EU-note - 2016-17 - E 35: Brexit: Konsekvenser for UK’s og for EU’s fiskeripolitik

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del EU-note E 35
Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget, Europaudvalget, Grønlandsudvalget, Færø-

udvalget samt Brexit-følgegruppen

EU-konsulenten

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

28. juni 2017

Kontaktperson:

Julia Ballaschk (3655)

Brexit: Konsekvenser for

UK’s

og for EU’s fiskeripolitik

Sammenfatning

Den britiske udtrædelse af EU vil have betydelige konsekvenser for bri-

tisk og for

EU’s fiskeindustri. Tre af de politisk mest omdiskuterede em-

ner er adgangen til UK’s farvande, fiskekvoter og den fremtidige

handel med fiskeriprodukter.

Den 21. juni 2017 meddelte den britiske regering, at den vil foreslå en

fiskerilov, der vil gøre det muligt for UK at kontrollere adgangen til eget

farvand og til at fastsætte fiskekvoter, når UK har forladt EU. Dagen ef-

ter udgav det britiske Underhus et notat om konsekvenserne af Brexit for

den britiske fiskeindustri.

Denne note giver et overblik over nogle af de problemstillinger, der er

forbundet med Brexit. Noten tager udgangspunkt i en undersøgelse fo-

retaget for Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg (PECH)

i anledning af en

høring om Brexit den 21. juni 2017

og i to rapporter, der blev udgivet af

Overhuset

og Underhuset

efter høringer med eksperter, regeringen og

repræsentanter fra civilsamfundet og erhvervslivet.

Europa-Parlament (2017): Europa-Parlament (2017): Research for PECH-Committee

–

Common

Fisheries Policy and BREXIT

Høringen kan ses online

her

House of Lords, European Union Committee (2016): 8

Report of Session 2016-17, Brexit: fisher-

ies.

House of Commons (2017): Brexit: What next for UK fisheries? Briefing Paper, Number CBP7669

1/8

EU-note - 2016-17 - E 35: Brexit: Konsekvenser for UK’s og for EU’s fiskeripolitik

Adgang til britisk farvand: det britiske perspektiv

Den fælles fiskeripolitik giver EU-medlemslandene lige adgang til hinandens far-

vande. Efter Brexit får UK fuld kontrol over sin eksklusive økonomiske zone,

som kan udstrækkes til maksimalt 200 sømil (ca. 370 km).

Figur 1

Mellem 2011 og 2015 stod britiske fartøjer for kun 43 pct. af den samlede EU-

fangst i

UK’s

eksklusive økonomiske zone. Adgangen til eget farvand var derfor

et vigtigt argument for udtrædelsen af EU. Men adgangen til den eksklusive

økonomiske zone er

for UK’s fiskere

ikke ensbetydende med flere fisk, da UK

også i fremtiden vil være bundet af sine folkeretlige forpligtelser.

2/8

EU-note - 2016-17 - E 35: Brexit: Konsekvenser for UK’s og for EU’s fiskeripolitik

Havretskonventionens artikel 61 - 64

Hvis UK ikke selv kan udnytte sin tilladte fangstmængde, forpligter FN’s hav-

retskonvention af 1982 UK til at give andre stater adgang til overskuddet. Der-

udover vil UK stadig være forpligtet til at samarbejde med andre stater om at

fange de fiskebestande, der forekommer inden for flere staters eksklusive øko-

nomiske zone, og om fangsten af stærkt vandrende arter.

Historiske aftaler

Før den fælles fiskeripolitik trådte i kraft, indgik 13 europæiske lande i 1964

Londonkonventionen, der sikrede adgangen til hinandens farvande, hvis det an-

det land havde fisket der mellem 1953 og 1962. Der er modstridende holdninger

til, hvorvidt Londonkonventionen stadig gælder, eller om de rettigheder, den in-

deholder, blev erstattet af

EU’s

fælles fiskeripolitik. Op til parlamentsvalget i juni

2017 meldte Theresa May ud, at den britiske regering vil opsige Londonkonven-

tionen.

Der gælder dog 2 års varselsfrist.

Adgang til britisk farvand fra et EU-perspektiv

The Conservative and Unionist Party Manifesto 2017,

s. 27.

