Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
B 2 Bilag 2
Offentligt
1672915_0001.png
Høringsnotat vedrørende forslag til folketingsbeslutning om
Danmarks ratifikation af Parisaftalen
Kontor/afdeling
Internationalt Kontor
Dato
3. oktober 2016
J nr.
2016-890
/EHC/LSH/CHRRA
Udkast til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af Parisaftalen har af
Energistyrelsen været udsendt i høring fra den 30. juni 2016 til den 11. august
2016.
Energistyrelsen har modtaget i alt 13 høringssvar. CO-industri, Forsikring og
Pension, Danske Maritime, Landbrug & Fødevarer, Dansk Energi, DANVA, IWGIA,
92-gruppen (på vegne af CARE Danmark, Danmarks Naturfredningsforening,
Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Danmark, Det Økologiske Råd, Greenpeace,
Klimabevægelsen, Sex&Samfund, Verdens Skove og WWF Verdensnaturfonden),
NOAH og Dansk Industri har i deres høringssvar afgivet bemærkninger til
beslutningsforslaget. Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri og Energitilsynet
har ikke haft bemærkninger til lovforslaget. Høringssvarene har givet anledning til
enkelte tilføjelser, præciseringer og justeringer.
I det følgende gennemgås under tematiske overskrifter det væsentligste indhold i
høringssvarene. Energistyrelsens eventuelle kommentarer til de enkelte
høringssvar er anført i kursiv. Energistyrelsen har alene kommenteret på de
høringssvar/dele af høringssvarene, som foreslår konkrete ændringer i
bemærkningerne til beslutningsforslaget. I kommentarerne anføres det i hvilket
omfang forslagene fra høringssvarene har afstedkommet ændringer i
bemærkningerne til beslutningsforslaget.
Det bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. Ønskes detaljerede
oplysninger om svarenes indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar.
Danmarks ratifikation af Parisaftalen
Samtlige høringssvar bifalder Danmarks ratifikation af Parisaftalen.
EU’s ratifikation af Parisaftalen
92-gruppen ønsker at beslutningsforslaget redegør for de mulige konsekvenser,
hvis Parisaftalen træder i kraft uden, at EU er part til aftalen. Derudover mener 92-
gruppen, at det ikke er helt korrekt, når forslaget giver udtryk for, at det er en
betingelse for EU’s ratifikation, at alle medlemsstaterne har afsluttet deres
nationale ratifikationsprocedurer.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/7
www.efkm.dk
 B 2 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1672915_0002.png
Det bemærkes, at der på nuværende tidspunkt ikke er endelig klarhed over de
potentielle konsekvenser, hvis Parisaftalen træder i kraft, uden at EU er part til
aftalen. Derfor er det ikke muligt fyldestgørende at belyse disse konsekvenser i
beslutningsforslaget.
I forhold til EU’s samlede ratifikation kan det oplyses, at når der i
beslutningsforslaget refereres til, at det er en betingelse for EU’s ratifikation, at alle
medlemsstaterne har afsluttet deres nationale ratifikationsprocedurer, så sker dette
ikke med henvisning til rammerne i Parisaftalen men til den juridiske praksis i EU.
Der henvises her til en analyse fra Rådets Juridiske Tjeneste om ratifikation af
Parisaftalen af 3. maj 2016, hvori Rådets Juridiske Tjeneste vurderer, at det jf. EU-
domstolens retspraksis i relation til såkaldte ’blandede aftaler’ (hvor aftalens
sagsområde delvis henhører under Unionens kompetence, delvis
medlemsstaternes som det er tilfældet med Parisaftalen), som udgangspunkt er
forpligtiget til at koordinere deres ratifikation. Rådets Juridiske Tjeneste vurderer
dog også, at dette princip kan fraviges i exceptionelle tilfælde, såfremt der er
konsensus herom blandt alle medlemsstater i Rådet. I lyset af de særlige
omstændigheder i september 2016, hvor flere store parter, herunder USA og Kina,
har ratificeret aftalen, og at der er sandsynlighed for, at Parisaftalen træder i kraft
inden COP22 og uden EU, vurderes det således muligt at vedtage samt deponere
EU’s fælles ratifikationsinstrument selvstændigt, og inden medlemsstaterne er klar
til at deponere deres ratifikationsinstrumenter. Teksten om Forholdet til EU-retten
(afsnit 8) er således justeret, så den reflekterer disse særlige omstændigheder.
