Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del
Offentligt
1688759_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål fra Europaudvalget til
udenrigsministeren af 28. oktober 2016.
Spørgsmål nr. 9.
Spørgsmål nr. 9:
Vil ministeren vurdere, hvorvidt Islands delvise ophævelse af kapitalkontrollen er i
overensstemmelse med EØS-aftalen. Jfr. artiklen ”Island på kant med EU-retten” bragt i
Jyllandsposten den 31. august 2016?
Svar:
Det er EFTA-overvågningsmyndigheden, der påser EØS-landenes overholdelse af deres
forpligtelser i henhold til EØS-aftalen. EFTA overvågningsmyndigheden har i en afgørelse
af 23. august 2016 forholdt sig til Islands delvise ophævelse af kapitalkontrollen, som blev
gennemført med lovgivning, der trådte i kraft den 23. maj 2016. Det er myndighedens
vurdering, at det baseret på oplysningerne om sagen og den gældende EØS-lovgivning, ikke
kan konkluderes, at den islandske regering har begået fejl i dets anvendelse af EØS-aftalens
artikel 43. Overvågningsmyndigheden vurderer derfor, at lovgivningen er i
overensstemmelse med EØS-aftalen.