EUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 177: Spm. om, hvorvidt Danmark kan stille krav om bestået medicinske prøver og test af kvalifikationer i praksis, i forbindelse med ansøgning om anerkendelse som speciallæge eller specialtandlæge fra ansøgere, der er statsborgere i og/eller uddannet i et EU/EØS land, til sundhedsministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Europaudvalg

Dato: 20-09-2017

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPCALP

Sagsnr.: 1705996

Dok. nr.: 426330

Folketingets Europaudvalg har den 23. august 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 177

(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Søren Søndergaard (EL).

Spørgsmål nr. 177:

”Ministeren

bedes oplyse, om det er muligt for Danmark i overensstemmelse med

EU-retten, at stille krav om bestået medicinske prøver og test af kvalifikationer i prak-

sis, i forbindelse med ansøgning om anerkendelse som speciallæge eller specialtand-

læge fra ansøgere, der er statsborgere i og/eller uddannet i et EU/EØS land, på

samme måde, som når der er tale om ansøgere, der er statsborgere i og/eller uddan-

net i lande uden for EU?”

Svar:

Ministeriet har til brug for min besvarelse af spørgsmålet anmodet om bidrag fra

Styrelsen for Patientsikkerhed, som oplyser følgende:

”Styrelsen

for Patientsikkerhed kan oplyse, at Danmark i overensstemmelse med EU-

retten som udgangspunkt ikke kan stille krav om beståede medicinske prøver og test

af kvalifikationer i praksis i forbindelse med ansøgning om anerkendelse som special-

læge eller specialtandlæge fra ansøgere, der er statsborgere i og/eller uddannet i et

EU/EØS land på samme måde, som når der er tale om ansøgere, der er statsborgere i

og/eller uddannet i lande uden for EU.

Den fri bevægelighed og den gensidige anerkendelse af uddannelsesbeviser for (spe-

cial)læger og (special)tandlæger er baseret på det grundlæggende princip om auto-

matisk anerkendelse af uddannelsesbeviser, hvor minimumsuddannelseskravene er

harmoniseret. Det betyder, at medlemsstaterne anerkender de uddannelsesbeviser

som speciallæger og specialtandlæger har modtaget og som er i overensstemmelse

med de mindstekrav til uddannelse, der er beskrevet i Direktiv 2005/36/EF om aner-

kendelse erhvervsmæssige kvalifikationer. Det vil sige, at en EU statsborger, der har

gennemført uddannelse som speciallæge og -tandlæge i overensstemmelse med de

harmoniserede krav til uddannelse, og som dermed er kvalificeret til at udøve erhver-

vet i sit hjemland, skal have samme ret i andre medlemslande, herunder Danmark.

I henhold til direktivet, som implementeret i dansk ret ved Bekendtgørelse nr. 49 af

13/01/2010 om EU- og EØS-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som au-

toriseret sundhedsperson (med senere ændringer), er der tre principper for anerken-

delse af erhvervsmæssige kvalifikationer for speciallæger og specialtandlæger:

1. Princippet om automatisk anerkendelse

2. Princippet om anerkendelse i henhold til erhvervede rettigheder

3. Princippet om anerkendelse i henhold til generelle bestemmelser

EUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 177: Spm. om, hvorvidt Danmark kan stille krav om bestået medicinske prøver og test af kvalifikationer i praksis, i forbindelse med ansøgning om anerkendelse som speciallæge eller specialtandlæge fra ansøgere, der er statsborgere i og/eller uddannet i et EU/EØS land, til sundhedsministeren, kopi til udenrigsministeren