Generelt om ambitionsniveauet i Parisaftalen
92-gruppen anfører i sit høringssvar, at ambitionssøgning er en bindende del af
Parisaftalen, og at det derfor bør fremgå klarere i beslutningsforslaget, at
ambitions-mekanismen i Parisaftalen forpligter parterne til at øge ambitionen over
tid.
Det bemærkes, at det allerede fremgår af bemærkningerne til beslutningsforslaget,
at der er en forpligtelse til at øge ambitionsniveauet over tid, idet det anføres, at en
NDC altid skal være mere ambitiøs end den forrige NDC (i afsnit 3 under
beskrivelsen af Artikel 4). Samtidigt er teksten i bemærkningerne til
beslutningsforslaget nu justeret således, at dette også fremgår eksplicit i afsnittet
om Danmarks klimaindsats (afsnit 4.1), hvor det ligeledes er tilføjet, at Danmark
som noget nyt vil være forpligtet til at øge sit ambitionsniveau over tid.
NOAH anfører i sit høringssvar, at man ikke mener, at Parisaftalen er den sejr for
klimaet, som mange har udlagt den som. NOAH anfører hertil, at aftalen har store
mangler og svagheder, og at der ikke er sammenhæng mellem mål og midler.
Herunder fremhæver NOAH, at midlerne er baseret på frivillighed, og at man sætter
sin lid til spekulative teknologier. NOAH fremhæver også, at aftalen bygger på
kvotehandel, som i EU har været virkningsløs. Dernæst fremhæves det, at
finansieringen af klimatilpasning til udviklingslandene mangler mål og ansvar, og at
Side 2/7
 B 2 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1672915_0003.png
det kollektive mål om årligt fra 2020 at mobilisere 100 mia. USD i klimafinansiering
er utilstrækkeligt. NOAH kommer endvidere med en række anbefalinger til, hvad
Danmark og EU bør gøre for at hæve ambitionsniveauet i forhold til disse punkter.
DI fremhæver, at Parisaftalen er et historisk skridt og det første fyldestgørende
internationale svar på at få sikret kloden mod farlige klimaændringer. DI refererer
endvidere til, at det fremgår af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at UNEP
har vurderet, at reduktionsbidragene til Parisaftalen kun rækker til at holde de
langsigtede globale temperaturstigninger på 3-3,5 grader. DI anfører hertil, at man
finder det værd at supplere med, at FN i forbindelse med en synteserapport fra 30.
oktober 2015 vurderede en langsigtet effekt af de indmeldte reduktionsbidrag i
2100 svarende til en temperaturstigning på omkring 2,7 grader.
Hertil bemærkes, at mens eksekutivsekretæren for FN’s Klimakonvention
(UNFCCC), Cristiana Figueras ganske vist refererede til estimatet på 2,7 grader i
forbindelse med udgivelsen af UNFCCC’s synteserapport, så stammer dette
estimat ikke fra UNFCCC’s synteserapport men fra det Internationale
Energiagentur, IEA. På denne baggrund er det nu indføjet i afsnit 7 i
bemærkningerne til beslutningsforslaget, at IEA er kommet med dette estimat.
