Ministeren
Europaudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Europaudvalget har den 17. marts 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 102 (alm.
del) efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 102:
Ministeren bedes oplyse, hvilke muligheder et EU-land har i henhold til EU-retten
for at nægte ophold til en EU-borger, der er dømt til udvisning i et andet EU-land,
hvis den pågældende ikke er registreret for at begå kriminalitet i det EU-land, som
vedkommende søger ophold i.
Svar:
1.
Opholdsdirektivet regulerer unionsborgere og deres familiemedlemmers ret til
indrejse og ophold på medlemsstaternes område. Direktivet opstiller også
begrænsninger for disse rettigheder.
Udgangspunktet i direktivet er, at unionsborgere og deres familiemedlemmer har
ret til ophold i en værtsmedlemsstat, dog således at der kan ske udsendelse eller
nægtelse af indrejse, hvis hensynet til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed
taler for det.
2.
Foranstaltninger truffet af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed skal
være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende
begrundes i vedkommendes personlige adfærd, som skal udgøre en reel,
umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende
samfundsinteresse. En tidligere straffedom kan ikke i sig selv begrunde
anvendelsen af sådanne foranstaltninger. Begrundelser, der ikke vedrører den
individuelle sag, eller som har generel præventiv karakter, må ikke anvendes.
En tidligere straffedom må kun tages i betragtning, såfremt de omstændigheder,
der førte til den pågældende dom, er udtryk for en personlig adfærd, der
indebærer en aktuel trussel mod den offentlige orden. Myndighederne skal
basere deres beslutning på vurderingen af den pågældende persons adfærd i
fremtiden. Antallet og typen af domme, som den pågældende person tidligere er
5. april 2017
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2017 - 4451
213545
Side
1/2