Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del
Offentligt
1713648_0001.png
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. januar 2017
Politikontoret
Anne Vibe Bengtsen
2016-0032/06-0075
2169057
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 46 (Alm. del), som Folketin-
gets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 19. december 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem af Folketinget Nick Hække-
rup (S).
Søren Pape Poulsen
/
Anders Sparholt Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
EUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 46: MFU spm. om Danmarks fortsatte deltagelse i Schengenreglerne, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
Spørgsmål nr. 46 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:
”Det følger af protokollen om Danmarks stilling, at hvis Dan-
mark beslutter ikke at gennemføre udbygninger af Schengen-
reglerne, vil den ultimative konsekvens kunne være Danmarks
eksklusion af Schengensamarbejdet. Vil betingelsen om Dan-
marks fortsatte deltagelse i Schengenreglerne, som forudsæt-
ning for fortsat tilknytning til Europol, betyde, at såfremt
Danmark beslutter ikke at gennemføre fremtidige udbygninger
af Schengenreglerne, så vil Danmark ikke længere kunne op-
retholde aftalen om Danmarks tilknytning til Europol efter 1.
maj 2017 (jf. f.eks. erklæringen om Danmarks fremtidige til-
knytning til Europol af 15. december 2016)?”
Svar:
Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 13. december 2016 af
spørgsmål nr. 21 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg, følger det af
artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling, at hvis Danmark beslutter
ikke at gennemføre en rådsforanstaltning om et forslag om eller et initiativ
til udbygning af Schengen-reglerne, skal de medlemsstater, der er bundet
af foranstaltningen, og Danmark overveje, hvilke passende foranstaltnin-
ger der skal træffes. Som det endvidere fremgår af besvarelsen, kan dette
ultimativt betyde ekskludering af Danmark fra Schengen-samarbejdet.
Det fremgår af erklæringen fra Europa-Kommissionens formand Jean-
Claude Juncker, rådspræsident Donald Tusk og statsministeren af 15. de-
cember 2016 om at minimere de negative effekter af, at Danmark forlader
Europol som følge af resultatet af folkeafstemningen den 3. december
2015, at det er en betingelse for en aftale, at Danmark fortsat deltager i
Schengen-samarbejdet.
2