Udmøntningen af EU’s 2030-reduktionsbidrag og EU’s ambitionsniveau
Landbrug & Fødevarer anfører i sit høringssvar, at den interne udmøntning i EU af
aftalen for de ikke-kvotebelagte sektorer udgør en trussel mod dansk landbrugs- og
fødevareproduktion. Landbrug & Fødevarer mener derfor, at samspillet mellem
Parisaftalen og udmøntningen af EU’s reduktionsbidrag i langt højere grad bør
reflekteres i bemærkningerne til beslutningsforslaget, og særligt Europa-
Kommissionens forslag til byrdefordelingen i de ikke-kvotebelagte sektorer som
fremlagt 20. juli 2016. Landbrug & Fødevarer lægger herunder vægt på at: 1)
Europa-Kommissionens forslag til byrdefordelingen kan medføre betydelige
samfundsøkonomiske omkostninger nationalt, herunder særligt for den
konkurrenceudsatte danske landbrugs- og fødevareindustri, 2) Parisaftalens fokus
på fødevareforsyningssikkerhed bør understreges og efterleves i EU’s klimapolitik,
3) en forhøjelse af EU’s reduktionsbidrag for 2030 bør undgås, indtil der sikres en
fair og omkostningseffektiv byrdefordeling, 4) Danmark bør godskrives for sit
særligt høje bidrag til finansiering af klimaindsatsen i udviklingslandene i
forbindelse med forhandlingerne om byrdefordelingen af EU’s reduktionsmål, 5)
Parisaftalens fokus på optag af drivhusgasser i skov og jorder bør medføre en øget
forskningsindsats og dertilhørende midler til landbrugs- og fødevareområdet.
Energistyrelsen bemærker, at det ligger uden for beslutningsforslagets formål at
behandle udmøntningen af EU’s reduktionsbidrag, herunder byrdefordelingen for
de ikke-kvotebelagte sektorer. EU’s reduktionsbidrag er ikke indeholdt i selve
Parisaftalen, og Danmarks ratifikation af Parisaftalen omfatter derfor ikke i sig selv
EU’s eller Danmarks reduktionsbidrag. De konkrete forslag til udmøntningen af
EU’s reduktionsbidrag behandles særskilt i den almindelige lovgivningsprocedure
Side 3/7
 B 2 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1672915_0004.png
og via den nationale EU-beslutningsprocedure, herunder Europa-Kommissionens
forslag til revision af kvotehandelsdirektivet, forslag til byrdefordelingsaftalen for de
ikke-kvotebelagte sektorer samt forslag om integration af udledninger og optag fra
skove og jorde. De konkrete forslag har været sendt i specialudvalgshøringer som
et led i den almindelige lovgivningsprocedure. Teksten i beslutningsforslaget er dog
nu justeret således, at det fremgår, at det danske reduktionsbidrag i henhold til
Europa-Kommissionens forslag skal være på 39 pct. reduktion i 2030 i forhold til
2005, og det er tilføjet, at der vil være adgang til en række fleksibilitetsmekanismer
til at indfri målet. Endvidere er det indføjet, at når der senere i EU bliver vedtaget
konkret lovgivning for EU's klima- og energipolitikker for perioden 2020-2030, kan
det få væsentlige statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske
konsekvenser. Endelig er der for så vidt angår de økonomiske og administrative
konsekvenser indføjet en henvisning i bemærkningerne til beslutningsforslaget til
grund- og nærhedsnotater til Folketingets Europaudvalg om EU-Kommissionens
forslag til henholdsvis revision af EU’s kvotehandelsdirektiv, byrdefordelingsaftale
for de ikke-kvotebelagte sektorer samt integration af udledninger og optag fra
skove og jorde.
Dansk Energi noterer sig, at den første runde af reduktionsbidrag til aftalen ikke er
tilstrækkelige til at nå 2 eller 1,5 graders-målsætningen. Dansk Energi mener
derfor, at EU bør øge klimaindsatsen for de kvotebelagte sektorer (ETS) frem med
2030 med yderligere reformer af det europæiske kvotehandelssystem inden 2020.
Dansk Energi mener, at Danmark bør tage initiativ til at øge EU’s ambitioner for de
kvotebelagte sektorer, når rammerne for byrdefordelingen for de ikke-kvotebelagte
sektorer er forhandlet på plads. Endvidere at Danmark bør presse på for, at
Europa-Kommissionen hurtigst muligt analyserer mulighederne for at forstærke
kvotesystemet yderligere f. eks. ved at forhøje reduktionsfaktoren af kvoter,
annullere kvoter og/eller at forøge faktoren for overførsel af kvoter til MSR.
