Folketingets Europaudvalg
Kenneth Kristensen Berth
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
21-12-2016
Europaudvalget har i brev af 24. november 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 22
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kenneth
Kristensen Berth (DF).
Spørgsmål nr. 22:
J.nr. 2016 - 8482.
”Hvad er ministerens holdning til lanceringen af EU’s søjle for sociale rettigheder
og herunder de øgede medlemsudgifter til EU, en sådan måtte medføre set i forhold
til, at Danmark har haft et negativt nettobidrag til EU på 10 mia. kr. om året de sid-
ste 10 år?”.
Svar:
Jeg vil indledningsvis understrege, at der endnu ikke foreligger et egentligt initiativ
fra EU-Kommissionen. Det, der foreligger nu, er en bred høring om Kommissio-
nens meddelelse om den europæiske søjle for sociale rettigheder. Høringen løber til
årets udgang.
Sagen ligger mig og regeringen meget på sinde, hvilket jeg også understregede på
samråd i Folketingets Europaudvalg den 9. december 2016. Selvom vi fra regerin-
gens side ikke har noget ønske om en europæisk søjle for sociale rettigheder, er vi
gået tidligt ind i diskussionen for at påvirke resultatet mest muligt.
For regeringen er det afgørende udgangspunkt, at der respekt for national kompe-
tence. Med en mulig søjle hverken kan eller skal der lægges op til ny EU-
kompetence, ændringer i traktaten eller lignende.
Det er også helt afgørende, at arbejdsmarkeds- og socialmodeller som den danske
skal kunne rummes inden for en mulig kommende søjle. Den danske model og par-
ternes rolle og autonomi skal respekteres.
Søjlen må endvidere ikke skygge for, at landene skal bevare fokus på at sikre sunde
offentlige finanser og fortsat gennemføre og implementere arbejdsmarkedsrefor-
mer.
Lad mig afslutningsvis understrege, at EU ikke skal udvikle sig i retning af en so-
cial union. Det er afgørende for regeringen, og derfor er det også skrevet ind i rege-
ringsgrundlaget.
Hvad angår Danmarks nettobidrag til EU oplyser Finansministeriet, at Finansmini-
steriet ikke umiddelbart kan genkende det i spørgsmålet anførte beløb. Eventuelt
yderligere spørgsmål til Danmarks bidrag til EU kan rettes til finansministeren.