EUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om, hvorvidt der er andre eksempler i dansk lovgivning, hvor der er et misforhold mellem eksisterende EU-forordninger og gældende dansk lov, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del
Offentligt

Lovafdelingen

Folketinget

Europaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. juni 2017

EU-retskontoret

Lisa Holm Petersen

2017-0032/06-0091

2327308

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 140 (Alm. del), som Folketin-

gets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 29. maj 2017.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF).

Søren Pape Poulsen

Katrine Ledam Rasmussen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

EUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om, hvorvidt der er andre eksempler i dansk lovgivning, hvor der er et misforhold mellem eksisterende EU-forordninger og gældende dansk lov, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Spørgsmål nr. 140 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:

”Vil

ministeren oplyse, hvorvidt der er andre eksempler i

dansk lovgivning, hvor der er et misforhold mellem eksiste-

rende EU-forordninger og gældende dansk lov og hvor der er

truffet beslutning om at se bort fra dansk lovgivning og admi-

nistrere i overensstemmelse med EU's forordninger ud over

forholdet mellem de danske regler om børnefamilieydelse kon-

tra forordning 883, hvor regeringen ser bort fra dansk lov og i

stedet

administrerer efter forordning 883?”

Svar:

Optjeningsprincippet for børne- og ungeydelsen samt børnetilskud blev

indført ved lov nr. 1609 af 22. december 2010 om ændring af lov om bør-

nefamilieydelse, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børne-

bidrag og lov om et indkomstregister.

Det blev forudsat i bemærkningerne til loven, at det ville være i overens-

stemmelse med EU-retten, hvis danske myndigheder

–

ved vurderingen af,

om en person har optjent ret til børne- og ungeydelser og børnetilskud

–

alene medregner bopæls- og beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt i

Danmark.

Som bekendt måtte den daværende regering på baggrund af en henven-

delse fra Kommissionen og en grundig juridisk vurdering i juni 2013 kon-

kludere, at den i bemærkningerne til loven forudsatte anvendelse af optje-

ningsprincippet ikke var i overensstemmelse med det såkaldte sammen-

lægningsprincip i artikel 6 i forordning nr. 883/04 om koordinering af so-

ciale sikringsydelser.

Forordninger er efter artikel 288 i EUF-Traktaten almengyldige og gælder

umiddelbart i enhver medlemsstat.

Det har på den baggrund været muligt og nødvendigt at ændre administra-

tionen af optjeningsprincippet, således at de danske myndigheder i dag

medregner perioder, der er tilbagelagt efter en anden medlemsstats lovgiv-

ning, når det vurderes, om en person, der er omfattet af forordning nr.

883/04 om koordinering af sociale sikringsydelser, har optjent ret til ydel-

ser efter børne- og ungeydelsesloven og børnetilskudsloven.

Det skal bemærkes, at ordlyden af de eksisterende bestemmelser om optje-

ningsprincippet ikke i sig selv udelukker, at man iagttager sammenlæg-

ningsprincippet.

I overensstemmelse med ovenstående fremgår bl.a. følgende af afsnittet

om gældende ret i Forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og

forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse,

L 7 af 3. juli 2015:

”Skatteministeriet og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og

Sociale forhold har den 9. juli 2013 meddelt Udbetaling Danmark, som

administrerer børne- og ungeydelse og børnetilskud, at der ved admini-

strationen af optjeningsprincippet i forhold til personer, der er omfattet

af forordning nr. 883/2004, skal medregnes perioder, der er tilbagelagt

efter en anden medlemsstats lovgivning, ved vurderingen af, om disse

personer har optjent ret til børne- og ungeydelse og børnetilskud efter

de danske regler. Det er en følge af, at forordninger er almengyldige og

gælder umiddelbart i enhver medlemsstat, jf. artikel 288 i EUF-

Traktaten.”

Justitsministeriet er ikke umiddelbart bekendt med andre tilfælde, hvor

det på grund af en forordning har vist sig nødvendigt at administrere lov-

bestemmelser på en anden måde end forudsat i bemærkningerne til loven.