Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del
Offentligt
1743706_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
7. april 2017
Spørgsmål fra Europaudvalget til
udenrigsministeren af 16. marts 2017.
EUU alm.del
–
spørgsmål 101, stillet af
Søren Søndergaard (EL).
EUU alm. del spørgsmål 101:
”Ministeren bedes udarbejde en oversigt
over alle Tyrkiets særprivilegier i forhold til EU,
herunder markedsadgang, deltagelse i diverse EU-programmer og EU-aftaler samt direkte og
indirekte finansiel støtte.”
Svar:
Nedenstående besvarelse er en udbygning af svar på EUU alm. del spørgsmål 33 af 12.
december 2016 og beskriver nogle af de EU-instrumenter, hvorigennem Tyrkiet modtager eller
er berettiget til at modtage støtte eller kan siges at nyde særprivilegier. Oversigten giver et
overblik på baggrund af de oplysninger, det har været muligt at indhente på nuværende
tidspunkt. Der er rettet henvendelse til EU-Kommissionen mhp. at indhente eventuelle
yderligere oplysninger, men i skrivende stund ikke modtaget svar.
I nedenstående skelnes ikke skarpt mellem støtte til den tyrkiske stat og støtte, som leveres til
formål i Tyrkiet, men via andre aktører, fx internationale eller nationale NGOer, uafhængige
nationale institutioner etc., idet de umiddelbart tilgængelige data ikke understøtter en sådan
skarp opdeling.
I forbindelse med Tyrkiets optagelsesforhandlinger yder EU blandt andet støtte i form af
finansiel og teknisk hjælp til Tyrkiet gennem det såkaldte før-tiltrædelses instrument,
Instrument for pre-accession
(IPA). Gennem IPA-støtten sigter EU efter at støtte politiske
og økonomiske reformer i udvidelseslandene bl.a. mhp. kapacitetsopbygning og tilpasning til
EU’s lovgivning og standarder,
således, at det pågældende land gradvist kan forberede sig på de
rettigheder og forpligtelser, der følger af EU medlemsskab. For perioden 2007-2013, under IPA
I, blev der allokeret ca. 4,48 mia. euro i støtte til Tyrkiet. For perioden 2014-2020, under IPA II,
er der blevet afsat ca. 11,7 mia. euro som IPA-støtte til udvidelseslandene, hvoraf de ca. 4,45
mia. euro er sat af til Tyrkiet. Ifølge strategipapiret for Tyrkiet er demokrati og regeringsførelse,
retsstat og fundamentale rettigheder og miljø og klima-indsatser blandt de prioriterede sektorer.
Det bemærkes, at implementeringen af programmer fra IPA I stadig fortsætter.
Tyrkiet modtager desuden støtte under
EIDHR (European Instrument for Democracy and
Human Rights),
der er et vigtigt instrument til fremme af menneskerettigheder og demokrati.
Tyrkiet skulle ifølge de tilgængelige oplysninger være én af de største modtagere af støtte på
verdensplan, og for perioden 2014-2020 er der bekræftet en årlig allokering på 3 mio. euro.
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 101: Spm. om oversendelse af oversigt over Tyrkiets særprivilegier i forhold til EU, herunder markedsadgang, deltagelse i diverse EU-programmer og EU-aftaler, til udenrigsministeren
Derudover kan Tyrkiet søge om støtte under det europæiske naboskabsinstrument (ENI) til
grænseoverskridende samarbejde,
der
har
til formål at støtte initiativer, der sigter efter at
forbedre og styrke relationerne med og mellem
EU’s naboer
bl.a. ved at fremme handel,
erhverv og iværksætteri. Tyrkiet indgår i gruppen af lande, der i den gældende periode 2014-
2020 kan søge om støtte under Sortehavs-programmet.
Som følge af flygtninge-/migrationskrisen og Tyrkiets særlige rolle heri bidrager EU gennem
Tyrkiet-faciliteten
med finansielle midler til Tyrkiet. Ifølge Kommissionen er ca. 2,2 mia. euro
(ud af de samlede 3 mia. euro) blevet allokeret til humanitær og ikke-humanitær assistance for
2016-2017. Af de allokerede midler er der ved udgangen af marts 2017 blevet indgået
kontrakter for ca. 1,5 mia. euro og udbetalt omkring 777 mio. euro.
EU yder desuden støtte til Tyrkiet i relation til flygtningekrisen fra andre EU-kanaler, herunder
det tidligere omtalte IPA, IcSP (Instrument contributing to Stability and Peace) og EU’s
regionale trust fund for krisen i Syrien (Madad).
IcSP
er én af EU’s vigtige instrumenter
til
ekstern assistance bl.a. mhp. kriseforebyggelse og kriserespons. IcSP har været et centralt
instrument i EU’s respons på asyl-
og migrationskrisen, som har påvirket Tyrkiet mærkbart,
særligt i gennem de sidste tre år inden etableringen af Tyrkiet-faciliteten i november 2016. Ift.
krisen i Syrien komplementerer IcSP-støtten,
dén indsats der ydes fra EU’s humanitære
bistandsinstrument ECHO (European Commission, Humanitarian Aid and Civil Protection)
og Madad. For perioden 2014-2016 blev der under IcSP vedtaget ekstraordinære
hjælpeforanstaltninger til Tyrkiet (gennem tre beslutninger), der samlet havde et budget på 45,5
mio. euro. EUs samlede
humanitære støtte
til Tyrkiet pga. krisen i Syrien (og dvs. udover
Tyrkiet-faciliteten) har iflg. ECHO siden begyndelsen af krisen i Syrien beløbet sig til 588 mio.
euro (pr. januar 2017).
I forlængelse af associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet blev der etableret en
Toldunion,
der
trådte i kraft i 1996. Toldunionen bidrager til at styrke samhandelen mellem Tyrkiet og EU. EU
er Tyrkiets største samhandelspartner (både eksport og import) og står for ca. 41% af Tyrkiets
globale handel. Tyrkiet
udgør EU’s
5. største handelspartner på globalt plan og står for ca. 4%
af EU’s samlede udenrigshandel.
I 2015 blev EU og Tyrkiet enige om at undersøge
mulighederne for at modernisere toldunionen. I en analyse fra Verdensbanken er det estimeret,
at en modernisering forventeligt vil kunne føre til
en stigning i EU’s eksport til Tyrkiet på ca.
27,1 mia. euro og en stigning i Tyrkiets eksport til EU på ca. 5 mia. euro. Der henvises i øvrigt
til besvarelsen af EUU spørgsmål 1-24 ad KOM (2016) 0830 af 14. marts 2017 vedr. EU-
Tyrkiet toldunionen og præferencehandelsrelationen mv.