Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del
Offentligt
1737010_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 97 (Alm. del) af 13. marts
2017 stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL)
Spørgsmål
Ministeren bedes oversende et notat, som nærmere redegør for Revisionsrettes
påpegning i revisionserklæringen for EU’s budget for 2015 af, at fejlraterne fra
Kommissionen er lige så fejlbehæftede som i den delte forvaltning.
Spørgsmålet stilles bl.a. med henvisning til Finansministeriets samlenotat vedrø-
rende rådsmødet (ECOFIN) den 21. februar 2017 dateret den 10. februar 2017
side 30, hvoraf det fremgår, at Revisionsretten ”konstaterer på tværs af udgiftska-
tegorierne, at transaktionerne under direkte forvaltning, som eksempelvis forsk-
ningsprogrammerne, er lige så fejlbehæftede som transaktionerne under delt for-
valtning. Det er altså i højere grad godtgørelses- og rettighedsordningernes for-
skellige risikomønstre end de anvendte forvaltningsmetoder, der har betydning for
fejlforekomsten på de forskellige udgiftsområder.”
Svar
Revisionsretten konkluderer i sin årsrapport for 2015, at forvaltningsmetoden kun
har begrænset betydning for fejlforekomsten. Revisionsretten kommer frem til
næsten samme anslåede fejlforekomst for de udgifter, der afholdes under delt
forvaltning med medlemsstaterne (4,0 pct.), og de udgifter der forvaltes direkte af
Kommissionen (3,9 pct.).
Billedet var det samme i årsrapporten for 2014, hvor Revisionsretten kom frem til,
at fejlforekomsten for både udgifter under delt forvaltning og udgifter, der forval-
tes direkte af Kommissionen, var anslået til at være 4,6 pct.
Revisionsretten peger på, at det i højere grad er godtgørelses- og rettighedsord-
ningernes forskellige risikomønstre end de anvendte forvaltningsmetoder, der har
betydning for fejlforekomsten på de forskellige udgiftsområder. Den anslåede
fejlforekomst viser en meget stærkere sammenhæng med betalingsgrundlaget end
med forvaltningsmetoden. I de sidste to år har Revisionsretten konstateret de hø-
jeste fejlforekomster på områderne »Konkurrenceevne« (der forvaltes direkte af
Kommissionen og indirekte gennem bemyndigede enheder) og »Samhørighed«
(som er underlagt delt forvaltning). På begge disse områder domineres udgifterne
af godtgørelsesordninger.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
EUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 97: Spm. om en redegørelse for Revisionsrettes påpegning i revisionserklæringen for EU’s budget for 2015 af, at fejlraterne fra Kommissionen er lige så fejlbehæftede som i den delte forvaltning, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister