Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del
Offentligt
1708371_0001.png
Ministeren
Europaudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Europaudvalget har den 9. december 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 31 (Alm. del)
efter ønske fra Carsten Kudsk (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 31:
Ministeren bedes oplyse, hvorvidt regeringen aktuelt har planer om at sætte nogle afri-
kanske lande på den danske liste med sikre oprindelseslande, som man eksempelvis har
gjort på de nationale lister over sikre oprindelseslande i bl.a. Frankrig, Tyskland og Storbri-
tannien. Spørgsmålet stilles som opfølgning på ministerens forelæggelse for Europaudval-
get den 9. december 2016.
Svar:
Et sikkert oprindelsesland betyder, at det er sikkert for en person, der er statsborger eller
oprinder fra det pågældende land, at opholde sig i landet.
Efter udlændingelovens § 53 b, stk. 1, kan Udlændingestyrelsen – efter forelæggelse af
sagen for Dansk Flygtningehjælp – bestemme, at afgørelsen i en sag om opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7 (asyl), ikke kan påklages til Flygtningenævnet, hvis ansøgnin-
gen må anses for åbenbart grundløs.
En asylansøgning kan behandles i den såkaldte åbenbart grundløs haster-procedure (ÅGH),
hvis der allerede på grundlag af ansøgerens nationalitet er en forhåndsformodning for, at
ansøgeren ikke opfylder betingelserne for at opnå asyl eller beskyttelsesstatus i Danmark.
Udlændingemyndighederne opererer i disse sager med en liste over sikre oprindelseslan-
de. Listen udarbejdes af Udlændingestyrelsen efter drøftelser med Dansk Flygtningehjælp
og Rigspolitiet.
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 33 (Alm. del) fra Folketingets Udlændin-
ge- og Integrationsudvalg, er det i øjeblikket under overvejelse, om der er behov for at
ændre listen over sikre oprindelseslande. Jeg vil orientere udvalget om eventuelle ændrin-
ger i listen.
Inger Støjberg
/
Lars Lichtenstein
4. januar 2017
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 14787
167149
Side
1/1