Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del
Offentligt
1703993_0001.png
Civilafdelingen
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. december 2016
Formueretskontoret
Mathias Mikkelsen
2016-0032/06-0073
2161805
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 34 (Alm. del), som Folketin-
gets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 12. december 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
EUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om, hvilken dokumentation for afholdt ferie i Danmark der kræves fremlagt i forbindelse med erhvervelse af et dansk sommerhus, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
Spørgsmål nr. 34 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:
”Ministeren skriver i svaret på EUU alm. del - spørgsmål 19, at
man kan få adgang til at erhverve et dansk sommerhus, hvis
man i en årrække har holdt ferie i Danmark. Vil ministeren re-
degøre for, hvilken dokumentation for at der holdt ferie i
Danmark, der kræves fremlagt i den forbindelse samt for, hvor
mange år man skal have holdt ferie i landet for at kunne kom-
me i betragtning?”
Svar:
Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 7. december 2016 af
spørgsmål nr. 19 (Alm. del), følger det af erhvervelseslovens § 1, at perso-
ner, der ikke har bopæl i Danmark og ikke tidligere har haft dette i fem år,
alene kan købe fast ejendom i Danmark med Justitsministeriets tilladelse.
Om der kan gives tilladelse til køb af sommerhus mv. (såkaldt sekundær-
bolig) beror efter Justitsministeriets praksis på, om ansøgeren har en særlig
stærk tilknytning til Danmark.
Som det også fremgår af besvarelsen, baseres vurderingen heraf hovedsa-
geligt på omfanget af ansøgerens tidligere ophold i Danmark, herunder
bl.a. om ansøgeren igennem en længere periode har holdt en væsentlig del
af sine ferier i Danmark. Derudover indgår det i vurderingen, om ansøge-
ren har en særlig familiemæssig, sproglig eller kulturel tilknytning til
Danmark eller en særlig tilknytning til den ejendom, som ønskes erhver-
vet.
I forlængelse heraf kan det oplyses, at efter Justitsministeriets praksis vil
25 ferieophold af en uges varighed over en periode på 25 år eller mere som
altovervejende hovedregel i sig selv være udtryk for en særlig tilknytning
til Danmark. Derimod vil der kun helt undtagelsesvist anses at foreligge en
sådan tilknytning ved ferieophold, der fordeler sig over kortere tid end en
10-årig periode, uanset hvilke øvrige tilknytningsmomenter der måtte kun-
ne peges på.
Oplysninger om tidligere ferieophold og anden tilknytning til Danmark
mv. skal i relevant omfang dokumenteres, f.eks. ved angivelse af navn og
kontaktoplysninger på en dansk referenceperson, der kan bekræfte de af-
givne oplysninger, eller ved fremlæggelse af dokumentation, der kan un-
derstøtte de afgivne oplysninger, f.eks. kopi af rejsedokumenter eller lig-
nende.
2