92-gruppen anfører, at EU’s nuværende reduktionsmål for 2020-2030 er forældet
og utilstrækkeligt, og at Danmark bør bruge sin ratifikation til at påvirke EU til ”at
bringe sig på linje med Parisaftalen”, herunder arbejde for at EU allerede i 2018 i
forbindelse med den ’faciliterende’ dialog står klar til at hæve målene. 92-gruppen
fremhæver endvidere, at Europa-Kommissionen bør sætte det forberedende
analysearbejde i gang hurtigst muligt med henblik på at kunne indmelde et mere
ambitiøst reduktionsbidrag i 2020, og at EU’s konsekvensanalyse allerede bør
være klar forud for den ’faciliterende’ dialog i 2018. Det anføres, at Danmark i
anledning af sin ratifikation bør sikre, at EU-Kommissionen igangsætter dette
analysearbejde.
DI anfører, at Danmark som en del af EU skal vise ansvar og leve op til EU’s
reduktionsbidrag. DI mener endvidere, at det er vigtigt for EU at få
implementeringen af 2030-rammerne på plads forud for nye internationale
drøftelser om den internationale klimaindsats. DI er desuden enig i, at det er for
Side 4/7
 B 2 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1672915_0005.png
tidligt at redegøre fyldestgørende for de samfunds- og erhvervsøkonomiske
konsekvenser i beslutningsforslaget, idet EU er i færd med at udforme de
regulatoriske rammer frem mod 2030.
Dansk klimafinansiering
Landbrug og Fødevarer anfører, at rammevilkårene for klimafinansiering i
udviklingslandene for landbrugs- og fødevaresektoren bør forbedres både
tværgående i forhold til udviklingspolitikken såvel som i forhold til udmøntning af
specifikke midler fra klimapuljen.
92-gruppen anfører, at det bør fremgå af bemærkningerne til beslutningsforslaget,
at jf. Parisaftalen (Artikel 9.4) skal klimafinansiering for at kunne medregnes i
opfyldelsen af ilandenes målsætning om at mobilisere 100 mia. USD årligt fra 2020
særligt prioritere de fattigste lande og små østater. 92-gruppen kommer endvidere
med en række konkrete anbefalinger vedr. den danske klimafinansiering, ligesom
det anføres, at det vil være logisk og rimeligt, at Danmark i forbindelse med
ratifikationen genetablerer og opskalerer klimapuljen.
For så vidt angår 92-gruppens bemærkning om hvad der kan medregnes i
opfyldelsen af de 100 mia. USD bemærkes, at artikel 9.4 i Parisaftalen ikke siger
noget om, hvilke regler der gælder for opgørelse af klimafinansiering, men derimod
at der bør tilstræbes en balance mellem tilpasningsindsatsen og
reduktionsindsatsen i tilvejebringelsen af øgede finansielle ressourcer, og at der i
den forbindelse bør tages hensyn til udviklingslandenes nationale strategier og
prioriteter, særligt de mindst udviklede lande og små østater. Der er nu indføjet en
formulering i bemærkningerne til beslutningsforslaget (i afsnit 3, under beskrivelsen
af Artikel 9), som præciserer dette.
Teknologiudvikling- og overførsel
CO-industri fremhæver, at der i beslutningsforslaget lægges op til en ambitiøs
dansk indsats, når det gælder støtte til teknologiudvikling og –overførsel, der bl.a.
omfatter offentlig-private initiativer som ’Mission Innovation’. CO-industri anfører, at
et oplagt dansk fokus i forbindelse med Mission Innovation vil være at understøtte
innovationsevnen i danske virksomheder ved blandt andet at styrke den tekniske
forskning generelt samt mere specifikt Innovationsfonden og EUDP.
Klimatilpasning
Forsikring & Pension bakker op om en aktiv indsats for at reducere
temperaturstigningerne og forebygge mod de skader, det ændrede klima
forårsager. Forsikring og Pension fremhæver kommunerne som en central aktør i
forhold til forebyggelse, og anfører, at det er et problem, at der ikke er noget krav
om opfølgning og opdatering af de klimatilpasningsplaner, som kommunerne
udarbejder. Endvidere anføres, at lokalplaner og bygningsreglementer bør sikre, at
byer og boliger beskyttes mod oversvømmelse. Forsikring og Pension bemærker,
Side 5/7
 B 2 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1672915_0006.png
at man gerne bidrager til arbejdet med at gøre Danmark mere robust over for
klimaforandringerne samt til den grønne omstilling gennem bæredygtige
investeringer understøttet af klare rammer fra Folketinget.
