Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del
Offentligt
1788186_0001.png
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Europaudvalget har i brev af 14. december 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 41
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Jan E. Jørgensen (V).
”Vil
ministeren redegøre for, hvad det vil betyde for danske lønmodtagere, hvis der
indføres en lovbestemt minimumsløn i Danmark, eksempelvis en minimumsløn
som udgør 60 pct. af medianindkomsten for EU i sin helhed?”
Svar:
Spørgsmål nr. 41:
xx-08-2017
J.nr. 2016 - 8673
Lønfastsættelsen i Danmark bestemmes af arbejdsmarkedets parter, som forhandler
og fastsætter regler om løn ved at indgå kollektive overenskomster. Der er pligt til
at betale overenskomstmæssig løn, hvis arbejdsgiveren har indgået eller tiltrådt en
overenskomst.
En lovfastsat mindsteløn ville derfor være et brud på den danske models tradition
for at løn og ansættelsesforhold bestemmes gennem frivillige aftaler mellem par-
terne på arbejdsmarkedet. Det ønsker regeringen ikke.
For regeringen er det afgørende at værne om, at lønfastsættelse ene og alene er et
nationalt anliggende, herunder hvordan vi ønsker at regulere lønforhold.
Dette synspunkt forsvarer regeringen i de igangværende forhandlinger om revision
af EU’s udstationeringsdirektiv, hvor
der i det seneste kompromisforslag efter
dansk ønske er indarbejdet en passus om at respektere national kompetence vedrø-
rende løn og lønfastsættelse.
Den i spørgsmålet nævnte mindsteløn ville svare til ca. 60 kr. i timen
1
, hvilket er
under de overenskomstfastsatte lønninger i Danmark.
I første omgang ville en lovbestemt mindsteløn således alene påvirke personer, der
ikke arbejder under overenskomst og umiddelbart kun lønmodtagere med løn lave-
re end 60 kr. i timen.
Der er her taget udgangspunkt i mediantimelønnen og ikke medianindkomsten. Det skyldes, at indkomstbegrebet
ikke er egnet som udgangspunkt for en minimumsløn, idet indkomstbegrebet omfatter såvel beskæftigede som
modtagere af forsørgelsesydelser og endvidere indeholder landespecifikke tillægsydelser. I 2015-niveau udgør 60
pct. af mediantimelønnen i EU ca. 60 kr.
1
EUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om hvad det vil betyde for danske lønmodtagere, hvis der indføres en lovbestemt minimumsløn i Danmark, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren
Imidlertid vil en lovbestemt mindsteløn kunne have en række yderligere konse-
kvenser for de danske lønmodtagere.
For det første vil en lovfastsat mindsteløn under de overenskomstmæssige mindste-
lønninger skabe et nedadgående tryk på de lønninger, som arbejdsmarkedets parter
har aftalt.
For det andet vil en lovfastsat mindsteløn på længere sigt indskrænke indflydelsen
fra parterne på det danske arbejdsmarked og dermed ændre den danske model for
arbejdsmarkedet.
For det tredje vil en lovfastsat mindsteløn have afledte virkninger for niveauet og
reguleringen af overførselsindkomsterne, hvilket tillige vil have betydning for de
danske lønmodtagere og den danske model for arbejdsmarkedet.
I undersøgelser, der omhandler erfaringer med mindstelønninger i andre lande, er
der generelt ikke konsensus om effekterne af lovfastsat mindsteløn. Den forsk-
ningsmæssige viden, der kunne benyttes til vurdering af virkningerne af lovbestem-
te mindstelønninger på løndannelse og beskæftigelsen i Danmark, er således yderst
begrænset.
Dertil kommer, at den skitserede mindsteløn er meget lav i forhold til de eksiste-
rende, danske timelønninger. Der kan derfor ikke foretages et egentligt skøn over
virkningen i Danmark.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2