Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del
Offentligt
1714314_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 55 (Alm. del) af 10. januar
2017 stillet efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF)
Spørgsmål
I svar på EUU alm. del - spørgsmål 22 giver beskæftigelsesministeren udtryk
for, at Finansministeriet ikke kan genkende gennemsnitstallet for det danske
nettobidrag til EU på 10 mia. kr. pr. år i de sidste 10 år. Ministeren bedes på
den baggrund oplyse, hvorfor Finansministeriet ikke kan genkende det gennemsnitstal
på 10 mia. kr. om året, som rigsrevisorerne har oplyst til statsrevisorerne,
og som kommer fra statsregnskabet og dermed Finansministeriet. I
forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, hvilke tal ministeren er bekendt
med, og hvis tallene fra Rigsrevisionens beretning, angivet i bilaget til dette
spørgsmål, ikke stemmer overens med dem, hvorfor Finansministeriets tal er
forskellige fra de tal, som rigsrevisorerne har oplyst til statsrevisorerne i deres
årsberetninger.
Svar
Det fremgår af Rigsrevisionens beretninger til Statsrevisorerne, at opgørelsen af
EU-indtægter vedrører indtægter, som Danmark har modtaget fra EU via den
danske stat. Det vil sige, at oversigten i statsregnskabet ikke indeholder de midler,
som EU-Kommissionen betaler direkte til kommuner, regioner, private og selv-
ejende institutioner, organisationer mv. På baggrund af opgørelser fra EU-
Kommissionen anslår Rigsrevisionen dette til skønsmæssigt at udgøre ca. 2 mia.
kr. årligt.
Derudover gør Rigsrevisionen opmærksom på, at opgørelsen af EU-indtægter i
vid udstrækning er baseret på budgettal frem for faktiske betalinger foretaget af
EU-Kommissionen i løbet af et regnskabsår.
Endeligt indeholder Rigsrevisionens opgørelse for en række år direkte bidrag til
programmer og projekter
uden
for EU’s almindelige budget. Det vedrører primært
bidrag til den Europæiske Udviklingsfond og medansvarsafgift i relation til mælk.
Danmarks bidrag til den Europæiske Udviklingsfond udgør ca. 500 mio. kr. årligt.
Finansministeriet baserer opgørelsen af Danmarks nettobidrag til EU på EU-
Kommissionens offentliggjorte regnskabstal. EU-Kommissionens regnskabstal
opgør de samlede faktiske betalinger til Danmark
1
samt medlemslandenes direkte
1
Dvs., at der medtages EU-midler til kommuner, regioner, private og selvejende institutioner, organisationer mv.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
EUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om det danske nettobidrag til EU på 10 mia. kr., til finansministeren, kopi til udenrigsministeren
1714314_0002.png
Side 2 af 2
bidrag til EU’s budget i de respektive regnskabsår. På baggrund heraf opgøres
Danmarks nettobidrag til EU for perioden 2006-2015 til mellem 4,4 og 9,7 mia.
kr. (2016-priser),
jf. tabel 1.
Dette svarer til et gennemsnitligt nettobidrag på 6,4
mia. kr. årligt.
Tabel 1
Danmarks nettobidrag til EU 2006-2015
Mia. kr.
Løbende priser
2016-priser
2006
-3,8
-4,4
2007
-4,5
-5,1
2008
-4,1
-4,4
2009
-7,2
-7,9
2010
-4,6
-4,8
2011
-6,2
-6,5
2012
-8,4
-8,6
2013
-9,5
-9,7
2014
-6,2
-6,3
2015
-5,9
-5,9
Anm.: 7,46 er anvendt som vekselkurs. De årlige nettobidrag er omregnet til faste priser ved brug af BNP-deflator
fra Økonomisk Redegørelse december 2016
Kilde: Financial report 2006-2015
Det bemærkes, at Danmarks årlige EU-rabat på 1 mia. kr. ikke indgår i opgørel-
serne for 2014 og 2015, idet EU’s nye indtægtssystem først trådte i kraft i efteråret
2016. Ikrafttrædelsen skete med tilbagevirkende effekt fra 2014.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister