EUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 178: Spm. om, hvordan han kan finde forskellen mellem lovens ordlyd og udbetalingerne af børnepenge til EU-borgere for utilsigtet, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del
Offentligt

28. september 2017

J.nr. 2017 - 5468

Til Folketinget

–

Europaudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 178 af 31. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF).

Karsten Lauritzen

/ Camilla Christensen

EUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 178: Spm. om, hvordan han kan finde forskellen mellem lovens ordlyd og udbetalingerne af børnepenge til EU-borgere for utilsigtet, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for, hvordan han kan finde forskellen mellem lovens ordlyd og

udbetalingerne af børnepenge til EU-borgere for utilsigtet. I svar på EUU alm. del -

spørgsmål 83, 84, 109, 110 har skatteministeren redegjort for administrationen af børne-

pengeudbetalinger til EU-borgere. I den forbindelse forsvarer skatteministeren den aktu-

elle praksis, hvor optjeningsprincippet ikke iagttages over for EU-borgere, endskønt

denne praksis strider mod lovens ord. Ministeren henviser i den forbindelse til, at der er

tale om en forordning samt at ”forordningers umiddelbare anvendelighed og forrang for

en utilsigtet modstridende national

lovgivning er forudsat i tiltrædelsesloven”, jf. svar på

EUU alm. del - spørgsmål 109 af 31. marts 2017. I lyset af nedenstående bedes skattemi-

nisteren uddybe, hvad der menes med ”utilsigtet”.

I februar 2014 sendte daværende skat-

teminister Morten Østergaard et lovforslag om at ændre bemærkningerne i lov om børne-

familieydelse mv., så man i overensstemmelse med sammenlægningsprincippet regnede

perioder optjent i andre EU-lande med, når myndighederne gjorde brug af optjenings-

princippet i forbindelse med udlændinges ret til børne- og ungeydelse. En vedtagelse af

dette forslag ville bringe ordlyden i overensstemmelse med den administrative praksis,

som allerede var blevet ændret i sommeren 2013. Lovforslag findes på høringsportalen

her:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/21616.Lovforslaget

blev imidlertid al-

drig fremsat i Folketinget, da det stod klart for regeringen, at der ikke var flertal for et så-

dant lovforslag. Det erkendte den daværende Skatteminister Benny Engelbrecht i et brev

til Folketinget i december 2014:

http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/euu/bi-

lag/196/1436675.pdf.

Ydermere pålagde et flertal i Folketinget i maj 2014 gennem et be-

slutningsforslag regeringen at administrere optjeningsprincippet i overensstemmelse med

den af Folketinget vedtagne lovgivning. Ud fra ovenstående finder spørgeren det ikke

korrekt at betragte uoverensstemmelsen mellem dansk ret og den anvendte praksis som

”utilsigtet”.

Svar

Som det ligeledes fremgår af mine tidligere svar på EUU alm. del spm. 109 af 31. marts

2017 og 139 af 29. maj 2017 følger sammenlægningsprincippet

–

dvs. forpligtelsen til at

sammenlægge med perioder, der er tilbagelagt efter en anden medlemsstats lovgivning

–

af forordning nr. 883/04 om koordinering af sociale sikringsydelser.

Forordninger er almengyldige, gælder umiddelbart i enhver medlemsstat og har forrang

for en utilsigtet modstridende national lovgivning. Det må antages, at kun hvis Folketin-

get træffer den principielle beslutning at fravige Danmarks EU-retlige forpligtelser, f.eks. i

forhold til en forordning, og dette klart fremgår af lovforslaget, vil forordningen ikke

have forrang.

Da reglerne om optjeningsprincippet blev indført i 2010, blev det i bemærkningerne til

loven udtrykkeligt forudsat, at det ville være i overensstemmelse med EU-retten, hvis

danske myndigheder ved vurderingen af, om en person har optjent ret til børne- og unge-

ydelser og børnetilskud, alene skulle medregne bopæls- og beskæftigelsesperioder, der var

tilbagelagt i Danmark.

Side 2 af 3

Efterfølgende måtte den daværende regering i juni 2013 imidlertid som bekendt

–

på bag-

grund af en henvendelse fra Kommissionen og en grundig juridisk vurdering

–

konklu-

dere, at den forudsatte anvendelse af optjeningsprincippet desværre ikke var i overens-

stemmelse med sammenlægningsprincippet i artikel 6 i forordning nr. 883/04. På denne

baggrund blev administrationen af optjeningsprincippet ændret.

Ordlyden af de eksisterende bestemmelser udelukker ikke i sig selv iagttagelse af sammen-

lægningsprincippet. I overensstemmelse hermed fremgår det af de almindelige bemærknin-

ger til L7 af 3. juli 2015 om genindførelse af optjeningsprincippet for ret til børnetilskud og

børne-

og ungeydelse for flygtninge m.v., at der …

”[f]or

personer omfattet af Europa-Parlamentet

og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsord-

ninger gælder et såkaldt sammenlægningsprincip, jf. forordningens artikel 6.”,

jf. også mine svar på

EUU alm. del spørgsmål 109 og 139.

Der skal samtidig ikke være tvivl om, at det er regeringens klare holdning, at udlændinge,

der opholder sig i Danmark, skal bidrage aktivt på arbejdsmarkedet. Som led i Bande-

pakke III har regeringen den 24. marts 2017 indgået aftale med Socialdemokratiet og

Dansk Folkeparti om stramning af optjeningskravet for bl.a. børne- og ungeydelse, så op-

tjeningsperioden hæves fra 2 til 6 år.

Desuden arbejder regeringen fortsat målrettet for, at børne- og ungeydelsen kan indekse-

res i tilfælde, hvor barnet opholder sig i et andet land, hvor leveomkostningerne er lavere.

Vi arbejder derfor sammen med ligesindede lande for at få reglerne i forordning

883/2004 ændret på dette punkt.

Side 3 af 3