3/8

EU-note - 2016-17 - E 35: Brexit: Konsekvenser for UK’s og for EU’s fiskeripolitik

Figur 2

I 2015 fangede EU-27-landene 33,7 pct. af deres samlede mængde fisk i den

britiske eksklusive økonomiske zone. Det svarede til cirka en fjerdedel af den

samlede værdi af fangsten (se figur 2 og 3).

Briterne er ikke i samme grad afhængige af EU-27-landenes fangstområder: I

2015 fangede britiske fiskere cirka 538.000 tons fisk i britiske farvande og kun

152.000 tons i udenlandske farvande.

Hvis briterne fuldstændig udelukker udenlandske fartøjer fra deres eksklusive

økonomiske zone, risikerer de, at EU-landene vil lukke markedsadgangen til bri-

tiske fiskeriprodukter. Den britiske regering ser derfor positivt på en norsk eller

færøsk model, hvor man forhandler adgang til hinandens farvande samtidig

med fiskekvoter og markedsadgang.

4/8

EU-note - 2016-17 - E 35: Brexit: Konsekvenser for UK’s og for EU’s fiskeripolitik

Brexit og fiskekvoter

De nationale fiskekvoter er fordelt efter princippet om relativ stabilitet. Det bety-

der, at fiskekvoterne i den eksklusive økonomiske zone blev fordelt efter, hvem

der allerede fiskede i de berørte farvande. Set i bakspejlet stillede princippet UK

ringere end andre medlemslande. Brexit var derfor også forbundet med et håb

om at kunne genforhandle mere fordelagtige fiskekvoter.

I deres rapporter slår det britiske Overhus og Underhus fast, at UK skal blive

ved med at fastsætte kvoter sammen med EU og nabolandene, og at kvotefast-

sættelsen skal baseres på et videnskabeligt frem for et politisk grundlag. UK

skal derfor blive ved med at modtage rådgivning om bestandenes tilstand fra

Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES. Ensidige beslutninger om at

forøge fangstkvoterne kan blive risikabelt. Det viste f.eks. ”makrelkrigen”

i 2010,

hvor Island og Færøerne fastsatte højere kvoter for makrel og sild. EU straffede

Færøerne bl.a. ved at forbyde importen af færøsk sild. En handelskrig kan

ramme UK hårdt, da 70 pct. af den britiske eksport af fiskeriprodukter går til EU-

27-lande.

Alligevel står UK i en stærk forhandlingsposition, når det gælder fiskekvoter og

adgang til fiskeri i britisk farvan. Især den pelagiske fiskeindustri i EU-27 vil blive

særlig ramt af en begrænsning i adgangen til de britiske farvande (se figur 4).

5/8

EU-note - 2016-17 - E 35: Brexit: Konsekvenser for UK’s og for EU’s fiskeripolitik

Figur 3

6/8

EU-note - 2016-17 - E 35: Brexit: Konsekvenser for UK’s og for EU’s fiskeripolitik

EU-27-fartøjer, der sejler under britisk flag

I 2014 fiskede omkring 60 fartøjer i UK’s

farvand, som var ejet af udenlandske

investorer, men var registreret i UK og sejlede under britisk flag. Desuden har

spanske og hollandske virksomheder foretaget betydelige investeringer i den

britiske fangstsektor. Når udenlandske ejere opretter britiske virksomheder for

at bruge de britiske fiskekvoter (quota hopping), er det som udgangspunkt en

følge af den frie bevægelighed inden for

EU’s indre marked og ikke en del af

den fælles fiskeripolitik. Om denne praksis kan fortsætte, afhænger af

forhandlingerne mellem UK og EU om adgangen til det indre marked.

Umiddelbart er der tre konkrete problemstillinger, når UK forlader EU: For det

første

vil britiske fartøjer miste adgang til EU’s farvand.

For det andet er det

uklart, hvorvidt UK vil ændre sin registreringspolitik, og om udenlandskejede far-

tøjer stadig vil få adgang til f.eks. Falklandsøernes farvande.

For det tredje er

der usikkerhed om retsstillingen af udenlandskejede fiskekvoter. Ifølge Overhu-

sets rapport vil den britiske regering i fremtiden i høj grad lægge vægt på, at

disse kvoter gavner den britiske økonomi, bl.a. ved at kræve, at der etableres

britiske arbejdspladser.

