Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del
Offentligt
1696958_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
1. december 2016
Folketingets Europaudvalg har den 28. oktober 2016, efter ønske fra Kenneth
Kristensen Berth (DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 10 (Alm. del), som jeg hermed
skal endeligt besvare.
Spørgsmål:
Hvad kan ministeren oplyse om effekten af den tyske beslutning om at give
nyhedsmedier ophavsret til såkaldte "snippets", og hvad forestiller ministeren
sig vil være effekten, såfremt dette udbredes til europæisk plan i forhold til borgernes
adgang til at fremsøge nyhedsartikler på søgetjenester?
Svar:
Som nævnt i mit foreløbige svar af 14. november 2016 har jeg anmodet den tyske
regering om bidrag til besvarelsen af spørgsmålet. Den tyske regering har oplyst, at de
er i gang med at lave en omfattende evaluering af den tyske lovgivning, og at det ikke
er muligt for dem at sige noget konkret om effekten af lovgivningen på nuværende
tidspunkt.
Artikel 11 i det nye forslag til et direktiv om ophavsret på det digitale indre marked
indeholder et forslag om, at der indføres en ny ophavsrettighed for udgivere af
pressepublikationer, der gælder digitale anvendelser af disse publikationer. I
Kommissionens konsekvensanalyse vurderes det overordnet set, at forslaget vil have
positive konsekvenser for udgivere af nyhedspublikationer, bl.a. fordi det vil sikre
udgivere mere effektive licenserings- og håndhævelsesmekanismer. Kommissionen
vurderer ligeledes, at ophavsmænd indirekte kan drage fordel af de positive
konsekvenser for udgiverne af pressepublikationer. For så vidt angår tjenesteudbydere
vurderer Kommissionen, at forslaget kan have både negative og positive konsekvenser
afhængigt af, om de pågældende tjenesteudbydere i dag indgår licenser for brugen af
pressepublikationerne. Forbrugere findes også på lang sigt at kunne drage fordel af
ordningen som følge af øget tilgængelighed af journalistisk indhold af høj kvalitet.
Kulturministeriet har sendt ovennævnte forslag i bred offentlig høring med frist den 4.
november 2016. De indkomne høringssvar, der specifikt henholder sig til artikel 11,
Dok. nr. 16/03449-14
EUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om, hvad ministeren kan oplyse om effekten af den tyske beslutning om at give nyhedsmedier ophavsret til såkaldte "snippets", til kulturministeren, kopi til udenrigsministeren
1696958_0002.png
Side 2
giver ikke et entydigt billede af effekterne af forslaget i forhold til danske interessenter.
Høringen viser dog, at der både er støtte til og modstand imod det nye forslag.
Mette Bock