Til beslutningsforslag nr.
B 133
Folketinget 2016-17
Beretning afgivet af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget den 00. september 2017
Udkast
til
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af skattefordele ved
forældrekøbslejligheder
[af Søren Egge Rasmussen (EL), Roger Matthisen (ALT) og Kirsten Normann Andersen (SF)]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 31. marts 2017 og
var til 1. behandling den 23. maj 2017. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Transport-,
Bygnings- og Boligudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 5 spørgsmål til transport-, bygnings-
og boligministeren til skriftlig besvarelse, som denne har be-
svaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et <>tal i udvalget (EL, ALT, RV og SF) konstaterer, at
skattelovgivningen i dag favoriserer såkaldte forældrekøb
via virksomhedsordningen, fordi renteudgifterne under ord-
ningen er direkte fradragsberettigede i ordningens nettore-
sultat.
<>tallet konstaterer samtidig, at der ikke er juridiske for-
hindringer i at indføre lovgivning, som sikrer, at virksom-
hedsordningen ikke kan bruges til forældrekøb, idet der i an-
dre dele af skattelovgivningen findes parallelle regler om
skattemæssige forhold mellem familiemedlemmer. <>tallet
betoner samtidig, at man ikke ønsker at forhindre forældre-
køb.
<>tallet opfordrer på den baggrund transport-, bygnings-
og boligministeren til at fremsætte et forslag til ændring af
relevant lovgivning, der sikrer at virksomhedsordningen ik-
ke kan bruges til særlig skattebegunstigelse af forældrekøb.
P.u.v.
Lennarts Damsbo Andersen
formand
DokumentId
Journalnummer