Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del
Offentligt
1699363_0001.png
Civilafdelingen
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. december 2016
Formueretskontoret
Mathias Mikkelsen
2016-0032/06-0058
2130845
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 19 (Alm. del), som Folketin-
gets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 10. november 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om tilladelse til erhvervelse af sommerhus til en udenlandsk borger, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
Spørgsmål nr. 19 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:
”Ministeren bedes oplyse, hvilke kriterier der ligger til grund,
når der træffes beslutning om at give tilladelse til erhvervelse
af sommerhus til en udenlandsk borger.”
Svar:
Erhvervelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 21. marts 2014 om
erhvervelse af fast ejendom, indeholder regler om, hvornår personer, der
ikke aktuelt har – og ikke tidligere har haft – bopæl i Danmark, kan købe
fast ejendom her i landet. Det følger af lovens § 1, at personer, der ikke har
bopæl i Danmark og ikke tidligere har haft dette i fem år, alene kan købe
fast ejendom i Danmark med Justitsministeriets tilladelse. Hvorvidt
Justitsministeriets tilladelse skal søges, afhænger således ikke af ansøge-
rens nationalitet, men af om bopælsbetingelserne er opfyldt.
Om der kan gives tilladelse til køb af sommerhus mv. (såkaldt sekundær-
bolig) beror efter Justitsministeriets praksis på, om ansøgeren har en særlig
stærk tilknytning til Danmark.
Vurderingen heraf baseres hovedsageligt på omfanget af ansøgerens tidli-
gere ophold i Danmark, herunder bl.a. om ansøgeren igennem en længere
periode har holdt en væsentlig del af sine ferier i Danmark.
Herudover indgår det i vurderingen af ansøgerens tilknytning, om ved-
kommende har særlig familiemæssig tilknytning til Danmark. Det kan
f.eks. dreje sig om, at ansøgeren har forældre eller bedsteforældre her i
landet, som vedkommende har hyppig kontakt til.
Det tillægges endvidere betydning, hvis ansøgeren har særlig sproglig eller
kulturel tilknytning til Danmark. Det kan foruden kendskab til det danske
sprog dreje sig om særligt kendskab til dansk historie, kulturliv og sam-
fund, f.eks. hvis ansøgeren holder sig orienteret via danske medier eller er
tilknyttet en dansk forening i udlandet.
Det indgår også i vurderingen, om ansøgeren har en særlig tilknytning til
den ejendom, som vedkommende ønsker at erhverve. Det kan f.eks. være
tilfældet, hvis ejendommen er eller har været i ansøgerens families eje.
2