En fremtidig britisk fiskepolitik

På grund af sine folkeretlige forpligtelser vil UK være nødt til at forhandle kvoter

med EU for vandrende arter og fiskebestande, der lever i flere landes farvande.

Tager man udgangspunkt i Norge som et eksempel på et ikke-EU-land med en

stor fiskebestand, kan man konstatere, at til trods for, at Norge geografisk er

meget mere isoleret end UK, deler Norge 90 pct. af sine fiskebestande med an-

dre lande. Derfor fastsætter nordmændene fiskekvoter og forvaltningsstrategier

for vigtige fiskebestande efter aftale med andre lande, bl.a. EU og Rusland.

Norge og EU har udviklet strategier for bl.a. torsk, kuller og sild.

Da EU forhandler fiskeriaftaler på vegne af medlemslandene, er UK’s mulige

fremtidige samarbejdspartnere EU eller den Nordøstatlantiske Fiskerikommis-

sion, NEAFC.

Det norske eksempel

En norsk havvidenskabsmand sagde i april 2016 til den britiske avis The Guar-

dian, at forvaltningen af torskebestanden ikke var raketvidenskab. Det er meget

mere kompliceret.

Falklandsøerne har bl.a. store bestand af blæksprutte. Som britisk oversøisk territorie får britiske

fartøjer adgang til disse bestande.

NEAFC er en sammenslutning af de lande, der har fiskebestande i Nordøstatlanterhavet. Medlem-

mer er Danmark (på vegne af Færøerne og Grønland), EU, Island, Norge og Rusland.

The Guardian (2016): ”Cod almighty: the secret of Norway’s monster fish bonanza”

7/8

EU-note - 2016-17 - E 35: Brexit: Konsekvenser for UK’s og for EU’s fiskeripolitik

Norge har et meget komplekst system til forvaltningen af sine fiskebestande.

Forvaltningsstrategien indeholder bl.a. en begrænsning af adgangen til norsk

farvand for udenlandske fiskere, fastsættelse af kvoter, afskaffelse af statsstøtte

til fiskeriet og reducering af overkapaciteten i sektoren ved f.eks. at reducere

antallet af fartøjer.

Det britiske parlament og den britiske regering forventer, at et lignende britisk

system vil være lige så komplekst som det norske.

Handel efter Brexit

Set fra et EU-27-perspektiv, er der ingen oplagte vindere eller tabere af Brexit,

når det handler om fiskeri: De nordlige EU-medlemslande eksporterer i høj grad

til UK, mens de sydlige medlemslande er importører af britiske fiskeriprodukter.

UK har en positiv handelsbalance med EU, hvad angår fisk og skaldyr. To tred-

jedel af UK’s fisk-

og skaldyrsimport kommer fra lande uden for EU

–

men Dan-

mark står for halvdelen af UK’s makrelimport.

Den britiske fiskeforarbejdningsin-

dustri lægger derfor stor vægt på, at UK sikrer sig markedsadgang til EU.

Det norske eksempel

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) omfatter ikke fiskepro-

duktion eller fiskeriprodukter. Norge har alligevel forhandlet fordelagtig eller

toldfri tilgang til EU’s

indre marked for mange af sine fiskeriprodukter. Alligevel

er en betydelig del af den norske fiskeforarbejdningsindustri flyttet til EU

–

især

Skotland. Samtidig har Norge givet EU-fartøjer adgang til sine farvande for at få

adgang til EU’s indre marked.

I UK er den britiske regering derfor indstillet på, at man skal give nogen adgang

til den eksklusive økonomiske zone for at få toldfri adgang til det indre marked.

Derudover er det sandsynligt, at UK skal leve op til EU-markedsregulering og

EU-standarder for at kunne eksportere produkter til EU.

Handelsaftaler regulerer typisk ikke fiskeriet og fiskesektoren, idet der indgås

særskilte fiskeriaftaler. Set fra EU-27’s

medlemslande

og britisk perspektiv er

der derfor interesse for en overgangsordning, der viderefører de nuværende

regler, før en mere omfattende fiskeriaftale kan forhandles på plads.

8/8