Til beslutningsforslag nr.
B 17
Folketinget 2016-17
Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 15. december 2016
1. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om fortsat modtagelse af kvoteflygtninge
[af Johanne Schmidt-Nielsen (EL) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 25. oktober 2016
og var til 1. behandling den 6. december 2016. Beslutnings-
forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Udlændinge- og Integrationsudvalget. Udvalgets navn er
den 12. december 2016 ændret til Udlændinge- og Integrati-
onsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i [2] møder.
2. Indstillinger <og politiske bemærkninger>
[Et
flertal
i udvalget [(S, DF, V, LA og KF)] indstiller
beslutningsforslaget til
forkastelse.
]
Socialdemokratiets medlemmer i udvalget bemærker, at
partiet ikke kan støtte beslutningsforslaget. Socialdemokrati-
et mener, at antallet af nytilkomne flygtninge har en betyd-
ning i forhold til vores mulighed for at sikre en vellykket in-
tegration. Og i den nuværende situation, hvor Danmark i de
seneste år har taget imod et ekstraordinært stort antal flygt-
ninge, giver det mening, at antallet af kvoteflygtninge juste-
res i forhold til, hvor mange spontane asylansøgere der kom-
mer til Danmark. Således at Danmark ikke modtager flere
flygtninge, end vi kan integrere.
Samtidig anerkender partiet, at der er nogle kvoteflygt-
ninge, som er meget udsatte og særligt sårbare. Det gælder
de syge og de handicappede, der er omfattet af den såkaldte
»twenty or more« ordning. De bliver uhensigtsmæssigt hårdt
ramt. De grupper skal vi være særligt opmærksomme på. Og
de grupper, mener Socialdemokratiet, at der bør findes en
løsning for, også i perioden hvor modtagelsen af kvoteflygt-
ninge generelt er suspenderet.
Socialdemokratiet understreger samtidig, at suspensionen
af kvoteflygtninge skal være midlertidig, og at Socialdemo-
kratiet grundlæggende bakker op om ordningen, hvor Dan-
mark efter aftale med FN´s Højkommissariat for Flygtninge
(UNHCR) årligt modtager et antal flygtninge.
Socialdemokratiet ser en stærk og målrettet nærområde-
indsats, som det absolut vigtigste fundament for at kunne
hjælpe flest mennesker på flugt. Partiet ønsker derfor en for-
øgelse af hjælpen i nærområderne.
Det er Socialdemokratiets politik, at vi skal derhen, hvor
antallet af spontane asylansøgere og migranter, der kommer
til Europa og Danmarks grænser bringes ned til et minimum.
Hvor tusindevis ikke længere skal miste livet på rejsen over
Middelhavet. Og hvor vi – sammen med de øvrige EU-lande
– arbejder for et system, hvor man søger asyl fra et tredje-
land fremfor ved de europæiske landes grænser. På den må-
de vil man fjerne en stor del af grundlaget for menneske-
smuglernes kyniske forretningsmodel.
[Et
mindretal
i udvalget [(EL, ALT, RV og SF)] indstiller
beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
]
Enhedslistens, Alternativets, Radikale Venstres og Socia-
listisk Folkepartis medlemmer af udvalget er af den opfattel-
se, at systemet med modtagelse af kvoteflygtninge, som for-
deles i et samarbejde mellem FN’s Højkommissær for Flygt-
ninge (UNHCR) og de lande, der frivilligt tilslutter sig ord-
ningen, fortjener udvidelse og udbygning. Kvoteflygtninge-
systemet er et godt eksempel på en ordning, hvor fredelige
og relativt velstående lande hjælper flygtninge uanset disses
økonomiske og fysiske formåen. Dermed sikrer ordningen,
at nogle flygtninge ikke er henvist til at basere deres overle-
velse på en farefuld og fysisk krævende ulovlig rejse og på
kriminelle menneskesmuglere, som kræver store beløb for
deres aktiviteter. De tre regeringspartiers holdning er særligt
uforståelig, når man sammenholder den med følgende for-
mulering i regeringsgrundlaget fra 27. november 2016: »Vi
skal væk fra et system, der giver fortrin til asylansøgere,
DokumentId
Journalnummer