Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del
Offentligt
1683011_0001.png
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. november 2016
Politikontoret
Anne Vibe Bengtsen
2016-0032/06-0050
2107535
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 (Alm. del), som Folketingets
Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 5. oktober 2016. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF).
Søren Pind
/
Anders Sparholt Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
EUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om baggrunden for, at Hviderusland, Andorra og Vatikanstaten ikke har en operationel aftale med Europol, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
Spørgsmål nr. 1 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:
”Ministeren bedes oplyse baggrunden for, at Hviderusland,
Andorra og Vatikanstaten ikke har en operationel aftale med
Europol.”
Svar:
Det følger af artikel 23 i Rådets afgørelse af 6. april 2009 om oprettelse af
Den Europæiske Politienhed (Europol), at Europol – hvis det er relevant
for udførelsen af Europols opgaver – kan oprette og vedligeholde samar-
bejdsrelationer med tredjelande og visse organisationer.
Europol har indgået operationelle aftaler med en række lande. Det drejer
sig om Albanien, Australien, Canada, Colombia, Island, Liechtenstein,
Makedonien, Moldova, Monaco, Montenegro, Norge, Serbien, Schweiz og
USA. Derudover har Europol indgået en operationel samarbejdsaftale med
Interpol.
I medfør af Rådets afgørelse af 6. april 2009 om oprettelse af Europol og
Rådets afgørelse af 30. november 2009 om vedtagelse af gennemførelses-
bestemmelserne vedrørende Europols forbindelser med partnere indgår
Europol aftaler med de tredjelande, som er opført på en liste over tredje-
lande og organisationer, der fremgår af bilaget til Rådets afgørelse af 30.
november 2009 om fastsættelse af listen over de tredjelande og organisati-
oner, hvormed Europol indgår aftaler.
Hviderusland, Andorra og Vatikanstaten er ikke opført på denne liste.
Det fremgår af artikel 26 i Rådets afgørelse af 6. april 2009 om oprettelse
af Europol, at Rådet træffer afgørelse ved kvalificeret flertal og efter hø-
ring af Europa-Parlamentet om opstilling af listen over tredjelande, som
Europol indgår aftaler med.
Rådsafgørelserne erstattes med virkning fra den 1. maj 2017 af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning af 11. maj 2016 om Den Europæiske
Unions Agentur for Retshåndhævelse (Europol).
Det følger af forordningens artikel 25, at fremtidigt samarbejde mellem
Europol og tredjelande, som giver adgang til udveksling af personoplys-
ninger, kræver enten en kommissionsafgørelse om tilstrækkeligt databe-
skyttelsesniveau hos tredjelandet eller en aftale mellem EU og tredjelan-
2
EUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om baggrunden for, at Hviderusland, Andorra og Vatikanstaten ikke har en operationel aftale med Europol, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
det, som er indgået i medfør af Traktatens artikel 218 om indgåelse af in-
ternationale aftaler, og som giver tilstrækkelige garantier med hensyn til
beskyttelsen af privatlivets fred og fysiske personers grundlæggende ret-
tigheder og friheder.
Det følger endvidere af bestemmelsen, at Europol kan videregive person-
oplysninger til tredjelande med hjemmel i en samarbejdsaftale, som er
indgået mellem Europol og det pågældende tredjeland før den 1. maj 2016
i henhold til artikel 23 i Rådets afgørelse af 6. april 2009 om oprettelse af
Den Europæiske Politienhed.
3