Vandsektorens bidrag til klimaindsatsen
DANVA anfører, at danske vandselskaber kan yde et væsentligt bidrag til reduktion
af udledninger samt til klimatilpasning. DANVA fremhæver, at vandselskaberne
særligt kan bidrage til reduktion af udledninger af klimagasser fra vandforsyning og
spildevandsrensning, herunder reduktion af lattergas, samt reduktion af
udledninger ved hjælp af skovrejsning som et led i grundvandsbeskyttelsen.
DANVA anfører endvidere, at der er behov for at se på danske regler og afgifter for
at sikre, at alle potentialer bliver udnyttet. I forhold til klimatilpasningsindsatsen
fremhæver DANVA, at mange danske vandselskaber kan bidrage med videndeling
til ulandenes klimaindsats.
Menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder
IWGIA bemærker, at menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder er en
vigtig del af Parisaftalen. IWGIA foreslår at det fremhæves i bemærkningerne til
beslutningsforslaget, at der i Parisaftalens præambel er fokus på
menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder samt at aftalens artikel 7 stk.
5 om klimatilpasning også nævner bidrag fra oprindelige folks viden. Endvidere
ønsker IWGIA, at afsnittet om Danmarks klimaindsats nævner, at Danmark vil
arbejde for at sikre menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder ved
implementeringen af Parisaftalen. Endelig ønsker IWGIA at det danske arbejde for
at fremme en rettighedsbaseret tilgang og inklusion af oprindelige folk i udviklingen
og implementeringen af REDD+ mekanismen fremhæves i bemærkningerne til
beslutningsforslaget.
På baggrund af bemærkningerne, er den af IWGIA foreslåede formulering vedr.
menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder i Parisaftalens præambel nu
indføjet i afsnit 3 i bemærkningerne til beslutningsforslaget. Der er foretaget mindre
justeringer i formuleringen, herunder med tilføjelse af ”kønnenes ligestilling” som et
forhold, der også skal respekteres, fremmes og tages hensyn til jf. Parisaftalens
præambel. Ligeledes er den af IWGIA foreslåede formulering vedr. integration af
oprindelige folks viden i tilpasningstiltag nu indføjet i teksten, ligesom der er tilføjet
formuleringer vedr. hensynet til fattige og udsatte grupper, herunder oprindelige folk
samt menneskerettigheder og kønnenes ligestilling i afsnittet om Danmarks bidrag
til klimafinansiering, teknologioverførsel og kapacitetsopbygning. For så vidt angår
REDD+ mekanismen findes det, at den rettighedsbaserede tilgang allerede er
reflekteret tilstrækkeligt i teksten, og der er således ikke justeret i teksten i denne
henseende.
Side 6/7
 B 2 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1672915_0007.png
Mål for den maritime sektor
Danske Maritime bemærker, at Parisaftalen opstiller mål, som også den maritime
industri bør stile imod at opfylde. Danske Maritime finder, at den praktiske
udformning af en maritim regulering af drivhusgasser bør ske i IMO, men at det
globale samfund bør sætte sig høje men realistiske mål. Danske Maritime foreslår,
at der - såfremt det er muligt at afgive udtalelser i forbindelse med ratifikation - i en
dansk udtalelse henvises til arbejdet i IMO og udtrykkes ønske om, at IMO opstiller
konkrete mål for den maritime sektor.
Der gøres opmærksom på, at det ikke umiddelbart er muligt at afgive en udtalelse i
forbindelse med ratifikationen af Parisaftalen.
Den internationale skovindsats
92-gruppen fremhæver i sit høringssvar, at skovbevaring er en central del af at
forebygge klimaforandringer og anfører, at Danmark bør prioritere skovindsatsen
uden for eget territorium. Endvidere opfordres konkret til, at Danmark - bl.a. via den
alliance, der i december 2015 underskrev Amsterdam-erklæringen om at eliminere
afskovning fra EU’s vareindkøb - arbejder for, at EU-Kommissionen fremsætter
lovforslag, der sikrer, at EU ikke via sin efterspørgsel bidrager til afskovning uden
for sit eget territorium.
Side 7/7