Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
MFVM 297
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 129 (EUU alm. del) stillet den 15. maj 2017
efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF).
Spørgsmål nr. 129
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke implikationer afgørelsen i Højesteretssagen
Rigsadvokaten mod T (sag 288/2007) fik for reguleringen af vandscootere?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:
“Højesterets
afgørelse fik den konsekvens, at Miljøministeriet i 2012 ændrede reguleringen fra at være
et generelt forbud mod sejlads til en generel tilladelse til ikke-erhvervsmæssig sejlads med
vandscootere og lignende fartøjer på søterritoriet med en række undtagelser. Der er i de nuværende
regler således forbud mod sejlads i internationale naturbeskyttelsesområder, i vildtreservater og i
fredede områder. Herudover er det inden for 300 meter fra kysten kun tilladt at sætte fartøjet i vandet
og sejle vinkelret ud fra kystlinjen med en maksimal hastighed på 5 knob. I havne skal fartøjet følge
sejlløbet. Kommunalbestyrelserne kan dog give dispensation til sejladsarrangementer inden for
forbudsområderne, hvis arrangementet er af interesse for almenheden.”
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk