B 133 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om der findes regler/særregler inden for skattelovgivningen for så vidt angår økonomiske forhold mellem familiemedlemmer på andre områder end ved ejendomsoverdragelse, til skatteministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
B 133
Offentligt

13. september 2017

J.nr. 2017 - 2206

Til Folketinget

–

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Vedrørende B 133 - Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af skattefordele ved

forældrekøbslejligheder.

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 28. juli 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra Søren Egge Rasmussen.

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

B 133 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om der findes regler/særregler inden for skattelovgivningen for så vidt angår økonomiske forhold mellem familiemedlemmer på andre områder end ved ejendomsoverdragelse, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse, om der findes regler/særregler inden for skattelovgivningen for

så vidt angår økonomiske forhold mellem familiemedlemmer på andre områder end ved

ejendomsoverdragelse, fx pengegaver eller lignende. Ministeren bedes samtidig oplyse,

hvordan sådanne skattemæssige regler for økonomiske forhold mellem familiemedlem-

mer afgrænser familiemedlemmer.

Svar

I skattelovgivningen anvendes der i flere sammenhænge og med forskellige formål skatte-

mæssige afgrænsninger af nærtstående.

I boafgiftslovens § 22 bestemmes det eksempelvis, at familiemedlemmer afgiftsfrit kan

give gaver til nærtstående op til visse grundbeløb i hvert kalenderår.

Den nærmeste familie, foruden ægtefælle, omfatter ”afkom,

stedbørn og deres afkom, afdødt

barns eller stedbarns længstlevende ægtefælle, forældre, personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i

de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en

sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsan-

bringelse, herunder i en ældrebolig, plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende peri-

ode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets for-

ældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet, og stedforældre og bedsteforældre.”

Den bredere familie omfatter ligeledes ”barns

eller stedbarns ægtefælle”.

I ligningslovens § 2 er der indsat bestemmelse om anvendelse af armlængdeprincippet,

hvorefter interesseforbundne parter skal anvende samme priser og vilkår ved indbyrdes

transaktioner, som uafhængige parter ville have opnået.

Interesseforbundne parter omfatter i denne sammenhæng også nærtstående.

”Som

nærtstå-

ende anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægte-

fæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægt-

skabsforhold”.

I aktieavancebeskatningslovens § 34 bestemmes det, at aktier kan overdrages med succes-

sion til nærtstående, hvorved erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling

ved overdragelsen.

Overdragelsen kan efter reglerne ske til følgende personer

”børn,

børnebørn, søskende, søsken-

des børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunk-

tet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med

naturligt slægtskabsforhold.”

Jeg har fremhævet tre centrale eksempler i skattelovgivningen, men skal gøre opmærksom

på, at der flere steder i skattelovgivningen anvendes en afgrænsning af nærtstående.

Side 2 af 2