Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del
Offentligt
1945385_0001.png
Ministeren
Europaudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Europaudvalget har den 19. juli 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 161 (alm. del)
efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 161:
Tyskla d har i dført ”Gesetz zur Bekae pfu g vo Ki derehe ” af . ju i
7
(vedtagelse af 1. juni 2017 i Bundestag om ændring af ægteskabslovningen og
asyllovgningen for så vidt angår børn og unge). Ministeren bedes oplyse, hvilke
beføjelser loven giver forvaltningen til at adskille barnebrude mellem 16 og 18 år
fra deres ægtefæller, og på hvilket punkt tysk lovgivning adskiller sig fra den
danske lovgivning vedrørende administrativ adskillelse?
Svar:
1.
I Danmark beror vurderingen af, om mindreårige asylansøgere mellem 15 år og
18 år med en ægtefælle eller samlever kan indkvarteres separat på asylcentrene,
navnlig på Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention artikel 8 om retten til respekt for bl.a. familielivet
og FN’s bør eko ve tio .
Danmarks internationale forpligtelser, herunder retten til respekt for familielivet
og hensynet til barnets tarv, kan være til hinder for separat indkvartering også i
tilfælde, hvor parret ikke er gift, men samlevende.
Om fortolkningen af Danmarks internationale forpligtelser i sager om
Udlændingestyrelsens indkvartering af mindreårige ægtefæller og samlevere på
asylcentrene henvises i øvrigt til notat af 12. december 2016 sendt til
Udlændinge- og Integrationsudvalget (UUI alm. del
bilag 75).
2.
Om tysk ret er det oplyst, at gifte mindreårige udlændinge betragtes som
uledsagede, hvis indrejsen ikke sker under ledsagelse af en værge. Den tyske
børne- og ungdomsforvaltning er i sådanne tilfælde berettiget og forpligtet til at
tage den gifte mindreårige udlænding i (midlertidig) varetægt. Børne- og
ungdomsforvaltningen får derved mulighed for at kontrollere, om den
mindreåriges ve og vel kræver yderligere beskyttende tiltag, samt eventuelt hvilke
1. oktober 2018
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 11300
268010
Side
1/2
EUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 161: Spm. om, hvilke beføjelser Gesetz zur Bekämpfung von Kinderehen, vedtaget af Bundestag 1/6-17, giver forvaltningen til at adskille barnebrude mellem 16 og 18 år fra deres ægtefælle, til udlændinge- og integrationsministeren, kopi til udenrigsministeren
tiltag der måtte være passende. I den forbindelse tages der frem for alt højde for
den særlige situation og de behov (herunder aldershensyn), som de gifte,
mindreårige (primært piger) har. Der tages ligeledes højde for kønsspecifikke og
kulturelle aspekter. Børne- og ungdomsforvaltningen har således til opgave i
enkelttilfælde at vurdere, om en adskillelse af den mindreårige fra dennes
ægtefælle er nødvendig for at imødegå en eventuel fare for barnets ve og vel. Er
dette tilfældet, skal den mindreårige tilbydes passende indkvartering. Dette
gælder ligeledes, hvis ægteskabet ophæves, eller den mindreåriges ægteskab
erklæres ugyldigt i Tyskland.
Har den mindreårige en værge, der opholder sig i Tyskland
og den mindreårige
dermed ikke kan betegnes som uledsaget
har børne- og ungdomsforvaltningen
alligevel til opgave at beskytte den mindreårige. Vurderes barnets ve og vel at
være i fare, vurderer børne- og ungdomsforvaltningen den specifikke situation og
de specifikke behov, den tidligere gifte mindreårige har og foretager de
nødvendige tiltag for at afværge faren, herunder bl.a. varetægt eller pleje og
ledsagelse af den mindreårige og eventuelt dennes familie.
For at undgå asyl- og opholdsretlige ulemper for udlændinge, der på tidspunktet
for ægteskabets indgåelse var mindreårige, har det ugyldiggjorte ægteskab (ved
personer, der på tidspunktet for ægteskabets indgåelse var under 16 år) eller
ophævelsen af ægteskabet (ved personer som på tidspunktet for ægteskabets
indgåelse var mellem 16 og 18 år) ingen effekt på den mindreåriges
beskyttelsesstatus eller opholdsret.
3.
Det er vurderingen, at adgangen til at adskille mindreårige asylansøgere mellem
15 år og 18 år med en ægtefælle eller samlever ikke er videre i Tyskland end efter
gældende dansk ret og praksis.
Generelt kan jeg oplyse, at jeg naturligvis følger udviklingen i andre lande og vil
lade mig inspirere heraf, hvis det kan føre til en yderligere beskyttelse af de piger,
som er centrum for mig i disse sager.
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
2/2