Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2017 - 37404
BBB
2. oktober 2017
EUU alm.del
–
Europaudvalgets svar på spørgsmål 179 fra
Søren Søndergaard (EL) stillet den 7. september 2017 til
udenrigsministeren.
Spørgsmål
I forlængelse af den tyske udenrigsminister Sigmar Gabriels udtalelser om,
at tyske rejsende i Tyrkiet risikerer at blive anholdt og at Tyskland ikke kan
garantere for de rejsendes retssikkerhed, bedes udenrigsministeren oplyse
om det samme gælder danske rejsende i Tyrkiet eller om regeringen kan
garantere danske rejsende mod vilkårlige tilbageholdelser i Tyrkiet?
Svar
Det kan oplyses, at Udenrigsministeriet i den seneste tid er blevet gjort
opmærksom på et antal tilfælde, hvor danskere er blevet nægtet indrejse til
eller udrejse fra Tyrkiet uden nogen formel begrundelse. De særlige
indrejseforhold i Tyrkiet, herunder risiko for afvisning ved indrejse, er
beskrevet i Udenrigsministeriets rejsevejledning, som vi altid anbefaler
rejsende at rådføre sig med. I de tilfælde, hvor danskere tilbageholdes af
udenlandske myndigheder yder Udenrigsministeriet konsulær bistand.
Under
afsnittet ”indrejseforhold” fremgår på den baggrund følgende:
”Du
bør på forhånd overveje, hvorvidt der er forhold i relation til de tyrkiske
myndigheder, som gør, at rejsen ikke bør finde sted f.eks. ikke afsonede straffedomme,
aftjening af værnepligt, stempler i pas eller kontakter til personer/grupper, som er
kriminaliserede eller defineres som terrorgrupper i Tyrkiet. Hvis du er i tvivl om,
hvorvidt du kan indrejse i Tyrkiet, kan du evt. kontakte den tyrkiske ambassade i
Danmark.