Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del
Offentligt
1710565_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Dato:
Spørgsmål fra Europaudvalget til
udenrigsministeren af 12. december 2016.
EUU alm.del
spørgsmål 33, stillet af
Søren Søndergaard (EL).
EUU alm.del spørgsmål 33:
”Ministeren bedes udarbejde en liste over EU’s
økonomiske støtte og andre privilegier til
Tyrkiet samt oplyse hvilke heraf, som kan fjernes uden at fastfryse udvidelsesforhandlingerne.”
Svar:
Det kan være
vanskeligt at vurdere om og i givet fald hvilken del af EU’s
mangesidede støtte til
Tyrkiet, der vil kunne fjernes uden at fastfryse udvidelsesforhandlingerne eller uden at udvirke
en tilsvarende politisk reaktion eller teknisk konsekvens. Der er ikke på formelt plan i EU taget
initiativ til sådanne overvejelser eller tiltag af denne karakter, og der foreligger eksempelvis ikke
nogen rådsbeslutning om at fjerne IPA-støtte eller anden støtte til Tyrkiet. Nedenstående
beskriver nogle af de EU-instrumenter, hvorigennem Tyrkiet modtager, eller er berettiget til at
modtage, støtte (listen skal ikke ses som udtømmende).
I forbindelse med Tyrkiets optagelsesforhandlinger yder EU blandt andet støtte i form af
finansiel og teknisk hjælp til Tyrkiet gennem det såkaldte før-tiltrædelses instrument,
Instrument for pre-accession
(IPA). Formålet med IPA er generelt at støtte reformer i
udvidelseslandene. Allokeringer under IPA kan tilpasses/justeres, såfremt fremskridt og/eller
opnåede resultater hos modtagerlandet er væsentligt under det niveau, der er aftalt (og som
fremgår af strategipapiret for det pågældende land). For perioden 2014-2020 har EU i den
gældende IPA II afsat ca. 11,7 mia. euro som IPA-støtte til udvidelseslandene, hvoraf de ca.
4,45 mia. euro skal gå til Tyrkiet. Ifølge strategipapiret for Tyrkiet er demokrati og
regeringsførelse, retsstat og fundamentale rettigheder og miljø og klima-indsatser blandt de
prioriterede sektorer.
Derudover kan Tyrkiet søge om støtte under det europæiske naboskabsinstrument (ENI) til
grænseoverskridende samarbejde,
der har til formål at støtte initiativer, der sigter efter at
forbedre og styrke relationerne med og mellem
EU’s naboer.
Tyrkiet indgår i gruppen af lande,
der i den gældende periode 2014-2020 kan søge om støtte under Sortehavs-programmet.
Som følge af flygtninge-/migrationskrisen og Tyrkiets særlige rolle heri bidrager EU gennem
Tyrkiet-faciliteten
med finansielle midler til Tyrkiet. Iflg. Kommissionens seneste rapport
vedr. fremskridt i implementeringen af EU-Tyrkiet Erklæringen (af 8. december 2016) er ca. 2,2
mia. euro (ud af de samlede 3 mia. euro) blevet allokeret til humanitær og ikke-humanitær
EUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om udarbejdelse af en liste over EU’s økonomiske støtte og andre privilegier til Tyrkiet, til udenrigsministeren
assistance for 2016-2017. Af de allokerede midler er ca. 748 mio. euro, iflg. Kommissionen,
blevet udbetalt.
EU yder desuden støtte til Tyrkiet i relation til flygtningekrisen fra andre EU-kanaler, herunder
det tidligere omtalte IPA, IcSP (Instrument for contributing to Stability and Peace) og EU’s
regionale trust fund for krisen i Syrien (Madad). EUs samlede
humanitære støtte
til Tyrkiet
pga. krisen i Syrien (og dvs. udover Tyrkiet-faciliteten) har iflg. ECHO (European Commission,
Humanitarian Aid and Civil Protection) siden begyndelsen af krisen i Syrien beløbet sig til 583
mio. euro (pr. september 2016).
I forlængelse af associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet blev der etableret en
Toldunion
i
1995. Toldunionen bidrager til at styrke samhandelen mellem Tyrkiet og EU. EU er Tyrkiets
største samhandelspartner (både eksport og import), og Tyrkiet udgør
EU’s
6. største import-
og 4. største eksportmarked. Toldunionen er siden dens etablering blevet udvidet af flere
omgange og arbejdet med at udbygge og modernisere Toldunionen fortsætter.