EU-note - 2016-17 - E 20: Britiske målsætninger for Brexit

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del EU-note E 20
Offentligt

Europaudvalget og Det Udenrigspolitiske Nævn

EU-konsulenten

EU-note

Dato:

10. februar 2017

Britiske målsætninger for Brexit

Brexit rejser mange spørgsmål. Flere vil først blive besvaret, når

forhandlinger er til ende. Men begyndelsen af 2017 har budt på nog-

le meldinger fra den britiske regering om dens målsætninger i for-

handlingerne. Mens det britiske parlament behandler lovforslaget om

den formelle meddelelse om at forlade EU, ser denne note på tema-

erne: Handel, migration, terrorbekæmpelse, borgere i klemme, ar-

bejdstagerrettigheder, fiskeri og forholdet til Irland.

Med sin tale

den 17. januar 2017 har den britiske premierminister, Theresa

May, bragt mere klarhed over de britiske målsætninger for forhandlinger om et

fremtidigt samarbejde med EU. Regeringen udgav den 2. februar 2017 en

hvidbog om regeringens principper for Brexit.

Hvidbogen gentager Mays tale

med lidt flere ord og et par grafer.

Parlamentet er aktivt i Brexitdiskussionerne. Før jul gennemførte House of

Lords’

EU-udvalg

omfattende høringer af interessenter og eksperter inden for

forskellige temaer. Resultatet er seks rapporter med anbefalinger til den briti-

ske regering.

House of Commons har den 8. februar færdigbehandlet lov-

forslaget om at aktivere artikel 50. Det behandles nu i House of Lords, hvor

The government's negotiating objectives for exiting the EU: PM speech

Januar 2017

The United Kingdom’s exit from and new partnership with the European Union.

Februar 2017

Rapporterne kan findes

her.

1/6

EU-note - 2016-17 - E 20: Britiske målsætninger for Brexit

den første store debat finder sted 20. februar 2017. Et af resultaterne af lov-

behandlingen er, at House of Commons fik presset den britiske regering til

løbende at afrapportere til parlamentet om forhandlingsforløbet. Et andet re-

sultat er regeringens føromtalte hvidbog om prioriteterne.

Denne note ser på nogle af de centrale temaer i hvidbog, tale og rapporter.

Indre marked og toldunionen

Det står efter Theresa Mays tale klart, at UK ikke vil gå efter at kopiere hver-

ken den norske eller andre modeller for samarbejde med EU, men forsøge at

få sin egen skræddersyede samarbejdsmodel.

Den britiske regering stiler efter en ambitiøs frihandelsaftale med EU, der

giver videst mulig

adgang til,

men ikke

medlemskab af

det indre marked. Det

svarer til EU’s

aftaler med

Ukraine eller Canada. May mener ikke, at UK ville

forlade EU, hvis UK fortsat var medlem af det indre marked og dermed under-

lagt fri bevægelighed og EU-Domstolens kontrol. Regeringen anerkender dog

behovet for en form for tvistbilæggelsesdomstol. May udtalte, at regeringen

ikke ønsker en halvt-inde/halvt-ude-model.

Til gengæld er halvt inde/halvt ude, hvad regeringen går efter, når det handler

om toldunionen. May ønsker ikke fuldt medlemskab, da det betyder, at UK

ikke kan indgå egne handelsaftaler, men vil være bundet af en fælles han-

delspolitik og en fælles ydre toldtarif. På den anden side ønsker May heller

ikke at stå helt uden for, da der er en risiko for besværlige og dyre toldkontrol-

ler for varer, der krydser den engelske kanal. May taler om at være associeret

medlem eller fortsat at være bundet af dele af toldunionen. Den model er ikke

prøvet før. Eksempelvis står Norge helt uden for EU’s toldunion, mens Tyrkiet

er fuldt medlem.

Fortsætte politi- og retssamarbejdet

Når det handler om at bekæmpe kriminalitet og terror, ønsker den britiske

regering at bevare og udvikle samarbejdet i Europa. Det gælder deltagelse i

operationelt og praktisk samarbejde på tværs af grænserne. Hvidbogen næv-

ner vigtige europæiske instrumenter som Europol, udveksling af oplysninger

om flypassagerer (PNR), Schengen Informationssystemet (SIS II), den euro-

pæiske arrestordre og registeret til udveksling af oplysninger af dømte

(ECRIS). Desuden nævnes bekæmpelse af cyberkriminalitet som en prioritet.

Den britiske regering virker på dette område selvsikker i forhold til at opnå en

brugbar aftale

–

og måske med god grund, for eksperter vurderer, at UK er

uundværlig for europæisk samarbejde på dette felt.

2/6

EU-note - 2016-17 - E 20: Britiske målsætninger for Brexit

House of Lords’ rapport om området er enig i behovet for samarbejde og i de

fem prioriterede instrumenter, som den supplerer med yderligere to: Eurojust

(samarbejdet mellem nationale anklagemyndigheder) samt Prüm (udveksling

mellem politimyndigheder af oplysninger om fingeraftryk, dna mm.).

Rapporten er dog mindre optimistisk og peger bl.a. på udfordringen i at opnå

britisk tilknytning til disse instrumenter uden vilje til at underlægge sig de

overnationale myndigheders kontrol (domstolskontrol ved EU-Domstolen og

parlamentarisk kontrol, f.eks. Europa-Parlamentets kontrol af Europol).

En anden pointe er, at UK mister den betydelige indflydelse, landet har haft

ved udformningen af EU’s retspolitik, herunder balancen mellem sikkerhed og

frihed. Rapporten opfordrer til at finde strukturer, der kan sikre en vis grad af

britisk indflydelse på EU’s politik på dette område fremover.

Rapporten noterer også, at det kan blive nødvendigt at kigge på andre dele af

EU-samarbejdet end disse syv instrumenter,

fordi EU’s politikker på området

understøtter hinanden og derfor ikke kan tilsluttes hver for sig.

Britiske borgere bosat i EU og EU-borgere i UK

Theresa May sagde i sin tale, at hun hurtigst muligt - og gerne med det sam-

me - ville finde en løsning for britiske borgere i EU og EU-borgere i UK, hvis

fremtidige ret til at bo og arbejde, hvor de er nu, er usikker. Dermed lader hun

forstå, at det er EU, der ikke vil løse problemet straks. Organisationen British

Future opfordrer regeringen til unilateralt at give rettigheder til EU-borgere i

–

for derefter at søge parallelle rettigheder for briter i EU.

Op til Brexitafstemningen var der i UK forlydende om, at disse borgere ville

kunne bevare deres rettigheder, fordi de i henhold til international ret er at

betragte som

erhvervede rettigheder

(aquired rights), man ikke bare kan fra-

tages. House of Lords har undersøgt det og når frem til, at Wienerkonventio-

nen ikke giver beskyttelse, da den kun henviser til stater, ikke individuelle

borgere.

Der kan være mere hjælp at hente i den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention, hvis artikel 8 samt artikel 1 i protokol 1 kan beskytte borgerne

mod deportation og fratagelse af ejendele. Britiske borgere i EU vil i et vist

omfang være beskyttet af EU’s lovgivning om

tredjelandsborgere (som dog er

mindre gunstige end EU-borgeres rettigheder). Danmark og Irland er i kraft af

Report of the Inquiry into securing the status of EEA+ nationals in the UK

December 2016

3/6

EU-note - 2016-17 - E 20: Britiske målsætninger for Brexit

sine forbehold uden for dette samarbejde, så her gælder kun national udlæn-

dingelovgivning.

Rapporten opfordrer kraftigt den britiske regering og EU til at finde en løsning

på dette problem med henvisning til både en moralsk forpligtelse og en øko-

nomisk interesse i at give borgerne vished, så kvalificeret arbejdskraft ikke

strømmer ud af UK pga. usikkerheden om fremtiden. Rapporten forudser

mange søgsmål, hvis ikke der findes en løsning.

Migration

Når det kommer til den fremtidige migration, vil den britiske regering se på et

nyt system, der tiltrækker de bedste og kvikkeste. Når det gælder EU-borgere

og deres ret til sociale ydelser, siger rapporten, at der kan være brug for en

implementering i flere faser, hvilket måske kan betyde, at en begrænset ver-

sion af fri bevægelighed vil fortsætte i en midlertidig periode. Det er opsigts-

vækkende al den stund, at regeringen ellers ikke taler om overgangsordninger

(hvilket var en af årsagerne til, at den britiske EU-ambassadør forlod sin post

3. januar 2017).

Beskyttelse af arbejdstagerrettigheder

Mays tale og hvidbogen lover, at UK vil stadfæste de arbejdstagerrettigheder,

som britiske arbejdstager har i dag i kraft af EU-lovgivningen

–

og endda vide-

reudvikle dem. Dermed tager May afstand til

liberale kræfter på ”leave”-siden,

der netop ønskede at forlade EU for at kunne gøre op med f.eks. EU’s ar-

bejdstidsdirektiv og forskellige dele af arbejdsmiljølovgivningen. Hvidbogen

nævner imidlertid kun de britiske regler vedr. mindsteløn samt barsel og ferie,

der er mere gunstige end EU-reglerne.

