Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del
Offentligt
1752498_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2017-19550
EUN
4. maj 2017
EUU alm. del
svar på spørgsmål 120 fra Søren Søndergaard
(EL) stillet den 28. april 2017 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Hvilke konkrete skridt vil udenrigsministeren tage i forlængelse af, at en
såkaldt religiøs rådgiver for den tyrkiske ambassade i Danmark, Adnan
Bülent Baloglu i et interview med Kristeligt Dagblad ("Religiøs rådgiver i
Danmark: Kritik af Erdogan er racisme", den 28. april 2017) har erkendt,
at den tyrkiske ambassade har overvåget herboende personer, indsamlet
oplysninger om dem og videresendt disse oplysninger til de tyrkiske
myndigheder?
Svar
Jeg har to gange gjort klart over for Tyrkiet, at den danske regering ser
med stor alvor på de historier, der har været fremme, om ulovlig
indsamling og registrering af information om borgere i Danmark, og at vi
forventer, at den tyrkiske regering ikke medvirker eller opfordrer til
ulovligheder i Danmark. Jeg har i den forbindelse tilføjet, at Tyrkiet, som
andre lande, har ret til at forsvare sig mod terrorisme og til at gøre op
med dem, der stod bag kupforsøget i juli 2016, men at hvis der skal
efterforskes på dansk territorium, er det en sag for danske myndigheder.
Udenlandske repræsentationer i Danmark skal som udgangspunkt
overholde dansk ret. Det er naturligt, at en diplomatisk repræsentation
rapporterer hjem om politiske forhold i de lande, som repræsentationen
dækker. Det er i orden, så længe det ligger inden for rammerne af en
diplomatisk repræsentations almindelige virksomhed. Præcist hvor
grænserne går, beror på en konkret vurdering.
EUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 120: Spm. om, hvilke konkrete skridt ministeren vil tage i forlængelse af artikel i Kristeligt Dagblad med oplysninger om, at den tyrkiske ambassade har overvåget herboende personer og indsamlet oplysninger, til udenrigsministeren
2
Det siger sig selv, at myndighederne følger situationen nøje. Hvis der
kommer nye oplysninger frem i sagen
f.eks. som led i politiets aktuelle
efterforskninger af en række sager mod herboende personer
vil der
naturligvis blive taget stilling til, om der skal reageres yderligere i sagen.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen