Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del
Offentligt
1739060_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2017-1661/
2227425
HPA
30. marts 2017
EUU alm. del
–
svar på spørgsmål 81 fra Rasmus Nordqvist
(ALT) stillet den 27. februar 2017 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Jf. ministerens svar på URU alm. del spørgsmål 60 fra Nick Hækkerup
(S), kan ministeren bekræfte, at de eksplicitte forpligtelser i EU-Vietnam
frihandelsaftalen til at efterlevelse af ILOs grundlæggende standarder,
herunder retten til organisering og kollektiv forhandling, tvangsarbejde,
børnearbejde og ikkediskrimination, jf. artikel 5, kapitel 15 i EU-
Vietnams frihandelsaftale, og dertil resten af bestemmelserne om handel
og bæredygtig udvikling i Kapitel 15, ikke er omfattet stat-stat
tvistbilæggelse, jf. Kapitel 15, artikel 16, således, at en part til aftalen ikke
kan indføre f.eks. sanktioner ved eventuel manglende opfyldelse eller
misvedligeholdelse af bestemmelser om handel og bæredygtig udvikling
under kapitel 15? Kan ministeren yderligere bekræfte, at parterne til EU-
Vietnam aftalen, som eneste redskab til at holde hinanden op på
forpligtelserne om bæredygtig udvikling i kapitel 15, herunder
bekæmpelse af klimaforandringer og sikring af arbejdstagerrettigheder,
udelukkende kan bruge de konsultationsmekanismer opsat under artikel
16 og 17, herunder nedsættelsen af en ekspertgruppe, der skal udarbejde
en rapport, som parterne til aftalen efterfølgende skal drøfte?
Svar
Bæredygtighedskapitlerne i EU’s frihandelsaftaler er generelt en central
prioritet for regeringen. Det er vigtigt, at kapitlerne fastsætter ambitiøse
bestemmelser samtidig med, at effektiv implementering og efterlevelse
sikres.
Som det fremgår af EU-Vietnam aftalens kapitel 15 om handel og
bæredygtig udvikling, artikel 16, finder den generelle stat-til-stat
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om EU-Vietnam frihandelsaftalen og stat-stat tvistbilæggelse, til udenrigsministeren
2
tvistbilæggelsesmekanisme, herunder
anvendelse i forhold til dette kapitel.
brugen
af
sanktioner,
ikke
Det
er
imidlertid
vigtigt
at
understrege,
at
bæredygtighedsbestemmelserne i EU-Vietnam aftalen er bindende, og at
manglende efterlevelse vil blive adresseret i henhold til
tvistløsningsmekanismen beskrevet i artiklerne 16 og 17.
Tvistløsningsmekanismen for bæredygtighedskapitlerne er meget lig den
generelle stat-til-stat tvistløsningsmekanisme, da begge mekanismer bl.a.
baserer sig på brug af ekspertpaneler. Disse ekspertpaneler udarbejder en
rapport om uenigheden, som parterne er nødt til at forholde sig til. Den
største forskel på de to tvistløsningssystemer er sanktionsmuligheden,
som ikke findes i forhold til bæredygtighedsbestemmelserne. Dette
reflekterer et bevidst valg fra EU om, at man på bæredygtighedsområdet
arbejder for fremskridt gennem dialog- og samarbejdsmekanismer samt
andre instrumenter, der kan bidrage til at lægge politisk pres på parten,
som bryder forpligtelserne. Samtidig styrkes tvistløsningsmekanismen
ved inddragelse og monitorering ved civilsamfundet. Det har hidtil været
vurderingen, at denne tilgang er den bedste metode til at sikre varige
fremskridt.
Ekspertstudier fra bl.a. ILO, der sammenligner forskellige modeller for
bæredygtighedskapitler i frihandelsaftaler, indikerer, at sanktioner ikke
nødvendigvis sikrer mere effektiv efterlevelse. Det er yderligere
væsentligt at understrege, at til trods for, at der i flere af EU’s bilaterale
frihandelsaftaler er mulighed for
–
på andre områder
–
at anvende
sanktioner i forbindelse med stat-til-stat tvistbilæggelse, så er alle
uenigheder mellem parterne hidtil blevet løst ved brug af en
dialogbaseret tilgang. I praksis har der dermed hidtil ikke været nogen
reel forskel i den tilgang, hvormed man har løst konkrete uenigheder i
forbindelse med implementering af EU’s frihandelsaftaler.
Det bør nævnes, at EU-Vietnam frihandelsaftalen indgås med eksplicit
reference til EU-Vietnam partnerskabs- og samarbejdsaftalen af 2012,
der også indeholder bestemmelser om bl.a. bæredygtig udvikling.
Frihandelsaftalen udgør således en integreret del af den institutionelle
ramme for EU-Vietnam forholdet etableret under denne aftale, som i sin
artikel 57 åbner generel mulighed for, at en aftalepart kan træffe
passende foranstaltninger, hvis den finder, at modparten ikke opfylder
sine forpligtelser.
Kommissionen
offentliggjorde
ved
afslutningen
af
frihandelsforhandlingerne med Vietnam i januar 2016 et arbejdspapir om
 EUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om EU-Vietnam frihandelsaftalen og stat-stat tvistbilæggelse, til udenrigsministeren
1739060_0003.png
3
menneskerettigheder og bæredygtig udvikling i EU-Vietnam forholdet
med særligt henblik på EU-Vietnam frihandelsaftalen:
http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2016/february/tradoc_154236.p
df