Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del
Offentligt
1736861_0001.png
Folketingets Europaudvalg
[email protected]
Kenneth Kristensen Berth
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Folketingets Europaudvalg har i brev af 27. februar 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 80 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ken-
neth Kristensen Berth (DF).
Spørgsmål nr. 80:
27. marts 2017
J.nr. 2017 - 1791.
”Vil ministeren vurdere om Østrigs forslag om at et EU-medlemsland må prioritere
egne arbejdsløse statsborgere frem for EU-borgere, er en lovlig fremgangsmåde.
Hvis dette ikke kan bekræftes, hvilke dele af EU-lovgivningen står i vejen for at
dette kan lade sig gøre? ”
Svar:
Indledningsvis skal jeg henvise til mit svar af 6. marts 2017 på spørgsmål S 817,
hvor jeg har oplyst, at det efter min mening ikke ud fra beskæftigelsesmæssige
overvejelser er aktuelt at overveje et forslag som det østrigske.
Som jeg også har oplyst i det svar, er der forskellige opfattelser i Østrig af, om den
foreslåede ordning er EU-medholdelig, og jeg hverken kan eller vil gå ind i den
diskussion. Jeg vil dog gerne slå fast, at for at en ordning skal være EU-
medholdelig, må den ikke have til formål at begrænse den fri bevægelighed.
Det østrigske forslag går efter det oplyste i hovedtræk ud på følgende:
Østrigske virksomheder vil i op til tre år få tilskud til halvdelen af de indirekte løn-
omkostninger (sociale sikringsbidrag mv.) for arbejdspladser, der etableres efter
den 1. juli 2017. Der ydes kun tilskud til nye arbejdspladser, som besættes af per-
soner, der opfylder følgende betingelser:
er registreret som arbejdsløs i Østrig,
er dimitteret fra en østrigsk uddannelsesinstitution,
allerede er i arbejde i Østrig, eller
er tredjelandsstatsborgere, som har en arbejdstilladelse i Østrig.
Forslaget er dog ikke fuldstændig konkretiseret endnu, og det forlyder, at der også
kan blive tale om at yde tilskud, hvis den pågældende EU-borger tidligere har ar-
bejdet i Østrig
1
.
En ordning som det østrigske forslag vil bl.a. skulle vurderes ift. artikel 45 i Trak-
taten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), som fastslår det grund-
1
Kilde: Artikel i bayernkurier.de, d. 7 marts 2017:
https://www.bayernkurier.de/inland/22733-bayern-kritisiert-wiens-beschaeftigungsbonus/
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om ministerens vurdering af Østrigs forslag om et EU-medlemsland må prioritere egne arbejdsløse statsborgere frem for EU-borgere, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren
læggende princip om, at arbejdskraftens fri bevægelighed sikres inden for unionen
(stk. 1), og forbyder forskelsbehandling begrundet i nationalitet for så vidt angår
beskæftigelse, aflønning og andre vilkår (stk. 2).
I den forbindelse vil det være relevant at se på EU-Domstolens dom af 13. decem-
ber 2012 i sagen C-379/11, Caves Krier Frères, da der er visse paralleller til den
forslåede ordning i Østrig, men også nogle forskelle. Sagen nævnes for at illustrere
en juridisk vurdering efter TEUF artikel 45:
Sagen drejede sig om en ordning i Luxembourg, hvor en arbejdsgiver ved ansættel-
se af ledige over 45 år fik tildelt et tilskud i form af tilbagebetaling af arbejdsgive-
rens og den forsikredes andel af socialsikringsbidraget. Det var en betingelse, at
den ledige havde været tilmeldt et arbejdsformidlingskontor i en måned forud for
ansættelsen. Den nationale ret, der havde forelagt sagen for EU-Domstolen, havde
lagt til grund, at det var en betingelse for at kunne være tilmeldt arbejdsformidlin-
gen, at der var bopæl i Luxembourg. En arbejdsgiver i Luxembourg, der havde an-
sat en person på 52 år med bopæl i Tyskland, fik afslag på tilskuddet med den be-
grundelse, at arbejdstageren ikke havde været tilmeldt arbejdsformidlingen i Lu-
xembourg. Arbejdstageren havde haft hele sin erhvervsmæssige karriere i Luxem-
bourg og var luxembourgsk statsborger.
EU-Domstolen fastslog, at lovgivningen var egnet til at afholde en arbejdsgiver,
der var etableret i Luxembourg, fra at ansætte en jobsøgende, der ikke var bosid-
dende dér. En sådan lovgivning udgør en begrænsning af den frihed, der er aner-
kendt for arbejdstagere i artikel 45 TEUF. Domstolen konstaterede, at den luxem-
bourgske regering ikke havde forsøgt at beskrive formålet med bopælskravet, og
den havde følgelig ikke fremført et eneste argument, der kunne begrunde dette bo-
pælskrav ud fra de hensyn, der er beskyttet efter artikel 45 TEUF.
Domstolen understregede, at medlemsstaterne råder over et vidt skøn ved udøvel-
sen af beføjelsen til at realisere deres beskæftigelsespolitik, og at det er et lovligt
mål i socialpolitikken at fremme ansættelse. Men at stille krav om bopæl er i prin-
cippet et uegnet krav, for så vidt angår vandrende arbejdstagere og grænsearbejde-
re, eftersom disse opnår en tilstrækkelig integration i den pågældende medlemsstats
samfund i form af skattebidrag mv., således at de kan påberåbe sig princippet om
ligebehandling. Domstolen konstaterede, at den pågældende arbejdstager var en
grænsearbejder, der var statsborger i Luxembourg, og hun havde haft hele sin er-
hvervsmæssige beskæftigelse dér. Hun var dermed fuldt integreret i det luxem-
bourgske arbejdsmarked.
Domstolen konstaterede dermed, at lovgivningen var i strid med artikel 45 TEUF.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2