Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 2:

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af Parisaftalen.

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 05.10.2016).

Forhandlingen er genoptaget, og den første ordfører er hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. I dag skal vi jo behandle beslutningsforslaget om at tiltræde den aftale, vi har lavet i Paris. Folketinget skal så at sige nikke til, at vi indgår i den internationale aftale, som blev lavet sidste år, som er historisk, og som tager fat på en historisk stor udfordring.

Der er flere, der har bemærket, at vi er den første generation, som for alvor mærker klimaforandringerne, men vi er også den sidste generation, der kan gøre noget ved det, og derfor var det vigtigt, at man i Paris blev enig om en aftale. Derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at vi i Danmark tilslutter os den aftale. Man kan sige, at vi ikke er de første, der tilslutter os. Vi havde en diskussion i foråret, og der var flere, der argumenterede for, at vi skulle tilslutte os så hurtigt som muligt. Regeringen tilslutter sig nu, men vi har været i den lidt pudsige situation, at EU faktisk allerede har lovet det på vegne af medlemslandene. Det er jo godt, at EU har taget ansvar, og det var godt, at statslederne blev enige om det i Bratislava, for det ville have været noget pinligt, hvis man havde fået en international klimaaftale som Parisaftalen til at træde i kraft, uden at EU havde været med i den del.

Jeg synes også, det er godt, at regeringen nu har fremsat forslaget, og jeg synes også, det er godt, at det er noget af det første, vi behandler i den her samling, men jeg er også nødt til at sige, at jeg måske også synes, at regeringen, når man nu støtter op om Parisaftalen, og når man faktisk rejser rundt i verden og taler om, hvor vigtigt det her er, skulle overveje at kigge lidt indad og se på de politikker, man gennemfører til daglig, som jo på en række områder modarbejder – kan man sige – opfyldelsen af Parisaftalen, men som desværre også risikerer at undergrave vores position som et af de lande, der kan tjene rigtig mange penge og lave rigtig mange arbejdspladser på den grønne omstilling, vi har.

Jeg noterer mig, at regeringen har valgt at halvere EUDP-midlerne til energiforskningen, og at man har skruet ned for klimaambitionerne – så vidt jeg ved, kom man vist som det eneste land i hele verden til Paris med et lavere mål end året før – og man aflyser allerede vedtagne og udbudte projekter, som nu eksempelvis de kystnære vindmølleparker. Det frygter Socialdemokratiet kan koste os arbejdspladser, simpelt hen fordi vi både mister den førerposition, vi har oparbejdet over de sidste 30-40 år, men jo også fordi det skader investorernes tillid til at investere i Danmark, når man ikke kan regne med, at en aftale er en aftale. For det har faktisk været en af de største styrker ved den danske energipolitik over årene. Så man kan sige, at mens der i Paris blev skabt et meget større marked for grønne produkter – 90.000 mia. tror jeg de siger at der skal investeres for frem til 2030, og det skal vi jo have en del af i Danmark, nogle af de arbejdspladser skal laves i Danmark, og der fik vi et større marked, vi kan gå ud på med vores spidskompetencer – fik vi også flere konkurrenter. Sandheden er jo, at efter Paris ved hele verden, at der skal investeres grønt, og derfor vil der være mange om budet.

Så for at opsummere vil jeg sige, at Socialdemokraterne selvfølgelig støtter varmt og fuldt op om, at vi ratificerer Parisaftalen. Vi synes, det er på høje tid, men vi synes også, at regeringen i den daglige politik skal skele lidt mere til ikke at komme længere væk fra at opfylde de fordringer, der er i Parisaftalen, men tværtimod komme tættere på. Man kan sige sådan lidt populistisk, at der både er en større sag på spil, nemlig klimasagen for børn og børnebørns skyld og den klode, vi skal leve på, men at der også er et større marked på spil og de arbejdspladser, som vi i Danmark kan høste, og de indtægter, vi kan få, hvis vi udnytter, at vi i 30-40 år har oparbejdet en førerposition, som gør det muligt for os at sælge vores produkter i udlandet.

Vi støtter beslutningsforslaget.

Tak, og da der ikke er nogen korte bemærkninger, tager vi den næste ordfører, og det er hr. Claus Kvist Hansen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Beslutningsforslaget her omhandler Danmarks ratifikation af Parisaftalen, som blev indgået ved klimatopmødet COP 21 i december 2015. I Dansk Folkeparti ser vi Parisaftalen som et fremskridt i forhold til tidligere. For frem til Parisaftalen har arbejdet med at nedbringe udledningen af CO 2 været en aktivitet, som kun en mindre skare bestående af fortrinsvis rige lande har beskæftiget sig med, mens det store flertal af lande ikke har deltaget. Derfor er Parisaftalen skelsættende, for nu har næsten alle verdens lande taget del i projektet og forpligtet sig til at yde hver deres bidrag. Indtil videre er der meget stor forskel på, hvor meget de forskellige lande agter at foretage sig, men i forhold til tidligere, hvor kun et lille antal lande deltog, er det en stor forskel.

I Dansk Folkeparti glæder vi os over Parisaftalen, og vi stemmer for ratifikationen her i Folketinget, bl.a. fordi den økonomiske byrde, der er forbundet med en nedbringelse af CO 2 -udledningen, alt andet lige er blevet mere rimeligt fordelt med aftalen, og det er ubetinget et fremskridt. For man kan ikke komme uden om, at den førte klimapolitik har været en økonomisk byrde for Danmark og for andre lande, som har engageret sig i sagen. Strategien for dansk klimapolitik har været at udskifte det gamle produktionsapparat med et nyt og grønt, men dyrere produktionsapparat. Selv om den danske vindmølleindustri unægtelig har været en succes og den har skabt tusindvis af arbejdspladser – og tak for det – kan man ikke komme udenom, at den elektricitet, som vindmøllerne producerer, har været dyrere end den elproduktion, vi kunne have fastholdt fra vores kraftværker. Dermed har vi forsynet vores boliger og erhvervslivet med en el, som er dyrere, end den kunne have været, og alt andet lige har det svækket vores samfundsøkonomi.

Vores synspunkt er, at man skal lægge mere vægt på at spare på energien. For at fjerne overflødigt forbrug er langt den bedste måde at spare CO 2 på, samtidig med at det giver driftsøkonomiske forbedringer. Eksempelvis er vi i Danmark fantastisk dygtige til at isolere vores boliger og dermed minimere forbruget af varme – det gør sig især gældende, når der bygges nyt. Men den eksisterende bygningsmasse indeholder også et stort potentiale for besparelser, som kan realiseres, ligesom forældede varmeinstallationer kan udskiftes med nye og økonomiske løsninger. Ad den vej kan vi opnå, at vi både sparer på CO 2 -udledningen, samtidig med at vi forbedrer økonomien, både for den enkelte bygningsejer og for hele samfundet. Derfor er vores opfordring til regeringen og til Folketinget, når vi i de kommende år skal fastlægge energi- og klimapolitikken, at fokus i langt højere grad lægges på at spare på energien.

DF stemmer for ratifikationen.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Thomas Danielsen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det, formand. Parisaftalen vil medvirke til en øget grøn eksport og teknologiudvikling m.v., men væsentligst af alt vil ikrafttrædelsen og implementeringen af Parisaftalen formentlig bidrage til at begrænse den gennemsnitlige globale temperaturstigning. Som aldrig før tvinges vi til at tænke og handle bæredygtigt, og heldigvis for det. Innovationen og konkurrencen om at udvikle og opnå vedvarende grønne løsninger blomstrer.

Derfor er det meget vigtigt, at et foregangsland på det grønne område som Danmark ratificerer Parisaftalen hurtigst muligt. Det er Venstres ønske, hvorfor vi naturligvis bakker fuldt op om at ratificere Parisaftalen, jævnfør ministerens beslutningsforslag.

Der er en kort bemærkning fra fru Pia Olsen Dyhr.

Når nu ratifikationen er på plads – og det er den forhåbentlig meget snart – så ændres de enkelte landes klimaplaner fra det, der hedder INDC, til NDC, og det vil altså sige, at det der med »Intended« bliver sløjfet i planerne. Stort set alle lande har planer, og man kan faktisk allerede nu gå ind og se dem på UNFCCC's hjemmeside. Det kunne jo være lidt interessant, for det er jo klimakataloger over, hvad de enkelte lande har tænkt sig at foretage sig fremadrettet, og der tænker jeg at vi godt kan benytte os af vores erfaringer med energieffektivisering og vedvarende energi, som vi har oparbejdet igennem de seneste 40 år. Så jeg vil spørge, om regeringen kunne forestille sig, at man gennemfører en lynanalyse over NDC'erne, som de forskellige lande spiller ind med, og så følger op med en 15-årig ambitiøs eksportstrategi, inklusive tættere myndighedssamarbejder med 15 strategisk udpegede lande. For der vil være oplagte afsætningsmuligheder. For ordføreren har jo helt ret i, at det her er et glimrende eksportvindue for Danmark.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg kan oplyse spørgeren om, at jeg ikke er medlem af regeringen, men jeg forstår ordførerens spørgsmål på den måde, at ordføreren har ambitioner om at fremme den grønne omstilling, ligesom Venstre har. Derfor glæder vi os i Venstre over, at regeringen netop har planer om en ambitiøs eksportstrategi.

Vi glæder os i Venstre over, at regeringen netop kerer sig om, at vi skal have så meget grøn omstilling for pengene som muligt. Det vil altså sige det modsatte af symbolpolitik for pengene. Derfor er jeg bare glad for, at regeringen samtidig løfter nogle af de mest ambitiøse projekter, f.eks. i forhold til at fjerne PSO-afgiften, som er en afgift på grøn omstilling, og at man f.eks. gør det mere attraktivt at sikre varmepumper og alt det, som vi skal eksportere, og som vi skal inspirere resten af verden med.

Så det er nok det nærmeste, jeg kan komme et svar på ordførerens spørgsmål, eftersom jeg ikke taler på vegne af regeringen, men på vegne af Venstre. Men ordføreren kan jo stille det samme spørgsmål til ministeren.

Spørgeren.

Altså, nu er jeg en lille smule forvirret, fordi jeg egentlig troede, at regeringen bestod af Venstre og ingen andre partier. Jeg har selv prøvet at sidde i en regering, hvor vi var lidt flere partier, og der ville det svar måske være lidt mere passende. Men jeg synes jo, at det er interessant at høre ordførerens holdning til, om Venstre så vil arbejde på at lave en strategi i forhold til 15 strategiske lande, når landene skal gennemføre deres klimaplaner; altså en bevidst eksportstrategi på energieffektiviseringer og i forhold til vedvarende energi, hvor vi har masser af erfaring. Det er den ene del.

Den anden del er, at jeg bliver voldsomt provokeret, når ordføreren siger, at afskaffelse af PSO-afgiften er noget, der skaber grøn omstilling. Jeg synes, at det ville være på sin plads at sige, at afskaffelse af PSO-afgiften er afskaffelse af en investering i energi; altså at det er et investeringsgebyr, som vi bl.a. bruger til at opsætte vindmøller for. Vi kunne også etablere andre former for energi for det, det behøver ikke at være grønt.

Men at blande de to ting sammen tyder på, at ordføreren fortsætter det der med, at newspeak er superfint – lad os jeg sige noget, som betyder præcis det modsatte. Det synes jeg er en uskik i Folketingssalen, og det synes jeg man skal lade være med.

Ordføreren.

I forhold til strategiske samarbejder glæder vi os i Venstre over, at regeringen har indgået et strategisk samarbejde i forhold til Mission Innovation f.eks., hvor vi går ud med den mest ambitiøse plan på forskningsområdet inden for energiteknologi. Så det er vi meget stolte af.

I forhold til om en afskaffelse af PSO'en er grøn, er der ikke nogen tvivl om, at det er mega grønt at afskaffe PSO'en, altså en afgift på grøn omstilling. Derfor glæder vi os over, at man nu egentlig gør det, som næsten alle Folketingets partier ønsker, nemlig at gøre det mere attraktivt at bruge el som en del af den grønne omstilling – til opvarmning, til transport osv. Det er netop den opgave, som vi løfter, men som ingen andre regeringer eller partier er kommet med en opskrift på hvordan vi klarer. Det er sådan set det, som vi har lanceret, og det er et af de største grønne fremskridt i nyere tid.

Tak for det. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Det er jo meget klart, at der kan være forskellige indgange til at stemme for det her beslutningsforslag, når man hører Venstres ordfører. Det, som det her forslag indbefatter, er jo, at man fremadrettet skal til at indberette, hvad det er for en klimaindsats, man gør. Det vil sige, at regeringen også skal til at indberette, når den skruer ned for ambitionerne. Og hvis det vitterlig er sådan, at man ikke vil opføre 350 MW kystnære møller, så skal det jo indberettes. Når man skruer ned for sine forsknings- og udviklingsmidler, som det ligger i finanslovsforslaget, når man skærer ned på EUDP, så skal det jo indberettes.

Så jeg vil godt høre ordføreren, om ikke vi står over for noget, hvor den grønne realisme, som Venstre italesætter, klinger meget hult, hvis man ser på realiteterne og ser på det, som vi fremadrettet bliver nødt til at indberette til EU, og med hensyn til vores klimaindsats.

Ordføreren.

Vi skal selvfølgelig levere med hensyn til vores mål, og derfor glæder det os selvfølgelig også, at vi selv med regeringens vækstplan, som jo på samme måde som den tidligere regerings vækstplan har den konsekvens, at man udleder lidt mere CO 2 – det er det, der sker, når man skaber arbejdspladser; når man er god til at skabe arbejdspladser, udleder man også lidt mere – overopfylder EU's målsætninger.

Hvad angår spørgerens bemærkning om, at beslutningen vedrørende de kystnære vindmøller også skulle indberettes, så er det jo sådan, at vi ikke bare har lagt op til at droppe de kystnære vindmøller, vi har lagt op til at bytte dem ud med endnu mere grøn omstilling. Vi har for det første foreslået, at midlerne skal bruges til at fremme brugen af el i Danmark til varmepumper osv., og dernæst har vi foreslået, at man både med hensyn til tid og placering kunne udskyde opsætningen af de her vindmøller, til der var en højere efterspørgsel på el. For vi ønsker sådan set, at de kommer længere væk fra kysten og bliver havvindmøller. Dernæst er det ret væsentligt, at vi i forhold til vind ikke bare fra statens side tvinger det mere frem pumpet med statsstøtte, sådan at andre, på grund af den lave elpris, der kommer ud af, at staten pumper statsstøtte ind på markedet, bliver så lav, at de tager deres vindmøller, som allerede står og snurrer og producerer grøn strøm i dag, ned.

Derfor er det mest grøn omstilling for pengene, som regeringen og Venstre sådan set bifalder her.

Tak til hr. Thomas Danielsen. Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Jo, hr. Søren Egge Rasmussen skal have sin anden korte bemærkning. Undskyld, det er mig, der roder i rækkefølgen.

Tak. Altså, når jeg hører hr. Thomas Danielsens tale, synes jeg, der er god grund til, at energiforligskredsen mødes, men vi er jo i en situation, hvor ministeren har aflyst alle møder siden april. Der er en masse at tale om, der står en masse i det fælles energiforlig, som skulle udmøntes, men som bliver syltet. Det synes jeg virkelig er en skam, for det er jo det, der kan være med til at drive den grønne omstilling fremad. Og så er jeg helt uenig med ordføreren: Altså, hvis vi skal til at bruge mere el i vores systemer – og det skal vi – så skal det ske på en intelligent måde, og det kan markedskræfterne ikke klare.

Ordføreren.

Jeg er meget enig med ordføreren i, at vi skal bruge el som en væsentlig faktor i den grønne omstilling, og det er jo netop det, der bliver lagt op til i praksis. Vi italesætter det ikke bare, ligesom ordførerens parti gør. Vi sætter faktisk handling bagved ordene. Derfor vil regeringens linje resultere i, at man får en øget brug af el, en øget brug af vedvarende el; det bliver mere attraktivt at køre i elbiler, det bliver mere attraktivt at varme vores huse op med vedvarende energi. Så der er kun tale om positiv grøn omstilling, hvor man får mest for pengene.

En kort bemærkning fra hr. Christian Poll fra Alternativet.

Tak for det. Mit spørgsmål er lidt på linje med hr. Søren Egge Rasmussens. Vi har jo for nylig fået et svar fra ministeren på spørgsmålet om, hvad 2025-planen vil betyde, og der får vi at vide, at den vil give anledning til øget CO 2 -udledning på 9 pct. Andre har beregnet det helt op til 12½ pct. Jeg bliver jo meget nysgerrig efter at vide, hvad Venstre vil være med til sammen med regeringen for at kompensere for den backsliding – som det nu hedder i Parisslang – som det her giver anledning til.

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt, at når nu regeringen vælger at skabe så meget vækst og virkelyst i hele Danmark, resulterer det i en øget CO 2 -udledning. Men vi overopfylder jo fortsat, til trods for det, EU's mål. Det, man så samtidig gør, er, at man vil flytte noget produktion fra udlandet til Danmark, hvorved det set med verdensklimaøjne bliver mere klimavenlig produktion, end det er i dag. For i dag er det jo sådan, at Danmark er et af de mest klimavenlige produktionslande. Det vil sige, at kan vi flytte produktion fra udlandet til Danmark, sikrer vi både mere klimavenlig produktion og flere danske arbejdspladser, og det er noget, der lyder godt i Venstres ører.

Spørgeren.

Det må jeg lige have uddybet. Hvordan mener ordføreren man trækker produktion til Danmark i den her sammenhæng? Er det blot, fordi man har lidt lavere priser? Er det bare den vinkel? Så er det jo en modelberegning, som kan have store usikkerheder.

Ordføreren.

Min forventning er, at vi ved at fjerne PSO-afgiften, som regeringen lægger op til, går fra at have de her meget høje elpriser, som vi har i Danmark, til at få EU's tredjebilligste elpriser. Så bliver vi et væsentlig mere attraktivt produktionsland, hvorfor jeg også forventer, at der vil ske en øget produktion i Danmark. Jeg forventer sådan set også, at Danmark vil blive et populært land at producere i, fordi vi er nogle meget dygtige producenter, vi har nogle dygtige medarbejdere, plus at vi har den her grønne profil. Så den energi, vi bruger herhjemme på at producere, er i meget høj grad vedvarende energi. Derfor tror jeg på, at det bliver attraktivt at producere i Danmark, også for udenlandske virksomheder. Og så må vi ikke glemme, at inden for en kort årrække udvides vores produktion af vedvarende energi jo, hvorfor det selvfølgelig kun bliver grønnere og grønnere, jo mere el vi omstiller til.

Tak til hr. Thomas Danielsen. Og så siger vi velkommen til fru Maria Reumert Gjerding fra Enhedslisten.

Tak for det. Vi behandler i dag et beslutningsforslag om at ratificere klimaaftalen, der blev indgået i Paris sidste år. Det er en vigtig aftale, fordi den sender et signal om en fælles erkendelse blandt alle verdens lande af, at klimaforandringerne er en fælles udfordring, som vi skal stå sammen om at løse.

Men det er også vigtigt at understrege, at aftalen ikke er så meget mere end et signal. Klimaforandringerne bliver helt sikkert ikke bremset med denne aftale. Der er ikke sammenhæng mellem de mål, man har vedtaget i aftalen, og så de løfter om CO 2- reduktion, som landene har meldt ind. Så samtidig med at der eksisterer en meget stor enighed om, at problemet med klimaforandringer skal løses, så er der også en meget stor enighed om, at det er nogle andre, der skal sørge for at gøre det. Kigger vi på, hvad landene har meldt ind, kan vi se, at temperaturstigningerne ligger på omkring 1½-4 grader, og det er altså langt over det, som ligger i klimaaftalen, som er 1½ grad.

Det er også meget bekymrende, at man i klimaaftalen opererer med yderst tvivlsomme markedsmekanismer som f.eks. et kvotehandelssystem, som vi i hvert fald i EU har set overhovedet ikke virker.

Så når vi om ganske kort tid med det her forslag ratificerer Parisaftalen, ligger der et kæmpe arbejde foran os – et kæmpe arbejde for at sikre, at vi faktisk når det mål, som vi er blevet enige om, nemlig at den globale temperatur ikke må stige mere end 1½ grad.

Her har vi i Danmark en rigtig vigtig opgave, fordi vi i så mange år har været førende, især inden for omlægning af vores energisystem til vedvarende energi. Vi har været et af de lande, som andre lande har kigget til, når de skulle i gang med deres grønne omstilling, når de skulle i gang med at omstille energisystemet. Vi har været med til at skabe håb og tro på, at den grønne omstilling faktisk kan lade sig gøre, og at det er muligt at fastholde en høj velstand og høj velfærd, samtidig med at man reducerer CO 2 -udslippet. Den førerposition skal vi selvfølgelig fastholde, og vi skal være meget bevidste om det ansvar, vi også har, i forhold til at blive ved med at skabe håb om, at det her faktisk kan lade sig gøre.

Det er derfor, det er meget ærgerligt for vores klimaprofil, for vores klimaomdømme i resten af verden, at Venstreregeringen valgte at droppe Danmarks klimamål så kort tid inden det historiske klimatopmøde i Paris. Det er også rigtig ærgerligt, at samtidig med at vi behandler det her beslutningsforslag om at ratificere klimaaftalen, forhandles der en 2025-plan, som vil øge CO 2 -udslippet i Danmark. Det er rigtig ærgerligt, at mens vi behandler det her beslutningsforslag, har regeringen planer om at droppe de kystnære havmølleparker – verdens billigste havmølleparker, der kunne være blevet bygget i Danmark, men som regeringen ikke har lyst til at bygge, fordi man mener, at kystmøller er grimme.

Vi har virkelig en forpligtelse over for fremtidige generationer og især som et af verdens rigeste lande. Når man også hører Venstres ordfører påpege, at det her vil være en mulighed for at skabe eksport og arbejdspladser, tror jeg, det er meget vigtigt at være ekstremt bevidst om, at det opnår man kun, hvis man bevarer sin førerposition, hvis man hele tiden sørger for at være forrest med de nye teknologier og med de nye muligheder, og det er man ikke, når man skruer ned, som regeringen har gjort.

Men som sagt er det her en vigtig aftale, og det er derfor, Enhedslisten selvfølgelig støtter, at vi ratificerer klimaaftalen.

Tak til fru Maria Reumert Gjerding. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Derfor går vi over til næste ordfører, og det er hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance.

Mange tak for det. Jeg vil bestemt ikke påstå, at jeg er nogen særlig religiøs person. Til gengæld har jeg som geolog en naturvidenskabelig uddannelse, og så har jeg godt nok meget svært ved at anerkende, at vi som helt dødelige og almindelige politikere skulle besidde en evne til for alvor at kontrollere klimaet og til at sikre en bestemt temperatur eller temperaturstigning i et givent år ude i en for et menneske fjern fremtid, også selv om det på en geologisk tidsskala er meget nært forestående.

I det hele taget er der enorme usikkerheder forbundet med at have en gennemsnitlig global temperaturstigning på et godt stykke under 2 grader som et politisk mål. Forudsætningerne for beregningerne bag er i væsentlig grad behæftet med stor usikkerhed for ikke at snakke om, hvad der overhovedet skal til for at opnå en så diffus målsætning. Til gengæld klapper fælden nu. Vi eller generationerne efter os kan ikke gå tilbage og slække på målsætningerne, hvis det skulle vise sig formålstjenligt, og der mangler desuden sikkerhed for, at aftalen overhovedet vil udmønte sig i egentlige handlinger i alle lande, og hvor er sanktionsmulighederne, hvis det ikke sker?

Klimasvingningerne er i sagens natur et globalt fænomen, og derfor er vi selvfølgelig også nødt til at insistere på, at det politisk motiverede ønske om reduktioner i udledning af drivhusgasser skal betragtes og aftales i europæisk og/eller globalt øjemed. Danmarks klimapolitik er nødt til at spille sammen med den europæiske og den globale dagsorden og være reelt emissionsreducerende i et globalt perspektiv. Danmark er en lille og åben økonomi i et stort internationalt marked, og vi alene kan ikke ændre klimaet. Der er mange andre og meget andet, der påvirker de globale klimasvingninger. Derfor mener vi i Liberal Alliance ikke, at Danmark skal føre nogen global stormagtspolitik på klimaområdet uden reelt set at have musklerne til det.

I etapeløbet om den såkaldte grønne omstilling har Danmark været i udbrud igennem mange år på de første etaper. Det har tæret på kræfterne, og det har også kostet økonomisk vækst, vel at mærke en økonomisk vækst, der skal skabe grundlaget for den teknologiske udvikling, som er løsningen på udfordringen, ved at få skabt et lavemissionssamfund i fremtiden. Vi har godt nok fået noget opmærksomhed og tv-tid for vores skatteborgerbetalte støttekroner. Det er selvfølgelig glædeligt, hvis de mange danske støttekroner har været medvirkende til at bane vejen for, at de store lande, dem med de store muskler og de meget store CO2-udledninger, har fået øjnene op for alternativer til kul og olie og nu vil tage en del af ansvaret på sig – og måske endda også købe danskproducerede løsninger i fremtiden.

Men nu må taktikken lægges om. Vi skal ikke øge forspringet til hovedfeltet længere, fordi det vil skabe yderligere konkurrenceforvridning og koste yderligere økonomisk vækst og flere arbejdspladser i Danmark. Vi skal spare på kræfterne og få pusten igen, og muligvis skal vi ned forrest i hovedfeltet og komme til kræfter og blive klar til massespurten – en massespurt, der i modsætning til, når Lars Bak trækker Tour de France-feltet ind i Paris, helst skal ende med, at vi alle sammen i fællesskab kan stå øverst på podiet i både 2030 og i 2050 og endda endnu længere ude i fremtiden – en fremtid, som ingen af os kender og ingen af os kan forudsige.

Så alt i alt glæder vi os i Liberal Alliance over, at det går fremad med ratificeringen af aftalen, og vi støtter op om, at Danmark med vores ratificering nu kan bidrage yderligere til processens fremdrift. Tak for ordet.

Selv tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Poll.

Tak. Ordføreren nævner, at vi er gået glip af vækst. Jeg vil bare lige huske ordføreren og tilhørerne på, at en af de brancher, vi har set allermest vækst i, og det er altså i retning af 14-15 pct., er grøn energi-teknologi inden for de sidste 5 år. Jeg vil bare høre, om ordføreren forestiller sig, at man kunne have haft endnu højere vækst i den her branche, hvis ikke man havde haft alle de her forskellige støtteordninger som f.eks. EUDP, og hvad de nu hedder alle sammen, som hjælper branchen med at udvikle de grønne teknologier, som skal skabe den fremtid, vi gerne vil have?

Ordføreren.

Nej, det er klart, at man med statslige, skatteborgerbetalte støttekroner subsidierer og støtter en specifik branche og derved skaber unaturlig vækst. Det sætter jeg ikke noget spørgsmålstegn ved. Men der er heller ikke noget spørgsmålstegn ved, at det er statslige støttekroner, der bliver pøset i de her brancher.

Spørgeren.

Men vi kan jo også læse flere steder, at de kroner, vi giver ud den vej, jo kommer mangefold igen i den vækst, som er i branchen, altså i form af eksport og i form af udvikling af nye teknologier, der bidrager til den velfærd, som vi også har. Så de er vel meget godt givet ud, eller hvad?

Ordføreren.

Mig bekendt har Det Miljøøkonomiske Råd i Danmark vurderet, at en fortsat ensidig fokus på udbygning af vindenergi i Danmark vil koste ca. 5.000 arbejdspladser, eller i hvert fald op til 5.000 arbejdspladser i en relativt overskuelig horisont på 2-3 år. Og jeg mener også at være bekendt med studier fra både Spanien og USA, der påviser, at for hver gang man skaber en subsidieret arbejdsplads, går man faktisk glip af op mod to tilsvarende arbejdspladser i andre brancher.

Så er der en kort bemærkning fra fru Maria Reumert Gjerding.

Der er bare lige to ting, jeg gerne vil bede ordføreren om at uddybe fra ordførerens tale, og som jeg lige skal være sikker på. Anerkender Liberal Alliance, at de klimaudfordringer, de klimaforandringer, vi står med i dag, er menneskeskabte? Og anerkender ordføreren det forhold, at når vi ved, at hele verden skal omstille sig til vedvarende energi og væk fra fossile brændsler, så kan der være rigtig god økonomisk fordel i at være blandt de lande, der udvikler de teknologier og udvikler de teknologiske løsninger, som vi ved hele resten af verden kommer til at efterspørge? Er det en sammenhæng, som ordføreren anerkender?

Ordføreren.

Jeg er helt sikker på, at vi, sådan som jeg også mener jeg antydede i min tale, i Danmark har nogle muligheder for nu at kunne sælge danske energiteknologier og have eksportindtægter fra det. Det mener jeg ikke der kan være nogen tvivl om.

Til det første i forhold til at anerkende, om klimasvingninger er menneskeskabte eller ej, vil jeg sige, at der ikke er nogen tvivl om, at der er en del af de klimasvingninger, vi oplever i øjeblikket, som er forceret af menneskelig aktivitet.

Spørgeren.

Klima svingninger ! Altså, det er fuldstændig rigtigt, at CO 2 -niveauet i atmosfæren har været på niveau med det, det er på i dag, og da var kloden tæt på at være ubeboelig for mennesker – hvis de havde eksisteret dengang. I forhold til den stigning af CO 2 -niveauet, som vi oplever lige nu, og som er så markant, er ordføreren ikke enig med mig i, at den helt entydigt stammer fra menneskelig aktivitet, og at det er yderst veldokumenteret?

Ordføreren.

Nej, det er jeg ikke enig med spørgeren i. Som jeg svarede på det første spørgsmål i den første korte bemærkning, spørgeren havde, så er der for mig at se formentlig tale om en form for menneskelig påvirkning i forhold til de udsving, vi ser i øjeblikket, men at det entydigt er menneskelig aktivitet, der er skyld i de aktuelle klimasvingninger, er jeg ikke enig med spørgeren i.

Så er der en kort kommentar fra fru Mette Abildgaard.

Tak for det. Jeg synes også, det var interessant at blive introduceret til det her med klimasvingninger. Det er jo sådan en meget interessant måde at adressere sin stillingtagen til den her udfordring på. Jeg kunne godt tænke mig at spørge lidt ind til de her EUDP-midler, for jeg får egentlig det indtryk ud fra ordførerens tale, at ordførerens parti ikke mener, at det er en god investering for Danmark. Jeg har tidligere i forbindelse med en åbningsdebat spurgt en politikerkollega, hr. Simon Emil Ammitzbøll, om de her EUDP-midler, hvor jeg egentlig fik det svar, at man syntes, det var ærgerligt, at der blev skåret så meget ned på dem, som regeringen lagde op til i forbindelse med den finanslov, der blev indgået sidste gang. Så vil jeg egentlig godt bare lige bede ordføreren om at redegøre for, hvad der egentlig er Liberal Alliances holdning til de her EUDP-midler.

Ordføreren.

Jeg er selvfølgelig ked af det, hvis spørgeren er blevet forvirret og måske har misforstået noget af det, jeg fremførte i min tale her. Vi er i Liberal Alliance sådan set enige i det, som jeg i hvert fald fornemmer at spørgeren også synes, nemlig at EUDP-midlerne i hvert fald i nogle situationer kan være givet godt ud. Der er de her demonstrationseksempler, som kan være gavnlige for dansk eksport og kan hjælpe med til at fremme nye teknologiske løsninger og demonstrere dem.

Fru Mette Abildgaard.

Ja, det gælder i nogle tilfælde, men også generelt. Der blev lavet en opgørelse for en rum tid siden, som viste, at EUDP-midlerne giver pengene halvanden gange tilbage, altså at det samlet set er en rigtig, rigtig god justering. Jeg er klar over, at ordføreren generelt er betænkelig ved erhvervsstøtte – det er vi også i mit eget parti, kan jeg godt afsløre – men er ordføreren ikke også så meget købmand, at når det tjener sig ind og pengene kommer retur til Danmark, så er det en god ting for det danske samfund?

Ordføreren.

Jeg er født og opvokset i Vestjylland, og der går vi selvfølgelig ind for godt økonomisk købmandskab. Om de her penge kunne være givet bedre ud og have givet et bedre afkast end de halvanden gange, som spørgeren nævner, er jeg faktisk ikke bekendt med. Men jeg mener i hvert fald, at man måske godt kunne afsøge andre muligheder for på den måde at bringe spørgsmålet om vækst i spil.

Der er en kort kommentar fra hr. Jens Joel.

Tak. Nu tog fru Mette Abildgaard næsten ordet ud af munden på mig, for jeg ville også spørge til det her. Hvis ordføreren er enig i, at det her kan give store muligheder – der er et stort marked for at afsætte de her grønne løsninger, det tror jeg vi må erkende alle sammen – så kunne jeg måske vinkle spørgsmålet en lille smule og spørge: Har Liberal Alliance nogen andre og bedre måder at bruge penge på end igennem sådan et erhvervsrettet forsknings-, udviklings- og demonstrationsredskab som EUDP?

Ordføreren.

Som spørgeren selv indikerer, minder det spørgsmål meget om spørgsmålet fra fru Mette Abildgaard, og som jeg svarede der, er jeg ikke umiddelbart bekendt med, om der kunne være andre muligheder for, at man kunne få sine penge og sine investeringer bedre igen end de halvanden gange, som fru Mette Abildgaard indikerede at EUDP-midlerne giver. Men jeg anerkender og er sådan set enig med spørgeren i, at der potentielt set ligger et stort marked og venter derude for os eller for andre, som har de rigtige grønne energiløsninger.

Spørgeren.

Jeg går ud fra, at ordføreren er enig med mig i, at vi er nogle af dem, der ligger lunest i svinget i forhold til at høste de gevinster og skabe de arbejdspladser, der er på det her område. Men så lad mig omformulere det her, for hvis ordføreren alligevel ikke kan komme i tanker om eller ikke er bekendt med nogle bedre måder at bruge pengene på end eksempelvis på EUDP, kan man så ikke stille det lidt op sådan med Liberal Alliance, at I vel enten næsten skal sige, at I overhovedet ikke ønsker at bruge penge på det her område, eller også skal sige, at man faktisk burde bruge pengene på EUDP? Det går sådan lidt på den finanslov, som man selv har været med til at lave, hvor man jo halverede støtten. Så hvis ikke man kan anvise et bedre sted at bruge pengene, var det måske mere ærligt at sige, at man overhovedet ikke synes, at man skal bruge penge på den grønne omstilling.

Ordføreren.

Nu ved jeg godt, at der måske er visse tidspunkter, hvor vi i Liberal Alliance kan være meget kategoriske og måske endda ultimative. Det tror jeg ikke vi ville være på det her felt og i den her sammenhæng. Som fru Mette Abildgaard også gjorde opmærksom på lige før, fik fru Mette Abildgaard – vist under åbningsdebatten – et svar fra hr. Simon Emil Ammitzbøll om, at vi i Liberal Alliance ikke nødvendigvis støtter regeringen i dens fremlagte nedskæringer af EUDP-midlerne.

Tak til hr. Carsten Bach, der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Christian Poll fra Alternativet.

Det er en glædelig dag i dag, synes jeg. Nu kan vi for alvor gå i gang. Så snart aftalen fra Paris er ratificeret, skal den oversættes til dansk klima-, energi-, miljø-, landbrugs- og transportpolitik. Parisaftalens mål skal nu implementeres i alle lande i hele verdens politik. Mange er allerede i gang.

Danmark er også i gang med en grøn omstilling, har været det længe, men lige for øjeblikket går det desværre den forkerte vej. 2025-planen og landbrugspakken øger vores CO 2 -udledning med et sted mellem 9 og 12½ pct., og der er med regeringens planer om at droppe allerede planlagt udbygning af vedvarende energi i form af de kystnære møller skabt usikkerhed om retningen. Man vil afskaffe PSO-afgiften osv. – og det, selv om Parisaftalen jo tydeligt siger: No backsliding. Altså: Ingen ny politik må lægges frem, som trækker i den forkerte retning.

Men det, der er interessant i dag, er jo at snakke om, hvad vi gør nu. I Alternativet har vi en masse gode ideer, som ministeren og regeringen måske ikke helt vil kategorisere under grøn realisme, men som i vores øjne er helt afgørende, hvis vi skal yde vores bidrag til at begrænse den globale opvarmning, inden det får fatale konsekvenser, ikke bare herhjemme, men særlig for verdens mest udsatte. Vi ved jo, at første runde af de nationale reduktionsbidrag, de såkaldte NDC’er, slet ikke er tilstrækkelig til at nå Parisaftalens mål. Derfor mener vi, at Parisaftalen er begyndelsen på en æra, en ny tid, hvor klimakrisen bliver præmissen for al politik. Derfor lytter vi til klimaforskerne, når de siger, at alle rige lande i Europa, Nordamerika, Australien, alle OECD-lande skal ned på nul forbrug af fossile brændsler, måske allerede i 2030, hvis vi skal have en chance for at nå Parisaftalens mål.

Vi skal have gang i en sneboldeffekt, hvor alle lande sætter sig de mål, der kan sikre, at vi også har en beboelig klode til vores børn og børnebørn. Den proces skal Danmark skubbe på for. Vi ved, at omstillingen er teknologisk, fysisk, biologisk og kemisk mulig, og at det kun bliver dyrere, jo længere vi venter med at sætte ting i gang.

Derfor vil vi have et stop for salg af fossilbiler inden 2025. Derfor vil vi have en bæredygtig omstilling af landbruget, hvor klimabelastningen minimeres og produktionen bliver langt mindre animalsk, end den er i dag. Derfor vil vi have en grøn skattereform, hvor det bliver dyrere at forurene og billigere at gøre det klimavenlige. Og derfor vil vi snart fremsætte et beslutningsforslag om, at al ny lovgivning fra regeringens side vurderes i forhold til konsekvenserne for Parisaftalens mål og de 17 nye verdensmål for en bæredygtig udvikling.

Jeg ved, hvad de fleste oppositionspartier vil gøre for at få fart i omstillingen. Jeg har også en nogenlunde idé om, hvad de resterende partier vil. Men jeg aner faktisk ikke, hvordan regeringen vil sikre, at Danmark bidrager til, at vi når målet. Ministeren og regeringen taler ofte om grøn realisme, om, at det skal være omkostningseffektivt og ikke må blive unødvendigt dyrt. Omstillingen skal naturligvis gøres mest omkostningseffektivt. Men for nu at være ærlig: Noget må det jo godt koste at redde liv, ja, livet på denne jord.

Klimaforandringerne er dødsensfarlige og vil, lyder et bud fra FN f.eks., sende 200 millioner mennesker på flugt inden 2050. I 2100 vil store dele af Mellemøsten være ubeboelige af hede, og det vil være livsfarligt at være udendørs. Hvis vi ikke vil se massive klimaflygtningestrømme i fremtiden, skal der for alvor sættes ind nu. Af de sidste 16 måneder har samtlige sat nye varmerekorder, og koncentrationen af CO 2 i atmosfæren er nu over 400 ppm, det niveau, som klimaforskere i mange år har kaldt »game over«, altså hvor vi ikke kan redde tingene for alvor. Derfor mener jeg, at det kun kan gå for langsomt med omstillingen til vedvarende energi.

Jeg møder forbavsende ofte klimaskeptikere, og til dem vil jeg sige: Lad os se på de to muligheder, der er. Hvis nu jeg får ret og der reelt er en klimakrise, men vi ikke gør noget, så risikerer vi faktisk at skabe et ragnarok for vores børn og børnebørn. Hvis I klimaskeptikere får ret og der ikke er nogen klimakrise, men vi gør, hvad vi kan, for at leve op til Parisaftalen, så har vi om 30 år fået skabt en bedre verden med ren luft, rent vand, sunde børn, grønne job, energiuafhængighed, også selv om der ikke var nogen klimakrise at løse. Jeg ved godt, hvad jeg foretrækker.

Danmark spiller en afgørende rolle i den globale omstilling til vedvarende energi. Vi kan være dem, der viser resten af verden, at det er muligt, som vi har gjort det før, at det er det, der skaber job, og at det er det, der kan skabe velfærd. Verden har brug for et eksempel på en seriøs bæredygtig omstilling med en grundlæggende revolution af måden, vi organiserer os på. Første skridt mod dette er en oversættelse af Parisaftalen til dansk politik. For en ting er ratifikation af Parisaftalen, noget andet er at oversætte den historiske klimaaftale til politik. Og her mener jeg ikke at den danske regering eller EU tager aftalen seriøst nok.

Klimaaftalen var et vendepunkt, men samtidig også lidt en pistol for panden. Vi er for første gang i verdenshistorien blevet enige om, hvor vi skal hen, og nu skal der så handles efter den bedst tilgængelige videnskab. Opgaven bliver nu at sørge for, at vi kommer i mål i tide. Og vi har travlt. Det er egentlig såre simpelt: Hvis vi i Danmark og i EU tager Parisaftalen seriøst, skal vi justere vores politik, så den respekterer 1,5-gradersmålsætningen. Den justering glæder jeg mig rigtig meget til at komme i gang med hurtigst muligt.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Pia Olsen Dyhr.

Tak til ordføreren for at have store ambitioner på klimaområdet. Det er altid dejligt. Jeg noterede mig, at ordføreren sagde i sin tale, at vi skal have fossilbrændselfri biler allerede i 2020, og jeg kunne godt tænke mig at spørge lidt ind til det, for jeg ved, at de i Tyskland, men også andre steder, har en målsætning om at udfase biler drevet af benzin i 2030. Jeg er meget enig i den ambition, og jeg kan også høre, at Forbundsrådet faktisk er meget visionær på det her punkt. Jeg vil spørge, hvad ordføreren forestiller sig, hvis vi skal nå det i 2020: Hvad er det for en slags biler, vi taler om? Og hvordan skal vi nå den målsætning, kræver det afgifter osv.? Det er bare for at få det uddybet lidt.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Det årstal, jeg nævnte, var 2025, dvs. 5 år før det, der lige er blevet besluttet i Tyskland. Jeg var meget positivt overrasket over at høre om den beslutning i Tyskland, og jeg er ved at prøve at grave lidt i den for at forstå, hvad det er, de har besluttet sig for.

Jeg har stillet nogle spørgsmål til finansministeren om det mulige i det her og har fået nogle svar om, at der kan være nogle problemer i forhold til EU-retten. Men jeg er ikke sikker på, at jeg er enig i, at de problemer kan stoppe det. Så en ting er altså, at vi godt vil have nogle beslutninger om at stoppe køb af nye fossilbrændselsdrevne biler, men vi skal selvfølgelig, op til at den beslutning træder i kraft, gøre alt for at få udviklet især elbilerne, så de kan dække behovet.

Spørgeren.

Grunden til, at jeg spørger lidt ind til det, er, at vi i øjeblikket diskuterer Maabjerg Energy Center i Vestjylland. Det er jo et værk, der skal producere andengenerationsbioætanol, som så skal bruges som iblanding i vores benzin. SF synes, det er en fantastisk idé, hvis vi kan gøre det i Danmark og være blandt nogle af dem, der kan være førende på verdensplan med hensyn til det affald, som man faktisk laver bioætanol på. Som jeg har forstået det, er Alternativet ikke helt varme på ideen. Det er derfor, jeg er lidt nysgerrig efter at høre, hvad det er for en slags biler, som man allerede i 2025 forestiller sig skal køre fossilfrit, for vi ved jo godt, at elbilerne ikke kan dække behovet. Alene det, at der findes bl.a. skraldebiler, der ikke må køre på el på grund af eksplosionsfaren, må jo gøre, at der er andre transporttyper, der skal dækkes ind. Det er derfor, at jeg spørger nysgerrigt. Og jeg er oprigtigt nysgerrig, for jeg tænker, at det kan være, at Alternativet har opdaget noget, som jeg ikke har opdaget.

Ordføreren.

2025 er om 9 år, og når jeg kigger tilbage på den rivende udvikling, der har været i udviklingen af elbiler, føler jeg mig rimelig sikker på, at vi nok skal nå rigtig langt med elbilerne i den periode. Så kan man snakke lidt om den tungere transport, og jeg er ikke sikker på, i hvilken grad den skal med. Men jeg forestiller mig, at vi kan komme langt med biogas i den tunge transport. Det er noget, der skal sættes gang i.

Med hensyn til iblanding af biobrændstof i benzinen er det jo et krav fra EU, som vi skal forsøge at leve op til. Der er det selvfølgelig en fordel, hvis man kan gøre det med andengenerationsbiobrændstoffer. Når vi er lidt skeptiske over for Maabjerg Energy Center, er det jo, fordi vi sådan set hellere ser den udvikling, at vi kommer ud over stepperne med elbilerne, end at vi bliver ved med at finde teknologier, der kan levetidsforlænge de fossile teknologier, der lige nu bruges i bilerne.

Så er det hr. Carsten Bach for en kort bemærkning.

Tak, og tak til ordføreren for en, synes jeg også, passioneret ordførertale. Og som jeg også sagde til Alternativets politiske ordfører, hr. Rasmus Nordqvist, den anden dag ved åbningsdebatten, så synes jeg desværre, at der er en meget kriseorienteret retorik, og jeg deler ikke helt pessimismen, som også ordføreren her fremlægger, og endda sågar anvender udtrykket ragnarok. Jeg kunne godt tænke mig, om ordføreren ville sætte lidt ord på, hvad det er for noget ragnarok, som vi går imod.

Men derudover var der også en anden pointe i ordførerens tale, som jeg bemærkede, og det var det her med – hvad hedder det – omlægning af landbrugsdriften. Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren om, hvordan sammenhængen er imellem Alternativets ønske om hundrede procent omlægning til økologi og så de her meget passionerede klimaønsker.

Ordføreren.

Tak. Der var to spørgsmål. Det ene var om ragnarok, og der nævner jeg også i min tale FN's tal på 200 millioner flygtninge i 2050. Det synes jeg i sig selv vil være en meget alvorlig situation, som vil påvirke vores børn og børnebørns liv voldsomt. Og så vil vejret jo blive vådere og vildere, som man har snakket om i mange år. Det kan betyde mere tørke, mere oversvømmelse – også tættere på os selv.

Med hensyn til det andet spørgsmål, altså om økologien, så ved jeg jo godt, at vi har en stående diskussion om CO 2 -klimabelastningen fra konventionelt landbrug i forhold til økologisk landbrug. Der er det jo sådan, at, ja, økologisk landbrug pr. kg kød, man producerer, eller pr. areal, man udnytter, har en lidt højere klimabelastning, men det er jo kun, hvis man regner alt andet lige, altså en til en, og man ikke regner opbygningen af kulstof i jordlaget med. For der er det jo sådan, at man ved konventionel drift fjerner kulstof fra det øverste jordlag, og det ryger op i atmosfæren, mens man ved økologisk drift opbygger eller bevarer i hvert fald humuslaget og derved får en mindre klimabelastning.

Det er jo noget, man nu begynder at regne ind i klimaregnskaberne, også i EU – det, der hedder LULUCF – altså hvordan de her puljer af kulstof bindes i jord og afgrøder og den slags.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg er faktisk meget glad for, at ordføreren anerkender, at der pr. produceret enhed er en højere klimabelastning ved økologisk drift, end der er ved konventionel drift, og jeg bemærkede også i ordførertalen, at der var tale om en mindre animalsk produktion. Det, ordføreren sådan set prøver at sige, er, at man gerne vil pådutte befolkningen at spise mindre kød med kødfrie dage osv.

Vil ordføreren ikke anerkende, at flere flygtninge og lidt mere regnvejr måske ikke helt er ensbetydende med ragnarok?

Ordføreren.

I mine øjne er det en voldsom ting, som FN kommer med, når de taler om 200 millioner flygtninge i 2050. Det vil jeg godt kalde ragnarok igen.

Med hensyn til økologien er det jo alt andet lige, og den økologiske revolution, vi tænker er i fuld gang, indebærer også, at vi spiser anderledes, at vi producerer i en anden blanding af kød og grønt. Det vil være en naturlig ting, det er det allerede for mange.

Jeg har et eksempel fra Randers sygehus, hvor man faktisk har omlagt – inden for samme budget, har jeg forstået – til økologi ved at skære lidt ned på kødforbruget. Og vi har jo et af verdens højeste kødforbrug, så det kan faktisk være en god idé – flere forskere siger, at det også giver en sundere diæt.

Tak til hr. Christian Poll. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Andreas Steenberg fra Radikale Venstre.

I Radikale Venstre er vi meget begejstrede for, at det er lykkedes verdens lande at lave en aftale om at få gjort noget ved klimaforandringerne og få nedbragt verdens CO 2 -udslip. Der er ingen tvivl om, at den aftale ikke er nok til at komme i mål, men vi er rigtig glade for, at man internationalt har kunnet gøre noget. Hvad angår internationalt samarbejde, er der langt mellem snapsene med briterne, der melder sig ud af EU, og alle mulige andre konflikter, som det er svært for det internationale samfund at løse. Men lige præcis her fik man lavet nogle bindende mål for alle. Det er vi rigtig glade for, og derfor støtter vi selvfølgelig også beslutningsforslaget her om at ratificere aftalen i Danmark.

Men som mange kollegaer har gjort, kan jeg ikke lade være med at bemærke, at der er meget stor forskel på Venstreregeringens begejstring for den her klimaaftale og den politik, der bliver ført i Danmark. Jeg vil sige, at den politik, der er i Danmark, mest af alt er udtryk for fuld stop for den grønne omstilling. Dem, der kender energiforliget fra 2012, kan jo se, at der er blevet sat en stopper for stort set alt det, man kan nå at stoppe på nær lige støtten til biogas. Man skærer på forskningen, man laver en forsyningsstrategi, som mest af alt handler om, at forsyningssektoren skal være billig, og der skal ikke være så meget rum til at investere. Ser man på 2025-planen, den økonomiske plan for de næste godt 10 år, ser man, at klima ikke er nævnt med et ord, og at der ikke er rum til nye investeringer. Så som vi ser det, er det fuldt stop. Hvis alle lande havde valgt den politik i Paris, havde man jo ikke fået den aftale, som man fik.

Derfor vil jeg selvfølgelig også benytte lejligheden til at opfordre regeringen til at stå ved det energiforlig, vi har lavet, og også drøfte med nogle af os partier, der gerne vil investere grønt, om ikke der i den her 2025-plan kunne blive plads til at investere i både grøn forskning og selvfølgelig i mere vedvarende energi.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går over til den næste ordfører, og det er fru Pia Olsen Dyhr fra SF.

Jeg synes, det var fantastisk, da statsministeren åbnede Folketinget med ordene om, at han gerne vil efterlade et Danmark til de kommende generationer, som er bedre end det, han selv havde modtaget af bl.a. sin mor og far. For det er ikke det, vi gør. Lige i øjeblikket går vi i den anden retning på klimaområdet. Og vi har egentlig en forpligtelse til at kigge vores børn i øjnene og sige: Vi er villige til at efterlade jer en bedre planet. Det vil sige, at de får den samme adgang til naturressourcer og samme adgang til en uberørt planet – sådan da – som vi andre har.

Set i det lys er Parisaftalen faktisk et stort fremskridt. Det er positivt, at landene kunne være sammen om en aftale, og at man ikke ligesom i Kyoto så, at store lande valgte at droppe ud. Det er også positivt, at Parisaftalen træder i kraft på nærmest rekordtid, og at Kina, USA og EU har ratificeret. Det er også positivt, at aftalen pålægger landene ikke at øge forureningen, heller ikke midlertidigt, men tværtimod pålægger alle landene at reducere udslippene. Landene kan altså ikke lave en model, hvor udslippene øges mod vidtløftige løfter om fremtidige reduktioner. Man skal levere reduktioner med det samme. Alligevel må jeg sige, at regeringen mod bedre vidende gør det modsatte, som vi bl.a. så det med landbrugspakken.

Parisaftalen træder nok i kraft om cirka en måneds tid, hvor et tilstrækkeligt antal lande, der står bag en tilstrækkelig andel af drivhusudslippet, har ratificeret aftalen. Men princippet om no backsliding, som jo er det princip, som er ret afgørende, når man skal vurdere landenes fremgang, træder ikke i kraft før 2021. Det er jeg godt klar over, men alligevel synes jeg, det er bekymrende – og det er for at sige det mildt; det er næsten at sige det på jysk – at regeringen, siden den er kommet til, og siden den har skrevet under på Parisaftalen, og samtidig med at vi behandler netop det her med dansk ratifikation af Parisaftalen, er i gang med at lave en voldsom backsliding: landbrugspakken, sløjfning af de kystnære møller, afgift på elbiler, ophævelse af PSO-gebyrer – alt dette medfører øget CO 2 -forurening. Fra landbruget vil forureningen af drivhusgasser, metan og lattergas, stige. I stedet for de 40 pct., som Folketinget her er forpligtet på som reduktionsmål i 2020, så nærmer prognosen sig – og det er i et svar fra ministeren til mig – 31 pct. i 2020, hvis vi fortsætter som nu.

Det er efter halvandet år med Venstre ved roret. Det er 3 pct. tilbage, hvert halve år regeringen har siddet ved magten. Og jeg har så regnet lidt på, at hvis man fortsætter den tilbagetakt, kan Venstre faktisk lykkes med at komme ned på 0 pct.s reduktion af drivhusgasser om 5-6 år, hvis ingen stopper regeringen. Nu håber vi, at vi får valg inden da. For et valg vil gøre, at Danmark stadig væk kan leve op til vores EU-forpligtelser og vores forpligtelser i forhold til klimakonventionen, og det er det, vi faktisk også skal levere på.

Jeg siger ikke alt det her, selv om det godt kan lyde meget polemisk, kun for at bashe regeringen – noget, der ellers er meget fristende og meget nemt – men faktisk for at understrege, at der nu mere end nogen sinde er brug for ansvarlige regeringer. Parisaftalen kunne have floppet, men den kunne også være bedre. Men den har skabt et momentum, som vi ikke har set før internationalt, og som ville være udeblevet, hvis aftalen var droppet. Og derfor har Danmark og den danske regering en særlig forpligtelse til at bevare det momentum.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi byder velkommen til den næste ordfører, og det er fru Mette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Som konservativ betyder kontrakten mellem generationer rigtig meget for mig. Der går en linje af ansvar fra vores afdøde forfædre til os, der er på jorden i dag, og til de børn, der fødes i fremtiden. Generationskontrakten er ikke sådan et buzzword, der er opfundet af et eller andet smart reklamebureau, nej, det er konservativt arvegods formuleret af Edmund Burke. Generationskontrakten bør gennemsyre alt arbejde, vi laver her i Folketinget. Det er med den i mente, at vi kæmper for at holde statsgælden nede, så vi ikke giver en regning videre til de kommende generationer, og det er med den i mente, at vi forsker, udvikler osv.

Hver generation har haft sin manddomsprøve. Nogle har kæmpet i krige for dansk selvstændighed, andre har kæmpet for vækst, velstand og opbygning af den danske velfærdsstat. Hver en kamp har været vigtig, men ingen kampe har været vigtigere end den, vores generation står over for: kampen for klimaet.

For mere end 50 år siden talte den konservative finansminister Poul Møller om, at fremtidens væsentlige problemer blev røg, støj og møg, og han fik på mange måder ret. Derfor var klimaaftalen i Paris så vigtig. Vi satte os et mål: Temperaturen må ikke stige mere end 2 grader og helst ikke mere end 1½ grad. Mål er vigtigt, men handling er vigtigere.

Sydafrika, som rammes hårdt af klimaforandringer, tog ordet under den afsluttende debat i plenarforsamlingen, og de brugte lejligheden til at citere Nelson Mandela. De sagde: Når du har besteget et bjerg, opdager du, at der venter flere forude. Og de havde fuldstændig ret. Verdens ledere er ikke færdige med at bestige bjerge, faktisk har de kun lige rundet den første bakketop. Vi runder også en bakketop her i Folketinget i dag med ratificeringen af aftalen. Men det er den nemme del af vandreturen. Den hårde del venter fortsat – den del, hvor man prioriterer midler på ny grøn energipolitik, på klimatiltag og på grønne løsninger i det hele taget. Tak for ordet.

Selv tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Carsten Bach. Værsgo.

Tak. Også tak for en passioneret ordførertale om generationer osv., og der var en ting, der lige fløj i ørerne på mig. For lidt siden havde jeg en dialog med hr. Christian Poll om ragnarok, og den vil jeg egentlig godt videreføre en lille smule her med ordføreren, for som jeg hørte ordføreren, sammenlignede hun egentlig et fremtidsscenarie og en klimakrise med situationen efter tidligere verdenskrige. Det kunne jeg godt tænke mig at ordføreren lige satte lidt ekstra ord på.

Ordføreren.

Det, som jeg sagde i min ordførertale, var, at hver generation har haft sin kamp. Der har været ting, der skulle kæmpes for, der skulle bygges op, der skulle ændres i det samfund, man er en del af. Og min pointe var sådan set den simple, at en meget, meget væsentlig del for den generation, vi er en del af, er kampen for klimaet, for den kamp kan vi ikke bare blive ved med at udskyde og overlade til nogle andre i den forventning, at det må de håndtere. Det får konsekvenser, hvis vi ikke tager ansvar nu, for så kan vi efterlade en opgave, der er uoverkommelig, til de kommende generationer. Så det er ikke for at sammenligne forskellige begivenheder, men det er bare for at sige, at man ikke skal undervurdere, hvor stort et ansvar vores generation bærer for at handle nu.

Spørgeren.

Tak. Det, jeg altså hører ordføreren sige, er, at opbygningen efter f.eks. første verdenskrig og anden verdenskrig er tilsvarende det, vi nu står over for at skulle igennem for at kunne imødegå en temperaturstigning på 1½-2 grader. Er det det, ordføreren sammenligner det med?

Ordføreren.

Det, som jeg sagde i min ordførertale og i mit første svar, som jeg gerne gentager, var, at hver generation har haft nogle kampe, man måtte kæmpe, hvor det var afgørende, at man stod sammen og handlede her og nu. For hvis man ikke handlede, kunne man efterlade de kommende generationer nogle opgaver, der ikke kunne løses. Sådan har der været en række tilfælde både igennem danmarkshistorien og verdenshistorien. Og jeg er godt klar over, at Liberal Alliance ikke anser den her udfordring som værende lige så stor, men der er Liberal Alliance bare uenig med størstedelen af de forskere, der har ekspertise inden for det her område, og heldigvis også med størstedelen af det danske Folketing.

Der er en kort bemærkning fra fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg bliver nødt til at sige, at ordføreren er det lysegrønne håb ovre i den borgerlige blok – det er sådan lidt rart med et lys i det der mørke.

Nu når de forskellige lande har ratificeret Parisaftalen, kommer vi højst sandsynligt til at stå med en temperaturstigning i gennemsnit svarende til 3-3½ grad. Nogle af forudsigelserne har været, at vi i hvert fald skulle være på 2 grader, nogle siger, vi maks. kan tåle 1½ grad. Mener Det Konservative Folkeparti, at vi skal stile mod, at temperaturen ikke må stige mere end 1½ grad?

Ordføreren.

Jeg kan afsløre, at jeg for nylig besøgte et af de steder i verden, som spås ikke at være der århundredet ud, hvis temperaturen får lov til at stige mere end den her 1½ grad. Det var på min bryllupsrejse på Maldiverne. Jeg vil være ufattelig ked af, hvis mange af de små vidunderlige østater, der findes, ikke vil kunne eksistere fremadrettet. Der siger prognosen jo, at ved alt over 1½ grad bliver det meget, meget svært for dem. Derfor synes jeg også, det er meget fornuftigt, at man i den aftale, der blev landet i Paris, sigter imod ikke mere end 1½ grad. Men når det så er sagt, har vi jo svært nok ved at opfylde de 2 grader. Men det ændrer ikke på, at vi i virkeligheden bør gå efter maks. 1½ grad.

Tak til fru Mette Abildgaard. Så er det energi-, forsynings- og klimaministeren.

Tak til formanden. Jeg vil også godt benytte lejligheden til at takke ordførerne for den meget velvillige behandling af forslaget her om Danmarks ratifikation af Parisaftalen, klimaaftalen. Jeg synes, det sender et stærkt dansk signal, at en så bred kreds af partier, ja, faktisk samtlige Folketingets partier, kan bakke op om ratifikationen. Det er flot. Det vil også internationalt være godt for Danmark. Så kan man godt sige, at det er et historisk øjeblik, og man kan også sige, at ordførernes taler – sådan med lidt variation, det skal jeg anerkende – udtrykker opbakning til den strategi, der er lagt.

Også når vi kigger ud i den store verden, er der grund til at glæde sig. Da vi indgik klimaaftalen tilbage i december sidste år, var der nok ikke mange, der havde forventet, at der ville ske en så hurtig ratifikation af aftalen. Lande som USA, Kina og Indien har ratificeret, og også EU har ratificeret aftalen. Også her vil jeg godt takke for Folketingets velvillige opbakning til ratifikation i EU. Så man kan sige, at vi er godt på vej fremad, og jeg synes, der er grund til at glæde sig, også på en dag som denne.

Det er en aftale, der giver Danmark store muligheder. Vi er på mange måder på klima- og energiområdet et foregangsland. Det skal vi fortsætte med at være. Når man ser på, hvad vi har givet tilsagn om med hensyn til reduktioner i CO 2 -udledningerne frem mod 2020, kan man jo se, at vi ligger langt over, hvad vi er forpligtet til. I det hele taget, når man kigger på område for område, ser man, at Danmark er i front. Også når vi ser på energiaftalen fra 2012 – f.eks. i forhold til hvor meget vedvarende energi der skal være i 2016 og frem mod 2020 – kan vi se, at vi jo ligger langt, langt over det, som vi ikke aftalte, men som ville være konsekvensen af energiaftalen fra 2012. Danmark står midt i en grøn omstilling, og den grønne omstilling vil fortsætte.

Jeg er også enig med en række af ordførerne i, at det her giver Danmark gode muligheder for eksport. Det skal vi gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at understøtte. Både Pia Olsen Dyhr og Jens Joel har været inde på området, dels i taler, dels spørgsmål til andre ordførere her på talerstolen. Jeg kan sige, at det er et område, hvor vi vil gøre alt, hvad vi overhovedet kan. Følgen af klimaaftalen er jo, at der skal investeres ikke 5.000 milliarder amerikanske dollars, men 13.500 milliarder amerikanske dollars frem mod 2030, hvis landene skal leve op til de tilsagn, der er givet, i forhold til at reducere udledningerne af CO 2 . Det giver Danmark en unik mulighed. Den skal vi virkelig forstå at udnytte.

Det er jo også baggrunden for, at regeringen i sit forslag til finanslov opererer med et forslag om at afsætte yderligere penge til en eksportstrategi. Det er jo for, at danske virksomheder skal have mulighed for at spille ind på den bane. Jeg tror ikke på, at vi kan få samtlige 13.500 milliarder amerikanske dollars, selv om nogle her i salen nok kunne forestille sig det. Men kunne vi bare få vores rimelige andel af det i forhold til de kompetencer, vi har på energiområdet, så vil der være dansk beskæftigelse, dansk eksport og dansk velstand i fortsat at satse på det.

Tak for ordet, og tak for Folketingets positive behandling af forslaget.

Der er nogle korte bemærkninger. Den første er fra fru Pia Olsen Dyhr.

Tak til ministeren for, at vi nu ratificerer Parisaftalen. Jeg havde også håbet, at vi kunne gøre det så hurtigt som muligt i det her folketingsår, og det sker så også.

Det er jo ikke kun Danmark, der ratificerer, som ministeren også nævner. Det er en hel del lande, der gør det. Jeg vil gerne spørge ministeren, ligesom jeg spurgte ordføreren for Venstre, som så ikke ville svare på vegne af regeringen, om regeringen har overvejet at udvikle en eksportstrategi, hvor man kigger på 15 strategiske lande, hvor det vil være oplagt at afsætte nogle af de produkter, vi har udviklet gennem tiden inden for energieffektivisering og vedvarende energi, og derved også følge op på deres nationale klimaplaner – altså gennemgå dem meget strategisk og spørge, hvor det vil være oplagt for Danmark at eksportere til.

Grunden til, at jeg siger det, er, at jeg mener, at grøn omstilling jo netop skaber arbejdspladser, og at de arbejdspladser ikke var skabt i Danmark, hvis ikke vi havde været foregangsland. Nu skal vi så også bruge den foregangslandsposition til at skabe nye markeder, når Parisaftalen er ratificeret. Derfor vil jeg spørge ministeren, om han på vegne af regeringen vil nikke til, at man vil udarbejde sådan en strategi.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er jeg faktisk positiv over for at kigge på, og det er i den retning, regeringen arbejder. Med finanslovsforslaget kommer vi op på, at der er 11 lande, som vi har et myndighedssamarbejde med. Det er jo en meget konkret måde at arbejde på, hvor vi ude i landene konkret hjælper til med at gennemføre grøn omstilling i disse lande. Det er jo også noget, som skaber danske arbejdspladser og skaber et marked for danske virksomheder.

Derfor er den tanke, som fru Pia Olsen Dyhr spørger ind til her, mig ikke fremmed, altså at vi sætter os ned og kigger på, hvor Danmark har de største potentialer for at kunne sælge dansk energiudstyr og udbrede de grønne løsninger, vi kender så godt herfra.

Spørgeren.

Tak for svaret. Det er jeg rigtig glad for – jeg synes, det er positivt, at regeringen vil gøre det. Jeg synes, det er helt afgørende, at vi har en strategisk tilgang til vores eksport ude i verden og netop øger det, vi lever af, nemlig grøn eksport, i stigende grad. Men den teknologiske udvikling går jo stærkt – meget stærkt – og vi kan se, at andre lande er i gang med at indhente os; det er både inden for vedvarende energi og andre teknologier.

Derfor vil jeg gerne spørge ministeren, hvad ministeren vil gøre for at skubbe på for, at vi fortsat kan være nogle af dem, der er førende i verden, sådan at der, udover at vi har et hjemmemarked, også bliver satset på forskning og innovation i den her sektor. Det drejer sig både om forskningsmidler, men også om, at man, når man f.eks. kigger på en forsyningsstrategi, sikrer, at innovation står højt på dagsordenen, for ellers får man jo ikke det hjemmemarked, som er så helt afgørende, hvis vi skal kunne eksportere.

Ministeren.

Innovation skal stå højt på dagsordenen, og det kommer det også til at gøre i forsyningsstrategien. Det er afgørende, at forsyningsvirksomhederne fortsat kan udvikle sig, og det er også helt afgørende, at vi fortsat satser på forskning og udvikling. Det er også baggrunden for, at regeringen er gået med i Mission Innovation, hvor ikke mindre end 20 lande i verden med USA i spidsen har forpligtet sig til frem mod 2020 at fordoble det beløb, der bruges på energiforskning.

Så er det fru Maria Reumert Gjerding.

Jeg er meget enig med ministeren i, at det er positivt, at det er alle Folketingets partier, der står bag den her ratificering af Parisaftalen, men jeg vil gerne spørge ministeren, hvilket signal ministeren mener det sender, at man både dropper sine klimamål så kort tid inden klimatopmødet, og at man nu, mens vi er i gang med at ratificere den her aftale, vil droppe udbygningen af de kystnære vindmøller og ovenikøbet forhandler om en 2025-plan, der vil øge CO 2 -udledningen. Hvilket signal mener ministeren det sender til resten af verden om vores seriøsitet på klimaområdet?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Uanset hvor man som dansk klima- og energiminister er i verden, står der meget, meget stor respekt omkring Danmark og den måde, hvorpå vi har gennemført den grønne omstilling. Jeg kan sige, at på alle områder er Danmark et førende land, og det fortsætter vi også med at være fremadrettet. Bare kig på en enkelt ting, nemlig andelen af vedvarende energi. Andelen af vindenergi i den samlede danske energiforsyning nåede sidste år op på 42 pct. Vi producerede så meget vindenergi, at vi kunne dække 42 pct. af forbruget, og i forhold til alt, hvad vi har givet tilsagn om, også i EU-sammenhænge, med hensyn til CO 2 -reduktioner, ligger Danmark langt, langt foran.

Spørgeren.

Det skyldes jo netop en energi- og klimapolitik, der rækker flere årtier bagud. Hvis det også skal være, sådan som ministeren beskriver det, i fremtiden, bliver vi nødt til at værne om vores førerposition. Vi er nødt til at være meget bevidste om, at alle andre lande lige nu går op i gear, så det er det helt forkerte tidspunkt at begynde at træde på bremsen på at begynde at vedtage initiativer, der vil øge CO 2 -udledningen, at begynde at aflyse en planlagt udbygning af vedvarende energi, endda formentlig med en af verdens billigste havmølleparker nogen sinde, som vi kunne have stillet op her i Danmark. Er ministeren ikke enig i, at vi også er nødt til at holde fast i vores førerposition og udbygge den i stedet for at afvikle den?

Ministeren.

Vi skal holde fast i den grønne førerposition. Det er jeg faktisk meget, meget enig med spørgeren i, men det er selvfølgelig også afgørende, at vi, hvad enten det er i de private husstande eller virksomhederne, også er i stand til at finansiere den grønne omstilling. Jeg må desværre bare sige, at regningen for den grønne omstilling er steget fra 4 til 8 mia. kr., i forhold til hvad forventningen var, da vi indgik energiaftalen i 2012. Det er vi også nødt til at tage hensyn til.

Hr. Christian Poll.

Tak for det. Jeg vil godt spørge lidt til noget af den nyeste viden, for vi ved jo fra flere sider, fra klimaforskerne, at de rige lande jo har en særlig opgave her, og at vi faktisk nok skal være endnu mere ambitiøse end med de målsætninger, vi har. Oplever klimaministeren de eksisterende mål som tilstrækkelige, eller kunne ministeren være med på, at vi blev et af de lande, der presser på i EU, for at man lytter til klimaforskerne og får sat sig nogle skrappere mål? Jeg kan sige, at nogle af dem i dag siger, at alle OECD-lande bør gå efter et nulforbrug af fossile brændsler allerede i 2030. Vil ministeren arbejde for, at vi lytter til den seneste klimaforskning og strammer målene, så vi er helt sikre på at opnå det, der står i Parisaftalen?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er i hvert fald rigtig klogt at lytte, også til eksperter, i den her sammenhæng. Men det er også værd at bemærke, at Danmark sammen med det øvrige EU er det landområde i verden, der har påtaget sig den absolut største reduktionsforpligtelse overhovedet. Men det er jo også helt afgørende for Danmark og for EU, at der løbende sker opfølgning på Parisaftalen, således at man hvert femte år sætter sig ned og ser på, hvor langt man er kommet, og hvilke muligheder der er for at øge ambitionsniveauet.

Spørgeren.

Jo, men vi har jo f.eks. ikke fået en dårligere velfærd. Det kan man selvfølgelig diskutere, men vi har jo en høj grad af velfærd og et velfungerende samfund, på trods af at vi har satset så stærkt på vedvarende energi. I Parisaftalen står der jo, at der skal være no backsliding, altså at man, fra den dag ministeren også var i Paris for at underskrive aftalen, ikke må fremlægge politiske aftaler, som bringer os tilbage til en dårligere klimaindsats. Er det ikke en god strategi at blive ved med at holde fanen højt, også fordi f.eks. dansk erhvervsliv gerne vil have gode rammebetingelser, så man ved, at man kan satse på at investere i det grønne og få en god forretning ud af det?

Ministeren.

Jeg er enig med spørgeren i, at vi skal holde fanen meget højt, men det er også afgørende, at vi ikke holder den så højt, at vi ikke samtidig kan nå jorden. Man må også være opmærksom på, at der jo er omkostninger forbundet med den grønne omstilling, og for os er det helt afgørende, at økonomisk vækst kan gå hånd i hånd med den grønne omstilling. Vi har jo vist i faktisk mere end en 40-årig periode og med bred opbakning i Folketinget, at vi i Danmark har været i stand til at have et uændret forbrug af energi, til trods for at der i den samme periode har været en vækst i økonomien på op mod 100 pct., og den strategi skal vi selvfølgelig fortsætte.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Ministeren siger jo, at klimaaftalen giver Danmark nogle unikke muligheder. Det er jeg da sådan set enig i. Energiudvalget var for nylig i Tyskland, og der havde man altså lagt mærke til, at der var sket et vist skifte i Danmark, at der var blevet skruet ned for ambitionerne, at vi havde fået en sort regering. Når man kigger på, hvad der reelt sker, så har vi jo et finanslovsforslag, hvor der skæres ned på EUDP-midler. Ministeren vil gerne aflyse de kystnære møller. Det er lidt svært at se, hvad det er, ministeren kan tage ud i verden og flage med. Om få år vil det være den ene nedskæring efter den anden.

Så jeg kan ikke rigtig se, at der er hold i det, at ministeren lægger op til at udnytte de unikke muligheder, som Danmark har, ved at fortsætte sin teknologienergieksport. Det bliver spændende at følge, hvad de næste tal viser, men der er jo sket et lille fald i den eksport, som ellers skulle være stigende, hvis det var sådan, at vi udnyttede vores muligheder optimalt. Jeg vil godt høre ministeren, om ikke det ville være rimeligt at øge EUDP-midlerne igen, så vi kan få gang i mere udvikling.

Ministeren.

Nu har jeg som minister valgt at tale Danmark op og ikke Danmark ned. Når man er ude i den store verden, oplever man, at der er meget, meget stor respekt om Danmark og den måde, hvorpå denne regering, men også tidligere regeringer, har gennemført tiltag på det grønne område.

I forhold til EUDP er det regeringens klare forventning, at når energireserverne er fordelt og der forhåbentlig er fundet yderligere penge, bliver der flere ressourcer til EUDP i 2017, end der har været i 2016. Og det er også regeringens mål frem mod 2020 at fordoble de midler, vi anvender til EUDP, i forhold til hvad der er anvendt i 2016.

Spørgeren.

Jamen jeg må bare konstatere, at det, regeringen kører frem med, jo er en afvikling af den grønne omstilling, og det kommer verden omkring os til at opdage på et tidspunkt. Ministeren italesatte, at den grønne omstilling var blevet dyrere, men det er altså ikke nok bare at se på PSO-udgifter. Man skal sådan set tage elprisen og lægge PSO'en til og så se, hvad det er for en udvikling. Og der har vindmøllestrøm jo været med til, at vi har fået historisk lave elpriser.

Jeg vil godt høre ministeren, om ministeren opfatter det sådan, at energiforliget stadig væk eksisterer.

Ministeren.

En gang til, om energiforliget stadig væk eksisterer?

Energiforliget eksisterer stadig væk. Det kan der vel ikke være tvivl om. Det er jo et forlig, der er vedtaget her i Folketinget, og indtil andet sker, eksisterer forliget selvfølgelig.

Hr. Jens Joel.

Tak til ministeren. Jeg tror i lighed med andre spørgere, at det er relativt åbenlyst, at der er ret stor forskel på det, ministeren siger om vigtigheden af at leve op til Parisaftalen, og så det, regeringen rent faktisk gør.

Jeg kunne godt tænke mig at dykke ned i et konkret punkt, for ministeren siger jo hele tiden, at det skal kunne betale sig, at der også skal være økonomi i det, og alle de her ting. Og så siger ministeren, at i 2020 mener regeringen vi skal bruge 580 mio. kr. på EUDP. Jeg må jo gå ud fra, at det er, fordi ministeren mener, at de penge kommer ind igen.

Så første spørgsmål er bare at få ministeren til at bekræfte den vurdering, man har fået lavet, af, at EUDP-midlerne faktisk er nogle penge, der kommer ind igen. Og når ministeren så har bekræftet det og i øvrigt har givet tilsagn om, at vi i 2020 skal investere massivt på det her område – fordi det er en god investering, fordi det giver os et nyt marked, fordi det giver os arbejdspladser – så vil jeg bare spørge, hvorfor vi skal vente til 2020.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Vi skal jo ikke vente til 2020. Det er min forventning, at der også til næste år kommer flere penge til EUDP, end der er i år. Og jeg kan bekræfte spørgsmålet om, at EUDP og energiforskning i det hele taget er en god og fornuftig måde at investere penge på. Pengene kommer mangefold igen. Alene i den første periode er det således, at pengene faktisk kommer 2,7 gange igen ifølge den undersøgelse, vi lige har fået gennemført, af COWI. Det er en god måde at investere på, det er også en god måde at skabe arbejdspladser på, og det giver små og mellemstore virksomheder muligheder for at forske og innovere.

Spørgeren.

Jamen det er jo meget klar tale: Det er en rigtig god måde at investere på, det skaffer arbejdspladser og eksportindtægter. Men så må der jo være minimum to spørgsmål, man kan stille: Hvorfor synes regeringen så, at det var en god idé at fjerne 53 pct., altså over halvdelen af midlerne sidste år?

Jeg har spurgt ministeren skriftligt, men nu kan jeg jo også gøre det i salen: Hvornår regner ministeren med, hvornår synes ministeren, at vi skal være på samme niveau som dengang, regeringen overtog regeringsmagten?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Sagen er jo den, at vi overtog en statskasse og en finanslov, hvor der var et hul, der skulle lappes, og her måtte alle bære til. Det var baggrunden for, at der også på energiområdet blev skåret ned. Men det er regeringens helt klare ambition, at vi skal øge de midler, vi bruger på energiforskning, herunder også på EUDP.

Så er det hr. Martin Lidegaard for en kort bemærkning.

Ministeren vil jo meget gerne give et indtryk af, at regningen er gået amok, at alting er blevet meget, meget dyrere, siden vi for 4 år siden indgik et historisk forlig, som har været med til at skabe i titusindvis af arbejdspladser ikke mindst i landdistrikterne. Derfor er det måske på sin plads bare at bede ministeren bekræfte følgende to tal:

Udbygningen med vind har i dag vist sig at være ca. 30 pct. billigere, end vi forventede, da vi lavede vores energiforlig i 2012 – og her tænker jeg selvfølgelig på det bud, der er kommet på de kystnære møller – altså et fald på 30 pct., fordi teknologierne forbedres så hurtigt. Det ville være rart, hvis ministeren ville bekræfte, at det faktisk er blevet billigere, end vi forventede.

Det andet, jeg gerne vil bede ministeren bekræfte, er, at den elpris, vi forudsatte, inklusive PSO er faldet betydeligt i forhold til det, vi forventede i 2012.

De to spørgsmål vil jeg bare gerne bede ministeren bekræfte.

Ministeren.

Det er ganske rigtigt, at det at opføre vind er blevet billigere, senest med udbuddet på de kystnære vindmøller, hvor prisen var på 47,5 øre; forventningen var, at prisen ville være på et højere niveau, men udfordringen er, at støtteandelen er blevet desto større.

Da vi indgik energiaftalen tilbage i 2012, var der jo en forventning om, at elprisen ville være langt højere, end den er i dag. Og desto lavere elprisen er, desto mere skal der til i støtte. Da vi indgik aftalen i 2012, var det forventningen, at de samlede omkostninger i hele støtteperioden ville være på 1,9 mia. kr.; den regning er nu på 3,6 mia. kr.

Udfordringen med PSO-afgiften er jo, at det er en afgift, som alene virksomhederne i Danmark betaler, afgiften betales også i enkelte andre lande, men det er således, at en lang række virksomheder i Danmark er i en situation, hvor de konkurrerer med virksomheder i andre lande, som ikke på tilsvarende måde er pålagt en PSO-afgift.

Spørgeren.

Så prøver jeg at spørge ministeren igen: Er prisen på el i Danmark inklusive PSO faldet eller steget, siden vi indgik forliget i 2012? Og jeg kunne endda spørge lidt mere giftigt: Er den steget eller faldet relativt i forhold til i andre lande i EU? Sagt med andre ord: Har det vist sig at være en fantastisk investering for Danmark rent faktisk at få mere vedvarende energi ind, eller har det vist sig at være en ekstra omkostning, når vi kigger på elprisen inklusive PSO samlet set?

Ministeren.

Jeg er godt klar over, hvor det er, spørgeren gerne vil hen. Jeg kan bekræfte, at det er således, at den er faldet. Men udfordringen er, at i de lande, vi konkurrerer med, er prisen faldet endnu mere. Det vil sige, at i de andre lande har virksomhederne fået en langt større glæde af den lave elpris, end virksomhederne har fået i Danmark.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Og da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.