Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
MFVM 298
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 130 (EUU alm. del) stillet den 15. maj 2017
efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF).
Spørgsmål nr. 130
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke muligheder ministeren mener at kommuner har for at forbyde
vandscootere ved strande, i havneanlæg og lignende, ud over reglerne om at vandscootere skal færdes
minimum 300 m fra land, under hensyntagen til Højesterets fortolkning i sag 288/2007 af den af EU
domstolen afsagte dom i sagen Anklageren mod Percy Mickelsson og Joakim Roos (sag C142/05)?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:
“Kommunen
har som udgangspunkt ikke yderligere muligheder ud over reglerne i
vandscooterbekendtgørelsen. Der er med hjemmel i havneloven udarbejdet et standardreglement for
danske havne, hvoraf det blandt andet fremgår, at sejlads med vandscootere i såvel erhvervshavne som
lystbådehavne og mindre fiskerihavne kræver forudgående tilladelse.
”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen oplyst følgende:
”Politiet
kan i medfør af ordensbekendtgørelsen fastsætte regler for sejlads med motorbåde,
herunder vandscootere, inden for en nærmere angivet afstand fra kyststrækninger, hvis det må
anses for påkrævet for at forebygge hindringer eller ulemper for anden sejlads eller for badning
eller for at forebygge unødig støj, der er til ulempe for andre. Sådanne regler er fastsat i en
række politikredse.
I forhold til politiets konkrete indsats for at styrke sikkerheden ved ulovlig sejlads med
vandscootere henvises der til besvarelse af spørgsmål nr. 616 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren
den 18. maj 2017.”
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk