Ministeren
Europaudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 21. september 2017 har udvalget efter ønske fra Kenneth Kristensen
Berth (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 196 (Alm. del)
Ministeren bedes redegøre for reglerne for SU-lån i England, Tyskland, Sverige og
Polen og herunder redegøre for reglerne for tilbagebetaling af SU-gæld for danske
studerende, der har optaget lån i et af de fire EU-lande, ministeren bedes ligele-
des oplyse det samlede lånebeløb for SU-lån blandt danske studerende i de fire
EU-lande og misligholdt gæld?
Svar
Besvarelsen er udarbejdet på baggrund af indberetninger fra ambassaderne i de
respektive lande og primært baseret på offentligt tilgængelige oplysninger. Der er
således tale om en overordnet fremstilling af regler for SU-lån og tilbagebetaling
som er vanskeligt sammenlignelige. Uddannelses- og Forskningsministeriet tager
forbehold for eventuelle unøjagtigheder i fremstillingen.
Af de indhentede oplysninger fremgår, at der i alle fire lande findes ordninger for
studielån, der har lighedstræk med de danske SU-lån. Både i Tyskland og Polen
er studiestøtten afhængig af forældrenes indkomst.
I Sverige, Tyskland og England udbydes statslige studielån til studerende, mens
studielån i Polen udbydes som banklån med statslige rentetilskud.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har ikke adgang til oplysninger om danske
studerendes SU-gæld i udlandet.
Tabel 1 viser en oversigt over reglerne for SU-lån og tilbagebetaling i hhv. Eng-
land, Tyskland, Sverige og Polen udarbejdet på baggrund af ovennævnte indbe-
retninger.
26. februar 2018
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
Dokument nr.
Side 1/3