Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 62 (Alm. del) af 24. januar
2017 stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL)
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvad en gennemførelse af Basel IV-standarderne
om at revidere minimumskravene til kapital i kreditinstitutter (kapitalgulvet) vil
koste for de danske husstande som meromkostning. Redegørelsen bedes indehol-
de konkrete konsekvensberegninger på forskellige låneprofiler, sådan at redegørel-
sen danner et konkret billede af, hvad kapitalgulvet vil kunne koste for forskellige
danske husstande.
Spørgsmålet stilles som opfølgning på finansministerens forelæggelse af rådsmøde
(økonomi og finans) den 24. januar, i Europaudvalget den 20. januar 2017.
Svar
Basel-komitéen har endnu ikke vedtaget sine Basel IV-standarder, herunder et
kapitalgulv, og det er derfor ikke muligt at foretage endelige beregninger af effek-
terne af et kapitalgulv. Regulering af den finansielle sektor, herunder kapitalkrav til
kreditinstitutter, hører under Erhvervsministeriet. Erhvervsministeren har taget
initiativ til at nedsætte en ekspertgruppe, hvor sektoren er repræsenteret, som skal
belyse indholdet og effekterne af Basel IV for danske kreditinstitutter, herunder
særligt for institutternes kapitalkrav. Ekspertarbejdsgruppen vil aflægge sin endeli-
ge rapport efter offentliggørelse af Basel IV-standarderne, men vil snarest foretage
en foreløbig vurdering af de mulige effekter af det ventede kapitalgulv, således at
der kan foreligge et fælles talgrundlag, som derefter kan oversendes til Europaud-
valget.
Et kapitalgulv kan betyde væsentligt højere krav til realkreditinstitutternes basis-
kapital.
1
En større mængde basiskapital kan alt andet lige indebære en højere kapi-
talomkostning for realkreditinstitutterne, som bidragssatser bl.a. skal finansiere. Et
kapitalgulv kan derfor betyde højere bidragssatser for realkreditlåntagerne.
Mere basiskapital vil dog ved uændret risiko på aktivsiden reducere risikoen på
institutternes basiskapital, udstedte realkreditobligationer og anden gæld, da risi-
koen herpå alt andet lige bliver mindre, når basiskapitalen øges.
Basiskapitalen består af egentlig kernekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital, hvor egentlig kernekapital er
kapitaltypen af den højeste kvalitet, idet den står først til at bære tab.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk