EUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om hvordan direktivnær gennemførelse skal forstås, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del
Offentligt

Lovafdelingen

Folketinget

Europaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

5. december 2016

EU-retskontoret

Lisbeth Gro Nielsen

2016-0032/06-0060

2131822

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16 (Alm. del), som Folketin-

gets Europaudvalget har stillet til justitsministeren den 9. november 2016.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V).

Søren Pape Poulsen

Katrine Ledam Rasmussen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

EUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om hvordan direktivnær gennemførelse skal forstås, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Spørgsmål nr. 16 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for, hvordan ”direktivnær gennem-

førelse” i et lovforslag, der gennemfører et EU-direktiv, skal

forstås?”

Svar:

Justitsministeriet har den 11. juli 2016 sendt en skrivelse om lovtekniske

emner (hyrdebrev) til alle ministerier. Hyrdebrevet supplerer Justitsmini-

steriets Vejledning om Lovkvalitet.

I forhold til beskrivelsen i et lovforslag af lovforslagets forhold til EU-

retten fremgår det af hyrdebrevet, at hvis der er dele af et lovforslag, som

vedrører opfyldelse af EU-retlige krav, og dele af lovforslaget, som ikke

vedrører opfyldelse af EU-retlige krav, skal det klart fremgå, hvilke dele

der er ”EU-relevante”, og hvilke der ikke er. Er der tale om implemente-

ring/gennemførelse af EU-retlige minimumsforpligtelser, skal dette også

anføres. Det skal i så fald anføres, hvilke dele af lovforslaget der udgør

overimplementering. Der skal i den forbindelse være en henvisning til de

relevante paragraffer (og numre) i lovforslaget. Lovforslagets bemærknin-

ger skal desuden omtale konsekvenserne af den foreslåede overimplemen-

tering.

Det fremgår desuden af hyrdebrevet, at der med overimplementering i

denne relation forstås, at der ved gennemførelse af en EU-retlig mini-

mumsforpligtelse i dansk ret fastsættes strengere krav, end hvad der er

nødvendigt efter den pågældende EU-retsakt. Det bemærkes, at der også er

tale om overimplementering, hvis man i forbindelse med implementering

af et direktiv fastholder allerede eksisterende standarder, der er højere, end

de standarder direktivet foreskriver. Det er derimod ikke udtryk for over-

implementering, hvis et direktiv implementeres tidligere, end det er på-

krævet, eller alene fordi det implementeres anderledes end i andre EU-

lande. Der foreligger heller ikke overimplementering, hvis implementerin-

gen omfatter flere brancher, typer af virksomheder, produkter, områder

mv. end det i EU-retsakten fastsatte anvendelsesområde.

Derudover skal det fremgå udtrykkeligt af lovforslagets bemærkninger, i

hvilket omfang lovforslaget lever op til de fem principper for implemente-

ring af erhvervsrettet EU-regulering, der danner grundlag for arbejdet i

regeringens EU-Implementeringsudvalg. De fem principper er:

EUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om hvordan direktivnær gennemførelse skal forstås, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

1. Den nationale regulering bør som udgangspunkt ikke gå videre end

minimumskravene i EU-reguleringen.

2. Danske virksomheder bør ikke stilles dårligere i den internationale

konkurrence, hvorfor implementeringen ikke bør være mere byrde-

fuld end den forventede implementering i sammenlignelige EU-

lande.

3. Fleksibilitet og undtagelsesmuligheder i EU-reguleringen bør ud-

nyttes.

4. I det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt, bør EU-regulering

implementeres gennem alternativer til regulering.

5. Byrdefuld EU-regulering bør træde i kraft senest muligt og under

hensyntagen til de fælles ikrafttrædelsesdatoer.

Når der til brug for EU-Implementeringsudvalgets arbejde er udarbejdet et

implementeringsskema, som indeholder relevante oplysninger, dvs. oplys-

ninger, som ikke i øvrigt fremgår af lovforslaget, skal lovforslagets be-

mærkninger indeholde en gengivelse heraf. De pågældende oplysninger fra

implementeringsskemaet vil i almindelighed skulle gengives i det relevan-

te afsnit under lovforslagets bemærkninger om økonomiske konsekvenser

for det offentlige, administrative konsekvenser for det offentlige, økono-

miske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, administrative

konsekvenser for borgere eller miljømæssige konsekvenser.

I relation til de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-

regulering vil overimplementering være i strid med det første af princip-

perne.

Det bemærkes, at de fem principper omfatter mere end overimplemente-

ring. Således vil det bl.a. være i strid med de fem principper, hvis der i

forbindelse med implementeringen omfattes flere brancher, typer af virk-

somheder, produkter, områder mv. end det i EU-retsakten fastsatte anven-

delsesområde, eller hvis et direktiv implementeres tidligere, end det er

påkrævet. Implementering vil således kunne være i strid med de fem prin-

cipper, selv om der ikke er tale om overimplementering.

Det traktatretlige udgangspunkt for implementering af direktiver er efter

artikel 288 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, at et

direktiv med hensyn til det tilsigtede mål er bindende for enhver medlems-

stat, som det rettes til, men overlader det til medlemsstatens myndigheder

at bestemme form og midler for gennemførelsen. En medlemsstat er såle-

des efter EU-retten ikke forpligtet til en ordret gengivelse af et direktiv i

EUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om hvordan direktivnær gennemførelse skal forstås, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

forbindelse med dets gennemførelse, men medlemsstaten skal sikre, at

direktivets indhold er gengivet i den nationale lovgivning.

I overensstemmelse hermed indebærer ”direktivnær gennemførelse” af et

lovforslag, at indholdet af et direktiv gennemføres i national lovgivning,

uden at der i den forbindelse indføres skærpede eller anderledes krav.

I de tilfælde, hvor et lovforslag i alt overvejende grad gennemføres direk-

tivnært, men samtidigt indeholder enkelte elementer, der udgør overim-

plementering, vil der skulle sættes kryds ved ”ja” i rubrikken om overim-

plementering i det sammenfattende skema i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Som eksempel på et lovforslag, der indeholder både direktivnær gennem-

førelse og implementering i strid med de fem principper for implemente-

ring af erhvervsrettet EU-regulering (uden at der herved foreligger over-

implementering), kan nævnes forslag til lov om markedsføring (lovforslag

nr. L 40 fremsat den 12. oktober 2016 af erhvervs- og vækstministeren).

Lovforslaget gennemfører en række direktiver på markedsføringsområdet

og er baseret på markedsføringslovsudvalgets udkast til ny markedsfø-

ringslov. På visse områder har udvalget vurderet, at den gældende retsstil-

ling bør fastholdes, selv om det i et vist omfang medfører administrative

byrder for erhvervslivet og ikke er en nødvendighed i forhold til Danmarks

EU-retlige forpligtelser. I disse situationer har hensynet til forbrugerne

været afgørende. Således foreslås det bl.a. at bevare den eksisterende defi-

nition af en ”forbruger”, som i dansk ret omfatter både fysiske personer og

juridiske personer, der hovedsagelig handler uden for deres erhverv. Den

EU-retlige definition omfatter kun fysiske personer. Der lægges således op

til, at den danske definition af forbrugerbegrebet går videre, end hvad der

kræves efter EU-retten, hvilket er i strid med de fem principper for imple-

mentering af erhvervsrettet EU-regulering, idet implementeringen omfatter

flere brancher end det i EU-retsakten fastsatte anvendelsesområde.

Som eksempel på et lovforslag, der indeholder både direktivnær gennem-

førelse og overimplementering, kan nævnes forslag til lov om forebyggen-

de foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (Hvidvask-

loven) (lovforslag nr. L 41 fremsat den 13. oktober 2016 af erhvervs- og

vækstministeren). Under pkt. 8 i lovforslagets almindelige bemærkninger

om forholdet til EU-retten fremgår det, at lovforslaget gennemfører dele af

4. hvidvaskdirektiv. Det fremgår endvidere, at lovforslaget som udgangs-

punkt er udtryk for direktivnær gennemførelse, men at det på enkelte

EUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om hvordan direktivnær gennemførelse skal forstås, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

punkter dog er vurderingen, at hvidvaskloven fortsat bør gå videre end

direktivets krav for at sikre samme niveau af sikkerhed på hvidvask- og

terrorfinansieringsområdet som det, der er til stede i de eksisterende regler.