Fiskeri

Theresa May nævnte ikke fiskeri, som er et vigtigt emne for Danmark. Det er

der til gengæld fokus på i en House of Lords’ rapporter.

Rapporten ser Brexit som en mulighed for at rette op på den ubalance, der

ifølge en bred forståelse i UK

har været i EU’s kvotefordeling til britisk ulempe.

Det vil dog ikke stå briterne frit for at tilrettelægge sin nationale fiskeripolitik

fordi:



UK er

fortsat bundet af FN’s

konvention

Law of the Sea,

som forplig-

ter UK til bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer og til samarbej-

4/6

EU-note - 2016-17 - E 20: Britiske målsætninger for Brexit



de med andre kystnationer. For UK vil det særligt være relevant at

forhandle fiskeriaftaler på plads med Norge, Island og Færøerne.

Der findes ikke britiske fisk. Mange fiskearter gyder f.eks. i et farvand

og bliver fanget i et andet. Hvis UK ikke indgår i samarbejde med EU

og tredjelande er der risiko for overfiskeri.

I forhold til Brexitforhandlingerne er der tre vigtige fiskerispørgsmål:



Fordeling af kvoter for fælles fiskebestande.

Markedsadgang for eksport til EU af fisk fanget af britiske fiskere.

Britiske fartøjers adgang til EU-farvande og EU-fartøjers adgang til at

fiske i britisk farvand (det sidste er særlig vigtigt for Danmark, idet en

tredjedel af al dansk fiskeri foregår i britisk farvand).

Rapporten foreslår, at UK bruger adgang til fiskeri i britisk farvand som et kort

i forhandlingerne for at opnå bedre kvoter. Hvidbogen antyder, at det også er

planen.

Samtidig gør rapporten opmærksom på, at der fra EU’s side højst

sandsynlig vil ske en sammenkædning af forhandlinger om kvoter og adgang

til fiskeri i britisk farvand med spørgsmålet om markedsadgang fra britisk ek-

sport af fisk til EU.

Det kompliceres af, at fiskeripolitik i UK er decentralt, dvs. også under skotsk,

walisisk og nordirsk kompetence. Der er således et behov for koordination.

Desuden vil UK skulle tage stilling til, om man vil indføre national støtte til

fiskerne som kompensation for, at EU-støtten til erhvervet bortfalder. Selvom

fiskeri kun udgør en meget lille del af britisk økonomi, spiller det en stor be-

tydning for lokalsamfund langs kysterne. Rapporten opfordrer derfor til at til-

lægge området vægt, indgå både bilaterale og regionale aftaler med andre og

ikke mindst til at holde fokus på bæredygtigt fiskeri

Forholdet mellem UK og Irland

Ifølge hvidbogen er det vigtigt for den britiske regering at bevare de tætte

bånd mellem UK og Irland

–

både økonomiske relationer og retten til at rejse

uden pas mellem de to lande. Derfor er målsætningerne at:



Bibeholde den nuværende åbne landegrænse mellem Irland og Nord-

irland, samtidig med at der findes en løsning for en britisk migrati-

onsmodel med kontrol af grænserne. Der er ingen indikation af, hvor-

dan det skal ske.

5/6

EU-note - 2016-17 - E 20: Britiske målsætninger for Brexit



Bibeholde

Common Travel Area

mellem UK og Irland, der betyder fri

bevægelighed for borgerne mellem UK og Irland samt fastholde retten

til at bo og arbejde i hinandens lande.

Fastholde de nordirske borgeres ret til at blive irske statsborgere og

dermed forblive EU-borgere i et UK efter Brexit.

House of Lords’ rapport er enig i de prioriteter og anbefaler derfor, at UK og

Irland forhandler en særlig bilateral aftale på plads. Det skal ske inden for

rammerne af den endelige EU-UK aftale om fremtidigt samarbejde og i tæt

konsultation med såvel selvstyret i Belfast som EU og de andre 26 medlems-

lande. Rapporten finder, at EU har en stærk interesse i denne tilgang, der er

vigtig for den politiske stabilitet i Nordirland, fordi EU har bidraget betydeligt

både politisk og finansielt til den nordirske fredsproces.

6/6