdstagere, og den generelle befolkning via
miljøet.
2
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 952: Notat om komitésag om godkendelse af anvendelsen af 1,2-dichlorethan (EDC) som proceskemikalie i industriel produktion af hhv. bentazon og flocoumafen
o
SEAC
konkluderede, at der ikke på nuværende tidspunkt findes alternative stoffer eller
teknologier, som er teknisk og økonomisk gennemførlige for ansøgeren. SEAC har desuden
konkluderet, at ansøgeren har påvist, at de socioøkonomiske fordele opvejer de risici for
menneskers sundhed eller miljøet, der følger af anvendelsen af stoffet.
På grundlag af analysen af alternativer mv., som ansøgeren har udarbejdet, anbefaler Kommissionen,
at der gives en godkendelse med en frist for fornyet vurdering på 12 år fra solnedgangsdatoen frem til
den 22. november 2029 for de beskrevne anvendelser under forudsætning af anvendelse af de risiko-
håndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold, som ansøgeren har beskrevet. Derudover er det en
forudsætning for godkendelsen, at ansøgeren implementerer et overvågningssprogram omfattende
målinger af arbejdstagernes udsættelse for stoffet i forbindelse med vedligehold af produktionsanlæg-
get i forbindelse med anvendelse nr. 1.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget til gennemførelsesretsakt.
Nærhedsprincippet
Da formålet med forslaget til gennemførelsesretsakten er at udmønte EU forvaltningsbeføjelser i alle-
rede gældende fællesskabsregulering, finder regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet.
Gældende dansk ret
Kommissionens forslag til godkendelsen er ikke relevant i forhold til dansk lovgivning, da den kun
vedrører anvendelse uden for Danmark.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget.
Forslaget skønnes ikke at medføre væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Beskyttelsesniveau
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da stoffet ikke
genfindes i færdige produkter.
Høring
Forslaget har været i høring i EU-Miljøspecialudvalget den 22.
26. september 2017. Der er modtaget
høringssvar fra Det Økologiske Råd, som bl.a. anfører, at der gives 12 års godkendelse, men der burde
arbejdes på at tilvejebringe mindre farlige alternative væsker, således at fristens længde kan afkortes.
Videre anføres, at i betragtning af farligheden af 1,2-dichlorethan bør fristen for anvendelse være bety-
deligt kortere, da en så lang frist vil give for ringe incitament for udvikling af alternativer.
3
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 952: Notat om komitésag om godkendelse af anvendelsen af 1,2-dichlorethan (EDC) som proceskemikalie i industriel produktion af hhv. bentazon og flocoumafen
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der vil være et kvalificeret flertal af medlemslande, som vil stemme for forslaget.
Regeringens generelle holdning
Det er regeringens generelle holdning, at de særligt problematiske stoffer, som er prioriteret og optaget
på REACH, Bilag XIV, som udgangspunkt skal erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier,
hvis disse er økonomisk og teknisk levedygtige. Indtil dette kan opnås, skal risici ved fortsat anvendel-
se være tilstrækkeligt kontrolleret, eller de socio-økonomiske fordele ved fortsat brug skal opveje even-
tuelle risici for mennesker og miljø.
I det konkrete tilfælde drejer det sig om en konkret virksomheds specifikke anvendelse af stoffet som
opløsningsmiddel og udfældningsmedie i en årlig mængde på op til 260 tons i industriel produktion af
pesticidet bentazon og biocidet flocoumafen, hvor det er dokumenteret, at der ikke findes alternativer
for ansøgeren, som er økonomiske gennemførlige. På baggrund af ansøgningen har Kemikalieagentu-
rets risikovurderingskomité, RAC, konkluderet, at de beskrevne risikohåndteringsforanstaltninger er
tilstrækkelige og effektive til begrænsning af risici for arbejdstagere og den generelle befolkning via
miljøet. Kemikalieagenturets socio-økonomiske komité, SEAC, har desuden konkluderet, at de socio-
økonomiske fordele opvejer risici for arbejdstagere. SEAC har på baggrund af ansøgerens oplysninger
om analyser og forskning vedrørende alternativer foreslået, at godkendelsen gives for en periode på 12
år, hvilket Kommissionen har fulgt. Derudover er det en forudsætning for godkendelsen, at ansøgeren
implementerer et overvågningssprogram omfattende målinger af arbejdstagernes udsættelse for stoffet
i forbindelse med vedligehold af produktionsanlægget i forbindelse med produktionen af bentazon.
Regeringen kan tilslutte sig forslaget til gennemførelsesretsakt, idet der tages udgangspunkt i, at ansø-
geren skal overholde de generelle krav i REACH om kontrol af risici for mennesker og miljø samt gæl-
dende arbejdsmiljø- og miljøkrav. Herudover er den beregnede maksimale koncentration i luften i
arbejdsmiljøet på op til 0,02 mg/m
3
væsentligt lavere end den gældende danske vejledende grænse-
værdi for arbejdsmiljøet på 4 mg/m
3
. Ligeledes er risici for den generelle befolkning via miljøet på et
acceptabelt niveau. Regeringen kan på denne baggrund tilslutte sig Kommissionens forslag til godken-
delse.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
4