Automatisk anerkendelse

En speciallæge eller specialtandlæge, der er statsborger i og har gennemført uddan-

nelse i et EU medlemsland, der er i overensstemmelse med de harmoniserede mini-

mumskrav til uddannelse, der fremgår af direktivet, har ret til automatisk at få aner-

kendt sin uddannelse i Danmark. Det betyder, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke

kan stille krav om beståede fagprøver eller test af kvalifikationer i praksis, i forbin-

delse med ansøgning om anerkendelse som speciallæge eller specialtandlæge og at

ansøger har ret til automatisk anerkendelse af den uddannelse, der er dokumenteret

gennemført i andet EU land og som omfatter teoretisk og praktisk undervisning samt

opfylder den minimumsvarighed, der fremgår af direktivet for hvert enkelt speciale

Anerkendelse efter princippet om erhvervede rettigheder

I tilfælde af, at en speciallægen/specialtandlægen ikke opfylder de krav til uddan-

nelse, der giver ret til automatisk anerkendelse, er der mulighed for automatisk aner-

kendelse af uddannelsen, hvis ansøgningen suppleres med en erklæring, hvor det

fremgår, speciallægen/specialtandlæge i løbet af de sidste fem år faktisk og retmæs-

sigt har udøvet virksomhed som speciallæge/specialtandlæge i mindst tre på hinan-

den følgende år i pågældende medlemsland.

Det betyder, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke har mulighed for at foretage en

nærmere vurdering af f.eks. uddannelsens indhold, selvom uddannelsen ikke nødven-

digvis opfylder de krav, der er til f.eks. varighed og indhold, og dermed heller ikke

give afslag på ansøgningen. Ligeledes er der ikke mulighed for at stille krav om prøve

eller prøvetid.

Anerkendelse efter princippet om generelle bestemmelser

I tilfælde, hvor en speciallæge/specialtandlæge af specifikke og særlige årsager ikke

opfylder ovenstående krav til anerkendelse, kan der foretages en vurdering af, om

der er væsentlige forskelle mellem ansøgers uddannelse og den danske uddannelse.

Hvis der konstateres væsentlige forskelle, og disse ikke er udlignet ved erhvervserfa-

ring eller gennem livslang læring, kan styrelsen stille krav om udligningsforanstaltnin-

ger i form af prøve eller prøvetid.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan oplyse, at langt hovedparten af samtlige ansøgnin-

ger behandles efter enten princippet om automatisk anerkendelse eller princippet

om erhvervede rettigheder, hvor der i forbindelse med anerkendelse ikke kan stilles

krav om beståede fagprøver eller test af kvalifikationer i praksis. Der ligger derfor et

særligt ansvar fra arbejdsgivers side i forbindelse med ansættelse at sikre, at de nød-

vendige kvalifikationer er til stede.

Værktøjer og forpligtelser til sikring af at sundhedspersonen lever op til danske

standarder:

Styrelsen for Patientsikkerheds pjece ”Ansættelse af sundhedsfagligt personale –

Gode Råd og Præciseringer”

beskriver arbejdsgivers ansvar ved ansættelse af sund-

hedsfagligt personale. I pjecen er der en kort beskrivelse af de regelsæt, der er gæl-

dende for, at udenlandsk uddannede sundhedspersoner, kan modtage autorisation.

Samtidig fremgår det, at arbejdsgiver altid bør sikre sig, at den sundhedsperson, der

ansættes, har de faglige kvalifikationer, der kræves for at kunne bestride pågældende

stilling, har tilstrækkelige sproglige færdigheder og kommunikationsevner i forhold til

opgavevaretagelsen og samlet set må anses som værende egnet til stillingen. Derud-

over opfordres ansættelsesstedet til at tage referencer på ansøger, så det sikres, at

der ikke i tidligere ansættelser har været problemer.

Side 2

Efter udstedelse af dansk autorisation er sundhedspersonen omfattet af Autorisati-

onslovens tilsynsbestemmelser, og arbejdsgiver har ansvar for at have gode rutiner

ved ansættelser, så man får udvalgt og ansat de bedst kvalificerede fagpersoner, lige-

som man skal sikre sig, at personalet er bekendt med lovgivning indenfor sundheds-

området.”

Jeg kan henholde mig til svarbidraget fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Camilla Lerager Pedersen

Side 3