Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del
Offentligt
1773136_0001.png
27. juni 2017
J.nr. 2017 - 3336
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 139 af 29. maj 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF).
Karsten Lauritzen
/ Camilla Christensen
EUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om, hvilke initiativer ministeren har tænkt sig at tage for at bringe den nationale lovgivning i overensstemmelse med EU's forordninger, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren
1773136_0002.png
Spørgsmål
Henset til ministerens svar på spørgsmål 109 bedes ministeren bekræfte, at der ikke i
spørgsmålet om optjeningsprincipper for børnefamilieydelse er tale om en ”utilsigtet”
modstridende national lovgivning, idet Folketinget jo netop aktivt har besluttet ikke at
ville ændre national lovgivning i overensstemmelse med EU-forordning 883 og dernæst
bedes ministeren bekræfte, at der administreres i henhold til EU-forordning 883 og ikke i
henhold til den gældende danske lov for så vidt angår børnefamilieydelse. Endvidere be-
des ministeren oplyse, om ministeren har kendskab til, at der inden for ministerens eget
ressort er andre eksempler på, at ministeriet administrerer i modsætning til eksisterende
dansk lovgivning for at overholde forordninger fra EU og hvilke initiativer ministeren har
tænkt sig at tage for at bringe den nationale lovgivning i overensstemmelse med EU's for-
ordninger?
Svar
Som det ligeledes fremgår af mit svar på EUU alm. del spm. 109 af 31. marts 2017, blev
optjeningsprincippet for børne- og ungeydelsen samt børnetilskud indført ved lov
nr. 1609 af 22. december 2010 om ændring af lov om børnefamilieydelse, lov om børne-
tilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om et indkomstregister.
Det blev forudsat i bemærkningerne til loven, at det ville være i overensstemmelse med
EU-retten, hvis danske myndigheder
ved vurderingen af, om en person har optjent ret
til børne- og ungeydelser og børnetilskud
alene skulle medregne bopæls- og beskæftigel-
sesperioder, der var tilbagelagt i Danmark.
Som bekendt måtte den daværende regering på baggrund af en henvendelse fra Kommis-
sionen og en grundig juridisk vurdering i juni 2013 konkludere, at den i bemærkningerne
til loven forudsatte anvendelse af optjeningsprincippet ikke var i overensstemmelse med
det såkaldte sammenlægningsprincip i artikel 6 i forordning nr. 883/04 om koordinering
af sociale sikringsydelser.
Forordninger er efter artikel 288 i EUF-Traktaten almengyldige og gælder umiddelbart i
enhver medlemsstat.
Det har på den baggrund været muligt og nødvendigt at ændre administrationen af optje-
ningsprincippet, således at de danske myndigheder i dag medregner perioder, der er tilba-
gelagt efter en anden medlemsstats lovgivning, når det vurderes, om en person, der er
omfattet af forordning nr. 883/04 om koordinering af sociale sikringsydelser, har optjent
ret til ydelser efter børne- og ungeydelsesloven og børnetilskudsloven.
Det skal bemærkes, at ordlyden af de eksisterende bestemmelser om optjeningsprincippet
ikke i sig selv udelukker, at man iagttager sammenlægningsprincippet.
Side 2 af 3
EUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om, hvilke initiativer ministeren har tænkt sig at tage for at bringe den nationale lovgivning i overensstemmelse med EU's forordninger, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren
1773136_0003.png
I overensstemmelse med ovenstående fremgår bl.a. følgende af afsnittet om gældende ret
i Forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebi-
drag og lov om en børne- og ungeydelse, L 7 af 3. juli 2015:
”Skatteministeriet og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold har
den 9. juli 2013 meddelt Udbetaling Danmark, som administrerer børne- og ungeydelse
og børnetilskud, at der ved administrationen af optjeningsprincippet i forhold til perso-
ner, der er omfattet af forordning nr. 883/2004, skal medregnes perioder, der er tilbage-
lagt efter en anden medlemsstats lovgivning, ved vurderingen af, om disse personer har
optjent ret til børne- og ungeydelse og børnetilskud efter de danske regler. Det er en følge
af, at forordninger er almengyldige og gælder umiddelbart i enhver medlemsstat, jf. artikel
288 i EUF-Traktaten.”
Skatteministeriet er ikke bekendt med andre tilfælde, hvor det på grund af en forordning
har vist sig nødvendigt at administrere lovbestemmelser på en anden måde end forudsat i
bemærkningerne til loven. Der er derfor ikke anledning til at iværksætte sådanne initiati-
ver, som anført i spørgsmålet.
Side 3 af 3