Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del
Offentligt
1737164_0001.png
Klik og vælg dato
J.nr. 2017 - 1252
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 84 af 1. marts 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF).
Karsten Lauritzen
/ Camilla Christensen
EUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om udbetaling af børnepenge til ikke EU-borgere, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren
1737164_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvorvidt der i dag udbetales børnepenge til udlændinge, der ikke
er EU-borgere, efter optjeningskrav, eller hvorvidt de udbetales fuldt ud fra dag et.
Svar
Som jeg ligeledes har redegjort for i mit svar på EUU alm. del spørgsmål 83 af 1. marts
2017, FT 2016-17, gælder der et optjeningsprincip for alle borgere, herunder således også
borgere fra tredjelande.
Retten til den fulde børne- og ungeydelse er betinget af, at en af de personer, der har for-
sørgerpligten over barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse i Danmark i 2 år inden for de
seneste 10 år forud for den periode, som udbetalingen af børne- og ungeydelse vedrører.
Kortere perioder kan medføre ret til udbetaling af en del af børne- og ungeydelsen, idet
retten til at modtage børne- og ungeydelsen optjenes gradvis, jf. mit svar på spørgsmål 83.
Tredjelandsborgere har ikke mulighed for at benytte sig af det særlige sammenlægnings-
princip, der gælder for EU-borgere samt
flygtninge og statsløse bosat i en medlemsstat,
i medfør af
forordning nr. 883/2004,
hvorefter perioder tilbagelagt i et andet EU-land
kan medregnes i den to-årige periode, der gælder efter optjeningsprincippet.
Nytilkomne tredjelandsborgere har således som udgangspunkt ikke ret til fuld børne- og
ungeydelse fra første dag.
Side 2 af 2