EUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 109: Spm. om der ved udbetaling af børne- og ungeydelse til EU-borgere ses bort fra optjeningskravet, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del
Offentligt

19. maj 2017

J.nr. 2017 - 2092

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 109 af 31. marts 2017 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF).

Karsten Lauritzen

/ Camilla Christensen

EUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 109: Spm. om der ved udbetaling af børne- og ungeydelse til EU-borgere ses bort fra optjeningskravet, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes bekræfte, at Højesteret i sin dom af 6. december 2016 (Ajos-sagen) har

kendt det i strid med grundloven, såfremt dansk ret administreres i modstrid med loven

(contra legem), og ministeren bedes ligeledes bekræfte, at der ved udbetaling af børne- og

ungeydelse til EU-borgere ses bort fra optjeningskravet og således administreres contra

legem.

Svar

Det bemærkes indledningsvis, at den såkaldte Ajos-sag og sagen om administrationen af

optjeningsprincippet for børne- og ungeydelse mv. handler om to forskellige ting. Hoved-

spørgsmålet i Ajos-sagen var, om det i tiltrædelsesloven er forudset, at et

uskrevet EU-retligt

princip

om forbud mod aldersdiskrimination, skal have umiddelbar anvendelighed og for-

rang i forhold til modstående dansk lovgivning i en sag mellem private. Sagen om admini-

stration af optjeningsprincippet for børne- og ungeydelse mv. handler derimod om for-

holdet mellem en

EU-forordning

og dansk ret. Forordninger er efter artikel 288 i EUF-

Traktaten almengyldige og gælder umiddelbart i enhver medlemsstat, ligesom forordnin-

ger har forrang for en utilsigtet modstridende national lovgivning, hvilket er forudsat i

tiltrædelsesloven.

Nærmere om Ajos-sagen og optjeningsprincippet for børne- og ungeydelse mv.

Højesteret har den 6. december 2016 afsagt dom i sag 15/2014, DI som mandatar for

Ajos A/S mod boet efter A (Ajos-sagen). I sagen skulle Højesteret tage stilling til, om

Ajos A/S efter den dagældende bestemmelse i funktionærlovens § 2 a, stk. 3

–

der stred

mod det uskrevne EU-retlige princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af

alder

–

var fritaget for at betale den fratrædelsesgodtgørelse, som boet efter A som ud-

gangspunkt havde krav på efter bestemmelsen i funktionærlovens § 2 a, stk. 1.

I dommen fastslår Højesteret, at den dagældende bestemmelse i funktionærlovens § 2 a,

stk. 3, som fortolket ved en mangeårig Højesteretspraksis var udtryk for en klar retstil-

stand, og at det ikke ville være muligt ved anvendelse af de fortolkningsmetoder, der er

anerkendt i dansk ret, at anlægge en fortolkning af bestemmelsen, som kunne bringe den i

overensstemmelse med EU-retten.

Som følge heraf skulle Højesteret tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt det uskrevne

EU-retlige princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder kunne fortrænge

den modstridende bestemmelse i funktionærlovens § 2 a, stk. 3, i en sag mellem private

parter. Højesteret konkluderer følgende i dommen: ”Sammenfattende finder vi herefter,

at tiltrædelsesloven ikke indeholder hjemmel til i en tvist mellem private at lade det

uskrevne princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder fortrænge den

dagældende bestemmelse i funktionærlovens § 2 a, stk. 3, i det omfang bestemmelsen er i

strid med forbuddet”.

Optjeningsprincippet for børne- og ungeydelsen samt børnetilskud blev indført ved lov

nr. 1609 af 22. december 2010 om ændring af lov om børnefamilieydelse, lov om børne-

tilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om et indkomstregister.

Side 2 af 4

Det blev forudsat i bemærkningerne til loven, at det ville være i overensstemmelse med

EU-retten, hvis danske myndigheder

–

ved vurderingen af, om en person har optjent ret

til børne- og ungeydelser og børnetilskud

–

alene skulle medregne bopæls- og beskæftigel-

sesperioder, der var tilbagelagt i Danmark.

Som bekendt måtte den daværende regering på baggrund af en henvendelse fra Kommis-

sionen og en grundig juridisk vurdering i juni 2013 konkludere, at den i bemærkningerne

til loven forudsatte anvendelse af optjeningsprincippet ikke var i overensstemmelse med

det såkaldte sammenlægningsprincip i artikel 6 i forordning nr. 883/04 om koordinering

af sociale sikringsydelser.

Forordninger er efter artikel 288 i EUF-Traktaten almengyldige og gælder umiddelbart i

enhver medlemsstat.

Det har på den baggrund været muligt og nødvendigt at ændre administrationen af optje-

ningsprincippet, således at de danske myndigheder i dag medregner perioder, der er tilba-

gelagt efter en anden medlemsstats lovgivning, når det vurderes, om en person, der er

omfattet af forordning nr. 883/04 om koordinering af sociale sikringsydelser, har optjent

ret til ydelser efter børne- og ungeydelsesloven og børnetilskudsloven.

I den forbindelse bemærkes, at den EU-retlige forpligtelse i relation til anvendelsen af

optjeningsprincippet

–

dvs. forpligtelsen til at sammenlægge med perioder, der er tilbage-

lagt efter en anden medlemsstats lovgivning

–

som nævnt følger af en forordning, og at

forordningers umiddelbare anvendelighed og forrang for en utilsigtet modstridende nati-

onal lovgivning er forudsat i tiltrædelsesloven.

I overensstemmelse med ovenstående fremgår bl.a. følgende af afsnittet om gældende ret

i Forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebi-

drag og lov om en børne- og ungeydelse, L 7 af 3. juli 2015:

”Skatteministeriet og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold har

den 9. juli 2013 meddelt Udbetaling Danmark, som administrerer børne- og ungeydelse

og børnetilskud, at der ved administrationen af optjeningsprincippet i forhold til perso-

ner, der er omfattet af forordning nr. 883/2004, skal medregnes perioder, der er tilbage-

lagt efter en anden medlemsstats lovgivning, ved vurderingen af, om disse personer har

optjent ret til børne- og ungeydelse og børnetilskud efter de danske regler. Det er en følge

af, at forordninger er almengyldige og gælder umiddelbart i enhver medlemsstat, jf. artikel

288 i EUF-Traktaten.”

Ajos-dommen giver således ikke anledning til ændring af administrationen af børne- og

ungeydelse og børnetilskud.

Side 3 af 4

Side 4 af 4